Getting your Trinity Audio player ready...

Fra tid til anden sker der noget i vores liv, som vi ganske enkelt ikke lige og nok aldrig helt glemmer. Måske har man været udsat for noget, der får en til at kunne huske og genkende en bestemt duft, et specifikt scenarie eller en markant lyd. Et ansigt kan være printet ind i ens hukommelse, og en situation kan give associationer til noget, man har måttet gennemleve.

Vaskerierne i boligområdet minder påfaldende meget om hinanden med ensartet inventar og sammenlignelig indretning.

Jeg blev mandag, den 14. november 2022 overfaldet i vaskeriet i kælderen i den bygning, jeg bor i.

Desværre bliver jeg mindet om overfaldet og overfaldsmanden hver evig eneste gang, jeg skal i et af boligområdets vaskerier for at benytte vaskemaskinerne eller tørretumbleren.

Dét at vaske tøj er man nødt til at gøre relativt ofte, så jeg er siden overfaldet for 1 år siden desværre blevet mindet om den traumatiserende hændelse adskillige gange.

Hver evig eneste gang, jeg går i kælderen i den bygning, jeg bor i, gør jeg mig tanker om, hvorvidt overfaldsmanden mon igen dukker op, og om han monstro endnu engang kan finde på at overfalde mig.

Jeg husker tydeligt, at han (også) dén skæbnesvangre mandag kom ind i vaskeriet, imens jeg var i gang med at vaske. Normalt møder man ikke rigtig nogen i kælderen, men påfaldende nok dukkede han op hver evig eneste gang, jeg vovede mig derned?!

Før den ondsindede hetz imod mig startede, igangsatte jeg blot vaskemaskinerne og / eller tørretumbleren og forlod vaskeriet for senere at komme retur efter mine ejendele. Det er vist den måde, langt størstedelen af brugerne gør det på.

Desværre oplevede jeg flere gange, at nogen manuelt stoppede vaskemaskinerne midt i en vasketur. Ligeledes blev lågen i tørretumbleren åbnet, så min betaling for tørring (også) var spildt. Mere end 4 gange er mit våde vasketøj blevet taget ud af maskinerne. De 3 af gangene lå mit pladdervåde og ikke færdigvasket tøj spredt rundt på gulvet. Den ene gang var det hele sågar blevet smidt om bagved en af vaskemaskinerne, hvor der sjældent bliver gjort rent. En af mine hvide T-shirts blev desværre aldrig rigtig hvid igen…

På grund af afstumpede mennesker var jeg derfor nødsaget til at blive i vaskeriet og holde vagt. Hensigten var at forhindre sabotage, passe på mine ejendele og slippe for at spilde flere penge.

Prisen, jeg betalte ved at blive overfaldet og traumatiseret, var dog noget højere end de beløb, vi i boligområdet betaler for at benytte vaskemaskinerne og tørretumbleren.

Det er lidt en håbløs situation… Jeg vil ikke overfaldes igen, men jeg er samtidig nødsaget til at vaske tøj. Det gør mig rasende og meget frustreret, at jeg til stadighed er SÅ bange, at jeg har brug for en til at agere vagtværn for, at jeg tør hente eller aflevere noget i mit opbevaringsrum i kælderen!

Da overfaldsmanden bor i naboopgangen ved siden af, kan han ikke holde øje med mig ud ad et vindue eksempelvis. Hvordan kunne han evig og altid tidstilpasse sine ”vagtrunder” i kælderen med, at jeg skulle i vaskeriet og / eller i mit opbevaringsrum i kælderen?

Spektaklet gjorde det, som man tydeligt kan høre på de førnævnte lydoptagelser, meget klart, at han observerede mig. Samleveren lagde heller ikke skjul på, at hun holdt øje med, hvor og hvornår jeg befandt mig på forskellige steder, og hun sladrede endda om noget så ligegyldigt som, hvad jeg havde på af tøj…

Spektaklet og samleveren (den ulovligt samboende sladrekælling) bor i samme bygning, blot en opgang længere væk end overfaldsmanden. Hvordan kunne de to magtbegærlige stalkere konstant holde øje med mig – på alle mulige tider af døgnet?

Man undrer sig…

Det er til stadighed også et mysterium for mig, hvordan overfaldsmanden kunne vide, så snart jeg gik i kælderen?!

