Hvis han ikke gebærdede sig, som han i mange sammenhænge desværre gør, så ville jeg nok være med til at hylde ham for indsatsen. Men fordi han blandt andet har en nedladende, konfliktoptrappende, affærdigende og til tider truende facon, så er jeg bestemt ikke fan af hverken ham, hans agenda eller hans partiske håndtering af diverse problematikker. Ej heller bifalder jeg hans skødesløse regnskabsføring! Jeg tager endvidere skarp afstand fra hans udtalelser under det årlige afdelingsmøde i 2022 om, at han vil proppe åbenlyse ulovligheder i boligområdet op i sin røv?!

Som jeg skrev om i sidste indlæg ”84 Hvis nu… Men nej… Virkelig ikke!”, så studser jeg stadig over, hvordan revisor-afdelingsbestyrelsesformanden præsenterede Fritidsklubbens regnskab under det årlige møde i januar 2023. Udover at præsentere sig selv som revisor, præsenterede han også spektaklet som regnskabsansvarlig. Sidstnævnte oplysning har ingen af os dog kunnet få bekræftet nogen som helst steder?! Måske gav afdelingsbestyrelsesformanden spektaklet den pågældende titel som en del af et ihærdigt forsøg på at pointere spektaklets vigtighed. Dermed kunne han højne spektaklets chancer for fortsat at kunne være nøgleansvarlig på trods af magtmisbruget. Hvad der er hoved og hale i dén sammenhæng, det må stå hen i det uvisse…

Revisor-afdelingsbestyrelsesformanden gennemgik regnskaberne for Fritidsklubben. Vi var flere, der undrede os over, at der ikke foreligger et regnskab for Træværkstedet i Nyringen?! Der stilles forskellige materialer som søm og skruer samt maskiner til rådighed i Træværkstedets lokaler – altså for de beboere, som spektaklet rent faktisk tillader at låne en nøgle. Samtlige beboere i Vejlby Vest er automatisk medlemmer af Fritidsklubben og bidrager dermed økonomisk til foretagendet. Det hedder sig også, at Fritidsklubbens faciliteter er frit tilgængelige for boligområdets beboere. Dog ikke hvis man på noget tidspunkt har tilladt sig at klage over spektaklets evindelige larm i det private værksted, han havde i kælderen i Næringen 32! Dét foretagende der aldrig havde været et lovligt værksted, og som blev krævet lukket af Teknik og Miljø i Aarhus Kommune på grund af larm og brandfare… Om andet også kan få spektaklet til at misbruge sin magt, det tvivler jeg slet ikke på…

Vi tillod os under mødet at spørge ind til det manglende regnskab for Træværkstedet. Revisoren gentog, at der ingen økonomi er i forbindelse med den pågældende facilitet?! Da vi påpegede materialerne og maskinerne, kom revisoren så med den udtalelse, som gjorde os helt paffe. Han sagde, at spektaklet blot kommer til ham, når han har brug for nogle finanser?! Vi var vedholdende og forsøgte at få et svar på, hvorfra i regnskabet de finanser i så fald bliver taget. Det kunne vi glemme alt om at få et svar på?! Det virker skødesløst, mistænksomt og lemfældigt, for så er der jo slet ikke styr på de økonomiske forhold!

Uden på nogen måde at være ekspert i regnskabsføring, så har jeg dog i forbindelse med min uddannelse på Handelshøjskolen haft erhvervsøkonomi. Når man fører et regnskab, som eksempelvis i Fritidsklubbens tilfælde, så bør hver facilitet have sin egen konto. Der bør føres regnskab med debet og kredit – altså hvor meget der går ind på kontoen, og ligeledes hvor meget der tages ud. At Fritidsklubbens revisor blot giver spektaklet nogle finanser fra et eller andet sted i regnskabet alt efter behov, det fremstår tilfældigt og måske endda en smule fordækt. Hvad præcis går pengene til, og hvor i regnskabet bliver finanserne taget fra?

På den front gik vi en hel flok fra mødet med uforettet sag, for vi blev på ingen måde klogere på noget som helst…

Vi er flere, der er helt enige om, at det vil kræve en hel del overtagelse, før vi igen vælger at deltage i et møde under lignende omstændigheder! Det var en gruopvækkende og hårudtrækkende oplevelse at deltage. Selvom alle beboere officielt var inviteret, så var vores tilstedeværelse slet ikke i nærheden af at være ønsket – eller accepteret!

Det var også under selvsamme møde, at spektaklet foran alle fremmødte anklagede mig for at have sparket på hans dør?!

Spektaklet blev dog MEGET tavs, da jeg prompte efter hans nedrige og løgnagtige beskyldning – også foran alle fremmødte – krævede, at han skulle svare på, hvilken dør jeg angiveligt skulle have sparket på, og hvornår det skulle være sket.

Spektaklet er et ondskabsfuldt, løgnagtigt, injurierende fjols!

Det er vigtigt for mig at påpege, at der var 3 deltagere under mødet, som var venlige overfor os, og som forholdt sig saglige og objektive. To af dem sidder i afdelingsbestyrelsen, og den anden styrer en af Fritidsklubbens øvrige faciliteter. Resten af deltagerne tog afstand fra os og fik os til at føle os som smittebærere af en dødelig virus. Som en af beboerne i opgangen udtalte: ”Aldrig har jeg da følt mig så udstødt før…”. Jeg vil tilslutte mig. Det fremstod klart og tydeligt som om: Vi holder sammen og står sammen. Flere af de, jeg plejer at hyggesnakke med, ville slet ikke hverken hilse eller kigge på mig. En af dem har efterfølgende indrømmet, at de følte sig nødsaget til at følge trop, for ellers ville de måske selv stå for skud som de næste. Antyder den pågældende kvinde mon, at der er en slags drejebog for, hvordan man håndterer de beboere, som stiller spørgsmålstegn og kæmper for egne og andres rettigheder? Straffes forskellige ligesom jeg med urin på dør, hærværk, trusler, overfald, rygtespredning og udstødelse?

Man kan kun gisne om det frygtbaserede, uskrevne regelsæt…

En opmærksom læser har sendt mig et billede af, hvad spektaklet skriver om Træværkstedet, som han er nøgleansvarlig for. Særligt én sætning underbygger hele vores mistanke og tydeliggør, at der ER økonomi forbundet med Træværkstedet! Dermed bør der føres et regnskab!

Spektaklet skriver: ”Aktiviteter under Fritidsklubben kan søge om værktøj og materialer hos klubben”.

Hvis Fritidsklubben bevilliger penge til værktøj og materialer, så skal de beløb jo tages ud fra regnskabet et eller andet sted! Revisoren sagde som nævnt under mødet i Fritidsklubben, at spektaklet kommer til ham, når han har brug for nogle finanser. Naturligvis giver den mangeårige afdelingsbestyrelsesformand ikke spektaklet sine egne penge. Ergo er det altså beboernes penge i forbindelse med Fritidsklubbens regnskab, der er tale om! Det bør fremgå klart af regnskabet på hvilke konti, penge tages ud og går ind.

Vi fik ingen svar på vores spørgsmål under selve mødet – desværre?! Derfor var vi en flok, der sendte en skrivelse med spørgsmål til revisor-afdelingsbestyrelsesformanden og samtidig til ansvarlige i Alboa. Alboas ansvarlige svarede os aldrig?! Afdelingsbestyrelsesformanden valgte kun at svare mig personligt. Svare er nok et malplaceret ord at bruge, for han afviste blankt at svare på noget som helst?! Han skrev vist kun i endnu et forsøg på at tryne mig…

Vi sendte efterfølgende en skrivelse til Skat, hvor vi udtrykte vores bekymring. Skat har dog aldrig reageret – desværre. Muligvis har Alboa også forbindelser i Skat – ligesom de har et organisationsbestyrelsesmedlem siddende i beboerklagenævnet…

Imens spektaklet stadig havde et værksted i kælderen i Næringen 32, var vi flere beboere, der blev MEGET generet af larmen fra værkstedet, og mange beboere i opgangen var bekymrede over brandfaren i forbindelse med værkstedet.

Der ligger 12 lejligheder i opgang 32 i Næringen. En beboer i opgangen var på brandkursus og blev klar over, at der kan være eksplosionsfare, når der arbejdes med træstøv i lokaler med elektricitet, ingen udsugning og brændbare væsker.

Spektaklets store maskiner og industristøvsugeren var og er måske stadig tilsluttet de forskellige stikkontakter i kælderlokalerne. Stikkontakterne er sikkert lige så gamle som bygningerne. Måske brugte eller bruger han stikdåser med flere udtag, så flere maskiner er tilsluttet samme stikkontakt. Dette mindsker ikke brandfaren!

Vinduerne var aldrig åbne i kælderlokalerne – heller ikke når spektaklet lakerede de færdigbyggede instrumenter med brandfarlig lak! Vi mistænker, at vinduerne slet ikke kan åbnes i de pågældende lokaler. Måske er de sømmet fast?!

Beboeren har efter brandkurset fremvist følgende billede:

Som man kan se på billedet, breder en ildebrand sig opad i løbet af sekunder. Det tager minutter for en brand at brede sig ud ad og timer, hvis den skal brede sig nedad.

Hvad er chancen for, at samtlige beboere i alle 12 lejemål i Næringen 32 når ud i live og uden legemsbeskadigelse, hvis der bryder en brand ud i kælderlokalerne lige under vores lejligheder? Og hvis der rent faktisk sker en eksplosion, som der er risiko for, når træstøv forekommer i lokaler med elektriske foranstaltninger? Man tør slet ikke tænke tanken til ende…

Tænk hvis boliginspektøren havde fået sin vilje og havde fået gennemtrumfet, at den verserende retssag skulle afgøre, om spektaklet skulle få lov til fortsat at larme løs i de ulovlige og brandfarlige lokaler…

Godt, byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune stadfæstede den gældende lovgivning!

Hvis nogen skulle have lyst til at blive lidt klogere på, hvor galt det kan gå med træstøv i forhold til brand- og eksplosionsfare, så se nedenstående video:

Videoen tager 4:51 minutter alt i alt.

Som en del af afslutningen på dette indlæg vil jeg rose Byggeledelsen, som står for de renoveringer, der er i gang i boligområdet. I går blev der hængt en seddel op på vores dør i opgangen. Byggeledelsen gør opmærksom på og beklager samtidig, at der kan forekomme en smule støj i kælderen i forbindelse med den kommende renovering i vores opgang og i selve bygningen.

