Mit hjerte er heldigvis ikke gået i tusind stykker, men i flere år væltede min hverdag i boligområdet og meget gik itu.

Det har været barsk at stå mål med al chikanen, mobningen, hetzen, truslerne, hærværkshændelserne, løgnene, de falske anklager, rygterne, overfaldet (og den evindelige værkstedslarm).

Men, jeg er trods alt kommet helskindet igennem, og jeg har et (endnu større) smil på læben!

Jeg er glad for og stolt af, at jeg tog kampen op, at jeg holdt ud, og at jeg overvandt al modgangen!

Retssagen er vel overstået!

Mareridtet omhandlende det brandfarlige, larmende, forbudte, nu heldigvis for altid lukkede værksted er en saga blot!

Kampen for Retfærdighed har lønnet sig og er endt positivt – for mig og for opgang 32 i Næringen i hvert fald.

Efterdønningerne har jeg ikke umiddelbart været forberedt på… Jeg har ikke taget højde for, hvad der ville komme snigende i tiden efter retssagen og efter sagens afslutning.

Heldigvis har jeg ikke oplevet noget som helst ubehageligt.

Chikanørerne holder sig klogt nok på lang afstand, og det nyder jeg godt af.

Mest af alt er jeg overrasket over, at jeg har fået undskyldninger fra uventet kant. Ligeledes er nogle stykker kommet med nogle ret søgte bortforklaringer.

For nogle dage siden blev jeg stillet et uventet spørgsmål, der var en slags øjenåbner for mig.

Det går mere og mere op for mig, hvilke falske rygter der blev spredt om mig, og hvor mange ødelæggende og krænkende løgne der var i omløb.

Da jeg var ude at handle, mødte jeg et par fra boligområdet. Manden har jeg vist ikke mødt før. Han virkede dog til at være lige så sød, ordentlig og rar som sin kone.

Kvinden lærte jeg at kende, da hun henvendte sig til mig en tidlig morgen i 2022. Jeg husker tydeligt, at jeg blev nervøs, da hun dengang henvendte sig til mig. En overgang blev jeg umotiveret overfuset og angrebet af flere, så paraderne var selvsagt oppe.

Dén morgen for nogle år siden sagde hun ”godmorgen” og spurgte, om jeg er dén Malene fra Næringen 32. Jeg nikkede. Hun smilte og sagde, at jeg skulle vide, at hun ikke lytter til rygter, og at hun danner sig sit eget indtryk. Jeg husker tydeligt, jeg blev rigtig glad, og jeg var oprigtig taknemmelig for at møde et ordenligt, objektivt, neutralt og venligsindet menneske.

Jeg kan huske, jeg takkede hende og sagde, at jeg faktisk ikke havde behov for at fortælle hende en helt masse om sagen eller om de indblandede.

Hun smilte og sagde, at det netop var positivt, at jeg ikke havde det behov.

Siden dengang har vi altid – når vi tilfældigt mødes – sludret om forskelligt og sendt hinanden et smil.

Da vi mødtes i supermarkedet forleden, spurgte kvinden til, hvordan det går med retssagen. Jeg sagde, den heldigvis er vel overstået.

Hun stillede så det uventede, overraskende spørgsmål: ”Får du så lov til at blive boende?”

Jeg blev paf og forklarede, at retssagen ikke på noget tidspunkt har handlet om, hvor vidt jeg kunne blive boende eller ej!

Retssagen drejede sig om Alboas mangelfulde og fejlfyldte sagsbehandling i forhold til det forbudte, brandfarlige, larmende, nu heldigvis for altid lukkede værksted i kælderen lige under min lejlighed.

Hun og manden kiggede på hinanden, smilte og smågrinte. Hun sagde, at de havde fået at vide, at jeg skulle smides ud?!

Hun og manden rystede begge på hovedet og sagde, at det er godt, jeg har fået sandheden frem. Inden vi gik i hver vores retning, sagde hun med løftede øjenbryn, at de virkelig har hørt mange ondskabsfulde løgne og falske rygter om mig.

Vi ønskede hinanden en god dag, og jeg gik hjemad. Jeg burde ikke længere kunne blive overrasket og egentlig heller ikke chokeret set i lyset af alt det lede, uretfærdige, modbydelige og nedrige, jeg er blevet udsat for i flere år. Alligevel blev jeg paf, fordi jeg slet ikke havde overvejet, at løgnen om min eventuelle udsmidelse af mit hjem også har været i spil?!

Det positive for mig er, at flere og flere får øjnene op for, at de er blevet fyldt med løgne. Det går nok heller aldrig i glemmebogen, hvem der stod bag den intense rygtespredning.

I løbet af de sidste uger har jeg fået nogle undskyldninger fra uventet kant.

Det er åbenbart gået op for flere, at de har medvirket til noget skamfuldt, ulovligt, ødelæggende og kritisk.

Jeg bærer som sådan ikke nag, men, visse står bag utilgivelige handlinger, og de mennesker har jeg intet tilovers for!

Det er på sin vis hæderligt, at der rent faktisk er nogle, der på trods af alt faktisk er ordentlige nok til at undskylde.

Ligesom julemanden har en liste over artige og uartige børn, har jeg en liste over ordentlige og uordentlige beboere i Vejlby Vest.

Udover de der undskylder, er der to andre kategorier (i forhold til de medløbere, der har valgt at blande sig i sagen om det larmende violinbyggerværksted, der inden nedlukningen forpestede mit og øvriges hjemmeliv i opgang 32 i Næringen).

Enkelte har henvendt sig og er kommet med nogle ret søgte bortforklaringer, der vist har til formål, at jeg skal frikende dem for, hvad end de har følt sig ”nødsaget” til at udsætte mig for?!

En sagde eksempelvis, at hun og hendes mand jo ellers frygtede, at de selv ville stå for tur, hvis de ikke holdt med flertallet?!

Jeg overvejede lidt, hvordan jeg på en høflig, men stadig bestemt måde kunne give hende svar på tiltale.

Jeg ved ikke præcis, hvad hun og manden har været indblandet i – om de har været med til at smadre min elcykel, om de var med til at overhælde min dør med urin, om det var dem, der kastede den ætsende væske ind i min have, eller hvad end de mon har gjort for at motivere mig til at give op og flytte…

Jeg spurgte hende ikke. Jeg sagde blot til hende, at vi for hendes og hendes mand skyld må håbe, at de ikke pludselig bliver lagt for had (ligesom jeg blev det) og selv oplever omfattende chikane og hetz.

Jeg sagde det stille og roligt, og jeg ønskede hende en god dag, inden jeg gik fra hende.

Én hændelse står helt klar i min erindring i forhold til kvinden. Inden jeg tillod mig at klage over larmen fra det for omgivelserne altødelæggende, daværende værksted, var kvinden altid flink og snakkesalig. Pludselig en morgen fnøs hun mig ind i hovedet, kastede et halvfyldt iskaffebæger på mig og kaldte mig en forbandet kælling…

Måske skulle jeg have mindet hende om den pågældende, malplacerede opførsel og upassende adfærd. Jeg vælger dog mine kampe med omhu, og jeg tror på, hun og manden allerede har lært, at de skal forholde sig objektive og neutrale en anden gang.

Jeg inddeler altså mere eller mindre de indblandede modstandere i 3 kategorier. De der undskylder, de der kommer med søgte bortforklaringer og de der fortsætter med at chikanere og genere mig.

I sidstnævnte kategori er det oplagt at nævne en aldrende, mørkhåret kvinde fra naboopgangen. Hun stirrer altid vredt på mig, og jeg har hørt hende tale grimt om mig flere gange. Hendes navn er ligeledes blevet nævnt for mig flere gange.

Hun er i min optik en sørgelig skabning… Det kan være, hun skal ønske sig noget livsglæde til jul…

Jeg og to af mine vidner i retssagen hørte hende i sin tid (i 2022) sidde udenfor på bænken og sladre om, at jeg da bestemt skulle kunne finde mig i at høre på værkstedslarmen?!

