|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Fyren fra skadeservice kiggede lidt rundt i mit køkken og blev noget overrasket over, at det kun er det ene køkkenskab, der er blevet taget ud. Han kunne sagtens huske, at vandet løb ned bag det andet skab også. Jeg medgav, at jeg og andre i opgangen også havde undret os, og at vi havde italesat vores undren, men uden at det havde gjort en forskel.
Fugtteknikeren sagde under sit besøg i min lejlighed, at begge køkkenskabe skulle ud og måske udskiftes?!
På forunderlig vis er det belejligt gået helt i glemmebogen… For nogen i hvert fald…
Desværre har fugten bagved det skab nok allerede på nuværende tidspunkt fået lov til at danne skimmelsvamp eller skimmelsporer.
Jeg ville nærmest ønske, at nogen kunne ”sætte mig på plads” og sige ”du tager fejl, Malene – så dårligt og forkert bliver du slet ikke behandlet”, men desværre er det en realitet, som adskillige omkringværende og tilskuere gang på gang bevidner, og som i mange tilfælde kan dokumenteres.
Da tømreren, torsdag den 15. juni – på dag 22 efter den akutte vandskade i min lejlighed – kontaktede mig for at få lov til at tage mål i min lejlighed, aftalte vi telefonisk, at han kunne komme fra klokken 7.00 dagen efter, fredag morgen.
Han kom som aftalt lidt over klokken 7.00 og tog målene. Han medgav, at det har taget dem rigtig lang tid at komme i gang med at istandsætte netop min lejlighed. Jeg påpegede, at jeg flere gange havde fået at vide, at der var bestilt skabe, så var der ikke bestilt skabe alligevel osv. Han forklarede, at en anden tømrer havde lavet ordren, men at den ikke var gået igennem, og så var der ikke blevet fulgt op på, at der slet ikke skete fremskridt i sagen, og derfor var der pludselig gået rigtig mange dage, hvor min lejlighed er ufærdig og mindre hyggelig at bo og færdes i.
Efterhånden er der vist håb for, at min lejlighed igen vil kunne komme til at føles som et hjem – altså hvis man ser bort fra, at jeg er jaget vildt i mit hjem mange timer hver uge, fordi spektaklet går fra sin lydisolerede lejlighed to opgange væk og larmer med blandt andet boremaskine og nedstryger i metal i værkstedet i kælderen lige under min lejlighed. Det er mig ubegribeligt, at det overhovedet får lov til at foregå, men når boligforeningen har organisationsbestyrelsesmedlemmer siddende rundt omkring hos forskellige myndigheder osv., så kan man med god grund og på baggrund af bitter erfaring i stor stil betvivle, hvor sagligt og lovligt det hele foregår!
Jeg har aftalt en dato med tømreren, hvor han forhåbentligt kommer og laver mit køkkenskab, sætter et nyt skab ind i gangen, retter min dør mellem køkkenet og gangen, reparerer så jeg igen kan lukke det store skab i gangen, som har givet sig efter vandskaden, og hvad han ellers skal sørge for at udbedre i min lejlighed efter vandskaden.
Desuden har jeg aftalt en dato med gulvlæggeren, som i hvert fald efter planen kommer og sliber mit køkkengulv ned, udbedrer skæve kanter osv. og lægger et nyt gulv på.
Det er mærkværdigt, at der er sket så mange skader i min lejlighed i forbindelse med vandskaden, når ejendomsfunktionæren nu engang bagatelliserede vandskaden i min lejlighed og vist slet ikke meldte vandskaden i min lejlighed til boligforeningens forsikringsselskab?!
Da jeg meldte den akutte vandskade i min lejlighed til mit forsikringsselskab, blev der omgående oprettet et skadesnummer. Jeg har kontaktet 3 forskellige forsikringsselskaber for at høre, hvor lang tid det tager dem at oprette et skadesnummer. Svaret har entydigt været, at et sagsnummer oprettes, så snart en skade meldes. Desuden har jeg en københavnsk veninde, som har arbejdet med forsikringer nærmest hele sin karriere, og hun siger det samme.
Først på dag 14 efter den akutte vandskade i min lejlighed skrev Alboas ledelsessekretariat, at der langt om længe var blevet oprettet et skadesnummer, og at forsikringsselskabet havde besluttet at sende et taksator ud.
Vi er flere, der mistænker, at ejendomsfunktionæren først har meldt vandskaden i min lejlighed til boligforeningens forsikringsselskab, da han har indset, at der rent faktisk var tale om en vandskade…
Det burde han – ligesom de to fyre fra skadeservice og alle os i opgangen med det samme gjorde – omgående have kunnet konkludere, hvis han havde gidet besigtige min lejlighed i stedet for blot at storme ind og ud og uden belæg konkludere, at det var billigt sluppet?!