Der har Alboa en helt anden tilgang. De tillader udvalgte beboere at larme løs – som eksempelvis spektaklet. Tillader man sig at brokke sig over den pågældende larm, så bliver helvede hedt for klageren! Der bliver lavet et larmeskema over ens hjem. Man får virkelig at mærke, at man har gjort sig ud til bens…

Alboas tilgang er: Stakkels spektakel. Han skal da have lov til at larme løs i hvert fald i 61 timer om ugen – under andre lejeres lejemål vel at mærke. Samleveren, som også bor i spektaklets lejlighed to opgange væk, skal for alt i verden ikke plages med at høre på den evindelige larm! Og tillader nogen sig at brokke sig over larmen fra boremaskine, nedstryger i metal, stiksav, industristøvsuger og lignende, så kan vi da som boligorganisation i yderste tilfælde godt “begrænse” spektaklet til ”kun” at måtte bore osv. i 35 timer om ugen…”. Men KUN hvis Teknik og Miljø stiller ufravigelige krav dertil! Hvis der blot er tale om dumme beboere, der tillader sig at påberåbe sig rettigheder, så ignorerer vi det blankt og tryner de pågældende irritationsmomenter mest muligt.

Her skinner solen, og jeg kan heldigvis igen komme ud at gå, efter jeg blev opereret i min fod.

Desværre blev indkøbsturen i dag til en ærgerlig oplevelse. En mangeårig beboer i boligområdet valgte på vejen hjem fra Føtex verbalt at overfuse mig. Jeg gik stille og roligt og passede mig selv. Pludselig begyndte hun at angribe mig med diverse beskyldninger om, at jeg er et psykiatrisk tilfælde, som er farlig?!

Det gør mig til stadighed ked af det, at så mange beboere i boligområdet tror på de ondskabsfulde rygter, spektaklet og samleveren (og måske også beboerrådgiveren) har spredt om mig.

Uanset hvad giver jeg dog ikke op! Jeg bliver blot endnu mere ivrig efter at få sandheden frem om alt og alle!

Næste indlæg kan læses senest på søndag, den 11. februar 2024.

God weekend til alle der læser med. Jeg skal stadig lige komme mig efter den verbale overfusning. Jeg vænner mig aldrig rigtig til at blive udsat for den slags. Det virker så umotiveret…

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 85 Skødesløs regnskabsføring og brandfarlig affære. first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg blev allerede skeptisk på dagen for dialogmødet, da boliginspektøren skrev, at dialogmødet skulle startes med lydprøver. Jeg skrev til ham ”angående lydprøverne – hvad er garantien for, at spektaklet larmer, som han plejer, imens der laves lydprøve?”. Boliginspektøren svarede mig ”at du befinder dig i kælderen og beboerrådgiveren og undertegnede på skift i din lejlighed”. Jeg svarede ”det garanterer dog stadig ikke, at han bruger maskinerne og værktøjet, som han plejer”. Jeg fik intet svar.

Min nabo fortalte på dagen for dialogmødet, at spektaklet havde henvendt sig til ham og bedt ham om at sige, at det ikke larmer i værkstedet?! Min nabo er også plaget af larmen fra værkstedet, så spektaklet kan ikke få ham til at sige, at det ikke larmer.

Når spektaklet eksempelvis bruger det, vi tror, er nedstrygeren i metal, så larmer og runger det i hele opgangen, og selv min nabo, som ikke engang bor lige ovenpå værkstedet, bliver også generet af larmen i hele sin lejlighed. Larmen kan høres helt op på anden sal!

Samleveren havde givet min nabo lov til at se værkstedet på dagen for dialogmødet. Hun havde prøvet på at bilde min nabo ind, at spektaklet kun er i værkstedet om mandagen. Min nabo bliver desværre også generet af larmen mange dage om ugen, så han vidste udmærket, det var en løgn.

Han undrede sig over, at han ikke kunne se forskellige maskiner og værktøjer, som han ofte bliver generet af larmen fra… Efter besøget i værkstedet var han sikker på, at spektaklet i dagens anledning havde fjernet de mest larmende maskiner og værktøjer. Dette nok fordi der skulle laves en slags lydprøver…

Da min nabo havde informeret mig om sit besøg i værkstedet, skrev jeg til boliginspektøren ”DE LYDPRØVER KOMMER IKKE TIL AT GIVE ET RETVISENDE BILLEDE AF SITUATIONEN OG LARMEN”. Jeg fik heller ikke svar på dén e-mail.

Spektaklet og samleveren havde nu slet ikke behøvet at bekymre sig, for boliginspektøren og beboerrådgiveren holdt tydeligvis med spektaklet under dialogmødet med den skjulte dagsorden, og de ikkeeksisterende lydprøver kom til at foregå meget uprofessionelt.

Der blev ingen decibelmålinger lavet under de såkaldte lydprøver. Det var den slet ikke objektive boliginspektørs og den partiske beboerrådgivers ører, der skulle bedømme lydniveauet?!

Souschefen ved byens gratis retshjælp forsikrede mig om, at Arbejdstilsynet aldrig vil foretage lydprøver på en lignende måde. Hun påpegede, at de såkaldte lydprøver under dialogmødet er amatørlydprøver, som burde være uden gennemslagskraft nogen som helst steder. Desværre har de påståede lydprøver fået rigtig stor gennemslagskraft i den verserende retssag?! Modparterne mener, de beviser en hel del?!

Souschefen havde helt ret, da hun kaldte hele denne misere for et magtspil…

Souschefen kommenterede også frustreret på, at spektaklet naturligvis ikke larmer, som han plejer, når han ved, det skal vurderes, om han larmer!

Under de såkaldte lydprøver arbejdede og larmede spektaklet slet ikke som vanligt – faktisk overhovedet ikke! Han tog en sandpapirsklods og stod med den lidt ude i luften, hvorefter han sagde ”der kan I se, det ikke larmer”?!

Jeg havde på skift boliginspektøren og beboerrådgiveren med op i min lejlighed. Der kom ikke en eneste lyd fra værkstedet. Jeg sagde, at han på ingen måde arbejdede eller brugte maskinerne og værktøjerne som vanligt, siden vi slet ingenting kunne høre. Det havde boliginspektøren ingen kommentarer til… Beboerrådgiveren sagde dertil, at larmen, jeg mente at kunne høre, måtte komme fra et andet sted så…

Det virkede så åbenlyst, at der var tale om slet spil.

Efter fadæsen med de såkaldte lydprøver blev boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet og samleveren enige om, at der nu forelå beviser for, at ingen larm fra værkstedet kan høres i min lejlighed?! Alligevel valgte de henover hovedet på mig at lave et larme-skema over mit hjem med tidsrum, hvor jeg kan forvente ekstra larm fra værkstedet i mit hjem? De havde lige konstateret, det slet ikke larmer… FADÆSE!

Souschefen gjorde det klart, at boligforeningen ikke må lave særlige vilkår ved mit lejemål efter min indflytning uden som et minimum at give mig nedsat husleje. Et larme-skema og larm i 61 timer om ugen må siges at være et særligt vilkår!

Hun pointerede desuden vigtigheden af, at man skal have fred og ro i sit hjem. Hun gav mig ret i, at boliginspektøren er uprofessionel og slet ikke objektiv. Hun sagde ”det er udlejers pligt at holde ro og orden i en boligejendom”. Hun bad mig stå fast på, at det er min ret at have fred og ro i mit lejemål!

Inden mødet i beboerklagenævnet havde souschefen bedt mig om under mødet at anfægte de varslede lydprøver, da de på ingen måde tegnede et korrekt billede af, hvor meget det larmer fra værkstedet, og hvor tydeligt det kan høres i min lejlighed lige ovenpå.

Formanden for beboerklagenævnet afbrød mig dog midt i min anfægtelse og sagde ”ja ja, men det er din opfattelse”. Jeg gav ikke op og påpegede det forskellige, souschefen havde foreslået mig.

Formanden stillede derefter spektaklet ledende spørgsmål om de såkaldte lydprøver, og det virkede som en hel parodi.

Beboerklagenævnet besluttede som tidligere nævnt at frikende spektaklet helt og give ham lov til at larme i værkstedet, når han lyster?!

Dette tvang mig ud i at sagsøge boligforeningen og spektaklet. Med tiden kommer jeg nok også til at sagsøge spektaklet og samleveren (og muligvis andre implicerede), fordi de i stor stil injurierer mig og spreder meget grimme rygter om mig. Desuden for den respektløse måde, de behandler mig på.

Når samtlige modparter nu engang er overbeviste om, at der ikke kan høres larm fra værkstedet, hvorfor protesterer de så alle sammen med næb og klør imod professionelle lydprøver? Det er fordi, de alle udmærket godt er klar over, at det larmer helt vildt fra værkstedet, og det vil de under ingen omstændigheder have decibelmålinger til at kunne bevise. Det er nærmest logik for burhøns, at en boremaskine larmer helt vildt…

De ikkeeksisterende lydprøver under dialogmødet med den skjulte dagsorden burde, som souschefen sagde, være uden gennemslagskraft, men de er for modparten vægtige beviser. Blandt andet skriver spektaklets advokat i et processkrift, at støjprøverne, der blev lavet under dialogmødet, viste, at det ikke kan høres i min lejlighed, når der støvsuges, anvendes sandpapir på træklods, samt når der anvendes sandpapir på en vinkel af metal.

LØGN OG LATIN! Støvsugeren blev ikke engang tændt under de såkaldte lydprøver, spektaklet holdt sandpapirsklodsen lidt ude i luften, og hvis de rent faktisk havde afprøvet nedstrygeren i metal, så havde de næppe kunnet lyve om larmen fra den.

Advokaten skriver desuden, at ingen har klaget over larmen fra værkstedet, inden jeg flyttede ind i opgangen. Boliginspektøren slettede dokumentation i sin skrivelse til beboerklagenævnet, og han ignorerer blankt, at vi er 6 ud af 12 lejligheder i opgangen, der klager over larmen. Han ignorerer de andres klager eller vælger ikke at læse deres klager som om, de handler om larmen fra værkstedet?!

