|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
I sidste indlæg ”70 Genbrugte spektaklet et larme-skema fra en tidligere klagesag?” sluttede jeg af med at stille et spørgsmål til jer, der læser med. Jeg spurgte, hvor mange der egentlig ville finde sig i at leve efter et larme-skema i deres hjem. Tak for jeres mange svar og tilbagemeldinger.
Jeg fik ikke overraskende helt ret i min antagelse – ikke én eneste har skrevet tilbage, at det på nogen mulig måde ville være en acceptabel ordning!
Flere af jer påpeger, at I virkelig håber, jeg har misforstået hele situationen, fordi det simpelthen ikke kan passe, hvad jeg skriver og fortæller om. Hvor ville jeg bare ønske, jeg tog fejl…
Desværre kan jeg bevise hver en skrivelse med dokumenter, lydfiler eller vidner. Jeg tager ikke fejl! Der foregår noget meget forkert og fordrejet!
I mange måneder var onsdag min favoritaften i løbet af ugen. Det var den eneste aften i ugens løb, hvor jeg næsten med sikkerhed kunne regne med, at spektaklet ikke kom hen i værkstedet for at arbejde, larme og forstyrre mig i mit hjem…
Spektaklet og samleveren forlod vist området de fleste onsdag aftner. Jeg aner ikke, hvad de skulle – måske blot et andet sted hen for at udøve magt og chikanere?!
At spektaklet gjorde præcis, hvad der passede ham, når det passede ham er meget i stil med boliginspektørens adfærd… Han svarer på indkomne henvendelser, hvis det passer ham, og hvornår det passer ham… Uanfægtet at Alboa, ifølge boliginspektørens eget udsagn, har en politik om at behandle indkomne henvendelser inden for 5 hverdage…
Til dialogmødet med den skjulte dagsorden påpegede jeg – på grund af den åbenlyse håbløse situation med larme-skema over mit hjem osv. – grædefærdig flere gange, at jeg generelt har mere brug for hvile end en rask person, fordi jeg desværre er kronisk, fysisk syg med et immunforsvar, der så at sige modarbejder mig i stedet for at beskytte mig. Jeg gjorde opmærksom på, at mit ”omvendte” immunforsvar ærgerligt nok medfører, at jeg i hvert fald i perioder har flere sygedage end gennemsnittet.
Samtidig pointerede jeg, at jeg derfor ALDRIG havde takket ja til mit lejemål, hvis jeg på forhånd havde været informeret om det larmende værksted i de to kælderlokaler lige under min lejlighed!
Jeg forsøgte at trænge igennem med budskabet om, at jeg jo hverken ville kunne sove eller hvile i mit hjem, når spektaklet larmede løs i værkstedet.
Uanset hvad jeg sagde under dialogmødet, så havde det ingen relevans for hverken beboerrådgiveren, boliginspektøren, spektaklet eller samleveren?!
Sygdomsramt eller ej – ingen bør være nødsaget til at høre på overraskende, evindelig skemalagt larm i sit hjem efter at have indgået en ganske almindelig lejekontrakt uden særlige forhold!
Reelt havde jeg ikke behøvet deltage i dialogmødet med den skjulte dagsorden. De øvrige 4 allierede havde på forhånd besluttet, hvad udfaldet af det møde skulle blive, og jeg var blot en belastning, der skulle tromles… Og tromlet det blev jeg!
Efter mødet, da jeg stod med beboerrådgiverens hårrejsende referat fra dialogmødet og larme-skemaet i hånden, føltes det som om, jeg var blevet kørt over af en damptromle. Jeg var paf og ked af det, og jeg var i chok samtidig. Det var ødelæggende at tage på juleferie og vide, at når jeg kom tilbage til mit hjem, skulle fremtiden endda også byde på skemalagt larm fra værkstedet…
Spektaklet skrev som nævnt til beboerklagenævnet, at han er bekendt med Husordenen… Han tilføjede helt ekstraordinært i sin udgave af larme-skemaet, at han måtte starte med at arbejde og larme i værkstedet på lørdage fra klokken 9.30?! Den omtalte Husorden tillader dog hverken brug af maskiner eller værktøjer før klokken 10.00 på lørdage!