Det dobbeltmoralske kvindemenneske blev dog genhuset under renoveringerne, da hun åbenbart ikke selv har det så godt med larm…

Der bor rigtig mange flinke, herlige mennesker i boligområdet. Desværre er bagsiden af medaljen, at der samtidig også bor en mængde utilpassede, som i enhver forstand er udenfor pædagogisk rækkevidde. Ikke umiddelbart i forhold til sindstilstand, men nærmere i forhold til nedrighed!

Hvis du læser med, dig, der bor i naboopgangen – pas dog dig selv og hold din grimme mund!

I denne uge fik juleglæden et ekstra løft. Jeg var med til fællessang i kirken sammen med en veninde fra boligområdet. Det var en sand fornøjelse!

I næste uge skal jeg atter spille klaver til fællessang på et demensplejehjem.

Det med at hygge sig og være fælles om noget positivt, det kan noget helt særligt.

Forleden hyggesnakkede jeg med to af de ansatte i Vejlby Vest. Snakken faldt for en stund på en kær, afdød beboer, som gik bort i løbet af det snart forgangne år. Han var fra Finland – en herlig, omsorgsfuld, snakkesalig mand. Det var ham, der kom mig til undsætning, da overfaldsmanden holdt mig til fange i vaskeriet efter overfaldet.

Når man bor tæt op og ned af hinanden, lærer man hinanden at kende, og nogle knytter man bånd til.

Jeg sætter stor pris på mine naboer. Jeg bor i en opgang, hvor næstekærlighed, gensidig respekt, ordentlighed og hjælpsomhed er i højsædet. Fra tid til anden flytter folk (desværre). En rigtig flink fyr er netop i gang med at flytte, da han har fundet sit livs kærlighed.

Siden jeg flyttede ind, har der været nogle udskiftninger. Jeg er i kontakt med samtlige, der har boet i opgangen siden min indflytning. Heldigvis har nytilkomne beboere vist sig at være lige så venlige, hyggelige, ordentlige og rolige som os andre.

Julen er en særlig tid for mig. Jeg minder mig selv om, hvor meget jeg har at være taknemmelig for.

I indlæg ”145 Nisser på spil?” nævnte jeg, at vaskerisystemerne var helt holdt med at opdatere. Sagens nyeste drejning er, at samtlige transaktioner pludselig er forsvundet fra listen?!

Desuden har saldoen ud af det blå ændret sig fra 0 kroner til 53 kroner?!

Nissedrillerier hører sig vel til i december, så i januar kan man nok regne med, at der kommer helt styr på vaskeriopkrævningerne…

Tak, fordi du / I læser med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 146 Efterdønningerne… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg ser mig nødsaget til at helgardere mig ved at være i stand til at kunne bevise, hvad jeg og andre har sagt, og om der overhovedet er ytret et ord. Ved konstant at have en optager på mig vil jeg kunne modbevise, hvis nogen anklager mig for noget som helst.

Eksempelvis har beboerrådgiveren før givet udtryk for gerne at ville tegne et billede af mig som psykisk syg eller i hvert fald psykisk ustabil?! Fra tid til anden støder jeg desværre tilfældigt på hende i boligområdet. Det er aldrig en fornøjelse, og vi ignorerer hinanden blankt. Jeg sørger for at have minimum én optager tændt. Skulle hun finde på at beskylde mig for at have truet hende, skubbet hende, løbet efter hende, eller hvad end hun sikkert også godt kan finde på ud ad det blå at digte om mig, så vil optagelserne være min sikkerhed. Enhver optagelse er markeret med dato, tid og sted. Hvis man for eksempel blot kan høre skridt, så vil det være mistænksomt, hvis hun påstår at have oplevet en truende adfærd fra mig?! Med den tilgang til sagsbehandling hun indtil videre har præsteret at have, så er intet vist desværre utænkeligt… Jeg er dog på forkant og har dokumentation klar. Hun bør tage sig i agt, hvis hun anklager mig for noget som helst. Jeg kommer til at følge ALT til dørs!

Det gælder naturligvis ikke kun for beboerrådgiveren. Samme vilkår gør sig gældende for boliginspektøren, ejendomsfunktionæren, spektaklet, samleveren og andre af modpartens implicerede.

Et oplagt eksempel, på at optagelserne kommer mig til gavn, er, da samleveren fandt på at sprede rygter om, at jeg angiveligt havde været efter hende?! Læs eller genlæs eventuelt indlæg “64 Har ondskab mon sin egen diagnosekode?“. Samleveren, som er et bittert og ensporet menneske, har vist som regel ikke andet for i løbet af en dag end at bagtale og tilsvine. Jeg taler desværre af erfaring. Da jeg erfarede, hvad samleverens rygtespredning den pågældende gang omhandlede, gik jeg hjem og lyttede til samtlige optagelser fra den periode. Jeg havde jo desværre mødt hende flere gange, så der var flere optagelser i spil. Når hun lyver om noget og forsøger at ødelægge et menneskes omdømme, så er hun ligeså uspecifik, som spektaklet er. Da spektaklet foran alle på Fritidsklubbens årlige møde i 2023 beskyldte mig for at have sparket på en dør, omhandlede det en eller anden dør, et eller andet sted, en eller anden dag… Løgn på løgn på løgn!

Hvorom alting er, så kan man på en af optagelserne tydeligt høre, at samleveren snerrer ad mig. Det fremgår også klart, at jeg stille og roligt affærdiger hende og bestemt beder hende om at passe sig selv.

Da jeg og øvrige sagsbehandlere forleden var samlet i plenum for (igen) at lytte til de inkriminerende og injurierende udtalelser på de forskellige optagelser, rejste der sig nogle spørgsmål. Egentlig en mangfoldighed af spørgsmål fordi de horrible rygter og usaglige beskyldninger er SÅ langt under lavmålet, at det næsten er utænkeligt…

Man kan vist roligt konkludere, at spektaklet og især samleveren har gjort en aktiv indsats for at få mig smidt ud af mit lejemål. Den intense, omsiggribende og ødelæggende rygtespredning har haft til formål, at jeg systematisk skulle udelukkes fra ”samfundet” i boligområdet. Overfor Alboas ansatte skulle jeg fremstilles som et slags monster, som hurtigst muligt burde blive fjernet fra området?!

Heldigvis tænker størstedelen af beboerne i boligområdet selvstændigt og rationelt. De fleste er flinke og behagelige at omgås. Det er langt fra alle, der tror på de løgnagtige og ondskabsfulde rygter om mig. Dermed er det til mit held bestemt heller ikke samtlige beboere, der har ladet sig motivere til at overfalde mig, hælde urin på min dør, true mig, spytte på mig, råbe ad mig, fnyse mig ind i hovedet, udsætte mine ejendele for hærværk osv.

Der er tale om enkelte individer – en sammenspist klike, som i forvejen mistrives og burde hjælpes. De ensomme ”stakler” (er de vel nærmest) er hoppet med på vognen. Nu føler de endelig, de er en del af noget. At det, de er blevet en del af, så er ulovligt, nedrigt, farligt, voldsomt, ødelæggende og forkert i enhver henseende, det er ligegyldigt for mennesker som dem… Flere af dem forstår måske slet ikke alvoren i, hvad de gør sig medskyldige i…

De spørgsmål, som er blevet stillet flest gange i forbindelse med lydoptagelserne, er: Hvor mange mennesker har spektaklet og samleveren gennem årene fået smidt ud? Hvor mange har på den ene eller den anden måde – ligesom jeg – trådt de to magtsyge mennesker over tæerne, hvilket har fået dem til at gøre, som de med stor sandsynlighed har gjort før?

Måske får vi aldrig svar på de spørgsmål.

Jeg vil dog gøre alt, hvad jeg kan for forhåbentligt at blive deres sidste offer.

Om jeg egentlig reelt er et offer, det er jeg faktisk i tvivl om, når alt kommer til alt. De har ødelagt en hel del for mig og har udsat mig for meget ærgerligt. Men jeg giver dem i hvert fald kamp til stregen. Jeg bruger dog dokumentation og beviser i stedet for rygter og tilsvinelse!

Mange ynder at se ”90-års fødselsdagen” på DR1 nytårsaften. Det er den klassiske sketch med butleren ”James” og ”Miss Sophie”. Man griner hver gang, butleren snubler over tigerskindet. Man ser forventningsfuld frem til, at den fordrukne butler råber ”Cheerio, Sophie me gal”. Ligeledes er Miss Sophies bemærkning lige inden årsskiftet vigtig: ”Same procedure as every year”.