Med mindre samtlige andre beboere i opgangen før os har været døve eller yderst hørehæmmede, så har de også været generet af larmen. Spektaklet og samleveren indrømmer endda også på de førnævnte lydoptagelser, at tidligere beboere har været generet af larmen! Hvis de har forsøgt at klage, er de blevet ignoreret, eller også har de nok fået en hård medfart, ligesom jeg og øvrige får. Måske har de også fået urin på deres dør som straf for at klage over larmen fra værkstedet…

Hun skriver dernæst, at lyden fra spektaklets støvsuger er en almindelig dagligdags lyd. Det er en industristøvsuger, som ofte tændes og slukkes utallige gange i løbet af arbejdstiden i værkstedet. Spektaklet skifter mellem at slibe, tænde for støvsugeren, slukke for den, slibe, tænde for støvsugeren, slukke for den osv. De skift og larmen kan stå på i timevis. Ulideligt!

Dernæst skriver hun, jeg har klaget over larm fra værkstedet, når spektaklet har forladt værkstedet, og hvor der ikke har været nogen lyde overhovedet. LØGN PÅ LØGN PÅ LØGN! Jeg og øvrige i opgangen klager naturligvis kun over larm fra værkstedet, når der rent faktisk arbejdes og larmes i værkstedet. Som tidligere beskrevet ynder spektaklet at lege gemmeleg.

Spektaklets gemmeleg går som før beskrevet ud på, at han står bomstille, når vi går ned til værkstedet for at bede ham om at stoppe med at larme. Så gemmer han sig. Vi kan ofte høre en stol knirke derinde, eller at der bliver hvisket, men han forsøger i hvert fald at gemme sig. Når vi så forlader kælderen, begynder han at larme med forskelligt igen.

Vi er mange i opgangen og flere andre, der kan bevidne gemmelegs-scenarierne.

Endelig skriver spektaklets advokat, at spektaklet efterlades med en fornemmelse af, at mine klager over lyde fra værkstedet reelt ikke har nogen sammenhæng med værkstedet?!

Så er vi tilbage ved spektaklets og samleverens løgne om, at jeg bare klager for at klage, og at jeg chikanerer og generer folk omkring mig. Det er rygter, de spreder. Der er ingen beviser til at understøtte disse rygter, men jo mere et rygte bliver gentaget, jo mere ses det som værende sandt. Rygter følger loven om, at hvis du gentager noget ofte nok, vil folk begynde at tro på det. Spektaklet og samleveren er skrupelløse!

I næste indlæg skriver jeg om, hvordan boligforeningens advokat protesterer mod foretagelsen af lydprøver. Desuden skriver jeg om, at advokaten påstår, at spektaklet rent faktisk har en tilladelse til værkstedet. Det er udover så meget andet i advokatens skrivelser usandt! Værkstedet er et ulovligt foretagende. Lokalet har aldrig været godkendt til et larmende foretagende, som et værksted er!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 32 Ikkeeksisterende lydprøver burde være helt uden gennemslagskraft! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Dette og de to forrige indlæg er de allersværeste at skrive, fordi jeg genoplever, hvor ubehagelig en behandling jeg længe har været udsat for. Men chikanen mod mig er desværre langt fra ved at stoppe. I dag henvender en beboer i opgangen sig til mig. Han har tidligere på dagen ud af sine vinduer set, at nogle damer har stået udenfor mit vindue og peget og sladret. Jeg oplevede det også selv. Jeg sad inde i soveværelset med vinduet åbent og ordnede nogle papirer, og jeg kunne godt høre, at der blev snakket og grint lidt hånligt udenfor. De lægger ikke engang skjul på, hvad de gør mod mig. Det hele foregår åbenlyst…

På den nok værste af de nævnte lydoptagelser, starter samleveren med at sige til beboeren, at jeg aldrig lufter ud?! Hun gentager det flere gange?! Selvfølgelig lufter jeg ud! Det gør jeg flere gange hver dag – oftest i længere tid ad gangen. Har jeg ikke vinduerne åbne ud til pladsen foran, så har jeg min terrassedør eller et vindue ud til haven åbent. Samleveren bor ikke engang, så hun kan se mine vinduer hjemmefra. Hvordan skulle hun kunne holde øje med det selv, hvis det var sandt?

Dét rygte er en del af dét karaktermord, hvor spektaklet og samleveren beskriver mig som en person med pinlige og skamfulde karaktertræk, og hvor de på ondsindet og uberettiget vis ødelægger mit rygte.

Dernæst siger samleveren, at jeg kun udgiver mig for at være fysisk syg for at få opmærksomhed?! Hvis opmærksomhed mener hun, jeg prøver på at få? Jeg forsøger at leve mit liv på bedste vis med de begrænsninger, jeg nu engang har i forbindelse med blandt andet at have Systemisk Lupus Erythematosus / SLE. Mange af os kronisk syge kan nok nikke genkendende til, at man helst skjuler sine skavanker og ”leger” rask på de dage, hvor det kan lykkes.

Det, at hun overhovedet ved, at jeg er syg, skyldes nok, at jeg i min gamle opgang flere gange måtte indlægges på grund af konstante hoste og vejrtrækningsbesvær. Jeg blev også hentet med ambulance nogle gange. De indlæggelser på lunge- og akutafdelinger er dem, som spektaklet og samleveren omtaler som indlæggelser på psykiatrisk afdeling?!

Næstefter gør samleveren lidt nar af, at jeg skrev til boliginspektøren inden dialogmødet, at jeg ikke ville have spektaklet og samleveren ind i min lejlighed. De havde som nævnt allerede dengang opført sig mindre pænt over for mig, og jeg havde allerede da bemærket, at de holdt øje med mig, så jeg havde ikke lyst til at få dem ind i mit hjem.

Men hvorfra ved hun, at jeg har skrevet det pågældende til boliginspektøren? Det eneste svar er, at han har fortalt det, hvilket nok er endnu et brud på hans tavshedspligt. Om ikke andet er det i hvert fald et tillidsbrud! Man skal kunne henvende sig til ens boliginspektør om noget, uden at han udbasunerer det til andre beboere! Ved at videregive den information har han godt været klar over, at det ikke ville gøre spektaklet og samleveren mere venlig stemt over for mig…

På lydoptagelsen nævner samleveren de to foregående beboere i min lejlighed – en ældre herre, som engang imellem kunne høre larmen fra værkstedet og en ældre kvinde, som samleveren omtaler som rablende dement. Samleveren mener, at kvinden kun har brokket sig over larmen, fordi hun var syg?!

Jeg mistede min højtelskede far til demenssygdommen, Alzheimers. Jeg kan slet ikke klare tanken om, hvis han havde skullet leve med værkstedslarmen i sin sidste tid og ikke havde været i stand til at kommunikere omkring, at han ikke kunne holde larmen ud. Den omtalte kvinde stod i opgangen og trampede i gulvet og sagde ”stop nu, stop nu”, men ingen vidste, hvad hun mente, for værkstedet var hemmeligholdt… Det er trist at tænke på!

Samleveren siger efterfølgende, at boliginspektøren har sagt om værkstedet og retssagen ”hvis hun kan få dét lukket, så skal alt lukkes”. Her mener han alle Fritidsklubbens aktiviteter og andre kælderforetagender, forklarer samleveren.

Efter vores henvendelse til Østjyllands Brandvæsen og til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har det som nævnt vist sig, at værkstedet i kælderen under os og andre foretagender i kældre er ikke-lovlige forhold.

Har boliginspektøren hele tiden været klar over, at det er ulovlige foretagender? Det får mig igen til at tænke på bestyrelsesformandens / revisorens udtalelse ”ja, det er ulovligt, det har altid været ulovligt, hvad vil I gøre ved det? Proppe det op et sted, hvor der ikke er lys?” Boliginspektøren og ejendomsfunktionæren reagerede slet heller ikke på den udtalelse, da den flere gange kom fra bestyrelsesformandens mund under den årlige generalforsamling.

Det er bekymrende, at det virker til for nogen, der har med boligområdet at gøre, at være almen viden, at der foregår ulovligheder! Også dét at boliginspektøren lyver over for myndigheder…

Der bliver sagt en masse mere på lydoptagelsen, men bemærkelsesværdigt i forhold til larmen fra værkstedet er, at samleveren siger til beboeren ”for tiden står han blot med en pensel og en klud i værkstedet, så hvis hun siger, hun hører larm, så ved du, at hun lyver”. Allerede dagen efter larmede han løs i værkstedet, og vi kunne høre, at han brugte en elektrisk sav til at skære de store brædder over. Det kunne tydeligt høres, at stykkerne blev skåret over, og ligeledes når de ramlede ned på gulvet! De lyver og bedrager om alt muligt!

Samleveren siger, at beboerklagenævnet ikke engang valgte at foreslå lydisolering i værkstedet grundet min psykiske tilstand?! Hun griner og lyder skadefro, da hun siger, at beboerklagenævnet nok har vurderet mig med en psykolog… HVORFOR ER DER IKKE ÉN ENESTE INSTANS, DER HAR KONTAKTET MIN LÆGE ELLER INDHENTET JOURNALER PÅ MIG? JEG ER IKKE PSYKISK SYG! DET LARMER I VÆRKSTEDET!

Det næste, samleveren siger, får mig til at tro på, at jeg rent faktisk er pacificeret i det danske retssystem. Hun siger, at boliginspektøren, da han gik ud fra mødet i beboerklagenævnet sammen med spektaklet og samleveren, har sagt ”så er den sag lukket! Nu kan hun ikke klage mere!”

Hvordan vidste boliginspektøren, at de havde vundet over mig allerede, da han forlod mødet? Dommerne havde ikke voteret?! Vi havde ikke modtaget en afgørelse?! Men det passer ret godt sammen med, at den ene beboerklagenævns dommer, som er organisationsbestyrelsesmedlem i boligforeningen, allerede sagde til mig, inden jeg forlod lokalet, og inden dommerne havde haft mulighed for at votere, at jeg havde tabt den her sag… ER JEG PACIFICERET I DET DANSKE RETSSYSTEM? ER DET DERFOR, DOMMEREN I DEN VERSERENDE RETSSAG HAR SAGT NEJ TIL LYDPRØVER I EN SAG OM LARM OG HAR FÅET MINE SKRIFTLIGE VIDNEERKLÆRINGER FJERNET? Jeg forstår ikke alt dette, og det virker simpelthen så forkert og uretfærdigt!

Samleveren siger på lydoptagelsen desuden ”der har aldrig været de maskiner i værkstedet, som Malene påstår”. VI I OPGANGEN KAN JO DESVÆRRE HØRE SPEKTAKLET BRUGE DE MASKINER I VÆRKSTEDET, DU PÅSTÅR, IKKE ER DER, SAMLEVER!