Spektaklet er set i lyset af sin adfærd i egen optik hævet over enhver regel og lovgivning, og derfor måtte han angiveligt helt exceptionelt larme løs i værkstedet allerede fra klokken 9.30 hver lørdag morgen…
Han har hele tiden hævdet, at han kun en sjælden gang imellem var små to timer i sit private og hidtil hemmeligholdte værksted?! Løgnagtige bæst! Men dette til trods angav han, at han også alle lørdage måtte larme og forstyrre mig i mit hjem i 3 timer og 35 minutter?!
Lørdage var altid ekstra slemme at komme igennem for mig, for lørdage var en af spektaklets store arbejdsdage i weekender, hvor han gerne startede med at larme i værkstedet tidligt på dagen, og hvor jeg skulle være slemt heldig, hvis han af egen fri vilje stoppede med at arbejde og larme omkring klokken 16.00…
Det er simpelthen SÅ urimelige vilkår, jeg har været tvunget til at leve under!
Én ting er, at spektaklet og samleveren agerer, som de nu engang ærgerligt nok gør…
En anden ting er, at Alboa – en af Aarhus’ største boligorganisationer – tillader boliginspektøren og beboerrådgiveren at udøve en så beskidt og helt hen i vejret praksis…
En helt tredje ting er beboerklagenævnets håndtering af min klagesag… Ingen af nævnets medlemmer var lydhøre, da jeg forsøgte at påpege alle de forkerte og usande oplysninger i boliginspektørens og spektaklets skrivelser til beboerklagenævnet… Dette hænger sandsynligvis sammen med, at jeg i første omgang blev nægtet overhovedet at få aktindsigt. Det var ikke beboerklagenævnets mening, jeg skulle have haft mulighed for at læse boliginspektørens og spektaklets usande og usaglige skrivelser til nævnet?!
Gad vide hvor mange sager beboerklagenævnet håndterer på samme måde, som min klagesag blev (mis)behandlet?
Er det virkelig almen praksis, at lejerrepræsentanten i beboerklagenævnet i Aarhus – som egentlig skal repræsentere lejeren, som i dette tilfælde var mig, anklageren – er organisationsbestyrelsesmedlem i boligforeningen, som var den anklagede part sammen med spektaklet?
Lejerrepræsentanten var inhabil – det vurderer jeg, og det konkluderede souschefen i Aarhus Retshjælp!
Inhabilitet betyder ifølge Den Danske Ordbog rent juridisk: Manglende evne til at behandle en sag uvildigt, typisk fordi man har for nære bånd til sagens aktører. Om det at være inhabil forklarer samme ordbog: Uegnet til at behandle en bestemt sag pga. personlige interesser, følelser eller forudfattede meninger.
Lejerrepræsentanten har en nær tilknytning til boligforeningen, idet hun sidder i organisationsbestyrelsen. Naturligvis varetager hun boligforeningens interesser!
Hvis jeg på nogen mulig måde skal forsøge at forsvare den pågældende lejerrepræsentant – Alboas organisationsbestyrelsesmedlem – så er hun langt fra ene om at agere partisk og mindre optimalt, hvis man gør et forsøg på at danne et forkromet overblik over samtlige involverede! Eksempelvis virkede hverken sagsbehandleren eller formanden i beboerklagenævnet ærligt og nøgternt beskrevet objektive i deres tilgang til at håndtere den klagesag, jeg havde betalt beboerklagenævnet for at behandle!
Det var en ærgerlig og ødelæggende oplevelse for mig at deltage i dialogmødet med den skjulte dagsorden, den 20. december 2021.
Det var en ydmygende og krænkende situation, jeg befandt mig i, da jeg deltog i mødet i beboerklagenævnet, den 8. marts 2022.