Jeg sammenligner på ingen måde spektaklet og samleveren med noget som helst muntert eller positivt! Men lige præcis Miss Sophies bemærkning ”samme fremgangsmåde som hvert år”, den får mig til fluks at tænke på dem. Jeg mistænker, at deres fælles hjem nærmest emmer af ondskab og sammensværgelser. Når en beboer bliver besværlig, (som jeg blev, da jeg tillod mig at klage over spektaklets evindelige larm i violinbyggerværkstedet), så kører de proceduren på rutinen. Jeg forestiller mig, at de formodentlig kigger på hinanden, fryder sig lidt og siger: ”Samme fremgangsmåde som hvert år”. Uden at italesætte det ved de begge nok godt, at det betyder, at rygtespredning igangsættes. De gør begge en aktiv indsats for at få ”offeret” smidt ud af sit lejemål. Præcis som i mit tilfælde…

Samleveren anklagede mig for at have klippet i tøj i vaskerummet?! At jeg befandt mig et helt andet sted i Aarhus på det pågældende tidspunkt, det er slet ikke relevant for samleveren. Pyt med faktuelle data… Beviser osv. bruges ikke. Nej, tilsvinelser og løgnehistorier virker meget bedre… Har de erfaret…

Spektaklet udtalte sig injurierende om mig foran alle på det årlige møde i Fritidsklubben. Om at jeg angiveligt skulle have sparket på hans dør. Altså en eller anden dør på et eller andet tidspunkt en eller anden dag… Mere specifikke bliver det hadefulde par ikke, når de gør alt for at ødelægge et menneskes omdømme. De ved nemlig godt, at relativt mange i boligområdet er letpåvirkelige, så pyt med om jeg for eksempel var til stede, da noget bestemt skete…

Formålet med hele den ondsindede hetz, med mobningen, med hærværket, med truslerne, med rygterne, med overfaldet og måske endda også med den evindelige larm var, at jeg skulle fatte budskabet, give op og flytte. Det må jo med garanti have virket før… ”Samme fremgangsmåde som hvert år”…

Om jeg har lyst til at sende spektaklet og samleveren til en øde ø sammen med de øvrige medskyldige, det tror jeg som egentlig ikke. Altså i stil med at de nok hellere end gerne ville have sendt mig til kvindefængslet på Sprogø. Jeg kender en hel del øboere – herlige mennesker. Jeg kan ikke se nogen grund til, at de flinke og rare mennesker på øerne skal straffes med et sådant bekendtskab, som spektaklet og samleveren overfor mig har vist sig at være!

Forleden mødte jeg igen den mangeårige beboer i området, som for nylig valgte helt umotiveret verbalt at overfuse mig?! Denne gang stirrede hun blot meget intenst på mig. Jeg havde ellers optagere klar, så jeg endnu engang ville kunne dokumentere, hvor modbydeligt, ærgerligt, sørgeligt og nedrigt et menneske, hun er – ligesom sine allierede.

Den 12. februar 2024 var der oprindeligt frist for, at spektaklets advokat skulle skrive på minretssag.dk. Min advokat har i seneste processkrift opfordret spektaklet til sammen med sin advokat at acceptere vores påstande, hvis han vil undgå at skulle i retten med sagen. Egentlig skal han blot sige ja til, at han ligesom Alboa skal rette sig efter kommunens påbud. Han skal altså så at sige bekræfte, at han er indforstået med at skulle rette sig efter reglerne og lovgivningen. Han skal erklære, at han ikke længere har et værksted. Han skal tilkendegive at have forståelsen af, at han aldrig mere må hverken arbejde eller larme i lokalerne hidtil brugt til forbudt, larmende og brandfarligt værksted i kælderen i Næringen 32.

Spektaklets advokat har bedt Retten om en udsættelse af fristen indtil den 11. marts 2024. Hun skal holde en uges ferie, og hun vil gerne lige have tid til at drøfte det forskellige med sin klient.

Tiden må vise, hvad der kommer til at stå i det processkrift, hun kommer til at levere.

Måske vil spektaklet stik imod enhver lovgivning og form for fornuft fortsat kæmpe for at få lov til at føre værksted (og dermed larme løs), selvom kommunens påbud klart og tydeligt forbyder et værksted i de pågældende lokaler. Hvis det er tilfældet, så beviser det en hel del.

Det vil i så fald være yderst relevant at grave i, hvorfor spektaklet så angiveligt har skrevet under på den nye kontrakt, der kun tillader lokalerne at blive brugt til opbevaring. Havde jeg og øvrige så ret i, at det rent faktisk ikke er spektaklet selv, der har skrevet under på den nye kontrakt – med blokbogstaver i stedet for sin vanlige skråskrift? Ligeledes falder mistanken atter på det forkerte lokalenummer på kontrakten…

Tålmodighed er virkelig en dyd, når man er part i en retssag… Er der mon tilbud på en pose tålmodighed et eller andet sted?…

Der er endnu ikke sat en frist for, hvornår Alboas advokat igen skal levere et processkrift. Min advokat har i det seneste processkrift opfordret den pågældende advokat til rent faktisk at dokumentere sine påstande. Blandt andet påstanden om at der skal være foretaget omfattende undersøgelser i kælderlokalerne i Næringen 32?! Der er ikke foretaget én eneste undersøgelse i kælderlokalerne hidtil brugt til værksted i Næringen 32!

Modparterne lyver og bedrager!

I sidste indlæg ”86 En fejl 40 eller 40 fejl?” skrev jeg lidt kryptisk om, at jeg afventede at få indsigt i nogle hidtil fortrolige skrivelser. Jeg har delvist fået et svar fra en sagsbehandler. Jeg har dog tilladt mig at skrive tilbage til vedkommende. Jeg har stillet nogle uddybende og mere specifikke spørgsmål. Jeg håber på, min anmodning om en besvarelse imødekommes.

Vinterferien bliver nydt på denne front. Jeg har både fået hygget med venner og familie. Vi har netop fejret 4-dobbelt fødselsdag. Det er altid så hyggeligt og sjovt at være sammen med familien. Også i dén sammenhæng er jeg virkelig privilegeret!

Da vi i slutningen af september fejrede min og min svigerindes fødselsdage, tikkede der, som jeg tidligere har skrevet om, en anonym, chikanerende skrivelse ind til mig via kontaktformularen på blogsiden. Læs eller genlæs eventuelt indlæggene ”65 Stadig intet svar fra boliginspektøren, men en anonym i Alboa har skrevet chikanerende…” og “66 Er Alboa blevet hacket? Hvorfor får beboerrådgiveren så skyhøj en løn? Endnu et chikanetiltag…“.

Den IT-ansvarlige i Alboa påstod efterfølgende hårdnakket, at den chikanerende mail ikke kunne komme fra en med tilknytning til Alboa. Han tilbød endda selv at få ITR til at se, hvad de kunne spore. Det takkede jeg ja til. Jeg hørte dog aldrig siden tilbage fra den IT-ansvarlige?! Jeg rykkede ham endda for en respons efter en måneds ventetid?!

Jeg skal da ikke kunne udelukke, om der pludselig en dag tikker en respons ind fra den IT-ansvarlige… Boliginspektøren tager jo virkelig også lang tid om at svare på indkomne henvendelser – altså når han rent faktisk vælger at svare…

Men jeg er skeptisk, da jeg nu har ventet på et svar i godt og vel 5 måneder…

Som jeg skrev tidligere, så er tålmodighed virkelig en dyd i denne proces. Det ville være fornemt, hvis man rent faktisk kunne købe portioner med tålmodighed, men det kan man naturligvis ikke…

Jeg synes dog stadig, det hele virker lidt suspekt. Den IT-ansvarlige frikendte samtlige ansatte i Alboa. Han tilbød at få IT-fagfolk til at spore, hvorfra den anonyme, chikanerende skrivelse blev sendt. Det takkede jeg ja til. Siden da har han været tavs som graven?! Jeg har endda skriftligt rykket ham for en respons?!

Når man ikke ønsker at blive mistænkt for noget, så er det problematisk, at man agerer mistænkeligt…

Næste indlæg kan læses senest søndag, den 25. februar 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 87 Helgardering er et absolut must! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Efter at være blevet chikaneret og mobbet af blandt andre samleveren i flere år, begynder jeg at undre mig over, om hun direkte lider af ondskab.

I dette indlæg skriver jeg om samleverens nyeste rygtespredning om mig – hun er virkelig som en ustoppelig, ødelæggende maskine!

Det har været ret godt vejr det meste af ugen. Det har været skønt, og jeg har benyttet lejligheden til at have mine sommerkjoler på, inden de om kort tid skal pakkes væk indtil næste forår og sommer.

For mig har ugen været ganske normal og ret positiv – hvis man altså ser bort fra mandag aften, som jeg mere eller mindre spildte på at deltage i det årlige afdelingsmøde i boligområdet…

Desværre er jeg stødt på samleveren en hel del gange – på ærgerlig vis bor vi meget tæt på hinanden. Egentlig bor hun jo slet ikke i denne del af boligområdet, hvis man altså skal gå efter, hvor hun har folkeregisteradresse. Faktum er dog, at hun uden afbrud bor i spektaklets lejlighed sammen med spektaklet, hvilket betyder, at hun ulyksaligt konstant opholder sig i nærområdet…

Hver gang jeg er så uheldig at møde hende, stirrer hun enten ondt på mig, eller også er hun i fuld gang med at bagtale mig til en eller anden… Hun må virkelig mangle indhold i sit liv…

Så sent som her til morgen stod hun ved busstoppestedet og ventede på at skulle med bus 15. Jeg kom gående forbi og fik ærgerligt nok øjenkontakt med hende, da jeg kiggede mig for, inden jeg gik over vejen. Som altid stirrede hun ondt på mig og fastholdt blikket…

I går mødte jeg hende for enden af denne bygning, hvor hun var i færd med at sladre til en dame om, at jeg ifølge den aktuelle løgnehistorie havde været efter hende?!

Forleden ville skæbnen, at vi begge ankom til boligområdet på samme tid med bus 15. Jeg havde været afsted til yoga og gik stille og roligt hjemad og nød stadig at være lidt i zen efter at have lavet nogle fysiske og mentale øvelser.

Jeg bemærkede samleverens onde blik, da hun fik øje på mig, men min verden vælter jo heldigvis ikke blot, fordi hun er så nedrig, at hun konstant nedstirrer og bagtaler mig.

Der er ikke så mange veje hjem, når man ankommer med bussen til området, så jeg slentrede hjemad og nød solen. Pludselig blev den fredelige stemning dog afbrudt af, at samleveren vrissede: ”Hvorfor følger du efter mig?”

Hvis hun blot kunne fatte nok til rent faktisk at forstå, hvor lidt jeg ønsker på nogen mulig måde overhovedet at være i nærheden af hendes frastødende væsen, så ville hun ikke kunne mistænke mig for, at jeg rent faktisk fulgte efter hende, men jeg skulle jo hjem…

Jeg svarede hende stille og roligt, at hun skulle passe sig selv, og derefter ignorerede jeg hende blankt. Jeg har opgivet at appellere til fornuft i min kommunikation med samleveren, spektaklet og øvrige medsammensvorne!

Tidligere på ugen sad hun også ved 15’erens busstoppested og var i gang med at bagtale mig, da jeg gik forbi og var på vej op i Føtex. Det er som om dét at bagtale og være efter mig eller andre, simpelthen er det eneste sørgelige og tragiske indhold, hun har i sit liv…

Jeg er sikkert stødt på hende endnu flere gange i løbet af ugen, men jeg forsøger mest muligt at fortrænge, at hun overhovedet findes!

I hvert fald har jeg desværre set hende flere gange – også i denne uge…

Det nyeste rygte, hun spreder om mig, er som nævnt noget i stil med, at jeg har været efter hende?!

Jeg har fået flere udgaver af rygtet fortalt af beboere i området. Beboere, som samleveren nok regner med, er hendes fortrolige…

En har hørt, jeg skal have fulgt efter hende?! En anden har hørt, jeg vist skal have overfaldet hende?! En tredje fortæller, at jeg skal være gået efter hende helt hen til hoveddøren i opgang 34?!

Langt størstedelen i boligområdet ved godt, at samleveren for det meste bare lukker mundlort ud. Desværre er der nogle, der æder det råt, når samleveren løber med sladder og spreder rygter. Fyren, der overfaldt mig i november, havde i hvert fald også troet på, hvad han havde fået fortalt om mig. Ud fra hvad han skrev til mig i sms’er, så tyder meget på, at det desværre netop er sladderen og rygterne, der motiverede ham til at overfalde mig i vaskeriet.

Det er mere eller mindre samme strategi, spektaklet, samleveren, boligforeningens ansatte og øvrige medsammensvorne benytter. De beskylder mig for alt muligt, men når der så bliver spurgt ind til facts og beviser, så falder alle deres LØGNE til jorden!

Spektaklet anklagede mig foran alle til Fritidsklubbens generalforsamling i januar 2023 for, at jeg skulle have sparket på hans dør?!

Han kunne dog ikke svare på, hvornår det skulle være sket, og han kunne heller ikke redegøre for, hvilken dør jeg angiveligt skulle have sparket på! Usle mandsperson! At han også kan finde på at injuriere mig foran alle på en generalforsamling – FØJ!

Samleveren anklager mig for alt muligt – i denne ombæring for at jeg skal have været efter hende?! Gad vide om hun mener i denne uge? Hvilken dag? Hvor er det sket? Hvad har jeg mon gjort ifølge det løgnagtige kvindemenneske? FØJ, usle krapyl!

Boligforeningen truede mig med, jeg kunne blive smidt ud af min lejlighed?! De kastede en masse paragraffer efter mig i deres truende brev.

Da jeg gentagne gange skrev til Alboa og spurgte ind til, hvad jeg angiveligt skulle have gjort, hvor det skulle være foregået henne samt, hvordan og hvor ofte det skulle være sket, fik jeg dog aldrig et svar?! Uprofessionelle og usaglige, magtsyge mennesker!

Et af eksemplerne på medsammensvorne kunne være boligforeningens advokat og spektaklets advokat, der begge skriver usandt i processkrifter ind til Retten om, at der angiveligt er foretaget lydprøver, der skal have bevist, at det ikke larmer fra værkstedet?!

Dén løgn faldt dog til jorden med et brag, da boliginspektøren – på skrift vel at mærke – var nødt til at indrømme overfor byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, at der ALDRIG er foretaget lydprøver. LØGN PÅ LØGN PÅ LØGN PÅ LØGN!

Et andet eksempel er den nøgleansvarlige i Fritidsklubben, som bor sammen med et af medlemmerne af boligområdets afdelingsbestyrelse. Han har injurieret mig på boligområdets Facebookside, og det er pure opspind, hvad han skriver om mig… SØRGELIGE OG ONDSKABSFULDE TABER!

På mange måder er jeg ikke overrasket over, at samleveren kan finde på at anklage mig for hvad som helst. Dog er jeg alligevel på sin vis chokeret over, at hun virkelig ikke har en form for stopklods!

Hvad har den kvinde dog været udsat for i sit liv, som har gjort hende til den, hun nu engang er? Man kan næsten ikke lade være med at have ondt af hende…

Hun må være et MEGET ensomt menneske. Hun hyggesnakker ALDRIG med folk! Hun er ALTID negativ! Hun løber KONSTANT med sladder og har til hver en tid gang i at sprede et eller andet rygte! Hun snager i ALT muligt, og det er påfaldende nok ALDRIG andre, der opsøger hende! Det er ALTID hende, der henvender sig til forskellige for at lukke MUNDLORT ud!

Jeg har ikke ondt af hende. Jeg mærker om nogen, den ondskab hun besidder.

Det mest ærgerlige i alt dette er, at spektaklet, samleveren, Alboas ansatte, advokaterne og de øvrige medsammensvorne alle lukker en masse ud uden hold i.

Hvis man undersøger nærmere, om der er hold i, hvad de påstår, så falder langt størstedelen omgående til jorden.

I forhold til samleveren så er hun som nævnt virkelig ikke en, jeg opsøger! Det er spektaklet for den sags skyld bestemt heller ikke!

Da jeg hørte de nævnte lydoptagelser første gang, føltes det som om, jeg fik en mavepuster. De to nedrige mennesker lyver om så meget forskelligt på de lydoptagelser, at det er helt uhyggeligt. At høre på deres løgne om mig, tog simpelthen pusten helt fra mig – et øjeblik i hvert fald.

Efterhånden har jeg hørt lydoptagelserne en hel del gange. Lydoptagelserne er jo vægtige bevismaterialer i forhold til, hvor meget løgnagtigt mundlort de to ærgerlige skabninger lukker ud!

Når jeg først bliver nysgerrig, så er jeg nok på sin vis mere ihærdig og grundig end Politiets Efterretningstjeneste…

Eksempelvis omtaler spektaklet på en af lydoptagelserne samleveren som lungeekspert… Det er i sammenhæng med, at han er i gang med at belære vedkommende, der har lavet lydoptagelserne, om, at jeg ikke er fysisk syg men psykisk syg – altså ifølge ham, det magtliderlige bæst og hans giftige samlever…

I og med at jeg desværre er ramt af forskellige fysiske sygdomme, så kommer jeg af og til på forskellige sygehusafdelinger. Jeg klarer mig heldigvis ret godt, men ind imellem er jeg nødsaget til enten at blive indlagt eller i hvert fald blive tjekket på en sygehusafdeling. Det er hovedsageligt reumatologiske afdelinger, lungeafdelinger eller akutafdelinger, jeg færdes på.

Spektaklet omtaler som nævnt samleveren som lungeekspert på en af lydoptagelserne. Som lungeekspert må man gå ud fra, hun har arbejdet på Aarhus Universitetshospital eller et andet sted, hvor lungesygdomme varetages…

Altså med mindre ”lungeekspert” blot er en titel, spektaklet har givet samleveren for, at det skal lyde klogere, når hun også lukker mundlort ud i sine bestræbelser på at ødelægge mit liv og mit ry…

Jeg har flere gange nævnt samleverens navn på sygehuset. Hverken læger, garvede sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter har kunnet nikke genkendende til navnet. Man kan dermed konkludere, at hun i hvert fald ikke er en af landets førende lungeeksperter… Ikke at jeg på noget tidspunkt har troet det, men alt skal jo undersøges til bunds!

En beboer i boligområdet har siden fortalt mig, at samleveren har været hjælper på et ældrecenter. Af en eller anden grund gik det ikke med den ansættelse, så samleveren dedikerer nu al sin tid til at løbe med sladder, sprede rygter og derved optrappe konflikter…

Jeg ved ikke, om samleveren læser med i bloggen, men mit råd er, at hun så sandelig skal melde mig til politiet, hvis hun i ramme alvor mener, jeg skal have overfaldet hende!

Skulle politiet modtage en anmeldelse, så vil samleveren nok blive spurgt ind til hvor, hvornår, hvordan og hvorledes. Da det hele – som sædvanlig – er pure opspind, så er det nok trods alt klogere af samleveren at lade være med at lave en anmeldelse. Politiet tager nok ikke det med at blive løjet for helt så pænt…

De næste indlæg kommer til at handle om de fortsat manglende svar fra boligforeningens side. Desuden går jeg i et indlæg mere i dybden med, at beboerrådgiveren ifølge statistikker rent faktisk får mere i månedsløn for sine 35 timer om ugen end en fuldtidsansat praktiserende læge i gennemsnit får…

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 64 Har ondskab mon sin egen diagnosekode? first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Det er muligt at slukke for lyden på dørtelefonanlægget, og det vil jeg fremadrettet gøre – i hvert fald om natten. Hidtil har jeg ladet anlægget være tændt, så øvrige i opgangen kunne ringe på i tilfælde af, de havde glemt deres nøglebrik.

Jeg orker ikke flere af sådanne nætter, hvor jeg vækkes gang på gang – helt uden grund. Fra nu af slukker jeg for lyden på dørtelefonanlægget!

Ifølge boliginspektørens skrivelse til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune opsiges det larmende spektakel i værkstedet i dag. Det ser vi i opgangen meget frem til. Det har været til stor gene, at vi i tide og utide har været tvunget til at høre på evindelig larm fra værkstedet i kælderen under vores lejligheder.

Desuden er det utrygt for os at vide, at værkstedet ikke er brandsikret.

Boliginspektøren skrev til os i opgangen på et tidspunkt, at han havde viden om cirka 25 liter brændbar væske. En brand spreder sig hurtigere opad end udad, så vores lejligheder og vi er i stor fare, hvis der skulle udbryde brand.

Vi er taknemmelige for, at byggesagsbehandleren har været vedholdende og har krævet dokumentation for de påstande, boliginspektøren er kommet med.

Boliginspektøren har i flere tilfælde ikke kunnet fremvise dokumentation. Ergo er han blot kommet med påstande om blandt andet lydprøver, som han i sidste ende har måttet indrømme slet ikke er foretaget.

I den forløbne uge har mobningen mod mig desværre taget til, jeg har fået nogle vrede blikke samt et par truende kommentarer, og en af Fritidsklubbens nøgleansvarlige har injurieret mig på boligområdets facebookside. Den nøgleansvarliges kone eller kæreste er med i afdelingsbestyrelsen, så mange i området tager det for gode varer, når han skriver noget. Især også når afdelingsbestyrelsesmedlemmet straks liker hans opslag.

Han skrev de usande og nedsættende kommentarer i onsdags, den 13. september. Han blev samme aften gjort opmærksom på, at det er usandt og helt forkert, hvad han har skrevet om mig – både af mig personligt og af 2 andre medlemmer i gruppen.

Dette til trods har han alligevel ladet det usande stå, og flere har liket hans opslag og kommentarer.

Spektaklet og samleveren har gennem tiden spredt mange meget grimme og komplet usande rygter om mig. Det har jeg lydoptagelser, der kan bevise.

De gængse sladderkællinger er svære at stoppe, for man skal kunne bevise, hvad der foregår.

MEN, det er ulovligt at fremsætte eller udbrede injurierende eller æreskrænkende udsagn om andre offentligt.

Den nøgleansvarlige har injurieret mig på en Facebookside med 671 medlemmer.

Man må hverken krænke andres navn eller rygte, eller hænge folk ud på de sociale medier og beskylde dem for handlinger, som de ikke har begået. Straffen for injurier blev sat op pr. den 1. januar 2019.

I dag kan krænkeren straffes med bøde op til 5.000 kroner, betaling af godtgørelse til den forurettede på det tredobbelte beløb eller med fængsel i op til fire måneder.

I dag foregår en stor del af den offentlige debat på sociale medier – og derfor også på skrift – hvilket kan være medvirkende til, at injurieloven strammes.

Når der er tale om injurier, skal udsagnene altid ses i en større sammenhæng. Derfor kan det være svært at give et klokkeklart eksempel på, hvad der er injurierende, da der er tale om en ”almen tålegrænse”. Denne såkaldte tålegrænse har rykket sig en del i takt med sociale mediers fremtog.

Der er dog visse retningslinjer. Det er typisk injurierende, hvis du:

• Skriver krænkende eller fornærmende om en anden persons ære.
• Beskylder en person for usandheder.
• Beskylder en person for noget, som ikke er bevist.

Den nøgleansvarlige har både skrevet krænkende og fornærmende om min ære. Nogle medløbere liker hans opslag og tager hans skrivelser for gode varer. Dette kan få chikanen og mobningen mod mig til at eskalere yderligere.

Afdelingsbestyrelsesmedlemmets mand har ligeledes beskyldt mig for usandheder, og han har beskyldt mig for noget, som ikke er bevist. Det KAN ikke bevises, for det er usandt!

Jeg har her til morgen afleveret et brev i postkassen hos den nøgleansvarlige og afdelingsbestyrelsesmedlemmet.

Jeg har først og fremmest vedlagt skrivelser om injurielovgivningen.

Dernæst har jeg skrevet et brev til ham, hvor jeg gør opmærksom på, at det for mange i boligområdet har betydning, når en nøgleansvarlig og et bestyrelsesmedlem ytrer sig.

Jeg redegør faktuelt for, hvornår han har fremsat de injurierende udtalelser samt overfor hvor mange.

I brevet gør jeg opmærksom på, at han bør slette sit opslag og sine kommentarer med usande skrivelser.

Desuden skriver jeg, at han bør udsende et dementi, hvor han skriver ud til den samme mængde af mennesker på det samme sociale medie, at han kom til at skrive noget usandt og forkert.

Jeg skriver, at jeg ved, der går mange meget grimme og komplet usande rygter om mig i boligområdet, og at mange beboere blot tror på, hvad de hører, og så agerer de ubehageligt overfor mig.

Brevet slutter jeg af med at skrive: ”Rygter er svære at komme til livs, men skriftlig rygtespredning, som kan bevises – ligesom i denne situation – er en helt anden snak.

Jeg afleverede brevet for snart tre timer siden, og han har ikke slettet hverken sit opslag eller kommentarerne! Afdelingsbestyrelsesmedlemmet var i hvert fald hjemme, da jeg afleverede brevet i postkassen.

Netop inden jeg begyndte at skrive dette indlæg, kontaktede jeg nogle advokater med speciale i injuriesager. Jeg afventer at høre tilbage fra dem.

Enormt mange i boligområdet holder sig for gode til at hoppe med på vognen, men der er en flok, hvor stadig flere kommer til, som udøver chikane og mobning.

De fleste rygter bør man blot trække på skuldrene af. Hvis folk ikke har bedre at tage sig til så dem om det…

Men desværre er nogle af rygterne så ødelæggende og krænkende, at medløberne nærmest føler sig berettiget til at gøre ting mod mig. Derfor er jeg nødt til at stoppe det, der kan stoppes og få sandheden frem.

Overfaldsmanden skrev jo blandt andet i sms’er (jeg citerer ordret): Siger du som går efter stakkels spektakel og samlever, din gamle møg luder! Du ikke andet end en psykose og en skitzo som alle siger! Skid af helvedes til og det samme bliver du den anden vej!” (Herefter indsatte han en emoji med en fuckfinger).

Han fortsatte: ”Hold dig væk fra os! Vi gider dig ikke og du er bare klam og lugter og skide grim når du græder!” (Han indsatte en grine-emoji).

Afdelingsbestyrelsesformanden har uden tvivl ligeledes ladet sig påvirke af rygter i stedet for at forholde sig sagligt og objektivt til, hvad der foregår.

Han skrev til mig i en sms: ”Har du tænkt på, at man ikke nødvendigvis får et godt liv, selvom man har retten på sin side?”

Kort tid efter jeg modtog den lidt truende sms fra ham, tog chikanen mod mig til, og der blev udøvet hærværk. Blandt andet blev min dør overhældt med urin…

Det virker til, der er visse metoder, som tages i brug i boligområdet, hvis man – ligesom jeg gør – holder på sin ret og kæmper for sine rettigheder.

En ældre dame, som ellers virkede flink, udbrød på et tidspunkt, da jeg havde fået urin hældt på min dør for anden gang. ”Jamen så flytter du vel?…” Jeg svarede prompte ”NEJ! Hvorfor skulle jeg dog det?” Svaret var: ”Jamen, det plejer folk at gøre…”.

Tesen er altså, at hvis man ikke lader sig knække af den onde og ødelæggende rygtespredning, så bliver ens ting ødelagt. Virker det heller ikke, så bliver man truet og overfaldet, og virker det så heller ikke, så starter møllen forfra. Det virker nærmest til, der er en lille håndbog, der beskriver processen. Hedder bogen mon ”Sådan slipper vi af med beboere, der kommer på tværs!”?

Jeg håber, alle får en god weekend. Mit håb er, at jeg ikke udsættes for yderligere. Jeg har optrappet mine sikkerhedstiltag igen, så jeg kan bevise eventuelle hændelser.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 58 Chikane, mobning, rygtespredning og injurier. first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg har i de forrige indlæg flere gange nævnt, at en nu tidligere beboer i boligområdet valgte at optage nogle telefonsamtaler med spektaklet og samleveren, fordi hun var blevet klar over, at der er noget helt galt i vores boligområde og med, hvordan området køres.

Første gang, jeg lyttede til optagelserne, tabte jeg helt pusten. Jeg kunne ikke tro mine egne ører. Magen til ondskab og tilsvinelse – for ikke at tale om de mange løgne ment til at ødelægge mit omdømme.

Vi havde hidtil talt sammen, at der er 49 løgne på lydoptagelserne, men det er vist en underdrivelse…

Optagelserne blev lavet i sensommeren sidste år i forbindelse med, at beboeren henvendte sig for at låne nøglen til Fritidsklubbens træværksted, når spektaklet nu engang havde valgt at nægte mig at låne nøglen.

Vi havde lyttet til optagelserne om aftenen. Om natten lå jeg søvnløs på grund af optagelserne. Med den rygtespredning begyndte jeg at kæde sammen, hvorfor jeg var blevet råbt af, spyttet efter osv.

Dagen efter skulle jeg med bybus ned til Harald Jensens Plads i Aarhus. Jeg sad på det forreste sæde inderst. Jeg kunne mærke, tårerne stille og roligt begyndte at trille, men jeg håbede, at ingen bemærkede det. Jeg var knust og ked af det helt ind i hjertet. Der var ledige pladser i bussen. Da en ældre dame kom ind i bussen, valgte hun alligevel at sætte sig ved siden af mig. Jeg smilte og håbede, at hun ikke bemærkede tårerne, der stille og roligt trillede ned ad mine kinder. Men hun havde set tårerne. Hun tog min hånd og sagde ”nogle dage er bare hårdere end andre”. Hun slap ikke min hånd, jeg sagde ingenting, smilte forsigtigt og var inderst inde lige ved at bryde sammen. Tak til dig fremmede, ældre dame, hvis du også læser med. Du var som sendt fra himmelen den dag. Tak for gode mennesker! Næstekærlighed skal vi have noget mere af!

I går hørte vi på ny optagelserne, og selvom jeg burde være klar over ondskaben på nuværende tidspunkt og kende til de fleste af løgnene i hvert fald, så chokerer det mig alligevel, hvor systematisk spektaklet og samleveren gør alt, hvad de kan for at ødelægge mig som menneske…

Jeg nævnes med for- og efternavn på optagelserne, så der er ingen tvivl om, at det er mig, de skyder på mål efter. På den første optagelse er det kun spektaklet, der taler i telefon med beboeren. Han siger blandt andet, at han har læger og psykologer i sit netværk, som han har drøftet mig med. Han siger eksempelvis: ”hun har et eller andet psykisk problem”, ”hun er oprigtigt talt syg på det punkt”, ”det, hun døjer med, kan man ikke se” og ”jeg vil ikke rakke hende ned – det er ikke mit ærinde”… DET ER PRÆCIS ÆRINDET!

Han fortsætter om mig ”man har jo heller ikke lyst til at fortælle, at det er sådan, det hænger sammen”, ”det er selvforstærkende – rigtig træls” og ”det sælger ikke billetter, om man så må sige”…

Efterfølgende siger spektaklet ”det er ikke sladder, det jeg siger, det er rent faktisk dét, jeg siger her”. ”Selvfølgelig vil det overraske dig, at hun har et problem”, ”FORTÆL HENDE IKKE, AT VI HAR SNAKKET SAMMEN – DET VIL HUN IKKE HAVE NOGEN GLÆDE AF”… Hvor mange har spektaklet mon sagt alt dette til?

På optagelserne er han ikke en mand af få ord… Han er ivrig efter at fortælle!

Han siger så ”vi tænker på en anden måde, end hun tænker på”, ”hun har generet mig”, ”de første par gange virkede hun velfungerende”, ”men så skete der nogle forskellige ting, så var hun helt hysterisk med…”, ”jeg har nemlig et værksted under hendes lejlighed”. Han giver derefter udtryk for at være uforstående overfor, at det larmer fra værkstedet, når han arbejder og bruger søjleboremaskine, nedstryger i metal osv.

Han siger, han har bedt beboerrådgiveren om at grave i min fortid?!

Han siger dernæst, at han kun er i værkstedet et par timer engang imellem, og at der kommer en lille smule støj. 2 LØGNE I STREG! Han arbejder normalt fast i det værksted mange dage og adskillige timer hver evig eneste uge! Den lille smule støj, han taler om – dén støj kan høres helt op på anden sal! LØGNAGTIGE MANDSPERSON!

Han forsøger at overbevise beboeren i telefonen om, at et barn i en lejlighed ville larme mere, end hans store maskiner og tunge værktøjer gør?! Han siger ”der kommer en lille smule støj, men det gør der jo i boligbyggeri”. DER SKAL IKKE VÆRE ET LARMENDE VIOLINBYGGERVÆRKSTED I ET BOLIGBYGGERI!

Næste påstand er, at jeg var fornærmet over, at han skulle med i beboerklagenævnet?! Han kalder det godt nok boligklagenævnet… MEN, det er ham og hans evindelige larm, jeg klager over. SELVFØLGELIG SKULLE HAN MED I BEBOERKLAGENÆVNET!

Han siger, at jeg med min klage til beboerklagenævnet har gjort en simpel sag meget kompliceret. Han synes, det er en simpel sag, at han, boliginspektøren, beboerrådgiveren, boligforeningen og beboerklagenævnet mener, at han må larme i 61 timer om ugen, og at det ikke gør noget, hvis han larmer i tidsrum derudover?!

Han fortsætter tilsvinelsen med ”jeg har vist Malenes klage til en læge og en psykolog. Ifølge spektaklet skal psykologen have sagt ”hun er paranoia”. DET HEDDER ”HAR PARANOIA”, DIT BESKIDTE MENNESKE! Hvis du virkelig skal lyve og ihærdigt kæmpe for at ødelægge et andet menneske, så gør det dog i det mindste bare en smule intelligent!

Spektaklet griner og siger, at psykologen har sagt, at jeg er paranoia i voldsom grad og skal under behandling. Spektaklet må jo, hvis jeg vælger at sigte ham officielt for dette lovbrud også, udlevere navnet på psykologen. Hvis denne altså findes…

Han siger, det stemmer overens med, hvad han har oplevet med andre, der har psykiske problemer. DU LARMER I DET FORBANDEDE VÆRKSTED, SPEKTAKEL! ERKEND DOG DET ÅBENLYSE I STEDET FOR AT SMADRE MIT LIV!

Han er slet ikke til at stoppe på lydoptagelsen. Han lyder til at være vant til at fortælle de forskellige løgne!

Det næste, der kommer ud af hans mund, er ”hun har det alvorligt psykisk træls”, og så siger han, at det vist ikke er lungeafdelingen, jeg har været indlagt på, men i stedet på en psykiatrisk afdeling?!

Han postulerer ”lungepatienter kan være meget trælse, de kan være hysteriske med alt muligt”. Han siger igen, at han har drøftet mig med læger og psykologer i sit netværk, og han har bedt boliginspektøren om at rådføre sig med psykiatrien?!

Han kalder mine beskyldninger for urealistiske og siger ”hun har anklaget mig for noget, der ikke kan holde”. Han kludrer lidt rundt i sine forklaringer, når der bliver spurgt ind til noget…

Derefter fastslår han ”boligklagenævnet (som rigtigt hedder beboerklagenævnet) afviste hendes anklage pure, total og aldeles”. Netop den del har han ret i! Formanden havde jo ikke læst min klage og forholdt sig hverken til Husordenens eller kontraktens regler?!

Spektaklet siger dernæst ”hun har fået rettens ord for, det ikke kan holde”. Han påpeger, at han lige ville have den pointe med…

Han siger til beboeren på optagelsen, at han har set hende sammen med mig nogle gange og siger ”hold kontakt med hende”, ”hold dig gode venner med hende”, ”fortæl hende ikke, hvad jeg har sagt”, ”hun har været til stor gene for mange”… ”Decideret farlig for sig selv og sine omgivelser, det er hun sådan set ikke i juridisk forstand”…?!

HVAD BILDER HAN SIG IND? HELE DENNE ONDSINDEDE OG UBERETTIGEDE ØDELÆGGELSE AF MIT GODE RYGTE… Alt sammen for at han kan fortsætte med at larme og forstyrre i sit ulovlige værksted stik imod Husordenens og kontraktens regler…

Den første samtale er ikke færdig endnu. Læs mere i næste indlæg. Jeg kan afsløre, det bliver langt værre, når samleveren også ruller sig ud med sladder og tilsvinelse på en anden lydoptagelse…

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 21 Karaktermord first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Da jeg kom retur fra juleferie, erfarede jeg omgående, at spektaklet er fuldstændig ligeglad med, at der står i deres famøse larme-skema, at han ikke må støje onsdage, fredage, lørdage og søndage. Spektaklet gør præcis, hvad der passer ham, når det passer ham! Det er vi mange vidner på efterhånden. Hvis han har lyst til at hamre eller gøre andet i værkstedet lørdag aften klokken 21.15, så går han fra opgang 34 hen under vores opgang 32, låser sig ind i værkstedet og larmer løs, og pyt med os, der bor i opgangen ovenpå?! Og når vi så skriver en gruppe-klage til boliginspektøren, så skriver han tilbage, at spektaklet har fremvist dokumentation på hverken at have været i bebyggelsen eller i værkstedet?!

I starten da jeg troede, jeg næsten var alene om at være generet af larmen, oplevede jeg flere gange, at når han larmede voldsomt i værkstedet, og jeg så valgte at gå i kælderen for at bede ham om at stoppe med at larme, så var der bomstille, når jeg kom derned… En af gangene, hvor han en lørdag larmede voldsomt i værkstedet, gik jeg i kælderen og stod foran døren ind til værkstedet. Der var pludselig bomstille?! Jeg blev stående i over 10 minutter. Ikke en lyd kom der! Jeg åbnede så kælderdøren og lod som om, jeg forlod kælderen, og straks efter begyndte han at larme med nedstrygeren i metal igen. Udspekulerede spektakel! Vi i opgangen og øvrige vidner kalder det, at han leger ”gemmeleg”. Vi er flere, der adskillige gange har oplevet, at når han larmer, og vi så vælger at gå i kælderen for at bede ham om at stoppe med at larme, så står han musestille og venter på, vi skal gå… Det beviser klart, at han udmærket godt er klar over, at han larmer og forstyrrer!

I januar 2022 spekulerede jeg over, hvordan jeg skulle håndtere situationen, da spektaklet er fuldstændig ligeglad med regler og hensyntagen, og fordi hverken boliginspektøren eller beboerrådgiveren vil hjælpe. Jeg henvendte mig til byens gratis retshjælp. Retshjælperen / Souschefen gjorde det klart, at boligforeningen ikke må lave særlige vilkår ved mit lejemål efter min indflytning, uden som et minimum at give mig nedsat husleje, og et larme-skema og larm i 61 timer om ugen må siges at være et særligt vilkår!

Souschefen bad mig om ikke at deltage i flere tåbelige dialogmøder og sagde, at jeg fremover skulle forlange skriftlig kommunikation. Det er åbenbart velkendt, at almene boligforeninger foretrækker mundtlig kommunikation, da deres ord så vægter højest. Som beboer får man ikke et ben til jorden med mindre, man kan bevise, hvad der er foregået!

Souschefen sagde blandt andet ”man skal have fred og ro i sit hjem – det betyder rigtig meget”. Desuden frustrerede det hende, at de såkaldte lydprøver var varslet. Naturligvis larmer spektaklet ikke, som han plejer, når han ved, det skal vurderes, om han larmer!

Jeg fortalte hende om boliginspektøren og fremviste dokumenter, og hun gav mig ret i, at han er uprofessionel og slet ikke objektiv. Hun sagde ”det er udlejers pligt at holde ro og orden i en boligejendom”. Hun bad mig stå fast på, at det er min ret at have fred og ro i mit lejemål!

Hun instruerede mig i at anmode hovedkontoret i boligforeningen om at håndtere min klage, da det var tydeligt, at boliginspektøren ikke formåede at behandle min klage sagligt eller objektivt. Hun gav mig ret i, at samleveren ikke skulle have haft lov til at deltage i dialogmødet!