Jeg husker stadig, at politibetjenten, jeg anmeldte overfaldet til, undrede sig over det samme, og han spurgte netop til, om overfaldsmanden bor i en vinkel i forhold til mig, så han kan spotte mig ud ad et vindue eller lignende. Men nej!

Hvorom alting er, så er det 1 år siden, han, der kalder sig selv ”den gode perker”, overfaldt mig i vaskeriet. Han forårsagede, at selv dét at vaske tøj blev gjort til en udfordring for mig.

Det er en bizar omtale af sig selv… ”Den gode perker”… I min optik er han ikke den gode noget som helst! Man må være et meget lille menneske og en ekstremt sølle person, hvis man kun kan føle sig som en mand, når man overfalder en sagesløs kvinde for derefter at holde hende til fange i et indelukke! Det er sygt og grusomt forkert!

Overfaldsmanden har været væk fra området i månedsvis. Han er desværre tilbage. Han holder dog meget lav profil og går – om man så kan sige – under radaren. Sikkert klogt nok af ham…

Jeg har ikke et ønske om nogensinde at møde ham igen! I modsat fald har jeg hørt flere ytre ønske om rigtig gerne at ville møde det skvat, der overfaldt mig.

Jeg tager mine forbehold, men jeg håber inderligt, at jeg aldrig nogensinde skal føle mig så tilfangetaget, skræmt og skrækslagen, som jeg var den dag, jeg blev overfaldet og bagefter holdt til fange i vaskeriet.

Skulle overfaldsmanden eller andre af de medsammensvorne for den sags skyld finde på at udsætte mig for noget som helst i samme stil, så melder jeg det naturligvis til politiet. Men da politiet desværre i mange tilfælde har få beføjelser over for mennesker, der agerer så nedrigt og usselt, så er der også en plan B.

Jeg er på ingen måde tilhænger af at udøve selvtægt! Det vil jeg gerne gøre helt klart!

Dog er jeg også kun et menneske, der ikke på noget tidspunkt skal føle sig som eller være jaget vildt! Hverken på grund af evindelig larm fra et værksted i mit hjem eller grundet usle, afsporede gerningsmænd uden for mit hjem!

Jeg ved præcis, hvem de medsammensvorne er, og hvor de bor. Jeg har ikke selv taget billeder af dem, men det ved jeg, andre har.

Overfaldet, mandag, den 14. november 2022 fik udelukkende konsekvenser for mig. Det er ikke en overstået sag for mig, for jeg fik en skræk i livet. Siden da skal jeg samle mod til mig for overhovedet at kunne vaske mit tøj – selvom jeg endda benytter et andet vaskeri i en anden bygning. Jeg skal have en ”beskytter” med, hvis jeg skal hente eller aflevere noget i mit opbevaringsrum. Jeg tør simpelthen ikke gå derned selv, for den skræmmende oplevelse sidder i mig – dybt inde…

Skulle jeg – Gud forbyde det – på ny blive overfaldet, truet, spyttet på, forfulgt, chikaneret eller lignende, så er vi flere, der vil gøre en indsats for at stille den eller de ansvarlige til regnskab. Politiet får naturligvis først og fremmest en anmeldelse, men skulle den udøvende magt komme til kort på grund af manglende ressourcer eller for få beviser, så må andre træde til.

Danmark er et retssamfund, og alle bør indordne sig under og rette sig efter den gældende lovgivning.

Når en nabo udøver mafiaagtige metoder og slipper ustraffet afsted med det, så er det som en snebold, der triller. Omfanget bliver større, og det med de voldelige tendenser kan gribe om sig.

Hvor mange gange skal han have lov til at overfalde mig? Skal han have frit slag til at overfalde samtlige kvinder i boligområdet og andre steder? Eller er det blot ”godkendt”, at han overfaldt mig, fordi jeg havde tilladt mig at klage over larmen fra spektaklets også brandfarlige violinbyggerværksted i kælderlokalerne lige under min lejlighed?

Overfaldsmanden må uden tvivl være blevet motiveret til overfaldet af netop klagesagen over det larmende violinbyggerværksted, for han skrev jo selv til mig i en sms: ”Stakkels spektakel og samlever”.