Da beboeren spørger ind til, om det virkelig er rigtigt, at det blev besluttet på dialogmødet, at jeg skal sende spektaklet en sms, når jeg forlader mit hjem, så siger samleveren ”nej, det blev fuldstændig afvist”. DET BLEV IKKE AFVIST! DET STÅR I REFERATET! JEG AFVISTE DET BLANKT, DA JEG LÆSTE DET HÅRREJSENDE REFERAT FRA DIALOGMØDET IGENNEM!

Beboeren siger ”godt” til, at de ikke mener, jeg skal sende en sms, når jeg forlader mit hjem. Hun siger, det ville være absurd og grænseoverskridende! Meget passende beskrivelse for, hvad jeg rent faktisk er udsat for!

Da beboeren forsøger at runde samtalen af, kommer spektaklet på banen igen. Han siger ”for lige at komme tilbage til udgangspunktet…” – udgangspunktet er at bagtale og nedgøre mig. Han siger ”hvis du snakker med Malene, sig ikke, hvad du har fået at vide af mig, observér hvad hun siger, nu har du jo lidt en anden baggrund for at observere”.

Den mand er ustoppelig… Han fortsætter med om mig ”hun er dybest set syg, det er det, der problemet”, og så siger han, at han ikke vil sparke til en, der ligger ned, og så pointerer han, at jeg ligger ned psykisk! I overført betydning kan man sige: Han sparker løs på mig!

Han belærer beboeren om, at det er nemmere at sige, at man er lungepatient end at sige, man er psykiatrisk patient?!  Imens han griner, slynger han ud ”man siger jo ikke, man skal på psyk”. Er ”psyk” mon en gængs forkortelse for psykiatrisk afdeling, eller er spektaklet i berøring med sådan en instans, eller er han blot så vant til at fortælle løgne om mig, at de glider let ud af munden?

Samtalen bliver afbrudt, og da de ringer sammen igen, beder han hende igen om at observere mig.

Gad vide hvor mange i området de har bedt om at observere mig?

Beboeren siger, at det jo er synd for mig, hvis jeg virkelig er så psykisk syg, som spektaklet og samleveren siger. Spektaklet mumler lidt og siger, at beboerrådgiveren, da han har brokket sig til hende over mine klager over larm, har sagt om mig ”hvem tror du, der har det værst?”

Har beboerrådgiveren mon virkelig drøftet mig med en anden beboer i området uden min tilstedeværelse og uden mit samtykke? Jeg har aldrig betroet mig til hende, men selv hvis, så står der i beboerrådgiverens jobbeskrivelse ”Beboerrådgivningens tavshedspligt skal overholdes til punkt og prikke – i forhold til alt og alle.

Spektaklet siger, at jeg brænder mig, fordi jeg har sat ild til skuret?! Den påståede ildspåsættelse må være et synonym for, at jeg har tilladt mig at klage over larmen fra hans værksted. Når han siger, jeg som straf derfor brænder mig, mener han så tilsvinelsen? Urinen på min dør? De psykiatriske diagnoser? Sladderen? Rygterne? Løgnene? Pacificeringen i retssystemet? Man kan kun gisne…

Da telefonsamtalen er ved at slutte, giver spektaklet udtryk for, at det kun er, fordi han har mødt så mange specielle mennesker med psykiske problemer, at han er i stand til at håndtere mig så professionelt… Jeg har et helt andet ord for, hvordan du behandler mig, spektakel!

Hvor har han mødt alle de psykisk syge mennesker? Han arbejder på en møbelfabrik…

Han slutter af med at deklarere om mig ”hun kan dybest set ikke gøre noget som helst”, ”hun er pacificeret i retssystemet”, og så fortæller han, at jeg ikke har råd til at køre en retssag. Han siger, at en advokat koster 10.000 til 15.000 kroner i timen…

Det er en barsk omgang og en meget beskidt affære… Men jeg giver ikke op!

Jeg vil kæmpe for retfærdighed og formålet er at få sandheden frem!

I næste indlæg skriver jeg om, da boligforeningen sendte mig et brev med trussel om opsigelse af mit lejemål.

Tak, fordi du / I læste med og er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 24 Pacificeret i retssystemet med karaktermord som våben? first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Den første gang, hun ringer op, beder han hende om at ringe tilbage igen efter klokken 19.00. Han skulle nok lige nå at arbejde og larme i værkstedet som vanligt, inden han på ny skulle svine mig til og fortælle løgne om mig…

Da beboeren ringer op igen, foreslår spektaklet, at de skal mødes, så de kan drøfte mig. Han siger, hun må komme hjem til ham og samleveren og få en ordentlig snak om, hvad der er op og ned. Beboeren fortæller, at hun er meget træt efter nærmest ikke at have sovet om natten på grund af de sindsoprivende oplysninger, hun havde fået om mig. Hun nævner, at hun har mødt mig i Føtex om dagen og slet ikke har vidst, hvordan hun lige skulle tackle det.

Beboeren beskriver mig som tilforladelig, sød og rar og spørger spektaklet ”er jeg fuldstændig blind?” (Hun mener – siden hun i løbet af årene i boligområdet slet ikke selv har opfanget, hvis jeg rent faktisk skulle være farlig og psykisk syg…).

Spektaklet siger ”altså, nu var det jo en stor lektie, du fik i går, så der er meget at fordøje”. Han inviterer hende igen på besøg hjemme hos ham og samleveren, og han tilbyder også, at de kan komme over til beboeren for at drøfte mig.

Beboeren siger, hun er træt og blot gerne vil have lov til at stille et par spørgsmål i forhold til den lektie om mig, spektaklet har givet hende dagen forinden.

Spektaklet sagde dagen forinden, at jeg ikke har valgt at gå videre med sagen efter nederlaget i beboerklagenævnet. Beboeren siger, at jeg har nævnt noget med en advokat og byretten og spørger, om han har hørt noget til det. Han svarer ”nej, det har jeg ikke, men det, som jeg kan sige med sikkerhed, er, at hun har tabt i beboerklagenævnet”. Han påstår igen, at jeg kun kan stævne boligforeningen, hvis boligforeningen er indstillet på det, og det forsikrer han om, at boligforeningen ikke er.

Han rømmer sig flere gange og siger ”I princippet kan man altid lave civile søgsmål, men der er ikke ret meget sag nogen steder”. JO SPEKTAKEL, DER ER EN SAG! DU LARMER I DET VÆRKSTED, OG DET ER MEGET GENERENDE AT HØRE PÅ I SIT HJEM!

Spektaklet har dagen før blandt andet belært beboeren om, at jeg er psykisk syg, kan være farlig og har brug for psykiatrien og bør styres medicinsk. Hvor er han nedrig og magtsyg!

Beboeren kan ikke få det på plads i sit hoved i forhold til, hvordan hun selv har oplevet mig gennem årene og spørger undrende ”når hun er så syg, kan hun så godt bo i lejligheden? Kan man få hende smidt ud? Altså hvis hun er sådan til gene?”

Spektaklet begynder at fortælle om en af sine tidligere naboer, som decideret var til fare for sig selv. Han fortæller om gule og hvide papirer i forbindelse med tvangsindlæggelsen. Samleveren bryder ind i baggrunden, retter på ham og siger ”gule og røde papirer”, hvorefter han retter det overfor beboeren. Han referer dernæst fra den samtale, han mener at have overhørt, hvor politiet skal have overtalt naboen til at lade sig indlægge.

Beboeren beretter om nogle ting, jeg har sagt til hende, hvortil spektaklet svarer ”hendes sandhed – den version er meget fin. Den er en anden end den, jeg har oplevet”. Han sladrer løs om mig og siger, at jeg skaber mig?!

JEG KAN BEVISE, HVAD JEG KOMMER MED. KAN DU, SPEKTAKEL? NEJ, FOR DET ER LØGN!

Han begynder at sige, at jeg har været til gene for mange i området, og at jeg også er til gene for beboere i min nuværende opgang?! At jeg har mobbet en beboer i opgang 32 verbalt, og at han derfor er flyttet?! Han siger også, at nogle i min gamle opgang skulle være flyttet, fordi de var bange for mig?!

Da jeg hørte optagelsen første gang, måbede jeg, for spektaklets beskrivelse tegner et billede af mig som et ubehageligt menneske, og det hele er pure opspind! Jeg aner for det første ikke, hvilke to beboere i min gamle opgang, der skulle være flyttet af frygt for mig?!

For det andet har vi det godt med hinanden i min nuværende opgang! Jeg har det godt med alle nuværende beboere og har også haft det godt med alle tidligere beboere. Jeg holder stadig kontakten med dem, der er flyttet.

Beboeren, som spektaklet mener, jeg har jaget væk ved verbalt at mobbe ham – han flyttede, fordi han havde svært ved at klare trapperne helt op på anden sal. Han er en hyggelig og flink mand, og jeg har stadig kontakt med ham den dag i dag. Han bliver efterfølgende kaldt kammeraten i bloggen.

Imens kammeraten boede i opgangen, havde vi nogle hyggelige snakke, og jeg hjalp ham en dag, hvor han var syg og havde ondt. Da han flyttede, forærede han mig en fin, hvid Holmegaard vase, som han havde arvet fra sin mor. Han sagde, jeg skulle have den som tak for at være en sød pige.

Da jeg hørte optagelsen første gang, tog jeg omgående kontakt til kammeraten og fortalte ham om, hvad spektaklet har sagt. Han var helt paf og kunne slet ikke nikke genkendende til, at han skulle være flyttet på grund af mig!

I forbindelse med at spektaklet dagen forinden havde informeret beboeren om, at jeg er psykisk syg og ikke fysisk syg, så giver han telefonrøret videre til samleveren, som er fuldt ud klar til at sladre om mig og sprede – hvis muligt – endnu grimmere rygter end spektaklets.

Samleveren starter ud med at fortælle, at jeg har jaget kammeraten væk, og at han er flygtet fra området uden at opsige sin lejlighed?!

Han sagde sin lejlighed op med det samme, han fik en stuelejlighed tilbudt. Jeg husker stadig, han var glad for endelig at kunne komme til at bo i stueplan.

Samleveren siger også, at jeg går ind til min nabo i tide og utide – også selvom hans kone og børn er på besøg?!

Min nabo og jeg har et godt naboskab. Vi hjælper hinanden i haven ind imellem, og vi hilser pænt og sludrer gerne, når vi mødes. Jeg har tre gange været inviteret ind til min nabo til te og mandler. Ellers har jeg aldrig været i hans lejlighed!

Hans hoveddør er ligesom min og andres generelt låst, så jeg ved ikke, hvordan samleveren mener, at jeg bare skal vade ud og ind?!

