Getting your Trinity Audio player ready...

Jeg og øvrige i opgangen modtog i fredags et brev fra boliginspektøren. Han skriver i sit brev, at han bekræfter, at han den 7. september 2023 har modtaget en klage, der omhandler støj fra kælderrum?!

Vi har ikke sendt en klage over støj den 7. september 2023!

Han fortsætter sin skrivelse med at meddele os, at den klage, han henviser til, vil indgå som en del af det materiale, der vil blive forelagt i retten.

Han skriver, at han i brevet har vedlagt en kopi af den modtagne klage.

JAMEN FOR HULEN – DEN SKRIVELSE, HAN HAR VEDLAGT, ER JO EN KOPI AF VORES INFORMATIONSBREV, SOM VI SENDTE TIL BOLIGINSPEKTØREN OG ØVRIGE I ALBOA, DEN 7. SEPTEMBER! DET VAR PÅ INGEN MÅDE EN KLAGE!

Der er så meget galt med det brev, han har sendt til os, at vi efterhånden føler os berettiget til at konkludere, at boliginspektøren har hovedet under armen! Han tænker sig virkelig ikke om!

  1. Han bekræfter modtagelsen af en klage, vi slet ikke har sendt?!
  2. Han orienterer samtlige af os om, at den skrivelse, han betegner som en klage, vil blive brugt i retten. Flere i opgangen aner ikke noget som helst om, at der overhovedet kører en retssag!
  3. Hvis vores informationsbrev vil blive fremlagt i retten som en klage, så vidner det vist mest af alt om, hvor usagligt og spinkelt et grundlag hele retssagen er baseret på!
  4. De fleste af os har opfattet boliginspektørens brev til os som en slags trussel om, at nu skal vi holde vores kæft, ellers…
  5. Mere end en har undret sig over, om brevet betyder, at boliginspektøren vil sagsøge os og hive os i retten…
  6. Boliginspektøren er så usaglig og uprofessionel, at det virkelig er op ad bakke at kommunikere med ham – for ikke at kalde det komplet umuligt!

Da jeg først åbnede mit brev fra ham, studsede jeg over, at han som overskrift havde skrevet ”Klage over støj i kælderrum”. Generelt er han dårlig til at svare, og flere gange lader han helt være med at hverken bekræfte modtagelsen af eller svare på henvendelser.

Det er ved at være længe siden, vi har sendt en klage, for der har til vores store glæde været ro i og fra værkstedet i et stykke tid. Det er skønt!

Min første indskydelse var, om han mon først nu havde valgt at bekræfte modtagelsen af en af de klager, som han tidligere blot har ignoreret.

Da jeg læste, at han havde vedlagt en kopi af vores skrivelse, som han betegner som en klage, blev jeg vist mest af alt rasende men også undrende. Er boliginspektøren virkelig fuldstændig tabt bag en vogn, eller agerer han blot på en måde, hvor han virkelig forsøger at spille så dum, at han håber på at køre folk trætte?

Jeg læste på ny det informationsbrev, vi sendte til ham og øvrige i Alboa den 7. september 2023. Det var den dag, byggesagsbehandleren havde givet os den glædelige nyhed om, at spektaklet ville blive opsagt i værkstedet pr. den 15. september.

Vi var flere i opgangen, der kiggede måbende på hinanden efter at have modtaget boliginspektørens brev i fredags. På mange måder kan man vist have en dybere og mere meningsfuld samtale med et køleskab end med ham… Han hverken lytter, læser eller forstår!

I indlæg ”56 Sejr! Lejeren af værkstedet opsiges pr. 15. september!” skrev jeg blandt andet: ”Gad vide om boligforeningen blot har opsagt lejeren proforma, så de har en skjult agenda. Som alt dette er foregået fra deres side af, så kunne de sagtens finde på blot at bilde Teknik og Miljø ind, at problemet med larm fra værkstedet nu er løst. Med den information har Teknik og Miljø afsluttet deres indblanding i sagen, og så satser boligforeningen muligvis på, at spektaklet blot kan intensivere sin gemmeleg og arbejde og larme videre i lokalerne…”

Jeg skrev ligeledes: ”De kan tro nej!”

Vi sendte en skrivelse til byggesagsbehandleren, hvor vi udtrykte glæde og bekymring samt en tak for, at han har været vedholdende og har krævet dokumentation for boliginspektørens påstande – blandt andet om lydprøver der aldrig er foretaget!

Boliginspektøren og øvrige i Alboa modtog en lignende skrivelse, hvor vi udtrykte glæde og bekymring. Der var ingen tak, for vi har vitterligt intet at takke nogen som helst ansatte i Alboa for noget som helst i forbindelse med det forbandede værksted i kælderen i Næringen 32!

Hvordan boliginspektøren har kunnet læse vores grundige, høflige og saglige skrivelse som en klage over støj, det er ubegribeligt!

Jeg valgte at skrive til ham og øvrige i Alboa allerede i fredags, hvor vi i opgangen modtog brevet fra ham. Jeg ved, en anden også allerede har skrevet, og flere skriver også, når de lige får overskud til det. Det kræver virkelig overskud at kommunikere med boliginspektøren, for man ved allerede på forhånd, at uanset hvor specifik, man er, så svarer han i øst og vest – hvis han altså overhovedet giver en respons…

I min skrivelse til boliginspektøren og øvrige i Alboa vedhæftede jeg både boliginspektørens usaglige, lidt truende brev til os og vores informationsbrev.

Jeg skrev blandt andet: ”Til boliginspektøren og øvrige i Alboa”.

”Jeg har netop modtaget vedhæftede brev fra dig, boliginspektør, i dag. Jeg har drøftet indholdet med de, der er hjemme i opgangen. Vi undrer os MEGET over din skrivelse!”

”Du skriver, du den 7. september 2023 har modtaget en klage over støj fra kælderrum?! Hvor læser du dog henne i vores skrivelse, at vi klager over støj fra kælderrum?”

”Vi i opgangen har skrevet et informationsbrev til dig og øvrige i Alboa, hvor vi oplyser om, at byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har oplyst os om, at lejeren af værkstedet skulle opsiges i værkstedet i dag, den 15. september”.

”Jeg skriver til dig personligt denne gang, men indholdet er drøftet med de øvrige i opgangen, og vi er alle enige. Det er fuldstændig håbløst at kommunikere med dig! Du er usaglig og uprofessionel! Du skriver og taler usandt, og vi undrer os over, at du overhovedet kan besidde en tillidsstilling, som det er at være boliginspektør”.

”Vi har løbende fået fuld aktindsigt i alt, hvad der er skrevet mellem byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø og dig. Du skriver faktuelt usandt om flere ting!”

”Blandt andet kan vi nævne eksemplet med, at du skriver i et partshøringssvar, at der er letbetjenelige vinduer i værkstedet, og at brugeren af værkstedet ventilerer via vinduerne. Vi i opgangen har på intet tidspunkt set ét eneste vindue åbent i værkstedet, og vi har indtryk af, at vinduerne måske endda er sømmet til i de pågældende lokaler. Uanset hvad så er ingen af vinduerne i lokalerne nogensinde åbne!

”Vi kunne give mange flere eksempler”.

”Du har skrevet og talt meget nedrigt og usandt om mig! Du skulle skamme dig!”

”Du skriver i dit brev til mig den 11. september, at vores klage over støj fra kælderrum vil indgå som en del af det materiale, der vil blive forelagt i retten”.

FAT DOG AT VI IKKE HAR KLAGET OVER STØJ I VORES SKRIVELSE! LÆS DOG FOR ÉN GANGS SKYLD HVAD VI SKRIVER!”

”Denne gang skriver jeg alene under, men jeg kan sagtens fremsende en lignende og MEGET mere grundig skrivelse med underskrifter fra os alle”.

”For at hjælpe dig med at læse og forstå vores skrivelse fremsendt den 7. september 2023, er vi i opgangen blevet enige om, at jeg skal gennemgå den grundigt for dig. Du virker ikke til at kunne læse og forstå på egen hånd, rent ud sagt! Vi skriver sagligt, grundigt og høfligt, og du svarer i øst og vest!”

”Vi starter vores skrivelse den 7. september 2023 med at informere dig og øvrige i Alboa om, at vi har fået glædeligt nyt fra byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune”.

”Vi fortæller, at vi er blevet informeret om, at lejeren af værkstedet pr. 15. september 2023 skulle opsiges i værkstedet med et varsel på 6 uger”.

Vil du svare på, boliginspektør – har lejeren af værkstedet i dag modtaget en opsigelse med et varsel på 6 uger, eller har du blot skrevet således til Teknik og Miljø for at få dem ud af billedet? Jeg spørger på vegne af os i opgangen, for vi tvivler efterhånden på, om vi kan stole på noget som helst, der kommer fra dig!

”Vi fortsætter vores skrivelse den 7. september 2023 med at udtrykke vores bekymring for, at Alboa har informeret byggesagsbehandleren om, at lejeren af værkstedet vil blive tilbudt at bruge lokalerne i kælderen til opbevaring af sine store arbejdsmaskiner, værktøjer, brændbar væske og masser af træ til at bygge violiner og andre instrumenter af”.

”Vi påpeger derefter logikken i, at det ikke er muligt for den ældre mand at bære de store maskiner væk fra lokalerne, når han skal benytte dem, og at han ligeledes nok ikke har mulighed for at bære de store bjælker væk, når han skal bruge dem”.

”Af ovennævnte grunde konkluderer vi, at lejeren med al sandsynlighed vil fortsætte med at arbejde og larme i lokalerne”.

”Vi udtrykker også vores bekymring for brandfare, og vi gør det klart, at vi ikke vil finde os i mere larm fra lokalerne”.

”Som en vigtig pointe i vores skrivelse gør vi opmærksom på, at vi omgående vil oprette endnu en klagesag hos Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, hvis vi erfarer, at der fortsat bliver arbejdet i lokalerne i kælderen i Næringen 32”.

”Vi slutter vores skrivelse af med at nævne, at vi slet ikke oplever at blive taget hensyn til af dig som boliginspektør. Vi var moderate og skrev ”i denne sammenhæng”, men vi kunne godt have skrevet mere generelt!”

”Endeligt skriver vi, at vi ser frem til, at der bliver sat en definitiv stopper for larmen fra værkstedet”.

VI KLAGER PÅ INTET TIDSPUNKT DEN 7. SEPTEMBER 2023 OVER STØJ FRA KÆLDERRUM!

”Du skriver til mig i dit brev som om, du regner med, at værkstedet i kælderen kan fortsætte, når blot I har vundet retssagen?!”

”Glemmer du helt, at Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har stillet krav om, at der skal en certificeret brandrådgiver ud, og at værkstedet nok skal sikres i brandklasse 2?”

Desuden har byggesagsbehandleren krævet, at du skal dokumentere, at værkstedet er tilstrækkelig lydmæssigt adskilt fra boligerne i opgangen”.

Det er påfaldende, at du kommer til kort hver gang, du bliver bedt om rent faktisk at dokumentere noget!”

”I forbindelse med retssagen er der ingen, der har bedt om dokumentation for de lydprøver, I konstant har påstået, der er foretaget?! I det hele taget virker retssagen til at være baseret på et meget spinkelt grundlag, hvor der ikke skal foretages lydprøver i en sag om larm, og hvor vidneerklæringer er blevet fjernet?!”

”Du var også afvigende flere gange i dine skrivelser, da byggesagsbehandleren bad om dokumentation for, at der er foretaget lydprøver”.

”Jeg sender omgående denne skrivelse til min advokat og til byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune også”.

”Vi i opgangen foreslår, at du læser vores skrivelse – vi vil ikke skrive ”igen”, for det virker ikke til, at du rent faktisk har læst vores skrivelse”.

”Vi hører gerne fra dig, hvor du påpeger, hvor i al verden du læser i vores skrivelse, at vi har klaget over støj fra kælderrum den 7. september 2023”.

”Desuden vil vi gerne bede dig om at svare os på, om lejeren i dag, den 15. september 2023 har modtaget en opsigelse på værkstedet”.

Det er skammeligt, at du vil være bekendt at agere, som du gør, boliginspektør!

Det er i vores optik kritisk, at Alboa overhovedet lader dig fortsætte som boliginspektør. Du behandler flere beboere dårligt, og du har direkte løjet i flere sammenhænge – også i dokumenter skrevet til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune… Det er en myndighed!

”Hilsen en MEGET forurettet lejer, som vil stille dig til ansvar!”

Jeg orienterede omgående min advokat om, at lejeren af værkstedet muligvis ikke er opsagt alligevel. Jeg vedhæftede boliginspektørens brev, vores informationsbrev fra den 7. september og min skrivelse fra i fredags, den 15. september.

Vi i opgangen orienterede ligeledes byggesagsbehandleren om, at lejeren af værkstedet muligvis ikke er opsagt alligevel. Vi vedhæftede boliginspektørens brev og vores informationsbrev.

Gad vide hvad der sker hvis det viser sig, at boliginspektøren har løjet overfor Teknik og Miljø i Aarhus Kommune om den del også – altså om opsigelsen? Vi venter spændt!

I næste indlæg skriver jeg mere om det hele.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.