Jeg er bedøvende ligeglad med, hvad han har hørt af løgnagtige rygter! Det rager mig en høstblomst, om han er blevet opfordret til at overfalde mig for at ”motivere” mig til at flytte! Der er INGEN undskyldning for at overfalde nogen som helst på noget som helst tidspunkt!

Jeg satser på, han holder sig langt væk fra mig! Jeg undgår i hvert fald det ubehagelige og voldelige bæst for enhver pris!

I indlæg ”73 Gerningsmanden er fundet! Og Alboa har blot en proforma politik om at besvare henvendelser!” skrev jeg blandt andet om, at den IT-ansvarlige havde valgt ikke at svare mig inden for de 5 hverdage, Alboa ifølge boliginspektøren angiveligt har en politik om at besvare indkomne henvendelser.

Det gør sig stadig gældende, at den IT-ansvarlige er tavs som graven. Jeg forventer ikke yderligere kommunikation med den pågældende medarbejder.

Jeg undersøger alt til bunds, og det er gået op for mig, at jeg for mange år siden i en anden sammenhæng har stiftet bekendtskab med den nu IT-ansvarlige i Alboa. Jeg vælger at tro, at han har haft de bedste intentioner, da han skrev til mig. Han har garanteret virkelig været af den opfattelse, at det ikke kunne være en ansat i Alboa, der som anonym har sendt en chikanerende mail til mig som betalende lejer. Men han tog fejl – gerningsmanden er en ansat i Alboa!

Det er stadig en overvejelse, jeg har, om jeg skal bruge kræfter på at få en specialist til at spore præcis, hvorfra den anonyme, chikanerende mail blev afsendt.

Jeg har naturligvis nogle, jeg mistænker for at være den anonyme afsender, men jeg skriver kun, hvad jeg kan bevise!

Byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune sendte den 9. november – som beskrevet – en mail til os i opgangen med et udklip fra den nye lejekontrakt tegnet mellem Alboa og spektaklet. Kontrakten indeholder bestemmelser om, at lokalerne hidtil brugt til larmende og brandfarligt værksted fra 1. november 2023 udelukkende må anvendes som pulterrum / opbevaringsrum.

Kontrakten er dog ikke umiddelbart gældende juridisk, da det ikke er det korrekte lokalenummer, der er skrevet i kontrakten. Der står ”Kælderrum 155”, men spektaklets lokaler i kælderen i Næringen 32 har nummer ”9155”!

Vi kontaktede prompte byggesagsbehandleren omkring det forkerte lokalenummer, men han har lagt hovedet på blokken og har garanteret rigtigheden af kontrakten. Det står i en mail, vi i opgangen modtog fra ham i fredags, mortensaften.

Vores mistanke var (og er nok stadigvæk), at Alboa med overlæg har skrevet et forkert lokalenummer, så den til byggesagsbehandleren fremsendte, nye kontrakt ikke reelt ville være gældende.

Skulle det vise sig, at Alboa i forbindelse med retssagen eller på et andet tidspunkt forsøger at hævde, at kontrakten med det forkerte lokalenummer ikke er gældende, så vil Teknik og Miljø omgående blive kontaktet. Herefter må man gå ud fra, boligorganisationen i så fald bliver sanktioneret og bliver stillet til ansvar for fremsendelse af dokumentation med falske oplysninger.

I går var det mandag. Vi er nogle stykker i opgangen, der kort drøftede og mindede hinanden om, at spektaklet plejede at larme løs i værkstedet i timevis på mandage, når han havde seniordag.

Det er grufuldt at tænke på, at mit og øvriges hjemmeliv gennem flere år afhang af, hvornår spektaklet havde lyst til at arbejde og larme i det forbandede værksted. ALDRIG MERE!

Jeg har sendt udklippet med spektaklets nye kontrakt til min advokat. Det må være nyttig dokumentation i forbindelse med den verserende retssag om det larmende værksted, at det pågældende værksted slet ikke eksisterer længere…?!

I min optik burde både Alboa, spektaklet og samleveren kompensere mig økonomisk for, hvad de i årevis med fuldt overlæg har udsat mig for!

Beboerklagenævnet burde også yde kompensation for den sags skyld!

I det hele taget bør der blive ryddet op i de ”venskaber”, der gennem årene på kryds og tværs er dannet i de forskellige kredse, hvor vennetjenester erstatter egentlig sagsbehandling.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.