Min nabo er fra Libyen, og hans kone og børn bor et andet sted, så de besøger hinanden, når muligheden byder sig. Jeg har hilst på hans kone og vinket til hans børn nogle gange, men jeg har aldrig været i min nabos lejlighed, imens de har været der!

Samleveren siger, at min nabo endelig har fået fred for mig, fordi boligforeningen har givet mig en advarsel?! Hun påstår, at han har beklaget sig til hende over mig.

Min nabo så helt forvirret ud, da jeg spurgte ham, om han nogensinde på nogen mulig måde havde følt sig chikaneret eller generet af mig!

Samleveren fortæller løs under telefonsamtalen. Hun siger, at jeg var efter kammeraten, da han boede i opgangen. Ifølge samleveren skal jeg have anklaget ham for at tømme sit askebæger ud ad vinduet?! Og jeg skal have forbudt ham og en ven at sidde udenfor på en bænk og ryge?! Hun siger, at jeg i min gamle opgang, da jeg boede på anden sal, klagede over larm fra værkstedet i kælderen, og at jeg brokkede mig over, når min nabo i lejlighed to gik fra sit køkken ud på sin altan?! LØGN PÅ LØGN PÅ LØGN!

Jeg sætter billedet med sladder og rygter ind igen, da det er højaktuelt i denne forbindelse, hvor jeg svines til og lyves om – alt sammen om noget, der ingen beviser er for, og som der ikke er hold i!

Samleveren siger, kammeraten desværre ikke har haft den modstandskraft, som hun og spektaklet kan udvise. Hun fortæller, spektaklet og hun har været sammen i 18 år. Hun gentager, at folk flygter fra området på grund af mig?!

VED DU HVAD, SAMLEVER? NÅR JEG MØDER FOLK I OMRÅDET, HYGGESNAKKER JEG MED DEM OM LØST OG FAST ELLER HILSER BLOT PÆNT. DU ER ALTID PÅ ROV! FOLK BERETTER OM, AT DU ER SVÆR AT SLIPPE FRA, FORDI DU ER SÅ IVRIG EFTER AT SLADRE OG BAGTALE! JEG HAR SELV MÅTTET LÆGGE ØRE TIL, AT DU HAR BAGTALT FORSKELLIGE I OMRÅDET! DU MÅ HAVE DET SVÆRT OG LEVE ET ULYKKELIGT LIV!

Beboeren er paf over de endnu mere voldsomme oplysninger, hun får om mig under samtalen og spørger, om jeg kan smides ud. Samleveren svarer: “Jo, hun kan smides ud, hvis hun fortsætter”. FORTSÆTTER MED HVAD, SAMLEVER? HVOR LANGT ER DU OG SPEKTAKLET VILLIGE TIL AT GÅ FOR AT FÅ JERES VILJE MED DET LARMENDE VÆRKSTED? ER DER EN GRÆNSE?

Samleveren fortæller om, at den tidligere beboerrådgiver i området skal have sagt til en nu fraflyttet beboer: “Hvis du kommer her i beboerrådgivningen igen, så har du sagt dig selv op”. Samleveren proklamerer, at jeg nok har fået det samme at vide?!

Hun fortæller om, at de psykisk syge er svære at flytte, og at folk i området selv har måttet gå til advokater. Hun mener dermed, at det er sværere at få psykisk syge beboere smidt ud end ellers. Gad vide hvor mange før mig der har fået en hård medfart af spektaklet og samleveren?

HVIS DET ENDELIG SKAL VÆRE, ER DER MEGET, JEG HELLERE VIL FEJLE END AT KOMME TIL AT LIDE AF DEN ONDSKAB og NEGATIVITET, SOM SPEKTAKLET OG SAMLEVEREN I HØJ GRAD LIDER AF!

Hun begynder dernæst at gøre nar ad min påklædning, fordi hun har observeret mig komme ud ad en bybus iført en lyserød nederdel?!

Dagen efter, jeg hørte optagelsen, mødte jeg samleveren iført en skinnende, blå, lårkort nederdel. Jeg synes, det er frisk, når man iklæder sig farvestrålende tøj, men hvorfor har hun behov for at dømme og nedgøre mig, når hun selv godt kan li’ farvestrålende, måske lidt udfordrende tøj?

Hun griner, imens hun fortæller om min påklædning og nedgør mig. Efterfølgende kritiserer hun mit hjem, som hun aldrig har været i, men hun mener, at hun har fået min gamle lejlighed beskrevet af en, som syntes, jeg ikke havde indrettet mig, som jeg burde?!

Flere, der kender til spektaklets og samleverens adfærd, har bemærket, at der er stablet op med kasser og ting i deres vinduer. Dem om det, men igen – hvorfor har hun behov for at udskamme og kritisere mit hjem og mig? Kan hver ikke bare passe sit?

Hun siger dernæst, at beboerrådgiveren har sagt ”den, der har det sværest, er Malene selv”?!

Det er korrekt, at jeg har det svært med larmen, men det er slet ikke dét, modparterne mener.

Beboerrådgiveren har jo også med et smørret smil på læben sagt ”jeg skal da ikke kunne sige, om jeg har svaret på nogle spørgsmål på en måde, der har fået dig til at fremstå som psykisk syg”…

Jeg har aldrig haft samtaler med beboerrådgiveren – udover at være i samme lokale som hende under dialogmødet med den skjulte dagsorden, men det kan man vist ikke kalde en samtale.

Det var nærmere en fadæse, hvor de øvrige mødedeltagere henover hovedet på mig besluttede at lave et larmeskema over mit hjem?! Og hvor beboerrådgiveren skrev i referatet fra dialogmødet, at jeg skal sende spektaklet en sms, når jeg forlader mit hjem?!

Desværre har spektaklet og samleveren meget mere sladder og mange flere rygter at pøse ud af under telefonsamtalen, så det kommer mit næste indlæg til at handle om.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 23 Spektaklets og samleverens munddiarré first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Den 18. marts skrev boliginspektøren et brev til mig, hvor han sendte afgørelsen med som bilag og skrev (jeg citerer ordret) ”da beboerklagenævnet er kommet frem til denne afgørelse vil nye klager eventuelt kun blive behandlet, hvis denne er underskrevet af flere beboere som også er generet af for eksempel støj”.

Da jeg her til morgen fandt boliginspektørens brev frem, fandt jeg en lyserød påklistret label, hvor jeg dengang havde skrevet ”AT HAN VIL VÆRE DET BEKENDT!”. Bare ved at læse brevet kan jeg igen mærke, hvor vred og forarget jeg bliver over, at han tillader sig at sende et brev, hvor han nærmest hoverer over, at de har vundet, så spektaklet kan fortsætte med at larme og forstyrre os i vores hjem. MEN DET VAR JO IKKE ENGANG EN REEL SEJR!

Spektaklet skrev fejlfyldt, inkriminerende og usandt til beboerklagenævnet og løj også over for beboerklagenævnet! Boliginspektøren skrev usandt om faktiske forhold og nedsættende om mig, og desuden afgav han ukorrekte oplysninger under mødet i beboerklagenævnet. Beboerklagenævnet burde slet ikke have behandlet sagen, da de ikke kan tage stilling til sager om erhvervslejemål. Og deres sagsbehandling, jamen…

DET SKRIGER TIL HIMLEN…

Boliginspektøren forklarer afgørelsen for mig som om, han ikke har fattet, at jeg også har modtaget afgørelsen, og at jeg rent faktisk godt kan læse…

Nævnet havde fundet det godtgjort, at spektaklet i enkelte tilfælde havde anvendt værkstedet på tidspunkter, der ikke er i overensstemmelse med Husordenen.

Hvis de rent faktisk havde gidet læse min klage og tjekke min medsendte dokumentation, så ville de have erfaret, at spektaklet ofte også arbejder i værkstedet om søndagen! Desuden:

1. I HUSORDENEN STÅR DER, AT DER IKKE MÅ STØJES I KÆLDEREN!
2. DER STÅR I SPEKTAKLETS KONTRAKT, AT HAN IKKE MÅ LAVE NOGET, DER KAN VÆRE TIL GENE FOR OMKRINGBOENDE!
3. DET ER IKKE EN 61-TIMERS-LARME-REGEL, DER GÆLDER FOR SPEKTAKLETS VÆRKSTED – HAN MÅ SLET IKKE STØJE!
4. DER MÅ IKKE ENGANG VÆRE ET VÆRKSTED!
5. LOKALET ER BEREGNET TIL OPBEVARING!

Nævnet havde også fundet det godtgjort, at spektaklet i enkelttilfælde havde overskredet tålegrænsen for støjniveau.

FORMANDEN HAVDE IKKE LÆST MIN KLAGE OG SAGDE ”JA JA”, NÅR JEG FORSØGTE AT BEVISE, AT SPEKTAKLET I MANGE TILFÆLDE HAR ARBEJDET OG LARMET PÅ ALLE MULIGE TIDSPUNKTER ALLE UGENS SYV DAGE!

1. DET ER IKKE ET TÅLELIGT STØJNIVEAU, NÅR LARMEN FRA VÆRKSTEDET GENERER I SAMTLIGE RUM I MIN LEJLIGHED!
2. LARMEN FRA VÆRKSTEDET KAN HØRES HELT OP PÅ ANDEN SAL!
3. LARMEN GENERER I 6 UD AF 12 LEJLIGHEDER I OPGANGEN!

ER DET ET TÅLELIGT STØJNIVEAU? NEJ! NEJ! NEJ!

Dét at boliginspektøren skriver, at nye klager eventuelt kun vil blive behandlet, hvis de er underskrevet af flere beboere, det holder jo ikke engang stik. Vi i opgangen og øvrige vidner har sendt flere klager med mange og forskellige underskrifter på, og alligevel ignorerer boliginspektøren klagerne, eller også angiver han, at han ikke forstår klagerne som om, at der klages over larmen fra værkstedet?! Han har også i et enkelt tilfælde skrevet til os i opgangen, at spektaklet hverken havde været i bebyggelsen eller i værkstedet den lørdag aften klokken 21.10, hvor vi seks mand havde hørt larmen fra værkstedet og efterfølgende havde klaget over larmen. Han skrev til os, at spektaklet havde fremvist dokumentation på ikke at have været i hverken bebyggelsen eller i værkstedet. Vi bad om at se dokumentationen, men det fik vi ikke lov til.

