|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Det er efterhånden mange dage siden, den akutte vandskade i min lejlighed skete – om få dage er der gået en måned…
Jeg har hovedsageligt været overladt til mig selv, og jeg er ikke blevet informeret eller opdateret om noget som helst af nogen som helst…
Det har været meget frustrerende slet ikke at ane, hvornår skaderne i mit hjem ville blive udbedret.
Jeg har både kunnet se og høre, at tømrere arbejdede flittigt i lejlighederne på 1. og på 2. sal for at udbedre de skader, der var kommet, efter at vandrøret på 2. sal bristede den 25. maj 2023.
Vi er flere, der var begyndt at undre os over, om boligforeningen mon helt havde glemt, at min lejlighed også var omfattet af den akutte vandskade…
Mandag den 12. juni – på dag 18 efter den akutte vandskade i min lejlighed – kom en taksator fra boligforeningens forsikringsselskab sammen med to af områdets tømrere og ejendomsfunktionæren. Min mor opholdt sig desuden i stuen – mest af alt fordi hun gerne ville høre, hvad der blev sagt, imens de forskellige opholdt sig i min lejlighed. Hun har heller ikke ligefrem været imponeret over hverken ejendomsfunktionærens eller boligforeningens håndtering af den akutte vandskade – ej heller af deres måde at agere på i forbindelse med sagen om det larmende violinbyggerværksted i kælderen lige under min lejlighed!
Jeg benyttede lejligheden til at vise ejendomsfunktionæren nogle skader, der er kommet på ydersiden af mit store skab i gangen, efter at vandet i timevis blev ved med at løbe ned i min lejlighed. Der er også kommet nogle skader inde i skabet efter den akutte vandskade, men det undlod jeg at påpege.
Ejendomsfunktionærens reaktion ærgrede mig, men jeg blev desværre på ingen måde overrasket over, at han blankt afviste, at skaderne på skabet er kommet efter den akutte vandskade i min lejlighed…
Man kunne sagtens se, at det beskidte vand også var løbet ned ad skabslågerne – lige under de pågældende skader på skabet. Jeg havde endnu ikke gjort det rent, for ejendomsfunktionæren havde bedt mig om ikke at gøre mere rent inden efter taksatorens besøg.
På trods af at skaderne øjensynligt er lige ovenover, hvor renden af vand havde sat sine beskidte spor, så ville ejendomsfunktionæren ikke anerkende, at skaderne havde sammenhæng med den akutte vandskade?!
Men okay, han bagatelliserede og negligerede jo også i høj grad vandskaden i min lejlighed den aften, hvor vandet fossede ned i min lejlighed. Han havde fokus på de to lejligheder, der ligger ovenover min, men vand løber logisk nok nedad, så ærgerligt nok havnede al vandet fra de to øvrige lejligheder nede i min lejlighed og ødelagde inventar, computer, ipad, osv…
Selvom han ikke vil anerkende, at skaderne på skabet er kommet, efter at vandet i over 15 timer løb ned i min lejlighed, så har han lovet mig, at jeg ikke vil komme til at hæfte for de pågældende skader på skabet i forbindelse med en eventuel fraflytning!
Hans løfte giver jeg dog ikke meget for, for min tillid til ham og Alboa er som en følge af mange svigt efterhånden nærmest ikkeeksisterende!
Ejendomsfunktionæren er en inkarneret Alboa-mand – han behandler mig for det meste rigtig dårligt, og han omgår belejligt også sandheden om forskelligt. Han agerer ligesom boliginspektøren og visse andre i Alboa – desværre!
Hvor er det trist, at det nærmest er helt mafia-agtigt, når man sætter sig op imod de mangeårige beboere og medsammensvorne… Ved at sige sandheden vel at mærke og kæmpe for ens rettigheder og påpege den gældende lovgivning.