Jeg ønsker ikke, at andre skal udsættes for lignende ”overgreb”, vil jeg næsten kalde det.
Mine rettigheder blev tilsidesat, jeg blev ikke lyttet til, jeg blev set ned på og talt ned til, og jeg følte mig nærmest umyndiggjort.
Det med umyndiggørelsen er uden tvivl i spektaklets ånd – med garanti også i samleverens! Da det ældre og ekstremt uvenlige, intrigante par forsøgte at få mig tvangsindlagt, var det uden tvivl en del af planen, at min selvbestemmelse skulle fratages mig.
Tiden læger alle sår, siger en talemåde. I denne sammenhæng er jeg ikke helt overbevist. Det har uden tvivl sat varige spor i mig, at jeg i flere år, efter jeg tillod mig at klage over larmen fra spektaklets værksted, er blevet mobbet, chikaneret, overvåget og endda overfaldet. Ligeledes har det været stressende og ødelæggende, at jeg gang på gang er blevet udsat for evindelig larm fra værkstedet i mit hjem!
Hjemmet bør kunne være ens trygge base, hvor man kan slappe af, hvile, sove, hygge og lade op!
Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at nogen som helst kunne finde på at hælde urin på en entrédør! Selvom indgangen til mit hjem er blevet overhældt med urin to gange siden oktober 2022, så har jeg stadig svært ved at forstå, at nogen med overlæg kan finde på at udføre en så ulækker og forkert handling!
Endvidere har det ændret min tankegang, at der vitterligt findes folk i Danmark, der er villige til at udøve nærmest mafiaagtige metoder…
Jeg har, som jeg før har nævnt her i bloggen, en dejlig familie, nogle rigtig gode venner samt flinke, søde og velfungerende naboer. Desuden har jeg et positivt sind, og jeg er fuld af gåpåmod. Generelt er min omgangskreds stik imod, hvordan de brodne kar i boligområdet er. De sørgelige skæbner i boligområdet er medløbere, der uden at stille spørgsmålstegn ved sandhedsværdien i rygter lader sig gribe med, og de må have et meget nedslidt og nok endda komplet defekt moralsk kompas!
Havde jeg været foruden alt det positive og livsbekræftende, og havde skæbnen på nogen mulig måde villet, at jeg også var blevet ramt psykisk i forbindelse med sygdom, så kan det være, at den omfattende hetz og den ødelæggende chikane med hærværk og endda vold, på tragisk vis kunne have fået bægeret til at flyde over…
Jeg er ramt på min retfærdighed! Jeg har efterhånden mistet troen på retssystemet, fordi det hele foregår så usagligt, og meget virker som aftalt spil.
Nærmest hele mit følelsesregister har været i spil, og er det på nogle punkter stadigvæk. Jeg har været ked af det, bange, vred, forarget, chokeret, sur, oprørt, fortørnet og stresset.
Samtidig har jeg heldigvis kunnet grine af og joke med noget af det mest absurde, og jeg har oplevet, hvordan mennesker kan stå sammen – også på den gode måde. Næstekærlighed får pludselig en helt ny betydning, når hidtil fremmede mennesker går med en i vaskeriet, agerer vagtværn osv.
Jeg formår at bevare mit glade og velfungerende liv samtidig med, at jeg kæmper denne uretfærdige og beskidte, usaglige kamp.
Det er den 28. oktober 2023 i dag. I denne uge har jeg hverken set eller hørt spektaklet og samleveren. Det er ret dejligt og forfriskende! Om de har set mig – altså om de som sædvanlig har overvåget mig, det skal jeg ikke kunne svare på. Dem om det…
Hvorvidt spektaklet blot genbrugte et larme-skema lavet i forbindelse med en tidligere klagesag, det kommer vi nok aldrig nærmere, da eventuel dokumentation herfor uden tvivl er afskaffet…
Mange spørgsmål får jeg og øvrige tvivlsomt svar på, men vi vil grave dybt for at lede!