Det er også påfaldende, at ejendomsfunktionæren virkede irriteret eller undrende over, at jeg overhovedet havde meldt vandskaden til mit forsikringsselskab?!
Når ens ejendele beskadiges, er det ens indboforsikring, der kommer i spil! Det angår slet ikke ham!
Han og de medsammensvorne har så malplaceret en agenda i forhold til mig, at de slet ikke forholder sig til noget som helst faktuelt – ej heller medmenneskeligt for den sags skyld!
At konkludere at der ikke er tale om en vandskade i stueetagen, når man samtidig tager hånd om selvsamme vandskade i de to ovenover liggende lejligheder, det er helt skævt. Vand løber nedad!
Det svarer til, at ejendomsfunktionæren ligesom dommeren og de øvrige parter i sagen konkluderer, at der ikke er tale om larm fra værkstedet?! Samtidig med at de alle er enige om, at der i hvert fald IKKE skal foretages lydprøver, der netop vil kunne bevise og bekræfte, AT DET LARMER I OG FRA VÆRKSTEDET I KÆLDEREN I NÆRINGEN 32. Det er tragikomisk – nærmest som en gengivelse af eventyret om kejserens nye klæder…
Et andet emne er den konstante overvågning og udspionering, jeg er udsat for. Som jeg har skrevet om, blev jeg desværre syg og meget utilpas i tiden efter den akutte vandskade.
På dag 8 efter at mit hjem blev forvandlet til en kaotisk rodebutik, følte jeg mig i en okay tilstand til at gå op og handle. Det viste sig at være en fejlvurdering fra min side.
Jeg gik afsted mod Føtex klokken 6.45, så jeg kunne handle som en af de første. Jeg var forpustet, hostede, skidt tilpas, svimmel og stakåndet. Da jeg gik hjemad, måtte jeg holde adskillige pauser, og jeg frygtede flere gange at besvime igen. Jeg skulle ikke være gået derop!
Det lykkedes mig heller ikke at få handlet alt det, jeg gerne ville have haft, for jeg var nødt til at komme hjem hurtigst muligt. Jeg mødte en af mine venner i boligområdet på vej hjem. Han blev bekymret og overrasket over min tilstand. Jeg havde ikke rigtig luft til at forklare situationen, så jeg sendte ham vist bare det smil, jeg lige kunne få frem.
Jeg gik usikkert hjemad, slingrede nok og snublede vist også et par gange. Jeg havde det bestemt ikke godt, og jeg var kommet afsted uden min anfaldsmedicin.
Det lykkedes mig at nå hjem lidt før klokken 7.30.
Jeg tog noget medicin og fik sovet nogle flere timer og havde det heldigvis bedre, da jeg vågnede. Jeg gik blandt andet ud for at tømme postkasse. Der var ingen post, men der lå en broche med et billede, der skulle symbolisere ”jeg drikker ikke mere”. Min første tanke var, at der nok var en kampagne i gang, og at alle øvrige i opgangen nok også havde fået sådan en broche i deres postkasser. Det viste sig, at ingen af de andre i opgangen havde fået en broche i deres postkasser…
Da jeg dagen efter, om lørdagen, igen tømte postkasse, lå der påfaldende nok et stykke papir, hvorpå der var lavet en oversigt over, hvor man kan deltage i AA-møder i Aarhus?! Så faldt 5-øren… Selv før klokken 7.30 om morgenen bliver jeg observeret og overvåget, og hvis jeg af en eller anden grund er svimmel eller kommer til at snuble, så bliver jeg straks stemplet som alkoholiker… Ligesom spektaklet og samleveren også har stemplet mig som psykisk syg osv.
Hvor er de dog nogle nedrige mennesker, og hvor må de have meget lidt indhold i deres små mafia-liv…!
Jeg viste brochen til en af de flinke viceværter i området og fortalte ham om sedlen med AA-møderne. Han rullede med øjnene og jokede bagefter med, at han nok også snart ville modtage en lignende broche og en oversigt over AA-møder, for han var kommet til at snuble på vej hen til sin vogn…
Man er nærmest nødt til at joke lidt med hele den absurde situation for på nogen mulig måde at kunne være i det…
Hvis nogen af jer ondskabsfulde og nedrige mennesker læser med, så kan jeg oplyse jer om, at man godt kan være svimmel og komme til at snuble UDEN, at man behøver at være beruset klokken cirka 7.00 om morgenen, og man behøver slet ikke være alkoholiker!