Larmen kom fra værkstedet den lørdag aften klokken 21.10 – der blev hamret! Spektaklet er den registrerede lejer og har ansvaret for værkstedet. Der står i boligforeningens bestemmelser: ”Lejeren af lokalerne har det FULDE ansvar for sine gæsters opførsel og handlinger, og det understreges, at der skal vises hensyn til de omkringboende”. Selv hvis det ikke var ham selv, så er det hans ansvar! Boliginspektøren går virkelig langt for at tilgodese spektaklet!

Gad vide om boliginspektøren og de øvrige modparter ville behandle mig pænt og med respekt, hvis jeg var mere medgørlig? Hvis jeg uden protester blot havde taget et lån og betalt den ublu og helt forkerte elregning på 11.866,30 kroner… Hvis jeg ganske enkelt havde kunnet og villet finde mig i at høre på værkstedslarm i mit hjem i mere end 61 timer om ugen… Hvis jeg lod være med at dokumentere, så jeg ikke ville være i stand til at bevise, hvad de forskellige har gang i… Ville andre mon bare finde sig i alt dette?

Spektaklet og samleveren siger på de tidligere nævnte lydoptagelser, at boliginspektøren under et møde i januar 2022 har sagt til dem, at jeg skal smides ud af min bolig, fordi jeg er, som jeg – ifølge dem – er?! De siger på optagelsen, at han har sagt ”jeg må egentlig ikke sige det, men…”.

Boliginspektøren har ved flere lejligheder brudt sin tavshedspligt, så det er ikke komplet usandsynligt, at spektaklet og samleveren ikke lyver om lige netop dét… I ”4 Den farceagtige telefonsamtale med boliginspektøren” beskriver jeg, at man på lydoptagelsen fra telefonsamtalen med boliginspektøren kan høre, at han flere gange siger, at han egentlig har tavshedspligt, men at han godt kan afsløre…

Jeg kommer nærmere ind på det i et andet indlæg, men på et tidspunkt fik jeg et brev fra boligforeningen om, at jeg kunne miste mit hjem. I brevet var der forskellige paragraffer… Blandt andet giver boligforeningen udtryk for fuldt ud at kunne stå inde for boliginspektøren, og de forbyder mig at påtale, at han både agerer uprofessionelt og er partisk samt, at han taler usandt og bryder sin tavshedspligt. Men det er sandt, og jeg kan bevise det!

Jeg kæmper kampen for retfærdighed og vil gerne have sandheden frem. Jeg kæmper både for mig selv og for andre. Med den hårdhændede behandling jeg får, hvor der nærmest virker til at være en systematisk fremgangsmåde, så er der ingen tvivl om, at mange i lignende situationer nok vælger at flytte eller holde mund.

Jeg kæmper ikke alene, og jeg er privilegeret i forhold til mit netværk og min personlige styrke, men det skal da ikke være en hemmelighed, at alt dette tager utroligt hårdt på mig. Der er sket meget siden 2021. Det står stadig i klar erindring, hvordan jeg brød sammen foran politimanden, efter jeg var blevet overfaldet i vaskeriet. Ligeledes knækkede min lille glade sjæl lidt, da jeg under et besøg hos min mor blev ringet op af en fra min opgang om, at der endnu engang var blevet hældt urin på min dør og ind ad min brevsprække, og at der i samme tidsrum var stjålet en pakke foran min dør.

Det viste sig, at pakken foran min dør indeholdt et hjælpemiddel, jeg skulle have afhentet hos Sahva, men som ved en fejl var blevet leveret hjem til mig. DAO havde lagt pakken foran min dør. Som førnævnt er jeg fysisk syg med et immunforsvar, der bekæmper mig i stedet for at beskytte mig. Det giver nogle følgesygdomme og skavanker, hvor symptomerne for det meste kan afhjælpes med et hjælpemiddel. Dette hjælpemiddel er blevet bevilliget, og det havde kostet 7.619,20 kroner at fremstille. Jeg kom ikke til at hæfte for det stjålne hjælpemiddel økonomisk, men det ændrer ikke på, at jeg måtte undvære mit hjælpemiddel, indtil et nyt blev lavet. Ingen andre kan have haft gavn af hjælpemidlet, da det er specialfremstillet til mig og mine behov.

Da pakken blev stjålet samtidig med, at der igen blev hældt urin på min dør og ind ad min brevsprække, så er der højest sandsynligt tale om den samme gerningsmand. Hvem gør sådan noget? Jeg forstår det ikke…

Spektaklet og samleveren gør, hvad de kan for at udskamme mig i området. Endnu et eksempel herpå er: Da en nuværende beboer i opgangen var ved at flytte ind i sin lejlighed, henvendte samleveren sig på indflytterdagen og sagde, at man skal passe på i forhold til mig, fordi jeg er skør, og at man aldrig skal udlevere sit telefonnummer til mig, for så begynder jeg at chikanere?! Samleveren nævnte mig ved navn og pegede på min lejlighed.

Heldigvis for mig er beboeren en person, der danner sig sine egne indtryk, så hun lod sig ikke påvirke. Samleverens intention var uden tvivl at udskamme mig. Spektaklet og hun siger også på optagelserne, at de har forsøgt at få mig tvangsindlagt, men at jeg desværre er for velfungerende?! De siger ligeledes, at jeg chikanerer mine naboer, og at jeg går ind til min nabo i undertøj?! De lyver om mangt og meget, men det er barsk, for desværre er der en hel del beboere i området, som tror og reagerer på de ondskabsfulde rygter. Det mærker jeg på forskellig vis.

På optagelserne siger de også til beboeren, som har lavet lydoptagelserne, at hun ikke skal sige til mig, at hun har snakket med dem, men at hun nu har en anden baggrund for at observere mig?! De fortæller, at jeg dybest set er psykisk syg og fortsætter med ”at sige man skal ind på lungeafdelingen er mere normalt end at sige, man skal ind på psyk”. Derefter griner spektaklet og konstaterer, at det er meget naturligt, at man ikke skildrer med psykisk sygdom…

Efterfølgende giver han udtryk for, at han ingen interesse har i at kue mig ned, at han tackler mig professionelt, og at jeg er pacificeret i retssystemet…

Spektaklet og samleveren forsøger virkelig at kue mig og få mig udstillet negativt og forkert. De mobber og chikanerer mig. De ødelægger mit omdømme. Hvor er det ondt…

På den ene optagelse fortæller spektaklet om, at en tidligere nabo, han har haft, blev tvangsindlagt. Han griner og lyder helt glad, da han fortæller om tvangsindlæggelse.

Jeg synes, det er skræmmende og uhyggeligt, og tanken om spektaklets og samleverens systematiske håndtering af folk, der tillader sig at klage, gør mig helt utilpas.

I næste indlæg skriver jeg mere om chikanen og om, at jeg blev nægtet at låne nøglen til Fritidsklubbens træværksted, som jeg selv er med til at betale for via huslejen.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 19 Boliginspektørens lidt hoverende brev og flere chikane tiltag first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Da souschefen havde læst boliginspektørens skrivelse til beboerklagenævnet, udbrød hun ”skik følge eller land fly”. Hun forklarede: Hvis boliginspektøren eksempelvis ikke har en reel magt og ikke kan bestemme over de mangeårige beboere, som ”ejer” boligområdet, så er han nødt til at slå følge med dem, hvis han vil beholde sit job. Mon det er forklaringen på boliginspektørens manglende håndtering af indkomne klager over mangeårige beboere i området?

Jeg fortalte souschefen, at boliginspektøren under dialogmødet sagde til spektaklet ”hvis Malene går videre med den her sag, så taber du nok, da hun betaler over 5.000 kroner i husleje, og du betaler 300 kroner i leje”.

Souschefen roste mig for, at jeg har foreslået boliginspektøren at flytte værkstedet hen under spektaklets egen lejlighed. Hun kritiserede boliginspektøren og beboerrådgiveren for overhovedet at have vurderet, at der skulle holdes et dialogmøde – som om at larm fra værkstedet i 61 timer om ugen rent faktisk er noget, der kan snakkes og nås til enighed om…

Endvidere fik jeg ros for i processen at have været venlig og samarbejdsvillig samt for endda at have deltaget i et tåbeligt dialogmøde.

Hun sagde, det er rigtig træls, at boliginspektøren har sorteret i dokumentationen. Hun var af den opfattelse, at boligforeningen fremstiller sagen, så der ikke er nogen tvivl om, at Alboa er partisk og holder med spektaklet. Jeg er helt enig med souschefen!

Boliginspektøren fortsætter sin skrivelse til beboerklagenævnet med at skrive, at afdelingens Husorden beskriver, at boremaskiner og slagværktøj kun må anvendes mellem 8 og 19 på hverdage og mellem 10 og 16 på lørdage.

Han ved jo udmærket godt, at der står i spektaklets kontrakt, at det, der laves i kælderlokalerne, ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere. Han læste under telefonsamtalen den 17. december 2021 også op fra Husordenen, hvor der står, at støjende adfærd i kælderen ikke er tilladt. De tidsrum mellem 8 og 19 på hverdage og mellem 10 og 16 på lørdage – det er i de tidsrum, hvor man sporadisk må bore noget op eller eksempelvis reparere noget. Naturligvis gælder det ikke, at boligforeningen lejer lejligheder ud til uvidende beboere, og når de så er flyttet ind, erfarer de, at der ligger et larmende violinbyggerværksted, hvorfra boligforeningen mener, der må arbejdes og larmes i 61 timer om ugen. Det strider mod enhver regel og mod al fornuft!

Han skriver efterfølgende, at mange af de klager, jeg har sendt over larm fra værkstedet, ligger indenfor de 61 timer, hvor han i ramme alvor mener, jeg skal finde mig i at høre på maskin- og værktøjslarm?! Idet han bliver ved med at lade som om, at det er 61-timers-larme-reglen, der gælder for spektaklet – er det så årsagen til, at han forsøgte at hemmeligholde spektaklets kontrakt for mig? Hvis boliginspektøren også læser med, så pensler jeg det hermed ud:

1. I spektaklets kontrakt står der, at det, der laves i kælderlokalerne IKKE må kunne være til gene for afdelingens beboere.
2. Værkstedet er et ulovligt foretagende. Lokalerne må efter reglerne og i henhold til lovgivningen KUN bruges til opbevaring.
3. I Husordenen står der, at der ikke må støjes i kælderen.
4. Man må ikke opholde sig i længere tid i kælderlokalerne.

Hvis boliginspektøren havde været bare det mindste objektiv og upartisk, så burde denne sag være soleklar, og jeg skulle aldrig have spildt 149 kroner på at indbringe sagen for beboerklagenævnet, og sagen skulle aldrig være endt ud i en retssag.

Mit håb er, at boligforeningens øverste direktør eller nogle embedsfolk med en reel magt også læser med. Med udgangspunkt i de fremlagte beviser bør enhver kunne udlede, at der er noget grusomt galt i hele denne misere…

Boliginspektøren skriver som det næste ”til mødet i beboerklagenævnet ønsker vi fra administrationen, at boliginspektøren deltager”. Ligeledes skriver han, at de ønsker, at spektaklet, beboerrådgiveren, en beboer fra min gamle opgang og ejendomsfunktionæren deltager.

Da souschefen læste, at boliginspektøren ønskede at tage en beboer fra min gamle opgang med til mødet, fnyste hun og sagde, at han burde vide bedre end at involvere irrelevante personer i sagen. Beboeren fra min gamle opgang bliver af flere i området omtalt som den selvudnævnte politibetjent, som mener, hun bestemmer. Sådan oplevede jeg hende også i min gamle opgang. Jeg var ked af at bo i opgang med hende. Hun var blandt andet stærkt utilfreds med, når jeg åbnede vinduer i opgangen for at lufte ud. Boliginspektøren blev ved flere lejligheder skriftligt informeret om, at vi havde kontroverser om udluftningen. E-mails han heller ikke reagerede på…

Beboeren fra min gamle opgang er aldrig i min lejlighed, heller ikke i de øvrige lejligheder i opgangen og ej heller i værkstedet. Hun har ingen viden om, hvorvidt det larmer eller ej! Boliginspektøren ville altså udelukkende have hende med ind i beboerklagenævnet for, at hun skulle bakke op om, at jeg ifølge den hårde, indspiste kerne, er et uønsket element i boligområdet, som bare klager for at klage?!

Beboeren var selv medunderskriver på en klage over støj i min gamle opgang.

Det virker til, at modparternes formål er at tilsvine mig i stedet for at tage højde for regler, lovgivning, Husorden, kontrakt og vidneudsagn. Det er barsk at være udsat for, og det gør mig rigtig ked af det og ulykkelig.

Jeg holder dog hovedet højt og kæmper Kampen for retfærdighed.

Jeg er heldig med at have en dejlig familie, nogle fantastiske venner, et stort netværk, at bo i en god opgang og have en stærk psyke. Havde situationen været en anden, så havde jeg nok for længst knækket nakken på grund af alt dette…

Boliginspektøren svigter i stor stil. Ikke kun i forbindelse med min sag, men flere beboere fra boligområdet giver i forskellige sammenhænge udtryk for, at han slet ikke lever op til sit ansvar som boliginspektør. Han har et ansvar over for samtlige beboere i vores boligområde! Ikke blot over for udvalgte, mangeårige beboere. Det er vores hjem!

Beboeren i min gamle opgang har været efter mig flere gange. Da jeg skulle flytte fra opgangen, smækkede hun også flere gange hoveddøren i, da flyttefolkene forsøgte at bære mine ting ud. Hun gjorde forskelligt for at besværliggøre flytteprocessen for mig og mine hjælpere. Hun står i stærk alliance med spektaklet, samleveren og beboerrådgiveren, og hun mobber mig. Til den årlige generalforsamling i september 2022 gik hun fra sit bord over til en flok kvinder, som sad ved bordet foran vores bord. Hun hviskede et eller andet og pegede mig ud, imens hun grinte, hvorefter kvinderne grinte. Det var ikke rart…

Generelt hilser jeg pænt på folk, jeg møder, når jeg for eksempel er på vej op i Føtex, som ligger lige ved siden af boligområdet. De fleste hilser pænt tilbage. I tiden efter dialogmødet med den skjulte dagsorden skete der usædvanlige ting. En ældre dame kaldte mig ”kælling”. Hun plejede ellers at hilse pænt på mig og snakke lidt om vind og vejr?! En anden dame sagde, da jeg havde hilst på hende ”uh, du vil så gerne fremstå som sød og høflig”?! Min postkasse var en dag fyldt med toiletruller, en anden dag med våde, gamle aviser, og jeg oplevede, at folk, der plejede at hilse pænt pludselig enten ignorerede mig blankt eller kaldte mig noget. En kvinde fnyste endda højlydt ind i hovedet på mig?! Jeg undrede og ærgrede mig over det forskellige, men det viste sig blot at være den blide opstart på, hvad der nok er min straf for at klage over en af områdets mangeårige beboere og holde stand over for boligforeningen.

En dag i påskeferien sidste år stødte jeg ude ved min postkasse på en fyr fra området. Jeg havde ikke set ham længe. Vi sludrede, og han spurgte, om jeg er glad for min lejlighed. Jeg svarede ja og nej og nævnte, at jeg er ked af, at jeg aldrig kan regne med ro i min lejlighed. Han udbrød ”er du dén Malene? Sådan troede jeg ikke, du var”. Jeg blev paf og spurgte ind til, hvad han mente. Han begyndte at afsløre samleverens nedrige plan om at få mig smidt ud af min lejlighed. Han fortalte, at han havde vasket sengetøj en mandag morgen. Da han kom ned for at hente sit nyvaskede sengetøj, var det taget ud af maskinerne og var blevet smidt på gulvet. Samleveren var tilfældigvis i vaskerummet, selvom hun ikke skulle vaske, og hun havde sagt til ham, at hun var sikker på, at jeg var den, der havde taget hans sengetøj ud af maskinerne og smidt det på gulvet?! Hun bad ham om at skrive til boliginspektøren, at han mente, der var mig, der havde gjort det. Det havde han (heldigvis) sagt nej til. Hun gav dog ikke op. Senere samme dag gik hun ind i hans opgang og ringede på hans dør og bad ham igen om at skrive til boliginspektøren, at det nok var mig, der havde taget hans våde sengetøj ud af maskinerne og smidt det på gulvet. Da han igen havde afvist at gøre det, havde hun lagt hovedet på skrå og sagt ”ellers kan vi ikke få hende smidt ud”.

Samleveren havde givet fyren en seddel, hvor hun havde skrevet boliginspektørens e-mailadresse og bedt ham om at skrive til boliginspektøren, hvad han havde oplevet i vaskerummet. Jeg har fået den pågældende seddel af fyren.

Hun har ikke skrevet under på sedlen, men motivet på bagsiden er et tværsnit af en træstamme. Spektaklet arbejder på en møbelfabrik, og han indkøber store mængder træ til sit private værksted. Mon ikke blokken er fra et af de steder, spektaklet har med at gøre… Mon nogen genkender blokken?

For det første var jeg et helt andet sted i Aarhus den pågældende mandag morgen i det tidsrum. For det andet – hvorfor skulle jeg dog tage hans sengetøj ud og smide det på gulvet? Det giver ingen mening!

Jeg fik helt kvalme ved tanken om, at samleveren virkelig var villig til at gå så langt som til at forsøge at få mig smidt ud af min lejlighed, fordi jeg ikke vil høre på larm fra værkstedet.

Som jeg før har skrevet om, så virker det nærmest til, at spektaklet og samleveren har en systematisk tilgang til at håndtere folk, der tillader sig at klage over larmen fra værkstedet. Har de mon med lignende metoder fået smidt andre beboere ud, hvis de har tilladt sig at klage over larmen fra værkstedet?

Jeg kontaktede samme dag politiet om samleverens ondskabsfulde foretagende. Også fordi jeg frygtede, at jeg ligeledes kunne blive anklaget for mere alvorlige hændelser. Betjenten gjorde mig opmærksom på, at det er dokumentfalsk, hvis folk skriver under på noget, de godt ved, ikke er rigtigt – for eksempel en klage for at få mig smidt ud.

Jeg informerede senere på dagen boliginspektøren om det med vaskeriet også. Jeg fik heller aldrig svar på den e-mail. Boligforeningens opfattelse er sikkert ”hvorfor skulle samleveren ellers sige, at du havde taget hans tøj ud og smidt det på gulvet…” I deres optik er det nok fuldstændig ligegyldigt, at jeg kan bevise, at jeg befandt mig et helt andet sted i Aarhus på det pågældende tidspunkt…

Den 8. marts 2022 var dagen, hvor mødet i beboerklagenævnet skulle holdes på DOKK1. Jeg mødte velforberedt op og håbede inderligt på, at beboerklagenævnet skulle blive den instans, der skulle hjælpe mig med at få ro i mit hjem. Der tog jeg helt fejl…

Udenfor lokalet, hvor mødet skulle holdes, stod boliginspektøren, spektaklet og samleveren og hyggesnakkede. Jeg hilste pænt, da jeg kom derhen. Ingen af dem hilste tilbage – meget lignende situationen til dialogmødet, hvor spektaklet og samleveren ikke ville hilse på mig.

Min boliginspektør, som angiver at være upartisk, ignorerede altså min hilsen og stirrede blot på mig, inden han snakkede videre med spektaklet og samleveren…

I næste indlæg skriver jeg om mødet i beboerklagenævnet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 14 Det sidste af boliginspektørens skrivelse og dagen for mødet i beboerklagenævnet first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg tog ned til byens retshjælp med skrivelserne. Souschefen sagde ”de går efter dig”, ”der er meget, der taler for, at værkstedet ikke skal være der”, ”Alboa tillader det alligevel”…

Spektaklet startede med at skrive, at han på ingen måde kan forholde sig til de beskrevne klager. Han informerede dernæst om, at han selv arbejder på en møbelfabrik, og at han kender støjen fra en virksomhed og kravet om brugen af høreværn, når støjen overskrider 80 decibel. DET ER MIT HJEM, VI TALER OM. JEG SKAL HVERKEN TAGE HØJDE FOR DECIBEL ELLER BRUGE HØREVÆRN I MIT HJEM!

Efterfølgende skrev han, at han har haft værkstedet siden 2004. I kontrakten står der, at han har haft værkstedet siden 1998?! Han og samleveren har ikke styr på faktuelle forhold!

Han skrev også, at der aldrig tidligere har været klager over støj fra værkstedet. Den påstand stemmer dog ikke overens med spektaklets og samleverens udtalelser på de førnævnte lydoptagelser, hvor de fortæller om, at beboere før mig har kunnet høre og har været generet af larmen fra værkstedet…

Med den hårdhændede behandling jeg får, fordi jeg tillader mig at klage over larm fra værkstedet, så kan man forestille sig, at tidligere beboere har valgt enten at flytte eller har følt sig tvunget til at holde mund og finde sig i larmen.

Spektaklet skriver efterfølgende, at han flere gange har spurgt tidligere beboere, om det larmer fra værkstedet. Han spurgte mig, men han tog det ikke pænt, da jeg svarede ”ja, du larmer i værkstedet”. Han har ikke spurgt nogen af beboerne i opgangen, om det larmer fra værkstedet! Værkstedet har været hemmeligholdt! Han har dog bedt min nabo om at sige, at det ikke larmer fra værkstedet…

Det næste, han skriver, er ”mit værksted under klagers lejlighed er kun til hobby. Jeg bygger violin, cello og andre ting af træ, samt små reparationer til eget brug”.

For det første sagde han selv, da han viste mig værkstedet, at det pågældende instrument i værkstedet var på bestilling. For det andet arbejder han i værkstedet både med træ og med metal mange dage og adskillige timer hver evig eneste uge. Dét sidestilles ifølge boliginspektøren med at drive erhverv. For det tredje mener souschefen, at omfanget af brugen af værkstedet tyder mere på et bierhverv end på en hobbyvirksomhed!

Han skriver så ”jeg kan kun stå inde for de lyde, som jeg selv frembringer og hører ved brugen af håndværktøj samt diverse små maskiner. Med disse ting kan jeg ikke opnå den støj, som der i sagens akter beskrives”.

Først og fremmest er det logisk, at det VIL larme og være til gene, når der bruges boremaskine, hammer, nedstryger i metal, elektrisk sav og andet i ikke lydisoleret i forvejen lydt beton etagebyggeri. Derudover er der mange vidner til larmen, og boligforeningen har modtaget adskillige klager over larmen fra værkstedet!

Yderligere skriver han ”hvad Malene hører og opfatter må stå for hendes egen regning!”…

Efterfølgende står der, at han er bekendt med Husordenens regler… I Husordenen står der, at der ikke må støjes i kælderen, og i hans kontrakt står der, at han ikke må foretage sig noget som helst i værkstedet, der kan være til gene for afdelingens beboere! Han mener dog selv, at han må arbejde og larme fra klokken 8.00 til 19.00 alle hverdage og fra klokken 10.00 til 16.00 alle lørdage?!

Han digter ud af det blå, at der står i Husordenen, at der ikke må anvendes værktøj, der overskrider de tilladte støjgrænser?! Han må ifølge Husordenen og kontrakten slet ikke støje! Kælderlokalerne er udelukkende beregnet til opbevaring! I virkeligheden arbejder han i værkstedet under vores opgang præcis, når det passer ham, og det virker vitterligt til at rage ham en høstblomst, at han larmer og forstyrrer os i vores hjem!

Han fortsætter sin skrivelse med på nederdrægtig vis at skrive (jeg citerer ordret) ”som en gestus til Malene er der lavet en liste over, hvornår jeg benytter værkstedet Hvor moderat støj kan forekomme i korte perioder”?! Reelt skriver han, at der er lavet et larme-skema over mit hjem, så jeg ved bare lidt om, hvornår jeg kan forvente, at han larmer og forstyrrer mig i mit hjem… NEDERDRÆGTIGE, LARMENDE SPEKTAKEL!

Helt tragikomisk skriver han så, hvilke dage og tidspunkter det famøse larme-skema indeholder, men hverken dagene eller tidspunkterne stemmer overens med det oprindelige larme-skema. Han har tilføjet en ekstra dag og givet sig selv ekstra tid til at larme i?!

Det får mig til at tænke på, om tidligere beboere rent faktisk har forsøgt at klage over larmen fra værkstedet, så spektaklets hjemmelavede larme-skema er et larme-skema han genbruger fra en tidligere lejlighed…

Dernæst står der, at han og samleveren på ingen måde har et hverken privat, personligt eller venskabeligt forhold til nogen som helst ansatte i Alboa. Hvis man antager, at det er sandt, hvad får så boligforeningen, boliginspektøren og beboerrådgiveren til at være SÅ partiske og agere SÅ uprofessionelt? Under dialogmødet i december 2021 begyndte samleveren helt ude af kontekst pludselig at hyggesnakke med boliginspektøren om deres næste komsammen, hvor hun ville tage kage med… Jeg citerer igen spektaklet: ”Hvilke påstande og konklusioner Malene drager, må stå for hendes egen regning Fantasien fejler bestemt ikke noget!”

Spørgsmålet er vist, hvis fantasi der ikke fejler noget…

Spektaklet fortsætter sin skrivelse til beboerklagenævnet med at fortælle om områdets fritidsklub. DET ER IRRELEVANT! HANS HIDTIL HEMMELIGHOLDTE VÆRKSTED ER PRIVAT!

Han beskriver, at der er mange fritidsaktiviteter, og at de fleste aktiviteter ligger under boligblokkene, hvor der også kan forekomme støj. Jeg har læst om Fritidsklubbens aktiviteter på bagsiden af beboerbladet, men jeg ville aldrig takke ja til en lejlighed ovenpå et larmende foretagende (desuden er der også lydisoleret i Fritidsklubbens træværksted, hvor der IKKE må larmes med metal?!). Der står intet om spektaklets værksted på bagsiden af beboerbladet, for værkstedet er privat! Ligeledes havde jeg omgående takket nej til boligtilbuddet, hvis jeg på forhånd var blevet informeret om det underliggende, private, larmende værksted!

Som tidligere nævnt er værkstedet og nok også flere af de andre kælderforetagender i området ulovlige. Boligforeningen har aldrig søgt hverken Østjyllands Brandvæsen om et brandsyn eller Teknik og Miljø i Aarhus Kommune om byggetilladelse. I skrivende stund er boligforeningen i gang med at søge om lovliggørelse af de foretagender, der har eksisteret ulovligt i flere årtier…

I værkstedet, hvor der bruges store maskiner og værktøjer, og hvor der lakeres, er der ingen udsugninger, og der er ingen selvstændig elmåler og ej heller et hfi relæ, der kan slå fra i tilfælde af brand. Vi i opgangen er trætte af larmen fra værkstedet, og desuden bekymrer vi os over brandfaren!

Spektaklet informerer så om i skrivelsen, at samleveren har boet i området siden 1975 og han selv siden 1992. Han skriver ”det er klart at vi snakker sammen med de beboere, som har boet her lige så længe som os. I Vejlby Vest støtter og hjælper vi hinanden, når der opstår problemer”. Reelt skriver han, at de har sladret om mig til andre mangeårige beboere, og at jeg er problemet, der er opstået, og at de nok sammen skal håndtere det problem.

I gamle dage sendte man ”moralsk defekte” kvinder på Pigehjemmet på Sprogø. Det er et gruopvækkende kapitel i åndssvageforsorgens historie. På de omtalte lydoptagelser giver spektaklet og samleveren udtryk for, at de mener, jeg skal tvangsindlægges, men at jeg desværre er for velfungerende?! Det er en skræmmende tanke, at de nok havde haft held med at skaffe mig af vejen, hvis hele dette mareridt havde udspillet sig for cirka 60 år siden… Alt sammen blot fordi, jeg gerne vil have ro i mit hjem…

Bestyrelsesformanden / revisoren er også en af de mangeårige beboere i området, og han skrev som nævnt til mig i en SMS ”har du tænkt på, at man ikke nødvendigvis får et godt liv, selvom man har retten på sin side”. Man kan kun gisne om, hvorvidt det hele hænger sammen, men er en del af deres problemløsning mon at foranledige, at der eksempelvis hældes urin på min dør osv., eller hvem mon står for den del af chikanen, der skal motivere eller nærmere presse mig til at flytte?

Spektaklet fortsætter med ”Malenes evindelige klager angående støj, er ikke noget nyt. Malene har boet i opgang 54, før hun flyttede til opgang 32. Her har flere beboere i nummer 54 oplevet de samme problemer med evindelige klager over støj, som ingen andre end Malene selv kunne høre”.

For det første er det løgn, at jeg klagede alene over støj! For det andet er det usandt og nedladende at påstå, at jeg klagede over støj, som ingen andre end jeg selv kunne høre – JEG KLAGEDE SAMMEN MED ANDRE! For det tredje kan man undre sig over, hvorfra spektaklet har viden om, at jeg har klaget før i min gamle opgang. Har boliginspektøren mon også brudt sin tavshedspligt overfor spektaklet? Jeg er enig med souschefen i, at spektaklet sviner mig til og antyder, at jeg er sindssyg.

Han slutter sin skrivelse af med at skrive (atter engang citerer jeg ordret) ”jeg håber, at jeg bliver den absolut sidst, der skal stå mål til Malenes klager over støj. Om nødvendigt kan Boligklagenævnet kontakt mig for en mundtlig dialog og for af se mit værksted / hobbyrummet Og at der evt. bliver foretaget en ny lydprøve, på lige fod med den, som foreligger”.

Jeg klager kun, når det er nødvendigt at klage! Jeg har boet i min nuværende opgang siden maj måned 2021, og ikke én eneste gang har jeg været nødsaget til at klage over noget eller nogen som helst af beboerne. Hverken nuværende eller tidligere beboere!

Han kalder beboerklagenævnet for ”boligklagenævnet”. Har nogen mon klaget over larmen fra værkstedet før, hvor han har været involveret i en sag med et ”boligklagenævn”?

Det er grotesk, at han kun vil gå med til en ny lydprøve, hvis den kommer til at foregå ligesom den første. Den såkaldte lydprøve skal altså være varslet, der må ikke foretages decibel målinger, boliginspektørens og beboerrådgiverens ører skal vurdere støjniveauet, han skal igen have mulighed for at gemme de mest larmende maskiner og værktøjer af vejen inden den varslede lydprøve, og han skal endnu engang ikke slå særligt hårdt med hammeren… GROTESK!

Souschefen forsikrede mig om, at Arbejdstilsynet aldrig vil foretage lydprøver på en lignende måde. Hun påpeger, at det er amatørlydprøver uden gennemslagskraft nogen som helst steder. Jeg har dog senere erfaret, at de såkaldte lydprøver i sandhed har fået gennemslagskraft. Modparterne mener, de beviser en hel del?! Mere om det i senere indlæg.

Souschefen konkluderede ”det kan ikke passe, man skal være hørehæmmet for at bo i din lejlighed”. Hun undrede sig over, at spektaklet er undtaget fra at skulle tage hensyn og overholde regler.

I næste indlæg skriver jeg om boliginspektørens irrelevante og usande skrivelse til beboerklagenævnet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 12 Spektaklets fejlfyldte og usande skrivelse til beboerklagenævnet first appeared on Kampen for Retfærdighed.