For god ordens skyld skal det nævnes, at samleveren ikke officielt er spektaklets samlever. Hun har sin egen lejlighed i området, som hun dog aldrig bor i. Hun bor og har boet fast hos spektaklet i hans lejlighed siden omkring 2007. Normalt ville det ikke vedkomme hverken mig eller andre, men det er ødelæggende, at samleveren huserer rundt i vores fælles kældergang og sladrer og spreder rygter. Det er ærgerligt og skaber splid. Jeg kommer med et eksempel herpå i et senere indlæg. Vi joker lidt med, at vi ønsker hende hen, hvor peberet gror, men som et minimum kunne hun starte med at bo i sin egen lejlighed, så vi kunne slippe for negativiteten.

Souschefen betegnede hele miseren som et magtspil, og hun betvivlede, om boligforeningen overhovedet har hjemmel til at tillade denne form for aktivitet til gene for tilstødende boliger. Det har Østjyllands Brandvæsen og Teknik og Miljø i Aarhus Kommune bekræftet, at de ikke har hjemmel til! Værkstedet er et ikke-lovligt forhold!

Hun lagde vægt på, at jeg skulle have været orienteret om værkstedet og støj-generne, inden jeg takkede ja til lejligheden og flyttede ind! I så fald var det blevet et klart nej tak!

Jeg fortalte hende om, at spektaklet og samleveren bagtaler mig og er i gang med at skade mit omdømme. Dertil sagde hun ”sagen bærer præg af, at du omtales negativt i området, fordi du ikke kan holde støjen og larmen ud”.

Hun fnøs helt ved tanken om, at beboerrådgiveren i referatet havde skrevet, at jeg skulle orientere spektaklet om, hvornår jeg forlod mit hjem. Hun betonede, at jeg ikke skal fortælle, hvornår jeg ikke er hjemme, og mit privatliv vedkommer ikke nogen”.

Hun sagde, at det er ligegyldigt, hvor mange år spektaklet har boet i området, for almenlejeloven gælder ens for alle. Desværre kunne jeg informere hende om, at hverken almenlejeloven eller Husordenen reelt gælder i vores boligområde. Selvopfundne og uskrevne regler samt forskelsbehandling hersker, og udvalgte beboere tilgodeses og har frit spil. Som bestyrelsesformanden sagde til generalforsamling ”ja, det er ulovligt, det har altid været ulovligt, hvad vil I gøre ved det? Proppe det op et sted hvor der ikke er lys?”… Souschefen sagde dertil ”der er rigtig meget, der tyder på, at sagsbehandlingen ikke er i orden”.

Jeg fulgte souschefens råd og skrev til boliginspektøren og beboerrådgiveren, at jeg efter juridisk vejledning ikke ville deltage i det ellers planlagte, opfølgende dialogmøde den 20. januar. I min skrivelse inkluderede jeg de forskellige punkter, som souschefen havde foreslået. Jeg bad blandt andet om skriftlig kommunikation fremadrettet, og jeg anfægtede, at de såkaldte lydprøver havde været varslet. Jeg skrev, at spektaklet, mandag den 10. januar klokken 11.30, havde larmet med en maskine, som i hvert fald ikke blev brugt under de varslede lydprøver, der på ingen måde gav mening!

Souschefen havde også dikteret, at jeg skulle skrive ”jeg skal anmode om dokumentation i det konkrete tilfælde, hvor udlejer med kontrakt tillader denne form for aktivitet til gene for tilstødende bolig”.

Jeg sluttede af med at skrive, at jeg var nødt til at anmode om, at hovedkontoret skulle håndtere min klagesag og behandle den objektivt og uden hensyntagen til personlige, samt private relationer”. Jeg sendte efterfølgende min klage med bilag og grundig dokumentation til hovedkontoret. Jeg erfarede dog snart, at driftschefen valgte at afvise og negligere mig…

Han skrev i sit brev, at han havde drøftet min klage med driftssekretariatet og med selvsamme boliginspektør, som jeg havde påpeget var inhabil og partisk. Han fortsatte med, at dialogmødet jo var afholdt, og at spektaklet ikke var kommet med nogen tilkendegivelser, der gav mig ret i mine påstande, så han konkluderede ”begge parter ser sig som berettiget til den adfærd, der er udløsende for klagerne”?!

Han foreslog, at jeg kunne betale 149 kroner og indbringe sagen for beboerklagenævnet, hvis jeg stadig ikke var tilfreds. Det kan han jo også uden bekymring foreslå, når han ved, at et af boligforeningens organisationsbestyrelsesmedlemmer er dommer i selvsamme beboerklagenævn…!

Han beskrev beboerklagenævnet som en uvildig instans. Den beskrivelse er jeg desværre ikke enig i. Det skriver jeg mere om i et af de næste indlæg!

Han skrev endvidere, at begge parter ville få mulighed for at fremkomme med deres syn på sagen i beboerklagenævnet. NEJ! Jeg kan allerede nu afsløre, at sagsbehandlingen i beboerklagenævnet mindede meget om sagsbehandlingen under dialogmødet med den skjulte dagsorden…

Driftschefen negligerede mig derefter og skrev ”vi kan konstatere, at det ikke er første gang, du klager over andre beboere vedrørende støj- og lugtgener”. Souschefen sagde, at det er ligegyldigt, om jeg har klaget over noget førhen. Det er irrelevant for klagesagen over larm fra værkstedet i kælderen! Det er korrekt, at jeg i min gamle opgang klagede over støj sammen med andre beboere i opgangen. Jeg klagede også over røg- og lugtgener, der gjorde mig syg, medførte lange sygdomsperioder og førte til flere indlæggelser grundet hoste og vejrtrækningsbesvær. En beboer i stueetagen i min gamle opgang røg alle vegne og smed cigaretskodder, selvom Husordenens punkt 25 blandt andet omhandler ”rygning og henkastning af cigaretskod er ikke tilladt i trappeopgange og i kældergange”. Han havde konstant en avis i klemme i brevsprækken og ofte også en gummistøvle i klemme, så døren kunne stå åben ud til opgangen, og derved kom al røg og andre lugte fra lejligheden ud i opgangen. Beboerens egne vinduer var aldrig åbne. Han brugte opgangen til at lufte ud i?! Jeg boede på anden sal, og røg stiger opad. Jeg forsøgte at lufte ud i opgangen, men jeg fik af boliginspektøren skriftligt forbud mod at lufte ud?! Rygeren er en af de mangeårige beboere, der ligesom spektaklet er hævet over reglerne…

Driftschefen skrev så ”modtager vi en ny klage, der er underskrevet af flere af de omkringboende lejere i bebyggelsen, og omhandler denne klage støj fra nærværende værksted, vil vi såfremt, vi vurderer, at afdelingens regler er overtrådt, genoptage sagen. De ignorerer klager over larm fra værkstedet uanset, om der er 6 underskrifter på klagen…!

Han slutter sit brev med at skrive ”endvidere skal det for god ordens skyld meddeles, at bor man tæt, som her i en etagebebyggelse opført i 1975, bliver man mere eller mindre delagtiggjort i hinandens liv. I den forbindelse er det naturligt at vise hensyn til hinanden – og omvendt også være tolerante over for hinanden”.

1. Driftschefen tilkendegiver selv, hvor lydt der er i vores etagebyggeri!
2. Spektaklet bor her ikke! Han bor to opgange væk! Han larmer og forstyrrer os i opgangen!
3. Vi har en god opgang, hvor vi respekterer hinanden og behandler hinanden pænt – både nuværende og tidligere beboere.
4. Ja, vi kan høre hinanden i lejlighederne engang imellem, men der er forskel på at høre på lyde fra folk, der bor i deres hjem og på at høre på værkstedslarm med store maskiner, elektriske værktøjer, larmende remedier og støj i timevis!

I næste indlæg skriver jeg om mit svar til driftschefen og om min kontakt med beboerklagenævnet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 9 Byens gratis retshjælp gav mig ret – Alboas sagsbehandling er ikke OK! first appeared on Kampen for Retfærdighed.