Man kan efterhånden skrive en rigtig lang liste om, hvordan ejendomsfunktionæren har været med til at gøre mig uret, men alene dét at han skal vidne imod mig i retten om noget, som han reelt ingen viden har om, det viser, hvordan stilen er…
Han er aldrig i værkstedet, når spektaklet arbejder og larmer, og han er heller ikke i vores lejligheder eller i opgangen, når der arbejdes og larmes i værkstedet, så hvordan skal han på nogen mulig måde sandfærdigt kunne udtale sig om, at det angiveligt ikke larmer, når spektaklet bruger boremaskine, hammer, sav, fil, nedstryger i metal, industristøvsuger osv.?!
Jeg kan blive ved med at gentage, at det er yderst mærkværdigt, at der ikke skal foretages professionelle lydprøver i retssagen om larm! De lydprøver ville omgående kunne afgøre sagen, for det larmer helt vildt i opgangen og i flere lejligheder i opgangen, når spektaklet arbejder og larmer i værkstedet – mest af alt desværre i min lejlighed lige ovenpå det ikke lydisolerede værksted.
Men nej… Af en eller anden grund er også dén bevisbyrde blevet fjernet?!
Ejendomsfunktionæren skal ligesom boliginspektøren og beboerrådgiveren vidne imod mig i sagen om larm fra det larmende violinbyggerværksted – ingen af dem har en reel viden om, hvorvidt det larmer, da de aldrig er tilstede, når spektaklet larmer uhæmmet i værkstedet og forstyrrer mig og de øvrige i opgangen.
Vidne imod mig i retten det skal både ejendomsfunktionæren, boliginspektøren, beboerrådgiveren og samleveren – sandfærdige vidneudsagn bliver der ikke tale om!
I et tidligere indlæg skrev jeg om, hvordan ejendomsfunktionæren på den årlige generalforsamling i Fritidsklubben forsøgte at bilde mig og de øvrige ind, at det nok er arbejdsfolk, der efterlader fyldte kasser med helt nye søm og skruer, som brugere af Fritidsklubbens træværksted frit kan bruge af – altså de udvalgte beboere som spektaklet selektivt giver lov til at låne det træværksted, vi alle er tvunget til at være med til at betale for…
I forrige uge gik jeg og en anden beboer over i Træværkstedet. Vi fandt udover alt det øvrige i Træværkstedet to helt nye pakker med sandpapir – stadig i emballage, og desuden var der en stor rulle med sandpapir.
Intet er gratis, så hvem indkøber de forskellige ting, som er til fri afbenyttelse for de heldige udvalgte, som spektaklet vælger at udlåne nøglen til Fritidsklubbens træværksted til?
Til generalforsamlingen spurgte vi ind til, hvorfor der ikke figurerer et regnskab for Træværkstedet. Vi fik den begrundelse, at der ikke er økonomi forbundet med dén fritidsaktivitet.
Revisoren, som også er en af de mangeårige beboere samtidig med at være boligområdets mangeårige afdelingsbestyrelsesformand, sagde, at spektaklet som nøgleansvarlig blot kan bede revisoren om nogle finanser, hvis der mangler noget til Træværkstedet. Vi spurgte, hvor de finanser så bliver taget fra i det øvrige regnskab, men vi fik aldrig et svar. Ejendomsfunktionæren brød nemlig ind og kom med påstanden om, at det nok er arbejdsfolk, der efterlader de helt nye ting og sager…
Når nu spektaklet blot kan bede områdets revisor om finanser, som han så får fra et eller andet sted i det samlede regnskab, så kan man da ikke lade være med at undre sig over, om spektaklet så ”kun” indkøber remedier til Træværkstedet for de penge, som bliver taget fra et eller andet hemmeligt sted i regnskabet, eller om han også samtidig køber forskelligt for de finanser til sit private værksted…
Derved ville spektaklet både kunne få hele sit elforbrug i værkstedet og ting og sager til sit private forbrug i værkstedet finansieret…
Imens taksatoren og de øvrige befandt sig i min lejlighed, spurgte jeg udover skaderne på skabet ind til, om der kunne være en risiko for skimmelvækst i min lejlighed efter den akutte vandskade, og efter at det fugtige inventar først var blevet fjernet på dag 13 og 14 efter vandskaden.
Ejendomsfunktionæren afviste blankt alt om skimmel de første 4 gange, jeg spurgte ind til risikoen. Han bedyrede overfor taksatoren, at der jo omgående var sat en affugter ind i min lejlighed.
