Alligevel skrev boligforeningens HR-konsulent den 25. august 2022 et brev til mig, hvori der blandt andet står, at jeg muligvis overtræder min lejekontrakt, og som en konsekvens deraf kan opsiges i mit lejemål. De skriver nogle paragraffer, men her den 22. april 2023 har boligforeningen stadigvæk ikke villet forklare for mig, hvad paragrafferne betyder, eller hvordan jeg kan forbedre mig, hvis de i ramme alvor mener, jeg overtræder min lejekontrakt og har en adfærd, der kan føre til opsigelse af mit lejemål?!

Jeg og øvrige klager over larm fra det larmende violinbyggerværksted i kælderen. Der er også vidner til larmen, som ikke bor i opgangen, og enhver kan vel nærmest forestille sig, hvor meget det larmer, når der bruges store maskiner og larmende remedier, samt når der ramler store brædder ned på et betongulv. Der er på ingen måde lydisoleret, og jeg i stuelejligheden er meget generet af den larm fra værkstedet i tide og utide, som også kan høres og forstyrrer i øvrige stuelejligheder og på 1. sal samt på 2. sal.

Boliginspektøren VIL ikke anerkende, at det larmer fra værkstedet. Vi i opgangen og andre i boligområdet undrer os over, om det hænger sammen med, at boliginspektøren udmærket har været klar over, at værkstedet er og i alle år har været et ulovligt foretagende, og at han har prøvet at lukke munden på os for at dække over det ulovlige…

Udover at jeg sammen med andre klager over larmen fra det larmende, ulovlige værksted i kælderen lige under vores lejligheder, så har jeg flere gange henvendt mig til boligforeningen om boliginspektørens adfærd og tilgang til sagsbehandling. Jeg har påpeget, at han lyver og bryder sin tavshedspligt. Jeg har tilbudt at fremlægge beviser for mine påstande. Jeg havde håbet på, boligforeningen ville hjælpe boliginspektøren tilbage på rette vej…

Boligforeningen vil ikke høre tale om, at boliginspektøren lyver og bryder sin tavshedspligt. De er slet heller ikke interesseret i at se mine og øvriges beviser herfor?! Er det så ligesom med larmen? De ved godt, det larmer og forstyrrer os i vores hjem, men de vil ikke tage sig af det?! Kender de mon alt til boliginspektørens adfærd og tilgang til det hele?

HR-konsulenten skriver først og fremmest i brevet, at det ikke er Alboas opfattelse, at boliginspektøren har brudt sin tavshedspligt?!

Boliginspektøren har faktuelt flere gange brudt sin tavshedspligt!

Blandt andet bryder han sin tavshedspligt flere gange under telefonsamtalen den 17. december 2021, hvor han flere gange påpeger sin tavshedspligt, men alligevel mener godt lige at kunne afsløre forskellige fortrolige detaljer. Det går klart igennem på lydoptagelsen!

Desuden skyldes en del af den chikane og mobning, jeg er udsat for, at nogle beboere sidder inde med oplysninger om mig, de ikke burde være i besiddelse af.

Spektaklet, samleveren og den selvudnævnte politibetjent fra min gamle opgang har nogle informationer, hvor de i stor stil fordrejer sandheden, og de burde slet ikke have den viden. Blandt andet gør samleveren på den ene lydoptagelse nar af noget, jeg har skrevet i en e-mail til boliginspektøren. Den viden har hun fra boliginspektøren!

Spektaklet og samleveren refererer på lydoptagelserne også til, at boliginspektøren under et møde i januar 2022 skal have sagt om mig, at han egentlig ikke må udtale sig om det grundet sin tavshedspligt, men at han vist godt kan afsløre, at de ikke kan have en som mig boende i boligområdet?! En som mig? En der tillader sig at klage, når det er berettiget? En der fanger ham i hans løgne og brud på tavshedspligt?

Den ordlyd, at han som boliginspektør egentlig ikke må sige det grundet sin tavshedspligt, men at han vist godt kan afsløre…” er meget lig, hvordan han siger til mig, da han under telefonsamtalen bryder sin tavshedspligt over for mig og afslører samleveren og beboerrådgiveren…

Flere i boligområdet har efter års mistanke samt tvivl, og i takt med alt der foregår og på grund af chikanen mod mig, fået bekræftet, at tingene slet ikke kører ordentligt i området. Flere stiller sig undrende overfor, at boligforeningen – i stedet for at forholde sig til facts og beviser – står fast på påstanden om, at boliginspektøren ikke bryder sin tavshedspligt…

Vi var en flok, der endte med at skrive et brev til boligforeningen for at udelukke enhver tvivl om boliginspektørens brud på sin tavshedspligt. Vi skrev og spurgte boligforeningen, om de havde haft indbrud i deres arkiver, eller om de var blevet hacket. Dette ville kunne forklare det, vi opfatter som databrud. Og boliginspektøren går vældig meget op i GDPR lovgivningen ellers. Når det er belejligt i hvert fald…

Eksempelvis var GDPR lovgivningen hans begrundelse for, at jeg ikke måtte få udleveret spektaklets kontrakt inden mødet i beboerklagenævnet. Han kunne have valgt at anonymisere kontrakten for at overholde GDPR lovgivningen, for det var kontraktindholdet, jeg og souschefen fra Aarhus Retshjælp var interesseret i!

Faktum er, at han ikke ville vise mig kontrakten, fordi reglerne i kontrakten strider imod, hvad boliginspektøren påstår, der må foregå. I kontrakten står der, at der ikke må laves noget i kælderlokalerne, som kan være til gene for omkringboende. Lyden fra boremaskine, hammer, sav og andet ER til gene for os i opgangen!

Boliginspektøren mener derimod, at spektaklet må arbejde og dermed larme i 61 timer om ugen?! 61 timer… Det er voldsomt mange timer hver evig eneste uge, hvor vi i opgangen aldrig ved, om vi kan regne med ro i vores hjem…

Til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune skriver han dog tværtimod ”som et absolut max på to timer ad gangen”, da han beskriver omfanget i værkstedet…

Der er noget, der slet ikke hænger sammen!

Han skriver det pågældende til Teknik og Miljø for at få lovliggjort værkstedet i kælderen. Heldigvis virker det til, at sagsbehandleren er yderst professionel og har godt styr på det forskellige. Han har også modtaget adskillige dokumenter fra os i opgangen, og muligvis har han gennemskuet boliginspektørens usandheder.

Jeg og andre undrer og ærgrer os til stadighed over, at vores boliginspektør vil være alt dette bekendt… Også rent menneskeligt…

Som svar på vores henvendelse om, hvorvidt boligforeningen havde haft indbrud i deres arkiver eller var blevet hacket, skrev HR-konsulenten ”Alboa har ikke på noget tidspunkt fundet tegn på indbrud, hverken i fysiske eller digitale arkiver”.

Ergo har spektaklet, samleveren og den selvudnævnte politibetjent altså ikke selv tiltusket sig den fortrolige viden!

Gad vide i hvor mange tilfælde boliginspektøren bryder sin tavshedspligt… Det virker til at være omfattende…

Henover sommeren larmede spektaklet løs i værkstedet – også i mange timer på søndage. Det var meget generende og ødelæggende for os i opgangen. Især da spektaklet i en periode nok havde ferie fra sit job på møbelfabrikken, for i de dage blev der arbejdet og larmet i ekstra mange timer i værkstedet.

I brevet står der ”Vi har ingen ikke allerede fremsatte kommentarer til støj fra kælderrummet, idet vi afventer en retslig afgørelse på denne tvist”.

Boligforeningens ansatte var altså fuldt ud klar over, at jeg i mit hjem også henover sommeren blev forstyrret af larm fra værkstedet i tide og utide i mange timer ad gangen, men det ville de heller ikke på det tidspunkt tage sig af.

HR-konsulenten fremkommer som det næste i brevet med truslen om opsigelse af mit lejemål. Hun skriver ”Det er Alboas opfattelse, at dine mange henvendelser og indholdet af disse kan have karakter af chikane, og vi skal derfor med denne skrivelse gøre dig opmærksom på, at disse chikanerier, herunder førnævnte bemærkninger og beskyldninger om ansatte der lyver, bør ophøre, idet forholdet efter vores opfattelse kan indebære en overtrædelse af din lejekontrakt og i øvrigt almenlejelovens paragraf 85 stykke 1 nr. 4, jævnfør samme lovs paragraf 81 stykke 1 nr. 4 og 11”.

Mine henvendelser drejede sig om den evindelige larm fra værkstedet og indeholdt spørgsmål, som jeg og andre stillede til forskelligt i området, der ikke burde foregå. Boligforeningen ville ikke lade mig fremlægge mine beviser for, at boliginspektøren lyver og bryder sin tavshedspligt, men i stedet kalder de mine henvendelser for chikanerier?!

Larmen fra værkstedet var og er boligforeningens ansatte bedøvende ligeglade med! Selvom de mangfoldigt er blevet informeret om, at spektaklet, der bor to opgange væk (hvor der i modsætning til under vores lejligheder ER lydisoleret?!), forstyrrer og ødelægger freden i vores hjem ofte og i lang tid ad gangen… Det er ikke til at begribe, at alt dette rent faktisk foregår!

Vi i opgangen har en følelse af, at vi for boligforeningen er nogle ligegyldige beboere, som bare skal betale vores husleje, men som ingen rettigheder har…

Summa summarum fik jeg en trussel om opsigelse af mit lejemål i stedet for, at boligforeningen forholdt sig til brudene på Husordenens regler, kontraktbrudene, brudene på tavshedspligten og magtmisbruget.

Det kaldes vel et magtmisbrug, når boliginspektøren lyver for at gennemtvinge sin vilje… I dette tilfælde er det ham magtpåliggende, at værkstedet i kælderen skal være der, og at spektaklet skal have lov til at fortsætte med at arbejde, larme og forstyrre. Han er villig til at gå langt for det… Alt for langt…

I næste indlæg kommer jeg meget mere ind på truslen i brevet, og hvad jeg har læst mig til, at paragrafferne nok betyder. Boligforeningen har på trods af mine gentagne henvendelser, hvor jeg har bedt dem om at forklare paragraffernes betydning for mig, til stadighed valgt aldrig at svare mig på det?!

Som lejer skal man i henhold til lovgivningen have mulighed for at forbedre sig, hvis man gør noget forkert, men uden at vide, hvad det er, man gør forkert, er det en umulig opgave. Hverken jeg selv, folk i opgangen eller mange andre i boligområdet kan nikke genkendende til, at jeg skal have en adfærd, som på nogen mulig måde kan være til gene for nogen som helst!

Jeg havde skriftligt informeret boligforeningen om lydoptagelserne, hvor spektaklet og samleveren afslører nogle ret graverende ting – både om boliginspektøren, om beboerrådgiveren og om beboerklagenævnet.

HR-konsulenten skriver i brevet ”de omtalte lydoptagelser af samtaler mellem beboerne i afdelingen ændrer ikke på, at vi finder, at sagsbehandlingen er foretaget i henhold til Alboas forretningsgange”. De havde ligeledes været komplet ligeglade med min lydoptagelse fra den 17. december 2021, som beviser, at boliginspektøren bryder sin tavshedspligt! Han gør det endda flere gange under telefonsamtalen!

”Sagsbehandlingen er foretaget i henhold til Alboas forretningsgange”… Hvis sagsbehandlingen i denne sag om den evindelige larm fra værkstedet i kælderen under vores lejligheder er i overensstemmelse med regelsættet i boligforeningen, så bør det hele gås efter i sømmene…

Boligforeningen har modtaget adskillige selvstændige og fælles-klager over larm fra værkstedet, som er skrevet af beboere i opgangen på 2. sal, på 1. sal og i stueetagen. DE VIL IKKE ERKENDE PROBLEMET! I stedet fastholder de blot deres påstand om, at jeg som den eneste nogensinde klager over larmen fra værkstedet?! DET ER USANDT!

Jeg vil benytte lejligheden til at takke for de kommentarer, jeg får i kontaktformularen på siden. Jeg er til hver en tid modtagelig for ris, ros, forslag til emner og information om lignende eller andre sager. Jeg vil løbende forholde mig til indkomne kommentarer og tage emnerne op i mine indlæg.

Enhver er velkommen til i fanen ””Få besked når der er et nyt blogindlæg!” at skrive sig op med sin e-mailadresse og modtage en e-mail hver gang, der er et nyt blogindlæg.

En læser har foreslået mig at tjekke min boligforening på Trustpilot.

Anmeldelser af Almen Boligorganisation Aarhus | Læs kundernes anmeldelser af alboa.dk (trustpilot.com)

Det har jeg gjort. Jeg kan læse mig til, at jeg ikke som den eneste får med grovfilen, og at andre ligesom mig har oplevet forskellige ærgerlige og grove ting fra boligforeningens side.

Men det er folks hjem og derved liv, de varetager og er ansvarlige for… Barsk og groft!

Mere om brevet og indholdet i det i mit næste indlæg.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 25 Magtmisbrug og tillidsbrud first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Dette og de to forrige indlæg er de allersværeste at skrive, fordi jeg genoplever, hvor ubehagelig en behandling jeg længe har været udsat for. Men chikanen mod mig er desværre langt fra ved at stoppe. I dag henvender en beboer i opgangen sig til mig. Han har tidligere på dagen ud af sine vinduer set, at nogle damer har stået udenfor mit vindue og peget og sladret. Jeg oplevede det også selv. Jeg sad inde i soveværelset med vinduet åbent og ordnede nogle papirer, og jeg kunne godt høre, at der blev snakket og grint lidt hånligt udenfor. De lægger ikke engang skjul på, hvad de gør mod mig. Det hele foregår åbenlyst…

På den nok værste af de nævnte lydoptagelser, starter samleveren med at sige til beboeren, at jeg aldrig lufter ud?! Hun gentager det flere gange?! Selvfølgelig lufter jeg ud! Det gør jeg flere gange hver dag – oftest i længere tid ad gangen. Har jeg ikke vinduerne åbne ud til pladsen foran, så har jeg min terrassedør eller et vindue ud til haven åbent. Samleveren bor ikke engang, så hun kan se mine vinduer hjemmefra. Hvordan skulle hun kunne holde øje med det selv, hvis det var sandt?

Dét rygte er en del af dét karaktermord, hvor spektaklet og samleveren beskriver mig som en person med pinlige og skamfulde karaktertræk, og hvor de på ondsindet og uberettiget vis ødelægger mit rygte.

Dernæst siger samleveren, at jeg kun udgiver mig for at være fysisk syg for at få opmærksomhed?! Hvis opmærksomhed mener hun, jeg prøver på at få? Jeg forsøger at leve mit liv på bedste vis med de begrænsninger, jeg nu engang har i forbindelse med blandt andet at have Systemisk Lupus Erythematosus / SLE. Mange af os kronisk syge kan nok nikke genkendende til, at man helst skjuler sine skavanker og ”leger” rask på de dage, hvor det kan lykkes.

Det, at hun overhovedet ved, at jeg er syg, skyldes nok, at jeg i min gamle opgang flere gange måtte indlægges på grund af konstante hoste og vejrtrækningsbesvær. Jeg blev også hentet med ambulance nogle gange. De indlæggelser på lunge- og akutafdelinger er dem, som spektaklet og samleveren omtaler som indlæggelser på psykiatrisk afdeling?!

Næstefter gør samleveren lidt nar af, at jeg skrev til boliginspektøren inden dialogmødet, at jeg ikke ville have spektaklet og samleveren ind i min lejlighed. De havde som nævnt allerede dengang opført sig mindre pænt over for mig, og jeg havde allerede da bemærket, at de holdt øje med mig, så jeg havde ikke lyst til at få dem ind i mit hjem.

Men hvorfra ved hun, at jeg har skrevet det pågældende til boliginspektøren? Det eneste svar er, at han har fortalt det, hvilket nok er endnu et brud på hans tavshedspligt. Om ikke andet er det i hvert fald et tillidsbrud! Man skal kunne henvende sig til ens boliginspektør om noget, uden at han udbasunerer det til andre beboere! Ved at videregive den information har han godt været klar over, at det ikke ville gøre spektaklet og samleveren mere venlig stemt over for mig…

På lydoptagelsen nævner samleveren de to foregående beboere i min lejlighed – en ældre herre, som engang imellem kunne høre larmen fra værkstedet og en ældre kvinde, som samleveren omtaler som rablende dement. Samleveren mener, at kvinden kun har brokket sig over larmen, fordi hun var syg?!

Jeg mistede min højtelskede far til demenssygdommen, Alzheimers. Jeg kan slet ikke klare tanken om, hvis han havde skullet leve med værkstedslarmen i sin sidste tid og ikke havde været i stand til at kommunikere omkring, at han ikke kunne holde larmen ud. Den omtalte kvinde stod i opgangen og trampede i gulvet og sagde ”stop nu, stop nu”, men ingen vidste, hvad hun mente, for værkstedet var hemmeligholdt… Det er trist at tænke på!

Samleveren siger efterfølgende, at boliginspektøren har sagt om værkstedet og retssagen ”hvis hun kan få dét lukket, så skal alt lukkes”. Her mener han alle Fritidsklubbens aktiviteter og andre kælderforetagender, forklarer samleveren.

Efter vores henvendelse til Østjyllands Brandvæsen og til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har det som nævnt vist sig, at værkstedet i kælderen under os og andre foretagender i kældre er ikke-lovlige forhold.

Har boliginspektøren hele tiden været klar over, at det er ulovlige foretagender? Det får mig igen til at tænke på bestyrelsesformandens / revisorens udtalelse ”ja, det er ulovligt, det har altid været ulovligt, hvad vil I gøre ved det? Proppe det op et sted, hvor der ikke er lys?” Boliginspektøren og ejendomsfunktionæren reagerede slet heller ikke på den udtalelse, da den flere gange kom fra bestyrelsesformandens mund under den årlige generalforsamling.

Det er bekymrende, at det virker til for nogen, der har med boligområdet at gøre, at være almen viden, at der foregår ulovligheder! Også dét at boliginspektøren lyver over for myndigheder…

Der bliver sagt en masse mere på lydoptagelsen, men bemærkelsesværdigt i forhold til larmen fra værkstedet er, at samleveren siger til beboeren ”for tiden står han blot med en pensel og en klud i værkstedet, så hvis hun siger, hun hører larm, så ved du, at hun lyver”. Allerede dagen efter larmede han løs i værkstedet, og vi kunne høre, at han brugte en elektrisk sav til at skære de store brædder over. Det kunne tydeligt høres, at stykkerne blev skåret over, og ligeledes når de ramlede ned på gulvet! De lyver og bedrager om alt muligt!

Samleveren siger, at beboerklagenævnet ikke engang valgte at foreslå lydisolering i værkstedet grundet min psykiske tilstand?! Hun griner og lyder skadefro, da hun siger, at beboerklagenævnet nok har vurderet mig med en psykolog… HVORFOR ER DER IKKE ÉN ENESTE INSTANS, DER HAR KONTAKTET MIN LÆGE ELLER INDHENTET JOURNALER PÅ MIG? JEG ER IKKE PSYKISK SYG! DET LARMER I VÆRKSTEDET!

Det næste, samleveren siger, får mig til at tro på, at jeg rent faktisk er pacificeret i det danske retssystem. Hun siger, at boliginspektøren, da han gik ud fra mødet i beboerklagenævnet sammen med spektaklet og samleveren, har sagt ”så er den sag lukket! Nu kan hun ikke klage mere!”

Hvordan vidste boliginspektøren, at de havde vundet over mig allerede, da han forlod mødet? Dommerne havde ikke voteret?! Vi havde ikke modtaget en afgørelse?! Men det passer ret godt sammen med, at den ene beboerklagenævns dommer, som er organisationsbestyrelsesmedlem i boligforeningen, allerede sagde til mig, inden jeg forlod lokalet, og inden dommerne havde haft mulighed for at votere, at jeg havde tabt den her sag… ER JEG PACIFICERET I DET DANSKE RETSSYSTEM? ER DET DERFOR, DOMMEREN I DEN VERSERENDE RETSSAG HAR SAGT NEJ TIL LYDPRØVER I EN SAG OM LARM OG HAR FÅET MINE SKRIFTLIGE VIDNEERKLÆRINGER FJERNET? Jeg forstår ikke alt dette, og det virker simpelthen så forkert og uretfærdigt!

Samleveren siger på lydoptagelsen desuden ”der har aldrig været de maskiner i værkstedet, som Malene påstår”. VI I OPGANGEN KAN JO DESVÆRRE HØRE SPEKTAKLET BRUGE DE MASKINER I VÆRKSTEDET, DU PÅSTÅR, IKKE ER DER, SAMLEVER!

Da beboeren spørger ind til, om det virkelig er rigtigt, at det blev besluttet på dialogmødet, at jeg skal sende spektaklet en sms, når jeg forlader mit hjem, så siger samleveren ”nej, det blev fuldstændig afvist”. DET BLEV IKKE AFVIST! DET STÅR I REFERATET! JEG AFVISTE DET BLANKT, DA JEG LÆSTE DET HÅRREJSENDE REFERAT FRA DIALOGMØDET IGENNEM!

Beboeren siger ”godt” til, at de ikke mener, jeg skal sende en sms, når jeg forlader mit hjem. Hun siger, det ville være absurd og grænseoverskridende! Meget passende beskrivelse for, hvad jeg rent faktisk er udsat for!

Da beboeren forsøger at runde samtalen af, kommer spektaklet på banen igen. Han siger ”for lige at komme tilbage til udgangspunktet…” – udgangspunktet er at bagtale og nedgøre mig. Han siger ”hvis du snakker med Malene, sig ikke, hvad du har fået at vide af mig, observér hvad hun siger, nu har du jo lidt en anden baggrund for at observere”.

Den mand er ustoppelig… Han fortsætter med om mig ”hun er dybest set syg, det er det, der problemet”, og så siger han, at han ikke vil sparke til en, der ligger ned, og så pointerer han, at jeg ligger ned psykisk! I overført betydning kan man sige: Han sparker løs på mig!

Han belærer beboeren om, at det er nemmere at sige, at man er lungepatient end at sige, man er psykiatrisk patient?!  Imens han griner, slynger han ud ”man siger jo ikke, man skal på psyk”. Er ”psyk” mon en gængs forkortelse for psykiatrisk afdeling, eller er spektaklet i berøring med sådan en instans, eller er han blot så vant til at fortælle løgne om mig, at de glider let ud af munden?

Samtalen bliver afbrudt, og da de ringer sammen igen, beder han hende igen om at observere mig.

Gad vide hvor mange i området de har bedt om at observere mig?

Beboeren siger, at det jo er synd for mig, hvis jeg virkelig er så psykisk syg, som spektaklet og samleveren siger. Spektaklet mumler lidt og siger, at beboerrådgiveren, da han har brokket sig til hende over mine klager over larm, har sagt om mig ”hvem tror du, der har det værst?”

Har beboerrådgiveren mon virkelig drøftet mig med en anden beboer i området uden min tilstedeværelse og uden mit samtykke? Jeg har aldrig betroet mig til hende, men selv hvis, så står der i beboerrådgiverens jobbeskrivelse ”Beboerrådgivningens tavshedspligt skal overholdes til punkt og prikke – i forhold til alt og alle.

Spektaklet siger, at jeg brænder mig, fordi jeg har sat ild til skuret?! Den påståede ildspåsættelse må være et synonym for, at jeg har tilladt mig at klage over larmen fra hans værksted. Når han siger, jeg som straf derfor brænder mig, mener han så tilsvinelsen? Urinen på min dør? De psykiatriske diagnoser? Sladderen? Rygterne? Løgnene? Pacificeringen i retssystemet? Man kan kun gisne…

Da telefonsamtalen er ved at slutte, giver spektaklet udtryk for, at det kun er, fordi han har mødt så mange specielle mennesker med psykiske problemer, at han er i stand til at håndtere mig så professionelt… Jeg har et helt andet ord for, hvordan du behandler mig, spektakel!

Hvor har han mødt alle de psykisk syge mennesker? Han arbejder på en møbelfabrik…

Han slutter af med at deklarere om mig ”hun kan dybest set ikke gøre noget som helst”, ”hun er pacificeret i retssystemet”, og så fortæller han, at jeg ikke har råd til at køre en retssag. Han siger, at en advokat koster 10.000 til 15.000 kroner i timen…

Det er en barsk omgang og en meget beskidt affære… Men jeg giver ikke op!

Jeg vil kæmpe for retfærdighed og formålet er at få sandheden frem!

I næste indlæg skriver jeg om, da boligforeningen sendte mig et brev med trussel om opsigelse af mit lejemål.

Tak, fordi du / I læste med og er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 24 Pacificeret i retssystemet med karaktermord som våben? first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Den 18. marts skrev boliginspektøren et brev til mig, hvor han sendte afgørelsen med som bilag og skrev (jeg citerer ordret) ”da beboerklagenævnet er kommet frem til denne afgørelse vil nye klager eventuelt kun blive behandlet, hvis denne er underskrevet af flere beboere som også er generet af for eksempel støj”.

Da jeg her til morgen fandt boliginspektørens brev frem, fandt jeg en lyserød påklistret label, hvor jeg dengang havde skrevet ”AT HAN VIL VÆRE DET BEKENDT!”. Bare ved at læse brevet kan jeg igen mærke, hvor vred og forarget jeg bliver over, at han tillader sig at sende et brev, hvor han nærmest hoverer over, at de har vundet, så spektaklet kan fortsætte med at larme og forstyrre os i vores hjem. MEN DET VAR JO IKKE ENGANG EN REEL SEJR!

Spektaklet skrev fejlfyldt, inkriminerende og usandt til beboerklagenævnet og løj også over for beboerklagenævnet! Boliginspektøren skrev usandt om faktiske forhold og nedsættende om mig, og desuden afgav han ukorrekte oplysninger under mødet i beboerklagenævnet. Beboerklagenævnet burde slet ikke have behandlet sagen, da de ikke kan tage stilling til sager om erhvervslejemål. Og deres sagsbehandling, jamen…

DET SKRIGER TIL HIMLEN…

Boliginspektøren forklarer afgørelsen for mig som om, han ikke har fattet, at jeg også har modtaget afgørelsen, og at jeg rent faktisk godt kan læse…

Nævnet havde fundet det godtgjort, at spektaklet i enkelte tilfælde havde anvendt værkstedet på tidspunkter, der ikke er i overensstemmelse med Husordenen.

Hvis de rent faktisk havde gidet læse min klage og tjekke min medsendte dokumentation, så ville de have erfaret, at spektaklet ofte også arbejder i værkstedet om søndagen! Desuden:

1. I HUSORDENEN STÅR DER, AT DER IKKE MÅ STØJES I KÆLDEREN!
2. DER STÅR I SPEKTAKLETS KONTRAKT, AT HAN IKKE MÅ LAVE NOGET, DER KAN VÆRE TIL GENE FOR OMKRINGBOENDE!
3. DET ER IKKE EN 61-TIMERS-LARME-REGEL, DER GÆLDER FOR SPEKTAKLETS VÆRKSTED – HAN MÅ SLET IKKE STØJE!
4. DER MÅ IKKE ENGANG VÆRE ET VÆRKSTED!
5. LOKALET ER BEREGNET TIL OPBEVARING!

Nævnet havde også fundet det godtgjort, at spektaklet i enkelttilfælde havde overskredet tålegrænsen for støjniveau.

FORMANDEN HAVDE IKKE LÆST MIN KLAGE OG SAGDE ”JA JA”, NÅR JEG FORSØGTE AT BEVISE, AT SPEKTAKLET I MANGE TILFÆLDE HAR ARBEJDET OG LARMET PÅ ALLE MULIGE TIDSPUNKTER ALLE UGENS SYV DAGE!

1. DET ER IKKE ET TÅLELIGT STØJNIVEAU, NÅR LARMEN FRA VÆRKSTEDET GENERER I SAMTLIGE RUM I MIN LEJLIGHED!
2. LARMEN FRA VÆRKSTEDET KAN HØRES HELT OP PÅ ANDEN SAL!
3. LARMEN GENERER I 6 UD AF 12 LEJLIGHEDER I OPGANGEN!

ER DET ET TÅLELIGT STØJNIVEAU? NEJ! NEJ! NEJ!

Dét at boliginspektøren skriver, at nye klager eventuelt kun vil blive behandlet, hvis de er underskrevet af flere beboere, det holder jo ikke engang stik. Vi i opgangen og øvrige vidner har sendt flere klager med mange og forskellige underskrifter på, og alligevel ignorerer boliginspektøren klagerne, eller også angiver han, at han ikke forstår klagerne som om, at der klages over larmen fra værkstedet?! Han har også i et enkelt tilfælde skrevet til os i opgangen, at spektaklet hverken havde været i bebyggelsen eller i værkstedet den lørdag aften klokken 21.10, hvor vi seks mand havde hørt larmen fra værkstedet og efterfølgende havde klaget over larmen. Han skrev til os, at spektaklet havde fremvist dokumentation på ikke at have været i hverken bebyggelsen eller i værkstedet. Vi bad om at se dokumentationen, men det fik vi ikke lov til.

Larmen kom fra værkstedet den lørdag aften klokken 21.10 – der blev hamret! Spektaklet er den registrerede lejer og har ansvaret for værkstedet. Der står i boligforeningens bestemmelser: ”Lejeren af lokalerne har det FULDE ansvar for sine gæsters opførsel og handlinger, og det understreges, at der skal vises hensyn til de omkringboende”. Selv hvis det ikke var ham selv, så er det hans ansvar! Boliginspektøren går virkelig langt for at tilgodese spektaklet!

Gad vide om boliginspektøren og de øvrige modparter ville behandle mig pænt og med respekt, hvis jeg var mere medgørlig? Hvis jeg uden protester blot havde taget et lån og betalt den ublu og helt forkerte elregning på 11.866,30 kroner… Hvis jeg ganske enkelt havde kunnet og villet finde mig i at høre på værkstedslarm i mit hjem i mere end 61 timer om ugen… Hvis jeg lod være med at dokumentere, så jeg ikke ville være i stand til at bevise, hvad de forskellige har gang i… Ville andre mon bare finde sig i alt dette?

Spektaklet og samleveren siger på de tidligere nævnte lydoptagelser, at boliginspektøren under et møde i januar 2022 har sagt til dem, at jeg skal smides ud af min bolig, fordi jeg er, som jeg – ifølge dem – er?! De siger på optagelsen, at han har sagt ”jeg må egentlig ikke sige det, men…”.

Boliginspektøren har ved flere lejligheder brudt sin tavshedspligt, så det er ikke komplet usandsynligt, at spektaklet og samleveren ikke lyver om lige netop dét… I ”4 Den farceagtige telefonsamtale med boliginspektøren” beskriver jeg, at man på lydoptagelsen fra telefonsamtalen med boliginspektøren kan høre, at han flere gange siger, at han egentlig har tavshedspligt, men at han godt kan afsløre…

Jeg kommer nærmere ind på det i et andet indlæg, men på et tidspunkt fik jeg et brev fra boligforeningen om, at jeg kunne miste mit hjem. I brevet var der forskellige paragraffer… Blandt andet giver boligforeningen udtryk for fuldt ud at kunne stå inde for boliginspektøren, og de forbyder mig at påtale, at han både agerer uprofessionelt og er partisk samt, at han taler usandt og bryder sin tavshedspligt. Men det er sandt, og jeg kan bevise det!

Jeg kæmper kampen for retfærdighed og vil gerne have sandheden frem. Jeg kæmper både for mig selv og for andre. Med den hårdhændede behandling jeg får, hvor der nærmest virker til at være en systematisk fremgangsmåde, så er der ingen tvivl om, at mange i lignende situationer nok vælger at flytte eller holde mund.

Jeg kæmper ikke alene, og jeg er privilegeret i forhold til mit netværk og min personlige styrke, men det skal da ikke være en hemmelighed, at alt dette tager utroligt hårdt på mig. Der er sket meget siden 2021. Det står stadig i klar erindring, hvordan jeg brød sammen foran politimanden, efter jeg var blevet overfaldet i vaskeriet. Ligeledes knækkede min lille glade sjæl lidt, da jeg under et besøg hos min mor blev ringet op af en fra min opgang om, at der endnu engang var blevet hældt urin på min dør og ind ad min brevsprække, og at der i samme tidsrum var stjålet en pakke foran min dør.

Det viste sig, at pakken foran min dør indeholdt et hjælpemiddel, jeg skulle have afhentet hos Sahva, men som ved en fejl var blevet leveret hjem til mig. DAO havde lagt pakken foran min dør. Som førnævnt er jeg fysisk syg med et immunforsvar, der bekæmper mig i stedet for at beskytte mig. Det giver nogle følgesygdomme og skavanker, hvor symptomerne for det meste kan afhjælpes med et hjælpemiddel. Dette hjælpemiddel er blevet bevilliget, og det havde kostet 7.619,20 kroner at fremstille. Jeg kom ikke til at hæfte for det stjålne hjælpemiddel økonomisk, men det ændrer ikke på, at jeg måtte undvære mit hjælpemiddel, indtil et nyt blev lavet. Ingen andre kan have haft gavn af hjælpemidlet, da det er specialfremstillet til mig og mine behov.

Da pakken blev stjålet samtidig med, at der igen blev hældt urin på min dør og ind ad min brevsprække, så er der højest sandsynligt tale om den samme gerningsmand. Hvem gør sådan noget? Jeg forstår det ikke…

Spektaklet og samleveren gør, hvad de kan for at udskamme mig i området. Endnu et eksempel herpå er: Da en nuværende beboer i opgangen var ved at flytte ind i sin lejlighed, henvendte samleveren sig på indflytterdagen og sagde, at man skal passe på i forhold til mig, fordi jeg er skør, og at man aldrig skal udlevere sit telefonnummer til mig, for så begynder jeg at chikanere?! Samleveren nævnte mig ved navn og pegede på min lejlighed.

Heldigvis for mig er beboeren en person, der danner sig sine egne indtryk, så hun lod sig ikke påvirke. Samleverens intention var uden tvivl at udskamme mig. Spektaklet og hun siger også på optagelserne, at de har forsøgt at få mig tvangsindlagt, men at jeg desværre er for velfungerende?! De siger ligeledes, at jeg chikanerer mine naboer, og at jeg går ind til min nabo i undertøj?! De lyver om mangt og meget, men det er barsk, for desværre er der en hel del beboere i området, som tror og reagerer på de ondskabsfulde rygter. Det mærker jeg på forskellig vis.

På optagelserne siger de også til beboeren, som har lavet lydoptagelserne, at hun ikke skal sige til mig, at hun har snakket med dem, men at hun nu har en anden baggrund for at observere mig?! De fortæller, at jeg dybest set er psykisk syg og fortsætter med ”at sige man skal ind på lungeafdelingen er mere normalt end at sige, man skal ind på psyk”. Derefter griner spektaklet og konstaterer, at det er meget naturligt, at man ikke skildrer med psykisk sygdom…

Efterfølgende giver han udtryk for, at han ingen interesse har i at kue mig ned, at han tackler mig professionelt, og at jeg er pacificeret i retssystemet…

Spektaklet og samleveren forsøger virkelig at kue mig og få mig udstillet negativt og forkert. De mobber og chikanerer mig. De ødelægger mit omdømme. Hvor er det ondt…

På den ene optagelse fortæller spektaklet om, at en tidligere nabo, han har haft, blev tvangsindlagt. Han griner og lyder helt glad, da han fortæller om tvangsindlæggelse.

Jeg synes, det er skræmmende og uhyggeligt, og tanken om spektaklets og samleverens systematiske håndtering af folk, der tillader sig at klage, gør mig helt utilpas.

I næste indlæg skriver jeg mere om chikanen og om, at jeg blev nægtet at låne nøglen til Fritidsklubbens træværksted, som jeg selv er med til at betale for via huslejen.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 19 Boliginspektørens lidt hoverende brev og flere chikane tiltag first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Da jeg kom retur fra juleferie, erfarede jeg omgående, at spektaklet er fuldstændig ligeglad med, at der står i deres famøse larme-skema, at han ikke må støje onsdage, fredage, lørdage og søndage. Spektaklet gør præcis, hvad der passer ham, når det passer ham! Det er vi mange vidner på efterhånden. Hvis han har lyst til at hamre eller gøre andet i værkstedet lørdag aften klokken 21.15, så går han fra opgang 34 hen under vores opgang 32, låser sig ind i værkstedet og larmer løs, og pyt med os, der bor i opgangen ovenpå?! Og når vi så skriver en gruppe-klage til boliginspektøren, så skriver han tilbage, at spektaklet har fremvist dokumentation på hverken at have været i bebyggelsen eller i værkstedet?!

I starten da jeg troede, jeg næsten var alene om at være generet af larmen, oplevede jeg flere gange, at når han larmede voldsomt i værkstedet, og jeg så valgte at gå i kælderen for at bede ham om at stoppe med at larme, så var der bomstille, når jeg kom derned… En af gangene, hvor han en lørdag larmede voldsomt i værkstedet, gik jeg i kælderen og stod foran døren ind til værkstedet. Der var pludselig bomstille?! Jeg blev stående i over 10 minutter. Ikke en lyd kom der! Jeg åbnede så kælderdøren og lod som om, jeg forlod kælderen, og straks efter begyndte han at larme med nedstrygeren i metal igen. Udspekulerede spektakel! Vi i opgangen og øvrige vidner kalder det, at han leger ”gemmeleg”. Vi er flere, der adskillige gange har oplevet, at når han larmer, og vi så vælger at gå i kælderen for at bede ham om at stoppe med at larme, så står han musestille og venter på, vi skal gå… Det beviser klart, at han udmærket godt er klar over, at han larmer og forstyrrer!

I januar 2022 spekulerede jeg over, hvordan jeg skulle håndtere situationen, da spektaklet er fuldstændig ligeglad med regler og hensyntagen, og fordi hverken boliginspektøren eller beboerrådgiveren vil hjælpe. Jeg henvendte mig til byens gratis retshjælp. Retshjælperen / Souschefen gjorde det klart, at boligforeningen ikke må lave særlige vilkår ved mit lejemål efter min indflytning, uden som et minimum at give mig nedsat husleje, og et larme-skema og larm i 61 timer om ugen må siges at være et særligt vilkår!

Souschefen bad mig om ikke at deltage i flere tåbelige dialogmøder og sagde, at jeg fremover skulle forlange skriftlig kommunikation. Det er åbenbart velkendt, at almene boligforeninger foretrækker mundtlig kommunikation, da deres ord så vægter højest. Som beboer får man ikke et ben til jorden med mindre, man kan bevise, hvad der er foregået!

Souschefen sagde blandt andet ”man skal have fred og ro i sit hjem – det betyder rigtig meget”. Desuden frustrerede det hende, at de såkaldte lydprøver var varslet. Naturligvis larmer spektaklet ikke, som han plejer, når han ved, det skal vurderes, om han larmer!

Jeg fortalte hende om boliginspektøren og fremviste dokumenter, og hun gav mig ret i, at han er uprofessionel og slet ikke objektiv. Hun sagde ”det er udlejers pligt at holde ro og orden i en boligejendom”. Hun bad mig stå fast på, at det er min ret at have fred og ro i mit lejemål!

Hun instruerede mig i at anmode hovedkontoret i boligforeningen om at håndtere min klage, da det var tydeligt, at boliginspektøren ikke formåede at behandle min klage sagligt eller objektivt. Hun gav mig ret i, at samleveren ikke skulle have haft lov til at deltage i dialogmødet!

For god ordens skyld skal det nævnes, at samleveren ikke officielt er spektaklets samlever. Hun har sin egen lejlighed i området, som hun dog aldrig bor i. Hun bor og har boet fast hos spektaklet i hans lejlighed siden omkring 2007. Normalt ville det ikke vedkomme hverken mig eller andre, men det er ødelæggende, at samleveren huserer rundt i vores fælles kældergang og sladrer og spreder rygter. Det er ærgerligt og skaber splid. Jeg kommer med et eksempel herpå i et senere indlæg. Vi joker lidt med, at vi ønsker hende hen, hvor peberet gror, men som et minimum kunne hun starte med at bo i sin egen lejlighed, så vi kunne slippe for negativiteten.

Souschefen betegnede hele miseren som et magtspil, og hun betvivlede, om boligforeningen overhovedet har hjemmel til at tillade denne form for aktivitet til gene for tilstødende boliger. Det har Østjyllands Brandvæsen og Teknik og Miljø i Aarhus Kommune bekræftet, at de ikke har hjemmel til! Værkstedet er et ikke-lovligt forhold!

Hun lagde vægt på, at jeg skulle have været orienteret om værkstedet og støj-generne, inden jeg takkede ja til lejligheden og flyttede ind! I så fald var det blevet et klart nej tak!

Jeg fortalte hende om, at spektaklet og samleveren bagtaler mig og er i gang med at skade mit omdømme. Dertil sagde hun ”sagen bærer præg af, at du omtales negativt i området, fordi du ikke kan holde støjen og larmen ud”.

Hun fnøs helt ved tanken om, at beboerrådgiveren i referatet havde skrevet, at jeg skulle orientere spektaklet om, hvornår jeg forlod mit hjem. Hun betonede, at jeg ikke skal fortælle, hvornår jeg ikke er hjemme, og mit privatliv vedkommer ikke nogen”.

Hun sagde, at det er ligegyldigt, hvor mange år spektaklet har boet i området, for almenlejeloven gælder ens for alle. Desværre kunne jeg informere hende om, at hverken almenlejeloven eller Husordenen reelt gælder i vores boligområde. Selvopfundne og uskrevne regler samt forskelsbehandling hersker, og udvalgte beboere tilgodeses og har frit spil. Som bestyrelsesformanden sagde til generalforsamling ”ja, det er ulovligt, det har altid været ulovligt, hvad vil I gøre ved det? Proppe det op et sted hvor der ikke er lys?”… Souschefen sagde dertil ”der er rigtig meget, der tyder på, at sagsbehandlingen ikke er i orden”.

Jeg fulgte souschefens råd og skrev til boliginspektøren og beboerrådgiveren, at jeg efter juridisk vejledning ikke ville deltage i det ellers planlagte, opfølgende dialogmøde den 20. januar. I min skrivelse inkluderede jeg de forskellige punkter, som souschefen havde foreslået. Jeg bad blandt andet om skriftlig kommunikation fremadrettet, og jeg anfægtede, at de såkaldte lydprøver havde været varslet. Jeg skrev, at spektaklet, mandag den 10. januar klokken 11.30, havde larmet med en maskine, som i hvert fald ikke blev brugt under de varslede lydprøver, der på ingen måde gav mening!

Souschefen havde også dikteret, at jeg skulle skrive ”jeg skal anmode om dokumentation i det konkrete tilfælde, hvor udlejer med kontrakt tillader denne form for aktivitet til gene for tilstødende bolig”.

Jeg sluttede af med at skrive, at jeg var nødt til at anmode om, at hovedkontoret skulle håndtere min klagesag og behandle den objektivt og uden hensyntagen til personlige, samt private relationer”. Jeg sendte efterfølgende min klage med bilag og grundig dokumentation til hovedkontoret. Jeg erfarede dog snart, at driftschefen valgte at afvise og negligere mig…

Han skrev i sit brev, at han havde drøftet min klage med driftssekretariatet og med selvsamme boliginspektør, som jeg havde påpeget var inhabil og partisk. Han fortsatte med, at dialogmødet jo var afholdt, og at spektaklet ikke var kommet med nogen tilkendegivelser, der gav mig ret i mine påstande, så han konkluderede ”begge parter ser sig som berettiget til den adfærd, der er udløsende for klagerne”?!

Han foreslog, at jeg kunne betale 149 kroner og indbringe sagen for beboerklagenævnet, hvis jeg stadig ikke var tilfreds. Det kan han jo også uden bekymring foreslå, når han ved, at et af boligforeningens organisationsbestyrelsesmedlemmer er dommer i selvsamme beboerklagenævn…!

Han beskrev beboerklagenævnet som en uvildig instans. Den beskrivelse er jeg desværre ikke enig i. Det skriver jeg mere om i et af de næste indlæg!

Han skrev endvidere, at begge parter ville få mulighed for at fremkomme med deres syn på sagen i beboerklagenævnet. NEJ! Jeg kan allerede nu afsløre, at sagsbehandlingen i beboerklagenævnet mindede meget om sagsbehandlingen under dialogmødet med den skjulte dagsorden…

Driftschefen negligerede mig derefter og skrev ”vi kan konstatere, at det ikke er første gang, du klager over andre beboere vedrørende støj- og lugtgener”. Souschefen sagde, at det er ligegyldigt, om jeg har klaget over noget førhen. Det er irrelevant for klagesagen over larm fra værkstedet i kælderen! Det er korrekt, at jeg i min gamle opgang klagede over støj sammen med andre beboere i opgangen. Jeg klagede også over røg- og lugtgener, der gjorde mig syg, medførte lange sygdomsperioder og førte til flere indlæggelser grundet hoste og vejrtrækningsbesvær. En beboer i stueetagen i min gamle opgang røg alle vegne og smed cigaretskodder, selvom Husordenens punkt 25 blandt andet omhandler ”rygning og henkastning af cigaretskod er ikke tilladt i trappeopgange og i kældergange”. Han havde konstant en avis i klemme i brevsprækken og ofte også en gummistøvle i klemme, så døren kunne stå åben ud til opgangen, og derved kom al røg og andre lugte fra lejligheden ud i opgangen. Beboerens egne vinduer var aldrig åbne. Han brugte opgangen til at lufte ud i?! Jeg boede på anden sal, og røg stiger opad. Jeg forsøgte at lufte ud i opgangen, men jeg fik af boliginspektøren skriftligt forbud mod at lufte ud?! Rygeren er en af de mangeårige beboere, der ligesom spektaklet er hævet over reglerne…

Driftschefen skrev så ”modtager vi en ny klage, der er underskrevet af flere af de omkringboende lejere i bebyggelsen, og omhandler denne klage støj fra nærværende værksted, vil vi såfremt, vi vurderer, at afdelingens regler er overtrådt, genoptage sagen. De ignorerer klager over larm fra værkstedet uanset, om der er 6 underskrifter på klagen…!

Han slutter sit brev med at skrive ”endvidere skal det for god ordens skyld meddeles, at bor man tæt, som her i en etagebebyggelse opført i 1975, bliver man mere eller mindre delagtiggjort i hinandens liv. I den forbindelse er det naturligt at vise hensyn til hinanden – og omvendt også være tolerante over for hinanden”.

1. Driftschefen tilkendegiver selv, hvor lydt der er i vores etagebyggeri!
2. Spektaklet bor her ikke! Han bor to opgange væk! Han larmer og forstyrrer os i opgangen!
3. Vi har en god opgang, hvor vi respekterer hinanden og behandler hinanden pænt – både nuværende og tidligere beboere.
4. Ja, vi kan høre hinanden i lejlighederne engang imellem, men der er forskel på at høre på lyde fra folk, der bor i deres hjem og på at høre på værkstedslarm med store maskiner, elektriske værktøjer, larmende remedier og støj i timevis!

I næste indlæg skriver jeg om mit svar til driftschefen og om min kontakt med beboerklagenævnet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 9 Byens gratis retshjælp gav mig ret – Alboas sagsbehandling er ikke OK! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Et mødereferat bør være en loyal gengivelse af et møde. Beboerrådgiverens referat var på ingen måde en loyal gengivelse af, hvordan dialogmødet var forløbet! Hendes referat var derimod et bevis på de øvrige fire mødedeltageres på forhånd aftalte, skjulte dagsorden.

Allerede i første sætning kunne jeg læse, at hun slet ikke havde taget med i sin betragtning, at jeg var grædefærdig under mødet og protesterede stærkt imod, hvordan de såkaldte lydprøver var blevet lavet, og jeg kæmpede med næb og klør imod, at der blev lavet et larme-skema over mit hjem.

Hun skrev ”tak, fordi I deltager konstruktivt til løsning af udfordringerne om brugen af spektaklets værksted i kælderen. Tilstede i dag: Malene, spektaklet, boliginspektøren og beboerrådgiveren. Endvidere samleveren, som lyttede fra sofahjørnet og tilføjede kommentarer nogle gange”?! Samleveren sad ikke i et sofahjørne. Hun stod enten ved bordet eller sad med ved bordet det meste af mødet i beboerrådgivningen, og hun tilføjede ikke blot kommentarer nogle gange! Samleveren ytrede sig mange gange og gjorde flere gange opmærksom på, at spektaklet og hun havde holdt øje med mig, og at de havde fuldstændig styr på, hvornår jeg var i mit hjem, og hvornår jeg forlod mit hjem… De bor to opgange væk i en relativ lang bygning, så jeg undrer mig til stadighed over, hvordan de kan holde så indgribende øje med mig…

Beboerrådgiveren fortsatte sit referat med blandt andet at skrive ”vi har i dag lavet lydprøver med forskelligt håndværktøj”. Hun skrev ydermere, at forskelligt værktøj med gennemtrængende lyd var afprøvet, men at søjleboremaskinen ikke var afprøvet. Intet kunne høres i min lejlighed lige ovenpå værkstedet under de såkaldte lydprøver – ergo var hverken søjleboremaskinen, andre larmende maskiner, elektriske værktøjer eller øvrige, støjende remedier blevet afprøvet under de såkaldte lydprøver! Lydprøverne, hvor der vel at mærke ikke blev brugt udstyr til at måle decibel, men hvor det var boliginspektørens og beboerrådgiverens ører, der skulle bedømme?!

Min antagelse er, at min nabo havde ret i, at forskelligt i værkstedet var fjernet eller gemt af vejen, fordi der skulle afholdes lydprøver. Vi er i hvert fald 6 ud af 12 lejligheder i opgangen ovenpå værkstedet, som er generet af larmen fra værkstedet. Larmen kan høres helt op på anden sal. Det er logik for burhøns, at de såkaldte lydprøver slet ikke er foregået korrekt!

Næste punkt i referatet var, at hun skrev, at vi var kommet frem til under mødet, at spektaklet kunne benytte sit værksted uden støj på de tidspunkter, der er gældende i Husordenen. For det første var ”vi” ikke blevet enige om noget som helst. De øvrige parter havde hen over hovedet på mig besluttet, at sådan blev det! For det andet mente beboerrådgiveren, at nu hvor de såkaldte lydprøver havde ”bevist”, at larmen fra værkstedet ikke kunne høres i min lejlighed, så havde spektaklet lov til at arbejde i værkstedet i 61 timer om ugen?! Også selvom boliginspektøren tre dage forinden under telefonsamtalen havde sagt, at værkstedet ikke må bruges til erhverv, og hvis der arbejdes fast i værkstedet to eller flere dage om ugen, så sidestilles det med erhverv?!

Udover at det er stik imod al fornuft, hvis en beboer skal have lov til at arbejde og forstyrre beboere i 6 ud af 12 lejligheder i en helt anden opgang i 61 timer om ugen, så er det også både imod Husordenens og kontraktens regler. I Husordenens punkt 22 står der, at støjende adfærd i kælderen ikke er tilladt. Det er meget i stil med, at der i kontrakten på værkstedet står, at det, der laves i lokalerne ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere. I Husordenens punkt 14 står der blandt andet: ”Kælderrummene må ikke benyttes til sove- eller opholdsrum”. Kælderlokalerne har altid blot været beregnet til opbevaringsrum, og det har aldrig været lovligt, at der overhovedet måtte være et værksted! Østjyllands Brandvæsen og Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune har bekræftet vores mistanke – værkstedet er et ikke-lovligt forhold, og det har det været i alle de år, hvor han har arbejdet og larmet løs i det værksted!

Spektaklet, samleveren og boliginspektøren hævder, at ingen før mig har klaget over larmen fra værkstedet. De ignorerer blankt, at øvrige i opgangen også klager over larmen?! Spektaklet og samleveren fortæller endda også om på de førnævnte lydoptagelser, som en beboer i området har lavet, at tidligere beboere før mig har kunnet høre larmen. De nævner en ældre mand, som man må formode ikke har haft en optimal hørelse grundet sin høje alder, og de nævner en dame. Samleveren griner lidt på lydoptagelsen og siger ”men hun var syg”?! Jeg kommer mere ind på de omtalte lydoptagelser i et senere indlæg. Kvinden, der boede i min lejlighed før mig, var rigtig nok syg. En tidligere beboer i opgangen beretter om, at hun ofte stod ude på gangen og trampede i gulvet og sagde ”stop nu, stop nu”. Han kendte ikke til værkstedet på daværende tidspunkt og indrømmer nu, at han blot troede, hun var en skør kugle. Vi tror dog alle, at hun har ment, at larmen fra værkstedet skulle stoppe… Hun var desværre ikke i stand til at kommunikere sit budskab ud grundet sin tilstand.

Beboerrådgiveren fortsatte referatet med at skrive ”vi har aftalt, at der i nedenstående tidspunkter kan forekomme aktiviteter i værkstedet, der kan høres i Malenes lejlighed ovenover”. NEJ! Igen ”vi” aftalte det ikke! De besluttede det! Jeg var overflødig til det dialogmøde, hvor jeg hverken blev lyttet til, hørt eller forstået. Dette vidner referatet klart og tydeligt om!

Boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet og samleveren var blevet enige om til dialogmødet (og sikkert også allerede før dialogmødet), at spektaklet må arbejde i 61 timer om ugen (plus de timer han vælger at arbejde derudover, hvor boliginspektøren, beboerrådgiveren og selve boligforeningen så blot vender det blinde øje til), og yderligere kan jeg skemalagt forvente ekstra larm i mit lejemål mandage, tirsdage og torsdage… Fuldstændig absurd!

Det største chok og den vildeste forargelse kom dog, da jeg læste ”når Malene har planer om at tage væk fra hjemmet i flere dage, på weekend eller lignende, har vi aftalt, at hun gerne vil sende en sms til spektaklet om, at hun ej er hjemme”… NEJ! NEJ! NEJ! Jeg vil da på ingen måde informere en fremmed mand om, hvornår jeg forlader mit hjem. Slet ikke en mand, som i forvejen har gjort det klart, at han og samleveren observerer mig og holder øje med mig. Desuden er der det forsikringsmæssige i, at man ikke skal skilte med, når man forlader sit hjem.

Straks efter jeg havde læst referatet, skrev jeg både til boliginspektøren og til beboerrådgiveren, at jeg ikke vil sende spektaklet en sms, når jeg forlader mit hjem! Det svarede ingen af dem på…

Helt til slut skrev beboerrådgiveren i referatet ”alle er enige om, at vi slår en streg over tidligere lydgener og ser i stedet fremad”. NEJ! Jeg var grædefærdig til mødet, og jeg var klar i mælet omkring mine protester! Hun skrev også ”alle er enige om en positiv tilgang til ovenstående, og vi har aftalt et opfølgende møde, torsdag den 20. januar 2022 i beboerrådgivningen. Med venlig hilsen beboerrådgiveren i Vejlby Vest”.

Jeg læste med gru referatet igennem flere gange og overvejede, om det overhovedet var det rigtige møde, jeg havde været til. Min mor ringede for at høre, hvordan mødet var gået. Hun fór i flint, da hun hørte, at der var blevet lavet et larme-skema over mit hjem, og at forventningen var, at jeg skulle sende spektaklet en sms, når jeg forlod mit hjem.

En lignende reaktion fik jeg hos byens gratis retshjælp, da jeg tog derned og fremviste referatet fra dialogmødet med den skjulte dagsorden. Mere om det i et senere indlæg.

I næste indlæg skriver jeg blandt andet om kommunikationen med den partiske beboerrådgiver efter dialogmødet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 7 Det hårrejsende referat fra dialogmødet first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Boliginspektøren sendte en e-mail til lejeren af værkstedet / spektaklet, beboerrådgiveren og mig, hvor han foreslog et dialogmøde omkring værkstedet, som han dog valgte at kalde et hobbyrum. Han skrev, at mødet ville kunne holdes i områdets beboerrådgivning i nummer 34, som ligger to opgange væk under spektaklets egen lejlighed.

Beboerrådgivningen er et stille og roligt samtalerum, men påfaldende nok er der lydisoleret i beboerrådgivningen, der er beliggende under spektaklets lejlighed?! Det er helt tragikomisk, at der til gengæld på ingen måde er lydisoleret i spektaklets værksted under min lejlighed og vores opgang, hvor der må larmes med både metal og træ og bruges store maskiner, elektriske værktøjer og andre larmende remedier?!

Han skrev endvidere i mødeindkaldelsen, at hver person ville få lejlighed til at fremføre sine synspunkter og problemstillinger. Det blev dog desværre slet ikke tilfældet, for når jeg forsøgte at forklare mig, så mente beboerrådgiveren, at jeg var konfliktoptrappende…

Han skrev også, at et besøg i værkstedet kunne være medvirkende til en forståelse af de anvendte værktøjer?! Jeg har ikke brug for at forstå anvendelsen af de anvendte værktøjer! Jeg kan høre, det larmer, når de anvendes, og mere behøver jeg ikke at vide!

Han sluttede af med at skrive, at grundet situationen med Covid-19, hvor vi alle var underlagt sundhedsmyndighedernes restriktioner, så var det deres anbefaling, at mødet skulle afholdes kun med deltagelse af spektaklet, beboerrådgiveren, ham og mig. Mødet skulle afholdes om mandagen, den 20. december 2021 klokken 16.15.

Under telefonsamtalen om formiddagen havde jeg fortalt boliginspektøren, at spektaklet også i den forløbne uge havde arbejdet og larmet mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Han havde bedt mig om, at han også skulle modtage en sms, når jeg var nødsaget til at skrive til spektaklet. Fredag og lørdag blev der også arbejdet og larmet i værkstedet, så det blev til seks dage på blot én uge.

Klokken 16.20 fredag skrev jeg blandt andet ”ej, ikke igen i dag, vil du ikke nok stoppe” og ”larmen går lige op i min lejlighed”. Om lørdagen skrev jeg blandt andet ”vil du ikke nok give mig fred i dag” og ”i går larmede du i flere timer, og jeg havde hovedpine resten af aftenen derefter”. Der kom ingen respons på nogen af sms’erne, men spektaklet fortsatte med at arbejde og larme i timevis.

Mandag morgen klokken 8.05 fik jeg en e-mail fra boliginspektøren om, at samleveren – stik imod hans udtalelser under telefonsamtalen tre dage forinden – også ville deltage i dialogmødet samme aften, og at jeg kunne medbringe en bisidder, hvis jeg ønskede det. Han skrev, dialogmødet skulle begyndes med lydprøver.

Jeg svarede, at jeg ikke kunne nå at skaffe en bisidder, og at jeg ikke var tilfreds med, at samleveren skulle deltage. Derefter skrev jeg ”angående lydprøverne – hvad er garantien for, at spektaklet larmer, som han plejer, imens der laves lydprøve?”. Han svarede ”at du befinder dig i kælderen og beboerrådgiveren og undertegnede på skift i din lejlighed”. Jeg svarede ”det garanterer dog stadig ikke, at han bruger maskinerne og værktøjet, som han plejer”. Jeg påpegede, at der er forskel på at lytte til det i to minutter og i flere timer. Jeg fik intet svar.

I løbet af mandagen henvendte min nabo sig til mig. Spektaklet havde henvendt sig til ham og bedt ham om at sige, at det ikke larmer fra værkstedet?!

Min nabo henvendte sig på adressen to opgange væk, hvor spektaklet bor med sin samlever. Han var ikke hjemme, men det var hun. Han bad om at se værkstedet, og det gav hun ham lov til. Han undrede sig over, at han ikke kunne se forskellige maskiner og værktøjer, som han ofte også bliver generet af larmen fra… Han hører også larmen i sin lejlighed, så faktuelt er der under normale omstændigheder maskiner og værktøjer i værkstedet, der kan larme!

Han var efter besøget i værkstedet sikker på, at der var fjernet maskiner og værktøjer fra lokalerne. Dette nok fordi der skulle laves lydprøver…!

Samleveren havde sagt til min nabo, at spektaklet kun er i værkstedet om mandagen?! Til boliginspektøren havde hun givet udtryk for, han kun er i værkstedet en halv time hver tredje uge?! Løgn på løgn på løgn…

Jeg skrev til boliginspektøren, hvad min nabo havde berettet om og påpegede, at det godt nok var en ufin praksis. Jeg skrev ”de lydprøver kommer IKKE til at give et retvisende billede af situationen og larmen”. Boliginspektøren svarede mig heller ikke på dén e-mail.

Jeg var allerede inden dialogmødet blevet fuldt ud klar over, at spektaklet og samleveren var mere end villige til at omgå sandheden om faktiske forhold. Det virker heller ikke til, at de selv kan holde styr på deres mange udgaver af ”sandheden”. I retten vidner man under strafansvar og er under ed, så tiden må vise, hvordan den retssag kommer til at forløbe…

Jeg havde på ingen måde lyst til at deltage i dialogmødet, og jeg fortrød, at jeg overhovedet var gået med til, at vi skulle holde et møde. Men jeg havde vel reelt ikke haft et valg…

I næste indlæg kommer jeg til at skrive om dialogmødet, som var en fadæse.

• Under de såkaldte lydprøver larmede spektaklet slet ikke som vanligt – faktisk overhovedet ikke.
• Der blev ingen målinger lavet under de såkaldte lydprøver. Det var boliginspektørens og beboerrådgiverens ører, der skulle bedømme lydniveauet?! Spektaklet omtaler efterfølgende de pågældende lydprøver som yderst professionelle?!
• Jeg sagde under de såkaldte lydprøver, at det slet ikke gav mening, for han larmede slet ikke som vanligt. Jeg blev ikke lyttet til.
• Mødet i beboerrådgivningen var en ubehagelig oplevelse. Ret hurtigt blev boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet og samleveren enige om, at der skulle laves et larme-skema over mit hjem. Det virkede nærmest til at være aftalt på forhånd… Jeg forsøgte at protestere men blev ikke hørt.
• Spektaklet og samleveren kaldte mig flere gange under mødet en løgner og påstod, at jeg klager over larm fra værkstedet, selv når spektaklet ikke er i værkstedet?! Netop samme argument bruger spektaklets advokat i den verserende retssag… Det giver på ingen måde mening, at jeg skulle gøre det! Og selvom vi er flere beboere og vidner, der har skrevet klager over larmen fra værkstedet og vidneerklæringer, der beretter om larmen fra værkstedet, så bliver klager og vidneerklæringer ignoreret, og modparternes tilgang er stadig, at jeg blot er en, der klager for at klage?! I gårsdagens indlæg skrev jeg om punkt 22 i Husordenen, hvor der blandt andet står, at støjende adfærd i kældre ikke er tilladt. Der står også ”gentagne skriftlige og berettigede klager over støj og larm kan føre til, at et lejemål opsiges / ophæves i yderste konsekvens, hvis henstillinger fra administrationen ikke hjælper”. Vi i opgangen har sendt adskillige skriftlige og berettigede klager med underskrifter over larmen fra værkstedet, men enten ignoreres vores klager helt, eller også skriver boliginspektøren, at spektaklet slet ikke har været i værkstedet eller i bebyggelsen?! Også selvom vi har været adskillige vidner til larmen… Boliginspektøren er slet ikke objektiv, og spektaklet er en af de mangeårige beboere, som er hævet over reglerne og tilgodeses!
• Når jeg sagde noget under mødet, opfattede beboerrådgiveren mig som konfliktoptrappende?! Hun mente dog ikke, at spektaklet og samleveren var konfliktoptrappende, når de kaldte mig en løgner?!
• Hverken boliginspektøren eller beboerrådgiveren var objektive!
• Det hele foregik meget uprofessionelt…

Da mødet var slut, følte jeg mig hverken hørt eller forstået. Jeg fik ej heller på nogen måde lov til at fremlægge mine beviser, som boliginspektøren ellers havde lovet mig under telefonsamtalen. Det var netop beviserne, der ifølge boliginspektøren, skulle tvinge spektaklet til at rette ind…

Under telefonsamtalen sagde jeg lige akkurat ”jeg frygter, at et møde vil ende med, at jeg skal have besøgstid i mit hjem, og at jeg så skal indordne mig under, når han skal arbejde, og så må jeg leve med det”. Boliginspektørens respons var ”nej, nej, nej”, men det blev desværre præcis resultatet af det efterfølgende dialogmøde.

Jeg var chokeret, og min forargelse blev endnu større, da jeg senere samme aften modtog mødereferatet pr. e-mail. Et referat skrevet af den partiske beboerrådgiver…

I næste indlæg skriver jeg om dialogmødet, og det efterfølgende indlæg kommer til at handle om referatet fra dialogmødet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 5 Kommunikationen op til dialogmødet first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Boliginspektøren sagde, han var kommet i modstrid og forklarede ”der er jo personer som sådan i bebyggelsen, der støtter op omkring den anvendelse af det værksted og slet ikke kan genkende de informationer, jeg får fra dig”. Han indrømmede senere i samtalen, at ”de personer” egentlig bare var lejeren af værkstedets / spektaklets samlever, som havde sagt disse ting?!

Spektaklet havde sagt til boliginspektøren ”det er slet ikke situationen, jeg er der ikke så dagligt, så tit og så ofte i det lokale, der kan måske gå to til tre uger imellem, jeg er der”. Det var en lodret løgn, for også i den forløbne uge havde han været i værkstedet mandag, tirsdag, onsdag og torsdag!

Boliginspektøren sagde, at spektaklet og samleveren havde snakket med andre i bebyggelsen om, at spektaklet pludselig ikke måtte larme i værkstedet, når han lystede. De havde ikke drøftet situationen med nogen i min opgang, og det var næppe relevant at drøfte emnet med beboere i de to andre opgange, da ingen af beboerne i de opgange på nogen måde kan blive generet af larmen. Spektaklet og samleveren har desværre fortalt ødelæggende løgne og spredt mange og meget ondsindede rygter om mig, hvilket har fået store konsekvenser for mit liv. Mere om det i et andet indlæg.

Boliginspektøren havde spurgt spektaklet, hvilken kontrakt han i sin tid havde underskrevet, og han havde spurgt ind til kontraktindholdet. De havde også diskuteret Husordenens regler. Spektaklet havde bedyret, at han til fulde efterlever den lejekontrakt, han har skrevet under på?! Endnu en lodret løgn! Punkt 3 i hans kontrakt: Det, der laves i lokalerne, må ikke kunne være til gene for afdelingens beboere. Det vil selvsagt larme og være til gene, når man borer, hamrer, filer, sliber, bruger nedstryger i metal og tænder for forskellige maskiner samt tænder og slukker for en industristøvsuger 15-16 gange på en time i på ingen måde lydisolerede lokaler i meget lydt betonbyggeri! Hvorfor skulle spektaklet ellers også tilbyde mig sit telefonnummer, så jeg kan skrive, når han larmer i værkstedet?!

Vores garvede boliginspektør har forhåbentligt bedt om at se kontrakten, hvis den ikke har været tilgængelig i boligforeningens arkiver, og så burde han med sine mange års erfaring som boliginspektør have bidt mærke i det altafgørende faktum, at der står i kontrakten på kælderlokalerne, at det, der laves i lokalerne ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere! Jeg gentog, at minimum 12 gæster kunne bevidne, at vi ikke kunne sidde og have en god samtale i min lejlighed, fordi der blev larmet i værkstedet = det er til gene!

Boliginspektøren foreslog et dialogmøde for, at vi kunne komme videre, hvor spektaklet, beboerrådgiveren, han og jeg skulle deltage. Spektaklet havde sagt, det er en stor misforståelse, og at han ikke bruger og anvender rummet på daglig basis eller i det beskrevne omfang… Jeg pointerede, at det ikke giver mening, at jeg skulle klage uden grund og gjorde opmærksom på, at jeg aldrig havde takket ja til lejligheden, hvis jeg havde været informeret om al larmen på forhånd! Det ville få vist gøre… Om sommeren havde min nabo og jeg kunnet høre larmen fra værkstedet helt ud i vores haver.

Spektaklet havde bedyret aldrig at larme om søndagen?! Løgn på løgn på løgn… Jeg gjorde det klart, at jeg kan fremvise skrevne sms’er om søndags-larm og har mange vidner!

Jeg spurgte endnu engang, om værkstedet ikke godt kunne flyttes hen under spektaklets egen lejlighed, men nej…

Boliginspektøren læste op fra Husordenens punkt 16, hvor der står, at maskiner, bore- og slagværktøj kun må anvendes i tidsrummene mandage til fredage 8 til 19 og lørdage fra 10 til 16. Jeg påpegede, at det ikke er meningen, man må larme i 61 timer, men at det er i de tidsrum, man sporadisk må bore noget op eller reparere noget! Der står netop også i kontrakten på værkstedet, at det, der laves i lokalerne ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere! Igen gjorde jeg det klart, at jeg 100 procent sikkert havde takket nej til at overtage min lejlighed, hvis jeg på forhånd havde haft viden om et underliggende værksted, hvorfra der ifølge spektaklet, samleveren, boliginspektøren, beboerrådgiveren og deres advokater stik imod kontraktens og Husordenens regler må larmes i 61 timer om ugen (plus de timer han vælger at larme derudover…)!

Boliginspektøren læste op fra Husordenens punkt 22, hvor der blandt andet står, at støjende adfærd i kælderen ikke er tilladt! Alle aspekter, regler, beviser og vidner taler for, at det burde være en åbenlys sag, hvor jeg uden indblanding af beboerklagenævnet og anlæggelse af en retssag fik medhold og ro i min lejlighed, hvis der var tale om en objektiv og professionel klagesagsbehandling, men det er der ikke tale om!

Han begyndte at forklare mig om boligforeningens retningslinjer for klagesagsbehandling og sagde lidt stolt, at han er den, der behandler indkomne klager. På nuværende tidspunkt, hvor vi er 6 ud af 12 lejligheder i opgangen, der adskillige gange er blevet generet af larmen fra værkstedet, så stiller vi spørgsmålstegn ved, hvad der får boliginspektøren til at se bort fra Husordenens og kontraktens regler og i stedet tilgodese spektaklet, så han fortsat kan arbejde og larme i værkstedet og forstyrre os i vores hjem præcis, når han lyster?! Vores boliginspektør er desværre slet ikke objektiv, og han tilgodeser mangeårige beboere i stor stil!

Boliginspektøren foreslog på ny et møde, hvortil jeg sagde ”jeg frygter, at et møde vil ende med, at jeg skal have besøgstid i mit hjem, og at jeg så skal indordne mig under, når han skal arbejde, og så må jeg leve med det”. Boliginspektørens respons var ”nej, nej, nej”, men det blev desværre præcis resultatet af det efterfølgende dialogmøde. Mere om det i et af de næste indlæg.

Boliginspektøren er under samtalen klar i mælet omkring, at lokalerne ikke må bruges til erhverv. Han har gjort gældende overfor spektaklet, at hvis lokalerne bruges fast flere dage om ugen, så sidestilles det med at drive erhverv. Som nævnt i gårsdagens indlæg har spektaklet den 30. november sendt boliginspektøren en mail og beskrevet, at han benytter værkstedet fast flere dage om ugen. Da boliginspektøren svarer ham, at hvis han benytter værkstedet på den måde, så har jeg som klager desværre retten på min side, så ændrer spektaklet fuldstændig forklaring og mener, at boliginspektøren må have misforstået hans mail fra den 30.?!

Boliginspektøren siger dernæst, at en anden beboer har skrevet til ham, at spektaklet bygger violiner, og at det umuligt kan larme. Det viser sig, at ”den anden beboer” igen er spektaklets samlever… Boliginspektøren bryder sin tavshedspligt flere gange under telefonsamtalen.

Under samtalen begynder jeg kortvarigt at græde af frustration og forklarer helt opgivende, at det er en uholdbar situation, at hele mit hjemmeliv afhænger af, hvornår spektaklet har lyst til at larme.

Boliginspektøren siger, at der er endnu en person, han diskuterer situationen med, og som han har videresendt min mail til. Han påpeger, at han har tavshedspligt heromkring, men han afslører alligevel lige efter, at det er beboerrådgiveren?! Hun mener, boliginspektøren kører for hårdt frem og er konfliktoptrappende?!

Jeg fortæller, at jeg siden september har været nødsaget til at skrive over 60 sms’er til spektaklet, fordi han har larmet. Jeg siger, at jeg er ked af, at spektaklet og samleveren påstår, jeg lyver. Han siger dertil, at de ikke påstår, jeg lyver, men at de blot siger, at det, jeg angiver, ikke er i overensstemmelse med sandheden… Ergo siger de, jeg lyver…!

Jeg gentager, at det er påfaldende, at spektaklet først har skrevet om, hvordan han bruger værkstedet, og da han så får at vide, at det ikke er i overensstemmelse med reglerne, så ændrer han forklaring?! Denne gang giver boliginspektøren udtryk for godt at kunne se, hvad jeg mener.

Han fortæller, at han selv bor i rækkehus, og at han ind imellem kan høre sin nabo. Jeg siger, at vi selvfølgelig kan høre hinanden i opgangen, da vi bor meget tæt i lydt etagebyggeri, men jeg understreger, at der er forskel på at høre på lyde fra folk i deres hjem og på at høre på værkstedslyde, hvor larmen bliver ved i timevis!

Vi aftaler, at jeg fremover også skal sende larme-sms’erne til boliginspektøren. Han siger, han er glad for at få nogle facts, han kan bruge i sin argumentation. Han mener, at spektaklet vil være nødt til at rette ind, hvis jeg fremlægger mine beviser til et kommende møde. Under den præmis kom dialogmødet dog slet ikke til at foregå…

Jeg spurgte boliginspektøren, hvem der ville skulle deltage i dialogmødet. Jeg fortalte boliginspektøren, at samleveren havde været ubehagelig over for mig og havde givet mig et møgfald. Jeg sagde, at med den tone, samleveren havde brugt over for mig, så ville det nok blive et møde, hvor hun blot ville svine mig til, og det havde jeg ikke lyst til.

Boliginspektøren sagde så ”nogle af de andre i området giver mig indtryk af, at han kun er i værkstedet en halv time hver tredje uge, og nogle af de andre er jo nok en, som du selv er stødt på, som har givet dig et møgfald”. Samleveren var altså ”nogle af de andre”…

Jeg svarede, at jeg godt ved, samleveren støtter op om spektaklet. Hun skal også vidne til fordel for ham i retten (sammen med boliginspektøren, beboerrådgiveren og ejendomsfunktionæren, som ellers burde være objektive og tilgodese samtlige beboere…). Jeg fortalte, at jeg havde prøvet at sige til samleveren ”jeg er ikke ude på at chikanere nogen. Jeg vil blot gerne have ro i mit hjem”. Jeg havde foreslået samleveren, at værkstedet skulle flyttes hen under deres egen lejlighed, men det gad hun slet ikke høre tale om. Jeg sagde ”hvorfor skal jeg høre på værkstedslarmen, når du ikke vil”. Hun blev vred og gik.

I forhold til dialogmødet siger boliginspektøren, at samleveren ikke er i rummet og ej heller i min stue, når der larmes, så hvad kan hun ligesom bidrage med. Det var i corona-tider, hvor vi skulle begrænse omgang med hinanden og antallet, man mødtes med, så han sagde, at med mindre det var af væsentlig årsag, så skulle samleveren ikke deltage, og han sagde, at han ikke kunne få øje på en væsentlig årsag. Han sluttede med at sige ”jeg kan ikke umiddelbart se, at hun skal deltage. Det kan jeg ikke”.

I forhold til relevans gav jeg boliginspektøren ret og gentog, at det undrer mig, at folk, der slet ikke bor her eller tæt på, overhovedet kan udtale sig om larmen fra værkstedet. Denne gang gav han mig ret. På dagen for dialogmødet fik jeg dog besked på, at samleveren alligevel fik lov til at deltage i dialogmødet?!

Jeg sluttede samtalen af med at sige ”jeg håber virkelig, der bliver en løsning, for jeg vil være SÅ ked af at være nødt til at flytte, og jeg tænker også bare, stakkels den næste, der flytter ind. Med mindre det igen er sådan en gammel en, som måske ikke rigtig har god hørelse. Men min mor på 73 år, hun var heroppe en weekend, og hun var ved at gå ud af sit gode skind, fordi det bare larmede hele tiden. Og hun har altså ikke en super god hørelse. Men hun kunne sagtens høre larmen fra værkstedet!”

I næste indlæg skriver jeg om kommunikationen på dagen for dialogmødet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 4 Den farceagtige telefonsamtale med boliginspektøren first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Den 17. november svarede boliginspektøren mig, at han havde talt med spektaklet – dog inden han havde læst hele min e-mail. Han skrev, at han igen ville kontakte spektaklet og påpege, at han naturligvis skal overholde reglerne i Husordenen. Han påpegede, at værkstedet på ingen måde må benyttes på søndage. Han sluttede sin e-mail af med at skrive, at spektaklet skal indstille arbejdet, hvis han bliver bedt om det.

På daværende tidspunkt anede jeg intet om, at der står i spektaklets kontrakt på kælderlokalerne, at det, der laves i lokalerne, ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere. Det faktum var vores ikke objektive boliginspektør nok til gengæld udmærket klar over…

Jeg svarede samme dag og skrev ”tak, jeg håber, det hjælper”.

Det gjorde det desværre ikke. Den 25. november henvendte jeg mig igen til boliginspektøren om larmen og skrev ”jeg føler mig lidt som jaget vildt i min egen lejlighed”. Jeg skrev også ”han hamrer, borer, filer og sliber”, og tilføjede, at jeg gerne vil kunne slappe af og nyde mit hjem, når jeg kommer træt hjem.

Jeg spurgte boliginspektøren, om spektaklet ikke kunne få værksted et sted, hvor der ikke bor nogen ovenpå. Jeg skrev ”jeg ved aldrig, om jeg kan være heldig at få et roligt øjeblik”, og ”det kan jo ikke være rigtigt. Det er mit hjem”. