|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Jeg bliver nok desværre aldrig det samme menneske igen efter alt dette, og mit omdømme er ødelagt – i boligområdet i hvert fald. Selv når sandheden kommer frem, så vil nogle fortsat tro på den sladder og de rygter, de har hørt om mig – og dømme mig ud fra, hvad de mener at vide om mig. Jeg føler, om man så kan sige, at mit gode navn er besudlet. Netop dét er en stor del af motivationen i forhold til at lave denne blog. Kampen for retfærdighed handler hovedsageligt om at få fred i mit hjem, men i forbindelse med den kamp er der desværre kommet meget mere på spil.
Dette og de to forrige indlæg er de allersværeste at skrive, fordi jeg genoplever, hvor ubehagelig en behandling jeg længe har været udsat for. Men chikanen mod mig er desværre langt fra ved at stoppe. I dag henvender en beboer i opgangen sig til mig. Han har tidligere på dagen ud af sine vinduer set, at nogle damer har stået udenfor mit vindue og peget og sladret. Jeg oplevede det også selv. Jeg sad inde i soveværelset med vinduet åbent og ordnede nogle papirer, og jeg kunne godt høre, at der blev snakket og grint lidt hånligt udenfor. De lægger ikke engang skjul på, hvad de gør mod mig. Det hele foregår åbenlyst…
På den nok værste af de nævnte lydoptagelser, starter samleveren med at sige til beboeren, at jeg aldrig lufter ud?! Hun gentager det flere gange?! Selvfølgelig lufter jeg ud! Det gør jeg flere gange hver dag – oftest i længere tid ad gangen. Har jeg ikke vinduerne åbne ud til pladsen foran, så har jeg min terrassedør eller et vindue ud til haven åbent. Samleveren bor ikke engang, så hun kan se mine vinduer hjemmefra. Hvordan skulle hun kunne holde øje med det selv, hvis det var sandt?
Dét rygte er en del af dét karaktermord, hvor spektaklet og samleveren beskriver mig som en person med pinlige og skamfulde karaktertræk, og hvor de på ondsindet og uberettiget vis ødelægger mit rygte.
Dernæst siger samleveren, at jeg kun udgiver mig for at være fysisk syg for at få opmærksomhed?! Hvis opmærksomhed mener hun, jeg prøver på at få? Jeg forsøger at leve mit liv på bedste vis med de begrænsninger, jeg nu engang har i forbindelse med blandt andet at have Systemisk Lupus Erythematosus / SLE. Mange af os kronisk syge kan nok nikke genkendende til, at man helst skjuler sine skavanker og ”leger” rask på de dage, hvor det kan lykkes.
Det, at hun overhovedet ved, at jeg er syg, skyldes nok, at jeg i min gamle opgang flere gange måtte indlægges på grund af konstante hoste og vejrtrækningsbesvær. Jeg blev også hentet med ambulance nogle gange. De indlæggelser på lunge- og akutafdelinger er dem, som spektaklet og samleveren omtaler som indlæggelser på psykiatrisk afdeling?!
Næstefter gør samleveren lidt nar af, at jeg skrev til boliginspektøren inden dialogmødet, at jeg ikke ville have spektaklet og samleveren ind i min lejlighed. De havde som nævnt allerede dengang opført sig mindre pænt over for mig, og jeg havde allerede da bemærket, at de holdt øje med mig, så jeg havde ikke lyst til at få dem ind i mit hjem.
Men hvorfra ved hun, at jeg har skrevet det pågældende til boliginspektøren? Det eneste svar er, at han har fortalt det, hvilket nok er endnu et brud på hans tavshedspligt. Om ikke andet er det i hvert fald et tillidsbrud! Man skal kunne henvende sig til ens boliginspektør om noget, uden at han udbasunerer det til andre beboere! Ved at videregive den information har han godt været klar over, at det ikke ville gøre spektaklet og samleveren mere venlig stemt over for mig…
På lydoptagelsen nævner samleveren de to foregående beboere i min lejlighed – en ældre herre, som engang imellem kunne høre larmen fra værkstedet og en ældre kvinde, som samleveren omtaler som rablende dement. Samleveren mener, at kvinden kun har brokket sig over larmen, fordi hun var syg?!
Jeg mistede min højtelskede far til demenssygdommen, Alzheimers. Jeg kan slet ikke klare tanken om, hvis han havde skullet leve med værkstedslarmen i sin sidste tid og ikke havde været i stand til at kommunikere omkring, at han ikke kunne holde larmen ud. Den omtalte kvinde stod i opgangen og trampede i gulvet og sagde ”stop nu, stop nu”, men ingen vidste, hvad hun mente, for værkstedet var hemmeligholdt… Det er trist at tænke på!
Samleveren siger efterfølgende, at boliginspektøren har sagt om værkstedet og retssagen ”hvis hun kan få dét lukket, så skal alt lukkes”. Her mener han alle Fritidsklubbens aktiviteter og andre kælderforetagender, forklarer samleveren.
Efter vores henvendelse til Østjyllands Brandvæsen og til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har det som nævnt vist sig, at værkstedet i kælderen under os og andre foretagender i kældre er ikke-lovlige forhold.
Har boliginspektøren hele tiden været klar over, at det er ulovlige foretagender? Det får mig igen til at tænke på bestyrelsesformandens / revisorens udtalelse ”ja, det er ulovligt, det har altid været ulovligt, hvad vil I gøre ved det? Proppe det op et sted, hvor der ikke er lys?” Boliginspektøren og ejendomsfunktionæren reagerede slet heller ikke på den udtalelse, da den flere gange kom fra bestyrelsesformandens mund under den årlige generalforsamling.
Det er bekymrende, at det virker til for nogen, der har med boligområdet at gøre, at være almen viden, at der foregår ulovligheder! Også dét at boliginspektøren lyver over for myndigheder…
Der bliver sagt en masse mere på lydoptagelsen, men bemærkelsesværdigt i forhold til larmen fra værkstedet er, at samleveren siger til beboeren ”for tiden står han blot med en pensel og en klud i værkstedet, så hvis hun siger, hun hører larm, så ved du, at hun lyver”. Allerede dagen efter larmede han løs i værkstedet, og vi kunne høre, at han brugte en elektrisk sav til at skære de store brædder over. Det kunne tydeligt høres, at stykkerne blev skåret over, og ligeledes når de ramlede ned på gulvet! De lyver og bedrager om alt muligt!
Samleveren siger, at beboerklagenævnet ikke engang valgte at foreslå lydisolering i værkstedet grundet min psykiske tilstand?! Hun griner og lyder skadefro, da hun siger, at beboerklagenævnet nok har vurderet mig med en psykolog… HVORFOR ER DER IKKE ÉN ENESTE INSTANS, DER HAR KONTAKTET MIN LÆGE ELLER INDHENTET JOURNALER PÅ MIG? JEG ER IKKE PSYKISK SYG! DET LARMER I VÆRKSTEDET!
Det næste, samleveren siger, får mig til at tro på, at jeg rent faktisk er pacificeret i det danske retssystem. Hun siger, at boliginspektøren, da han gik ud fra mødet i beboerklagenævnet sammen med spektaklet og samleveren, har sagt ”så er den sag lukket! Nu kan hun ikke klage mere!”
Hvordan vidste boliginspektøren, at de havde vundet over mig allerede, da han forlod mødet? Dommerne havde ikke voteret?! Vi havde ikke modtaget en afgørelse?! Men det passer ret godt sammen med, at den ene beboerklagenævns dommer, som er organisationsbestyrelsesmedlem i boligforeningen, allerede sagde til mig, inden jeg forlod lokalet, og inden dommerne havde haft mulighed for at votere, at jeg havde tabt den her sag… ER JEG PACIFICERET I DET DANSKE RETSSYSTEM? ER DET DERFOR, DOMMEREN I DEN VERSERENDE RETSSAG HAR SAGT NEJ TIL LYDPRØVER I EN SAG OM LARM OG HAR FÅET MINE SKRIFTLIGE VIDNEERKLÆRINGER FJERNET? Jeg forstår ikke alt dette, og det virker simpelthen så forkert og uretfærdigt!
Samleveren siger på lydoptagelsen desuden ”der har aldrig været de maskiner i værkstedet, som Malene påstår”. VI I OPGANGEN KAN JO DESVÆRRE HØRE SPEKTAKLET BRUGE DE MASKINER I VÆRKSTEDET, DU PÅSTÅR, IKKE ER DER, SAMLEVER!
Da beboeren spørger ind til, om det virkelig er rigtigt, at det blev besluttet på dialogmødet, at jeg skal sende spektaklet en sms, når jeg forlader mit hjem, så siger samleveren ”nej, det blev fuldstændig afvist”. DET BLEV IKKE AFVIST! DET STÅR I REFERATET! JEG AFVISTE DET BLANKT, DA JEG LÆSTE DET HÅRREJSENDE REFERAT FRA DIALOGMØDET IGENNEM!
Beboeren siger ”godt” til, at de ikke mener, jeg skal sende en sms, når jeg forlader mit hjem. Hun siger, det ville være absurd og grænseoverskridende! Meget passende beskrivelse for, hvad jeg rent faktisk er udsat for!
Da beboeren forsøger at runde samtalen af, kommer spektaklet på banen igen. Han siger ”for lige at komme tilbage til udgangspunktet…” – udgangspunktet er at bagtale og nedgøre mig. Han siger ”hvis du snakker med Malene, sig ikke, hvad du har fået at vide af mig, observér hvad hun siger, nu har du jo lidt en anden baggrund for at observere”.
Den mand er ustoppelig… Han fortsætter med om mig ”hun er dybest set syg, det er det, der problemet”, og så siger han, at han ikke vil sparke til en, der ligger ned, og så pointerer han, at jeg ligger ned psykisk! I overført betydning kan man sige: Han sparker løs på mig!
Han belærer beboeren om, at det er nemmere at sige, at man er lungepatient end at sige, man er psykiatrisk patient?! Imens han griner, slynger han ud ”man siger jo ikke, man skal på psyk”. Er ”psyk” mon en gængs forkortelse for psykiatrisk afdeling, eller er spektaklet i berøring med sådan en instans, eller er han blot så vant til at fortælle løgne om mig, at de glider let ud af munden?
Samtalen bliver afbrudt, og da de ringer sammen igen, beder han hende igen om at observere mig.
Gad vide hvor mange i området de har bedt om at observere mig?
Beboeren siger, at det jo er synd for mig, hvis jeg virkelig er så psykisk syg, som spektaklet og samleveren siger. Spektaklet mumler lidt og siger, at beboerrådgiveren, da han har brokket sig til hende over mine klager over larm, har sagt om mig ”hvem tror du, der har det værst?”
Har beboerrådgiveren mon virkelig drøftet mig med en anden beboer i området uden min tilstedeværelse og uden mit samtykke? Jeg har aldrig betroet mig til hende, men selv hvis, så står der i beboerrådgiverens jobbeskrivelse ”Beboerrådgivningens tavshedspligt skal overholdes til punkt og prikke – i forhold til alt og alle.
Spektaklet siger, at jeg brænder mig, fordi jeg har sat ild til skuret?! Den påståede ildspåsættelse må være et synonym for, at jeg har tilladt mig at klage over larmen fra hans værksted. Når han siger, jeg som straf derfor brænder mig, mener han så tilsvinelsen? Urinen på min dør? De psykiatriske diagnoser? Sladderen? Rygterne? Løgnene? Pacificeringen i retssystemet? Man kan kun gisne…
Da telefonsamtalen er ved at slutte, giver spektaklet udtryk for, at det kun er, fordi han har mødt så mange specielle mennesker med psykiske problemer, at han er i stand til at håndtere mig så professionelt… Jeg har et helt andet ord for, hvordan du behandler mig, spektakel!
Hvor har han mødt alle de psykisk syge mennesker? Han arbejder på en møbelfabrik…
Han slutter af med at deklarere om mig ”hun kan dybest set ikke gøre noget som helst”, ”hun er pacificeret i retssystemet”, og så fortæller han, at jeg ikke har råd til at køre en retssag. Han siger, at en advokat koster 10.000 til 15.000 kroner i timen…
Det er en barsk omgang og en meget beskidt affære… Men jeg giver ikke op!
Jeg vil kæmpe for retfærdighed og formålet er at få sandheden frem!
I næste indlæg skriver jeg om, da boligforeningen sendte mig et brev med trussel om opsigelse af mit lejemål.
Tak, fordi du / I læste med og er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.