Jeg har den dybeste respekt for folk, der vælger at deltage i AA-møder for at komme ud af et misbrug. Det må uden tvivl være en lang, hård og barsk kamp. I min omgangskreds er der et par stykker, som hver især slet ikke har drukket alkohol i henholdsvis 12 og 17 år, men de betegner sig begge stadig som alkoholikere, da de begge giver udtryk for, at lysten til at drikke konstant er der.
Respekt for de mennesker der kæmper for at slippe ud af et misbrug – uanset hvilket misbrug, så kræver det med garanti en ihærdig indsats!
Om vedkommende, der har puttet sedlen med AA-møder i min postkasse, har skrevet den pågældende seddel særligt til mig, eller om det er en også ellers tilgængelig oversigt, det aner jeg ikke.
Men til jer der konstant overvåger mig og forsøger at pådutte mig psykisk sygdom, aggressivitet, meget andet ærgerligt og nu også alkoholisme – FÅ JER DOG ET LIV! ELLER LAD I DET MINDSTE MIG VÆRE I FRED!
Som kronisk, fysisk syg har jeg intet ønske om at komme til at fejle noget som helst mere, men hvis det endelig skal være, så er der sygdomme, jeg hellere ville lide af, end jeg vil komme til at lide af den ondskab og nedrighed, som flere af modparterne i høj grad lider af!
Da jeg havde vasket mit tøj onsdag i forrige uge, hængte jeg noget af mit tøj til tørre i min have. Jeg havde naturligvis tændt for mit overvågningsudstyr. At have overvågning i haven er desværre også blevet et nødvendigt onde, siden jeg tillod mig at klage over det larmende spektakel… Med videodokumentation vil jeg kunne bevise, hvis nogen igen skulle vælge at kaste noget på mit rene tøj og ødelægge det…
Jeg gik ind i lejligheden for at ordne noget papirarbejde, men en beboer i boligområdet kontaktede mig for at advare mig om, at en af dem, der gør en aktiv indsats for at chikanere mig, gik frem og tilbage forbi min have med et stort smil på læben.
Til mit store held har jeg mange i området, der vil mig det godt, og efter overfaldet, hærværk osv., så holder de forskellige et vågent øje for at passe på mig og min lejlighed. Der findes gode mennesker! Også i vores boligområde!
Gad vide om hende, der gik frem og tilbage forbi min have, havde planer om (igen) at kaste noget på mit rene tøj? Hvis hun skulle finde på at gøre det (igen), så vil jeg denne gang kunne dokumentere det, og jeg vil gøre en kæmpe sag ud af at få frem i lyset, hvad hun og de øvrige har gang i!
Fjolser er nok for blidt et ord for, hvad de er…
Ligesom jeg video- og billeddokumenterer i min have, så valgte min skytsengel ligeledes at filme, imens den pågældende kvinde vandrede frem og tilbage forbi min have. Hun gjorde ikke noget denne gang – heldigt for hende! Og naturligvis også for mig… Kan de da ikke bare lade mig være og lade mig få fred i mit hjem?
Den eneste måde at stoppe chikanen på i dette tilfælde, hvor dialoger osv. er en tabt sag, fordi de forskellige på mange måder er uden for pædagogisk rækkevidde, det er at gribe dem i deres beskidte og nedrige foretagender og rent faktisk være i stand til at bevise, hvad de præcis gør!
Denne gang slap mit tøj fri. Jeg er stadig ærgerlig over, at jeg var nødt til at kassere det fine, hvide sengetøj, som blev ødelagt i min have, fordi nogen havde kastet et eller andet over mit stakit. Jeg havde fået sengetøjet som en gave fra min højtelskede mormor, som jeg desværre ikke har mere.
Jeg ved godt, sengetøj måske ”bare” er sengetøj, men der var jo ikke tale om et hændeligt uheld. Det var hærværk og sabotage!
Det samme gælder for de glas, jeg havde arvet fra min højtelskede far. De blev smadret, da tingene i mit kælderrum blev væltet ned fra hylder osv.
Desværre oplever vi i opgangen, at der arbejdes tit og ofte i værkstedet i kælderen. Vi i opgangen har opdaget, at der bliver holdt så indgående øje med mig og min færden, at såsnart jeg forlader min lejlighed, så arbejder spektaklet løs. Jeg er heldig med, at han lige for tiden holder forholdsvis lav profil, når jeg er hjemme.
Spektaklet og hans allierede har stadig ikke fattet, at der er flere end mig i opgangen, der er generet af, når han arbejder og larmer i værkstedet.
Uanfægtet klagebreve osv. så fastholder modparterne deres opspind med, at det kun er mig, der klager?!
Det er selvfølgelig heller ikke let for spektaklet og samleveren pludselig at erklære en hel opgang psykisk syge… Der er de trods alt fornuftige nok til blot at udvælge sig ét offer og gøre alt for at smadre det offers liv… FØJ!