Om få dage bør det, hvis man kan stole på boliginspektørens erklæring til myndigheden, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, være helt slut med, at spektaklet kan påberåbe sig at have et værksted i Næringen 32.
Den 1. november, helt præcis, er det 6 uger siden, spektaklet, ifølge boliginspektørens skrivelse, blev opsagt i værkstedet og fik et varsel på 6 uger.
Årsagen var naturligvis ikke, at vores under ingen omstændigheder objektive boliginspektør langt om længe var kommet til fornuft og havde indset det groteske i at lade en mand fra en helt anden opgang larme og forstyrre flere betalende lejere i deres hjem i tide og utide.
Begrundelsen for den indtil videre påståede opsigelse var, at boliginspektøren kom til kort, da byggesagsbehandleren i Aarhus Kommune rent faktisk bad om dokumentation for diverse af hans påstande – blandt andet om lydprøver, der angiveligt var et altafgørende bevis, men som rent faktisk aldrig blev foretaget…
Hvis du læser med, boliginspektør… Jeg forstår dig simpelthen ikke! Jeg begriber ikke, at du vil være alt dette bekendt! Det er sindsoprivende at stå model til, hvordan du ”kommunikerer” og misbruger din magt.
Jeg har længe undret mig over, hvordan boliginspektøren og de øvrige modparter mon egentlig har det, når de hver især kigger sig selv i øjnene i spejlet… En sagde på et tidspunkt i den sammenhæng til mig: Det er lidt som et slidt tandhjul. Hvis man er vant til adskillige gange at have gjort noget forkert helt bevidst, så er tænderne på tandhjulet til sidst helt forsvundet, og så bliver man så vildfaren, at man måske ikke engang selv er klar over, at man er helt på gale veje.
Hvis det pågældende med tandhjulet er rigtigt, er det i så fald en undskyldning for, hvordan de forskellige modparter agerer? Virkelig ikke! Jeg vil jo gerne tro det bedste om mennesker, men efter desværre at være nødsaget til at have med de nedrige og løgnagtige bæster at gøre i flere år, så kan jeg ikke med min bedste vilje komme med en undskyldning for dem. De ødelægger liv og hjem, og det hele virker så organiseret, at de uden tvivl er fuldt ud bevidste om, hvad deres agenda er!
Jeg håber, jeg ved at få sandheden frem kan være medvirkende til at sætte en stopper for, at de kan fortsætte deres gøren og laden!
Både den 1. november og den 2. november er på sin vis skelsættende i næste uge.
Den 1. november er det forhåbentlig helt slut med, at der overhovedet eksisterer et værksted i Næringen 32.
Den 2. november er det 1 måned siden, jeg hørte fra den IT-ansvarlige i boligforeningen om, at det ikke kunne være en af Alboas ansatte, der havde sendt den anonyme, chikanerende mail til mig den 30. september fra en e-mailadresse tilknyttet Alboa.
Jeg havde egentlig regnet med at få en tilbagemelding fra IT-manden, når ITR havde sporet, hvem gerningsmanden i så fald var, når det nu engang ikke kunne være en af Alboas ansatte…
Vi i opgangen kommer til at søge aktindsigt hos Aarhus Kommune i forhold til, om boliginspektøren – som byggesagsbehandleren har krævet – sender en endelig bekræftelse på, at værkstedet er endegyldigt lukket.
Desuden vil jeg tage kontakt til den IT-ansvarlige i boligforeningen for at høre, om han kan oplyse mig om, hvorvidt det er en stadig igangværende proces for ITR at spore, hvem personen er, der har hacket sig til at kunne benytte en e-mailadresse tilknyttet Alboa til at skrive en chikanerende mail til mig.
I næste indlæg skriver jeg blandt andet om, hvad det nyeste i forbindelse med den verserende retssag er. Og ja, der kører mærkværdigt nok stadig en retssag om larm fra værkstedet på trods af, at spektaklets larmende foretagende i kælderen i Næringen 32 angiveligt stopper med at eksistere den 1. november 2023…
Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.