At der samme aften blev sat en affugter i gang i min lejlighed, var på ingen måde ejendomsfunktionærens fortjeneste! Han sendte først tømreren afsted med en affugter til min lejlighed 15 timer og 31 minutter efter, jeg meldte vandskaden til nødtelefonnummeret!
Da jeg til sidst gav udtryk for, at jeg ville give besked til min lungelæge om, at ejendomsfunktionæren havde forsikret mig om ingen risiko for skimmel i min lejlighed, så ændrede situationen sig?!
Da jeg gjorde det klart, at det ikke blot var mig, han stod til ansvar overfor, så henvendte han sig til tømreren og spurgte, om han havde sørget for at bruge det middel under gulvet, som kan mindske eller fjerne eventuel skimmelvækst. Det havde tømreren ikke sprøjtet med under mit gulv, så beslutningen blev, at mit gulv på ny skulle brækkes op, og så skulle der sprøjtes med det pågældende middel, og desuden skulle der fuges rundt i kanten ved de træplader, der havde erstattet det gamle gulv.
Det er påfaldende, at han blankt afviser og nok rent ud sagt er bedøvende ligeglad, når han kun står til regnskab overfor mig, men når der også er en lungelæge indblandet, så får piben en anden lyd…
Ejendomsfunktionæren fortalte mig foran taksatoren og de øvrige, hvor der vil blive malet osv. i min lejlighed efter vandskaden. Min mor har noteret det hele ned, og desuden har jeg optaget samtalen, så hvis der ikke bliver malet de pågældende steder – hvis det blot skulle lyde godt overfor taksator – så må vi tage dén kamp til den tid…
Som nævnt er tilliden efterhånden desværre nærmest ikkeeksisterende…
Senere på dagen, mandag den 18. juni, kom tømreren og brækkede gulvet op, sprøjtede med midlet, fugede rundt ved kanten, og derefter blev jeg igen overladt til mig selv. Jeg fik ingen besked om en eventuel plan eller noget…
Tirsdag knoklede tømrerne fortsat i lejligheden ovenpå – lejligheden på 2. sal var de for længst blevet færdige med. Ingen henvendte sig til mig, og ingen kom og ordnede noget i min lejlighed.
Onsdag morgen mødte jeg en af tømrerne, da jeg var på vej over for at vaske. Jeg vasker stadig i et andet vaskeri end det i vores kælder, efter jeg blev overfaldet. Tømreren og jeg ønskede blot hinanden en god morgen.
Da jeg var færdig med at vaske, stod både ejendomsfunktionæren og to tømrere lige foran min bygning. De hilste pænt tilbage, da jeg hilste, men ingen af dem henvendte sig til mig med nyt om, hvornår bare nogle af skaderne i min lejlighed ville blive udbedret.
Tapet mangler eksempelvis flere steder, der skal males en hel del steder, og jeg mangler det ene køkkenskab, et skab i gangen og mit køkkengulv.
Vandskaden skete torsdag den 25. maj. Onsdag den 14. juni anede jeg stadig intet om, hvornår skaderne i min lejlighed ville blive udbedret. Jeg havde flere gange fået at vide, at der var bestilt nye skabe, så var der ikke alligevel bestilt nye skabe, så var der på ny bestilt nye skabe, men så var der alligevel ikke…
Om mandagen efter taksatorens besøg gav tømreren udtryk for, at det måske ville blive et andet firma, der skulle bestille et nyt, hvidt skab til min gang, men der skete ikke mere?!
Om torsdagen efter taksatorens besøg om mandagen blev jeg endelig kontaktet af en af tømrerne. Jeg var dog ikke hjemme. Han ville gerne have været ind i min lejlighed og tage nogle mål af køkkenskabet, som også gik i stykker, da vandet fossede ned i min lejlighed. Efter 20 dage hjemme, hvor jeg havde været syg, og hvor jeg havde ventet desperat på at blive kontaktet og på at få skaderne i min lejlighed udbedret, havde jeg besluttet mig for at tage af sted til en længe planlagt begivenhed.
Rent helbredsmæssigt går det meget bedre igen. Jeg er netop trappet ud af morfinen, og jeg tager ikke længere ekstra anfaldsmedicin. Jeg tager heller ikke længere smertestillende efter at være faldet i hullet i køkkengulvet, hvor jeg vred om på min fod.
En vandskade er aldrig en belejlig oplevelse for nogen som helst, men der er stor forskel på, hvordan vi i opgangen er blevet behandlet i forbindelse med vandskaden…
Jeg er simpelthen så at sige blevet lagt på is, fordi jeg (sammen med andre) klager over larmen fra det larmende violinbyggerværksted i kælderen?!
Den 14. juni skrev jeg en e-mail til boligforeningen og bad om at få skaderne på skabet i gangen registreret i min lejermappe, så jeg ikke kan komme til at hæfte for de skader, den akutte vandskade i min lejlighed har forårsaget. Den 23. juni havde jeg stadig intet svar fået… Heller ikke på dén e-mail… Vanen tro…
Jeg rykkede den 23. juni for et svar, og en fra ledelsessekretariatet svarede og beklagede rent faktisk, og hun har nu videresendt min e-mail til boliginspektøren. Ergo kunne hun vist ligeså godt have slettet min e-mail omgående, for med den tilgang boliginspektøren har til forskelligt i boligområdet og til mig, så er der nærmest ikke en jordisk chance for, at han kommer til at betragte sagen objektivt og sagligt…
En advokat har rådgivet mig om at gemme min sendte e–mail fra den 14. juni, hvor jeg også medsendte billeddokumentation, da jeg rent juridisk står stærkere derved i tilfælde af, at boligforeningen alligevel på et senere tidspunkt skulle forsøge at holde mig ansvarlig for de skader på skabet i gangen, der er kommet efter den akutte vandskade.
Det er så ærgerligt og belastende, at jeg ofte er nødsaget til at kontakte advokater og inddrage jurister, men som situationen ser ud, så er det et nødvendigt onde!
I sidste uge fik jeg det meste af mit tøj og mine frakker retur fra skadeservice – det forskellige var vasket og strøget. Noget blev i sin tid sendt til rens, og det afventer jeg stadig at få tilbage. Det virker til det hele udover min computer og min ipad er blevet reddet, hvilket er en lettelse, selvom jeg er meget ærgerlig over at have mistet min computer og min ipad samt de data, der var derpå.
Jeg har ikke det store at gøre med økonomisk, jeg passer på mine ejendele, og det ærgrer mig at have mistet noget – især fordi det er på grund af en vandskade, hvor jeg hverken kunne gøre fra eller til. Jeg gjorde mit til at redde, hvad jeg kunne. Selve inventaret og bygningen er også blevet forskånet, fordi jeg flittigt tørrede vand op og løbende hængte tørre håndklæder op og lagde tørre håndklæder rundt omkring, som skulle suge noget af vandet, der i adskillige timer løb ned i min lejlighed.
Fyren, der kom med mit tøj og mine frakker, viste sig at være en af de to fyre, som kom os i opgangen til undsætning dén torsdag aften, hvor den akutte vandskade skete.
Jeg takkede ham endnu engang for, at han havde været til stor hjælp. Jeg bad ham om også at sende en tak videre til sin kollega.
Vi sludrede lidt, og han fortalte, at han og kollegaen ligesom os i opgangen havde undret os over, at ejendomsfunktionæren mente, at vandskaden i min lejlighed var en bagatel. Han bekræftede vores mistanke om, at der kun var kommet en affugter ind i min lejlighed også, fordi han og kollegaen havde vurderet, at der skulle en ind.
Havde det stået til ejendomsfunktionæren, så var der først kommet en affugter ind i min lejlighed efter 15 timer og 31 minutter!
Under taksatorens besøg var ejendomsfunktionæren ellers ivrig efter at fortælle om, at der meget hurtigt var kommet en affugter ind i min lejlighed… Det skulle nok lyde godt overfor taksatoren… Det var i hvert fald ikke ejendomsfunktionærens fortjeneste, at jeg samme aften fik en affugter ind i min lejlighed!
Læs mere om det hele i del 2.
Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.