Søndag den 18. juni underrettede vi endnu engang Teknik og Miljø i Aarhus Kommune om, at der bliver arbejdet i det ulovlige og brandfarlige værksted. Vi bad om aktindsigt og spurgte, om det virkelig kan være rigtigt, at der fortsat må arbejdes i et værksted, hvor forholdene ikke lever op til en lovliggørelse.
Den sidste opdatering, vi har fået, er, at boliginspektøren den 26. maj blandt andet blev bedt om at fremvise dokumentation for de lydprøver, han påstår, der er foretaget. Den 12. juni havde han stadig ikke reageret.
DER ER ALDRIG FORETAGET LYDPRØVER AF DE LARMENDE MASKINER OG DE STØJENDE REMEDIER I VÆRKSTEDET I NÆRINGEN 32!
Det er kun den ikke objektive boliginspektør og den partiske beboerrådgiver, der har brugt deres ører til at vurdere, at deres medsammensvorne spektakel ikke larmer?!
Hvad har boliginspektøren mon gjort? Har han indrømmet overfor Teknik og Miljø, at han har skrevet usandt til dem? Vi tvivler. Vi er overbeviste om, at han nok har begået dokumentfalsk ved at fremlægge nogle fiktive lydprøver, der angiveligt ”beviser”, at det ikke larmer, når spektaklet bruger boremaskine, industristøvsuger, nedstryger i metal, hammer, sav, fil osv.?!
Vi ventede spændt på et svar fra Teknik og Miljø, men vi fik slet ingen respons?! Vi fik ej heller en reaktion på vores anmodning om aktindsigt?!
I torsdags, den 22. juni, rykkede vi Teknik og Miljø for et svar. Vi fik det svar, at Byggeri pludselig har ændret helt tilgang til sagen?!
I forhold til at sagsbehandleren havde skrevet, at værkstedet blandt andet skulle brandsikres og lydisoleres, så vurderes det pludselig ikke – på baggrund af det materiale som vores løgnagtige boliginspektør har indsendt – at der er akut risiko for personfare?!
Og ud af det blå er larmen, som ødelægger vores hjem, åbenbart ligeledes uden betydning?!
Vi har jo i flere tilfælde bevist, at boliginspektøren lyver overfor Teknik og Miljø!
Myndigheden har ikke engang selv foretaget et tilsyn, og pludselig er det ikke nødvendigt, at der skal en certificeret brandrådgiver ud og vurdere værkstedet osv.?!
Gad vide om Alboa også har et eller flere organisationsbestyrelsesmedlemmer siddende i Teknik og Miljø – ligesom i beboerklagenævnet?
Hold da op hvor er det hele da rent ud sagt sammenspist og helt forkert!
Vi giver dog ikke op! Vi vil have fred og ro i vores hjem!
Nogle journalister har tilbudt at slå lejr og foretage lydprøver på tidspunkter, hvor spektaklet ikke aner, at der bliver foretaget lydprøver, og så vil sagen tage en helt anden drejning.
Eventyret om kejserens nye klæder, hvor ingen vil påpege, at kejseren er nøgen, passer meget godt på hele situationen, hvor ingen vil anerkende, AT det larmer, når der bruges boremaskine?! DET LARMER!
Når spektaklet ikke aner, der bliver foretaget lydprøver, så vil decibelmålinger kunne bevise, AT DET LARMER HELT HORRIBELT MEGET FRA DET FORBANDEDE VÆRKSTED!
Det kunne have været rart, fornuftigt og mere legalt, hvis retssagen også blev baseret på målinger og faktuelle beviser, men det er på ingen måde tilfældet desværre!
Vi har på ny anmodet om aktindsigt. Det kunne være yderst interessant at læse, hvad boliginspektøren denne gang har indsendt af materiale, som har fået Teknik og Miljø i Aarhus Kommune til fuldstændig at vende på en tallerken…
I næste indlæg skriver jeg blandt andet om, hvis vi har fået aktindsigt. Desuden kommer jeg også ind på, hvad vi har svaret sagsbehandleren, da vi læste, at han pludselig slet ikke stiller de krav til lovliggørelse af værkstedet, som han hidtil har gjort…
Der kommer også snart et gæsteindlæg fra en, som også er plaget af larmen fra værkstedet. En som på første parket oplever, hvordan jeg bliver behandlet meget anderledes og dårligere end andre i boligområdet.
Flere har skrevet til mig i kommentarfeltet her i bloggen, at jeg må love ikke at give op. Jeg lover, at jeg aldrig giver op! Jeg kæmper kampen for retfærdighed – for ro i mit hjem og for at få sandheden frem om det hele. Når sandheden om det hele kommer frem, vil forskelligt være nødt til at ændre sig!
Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.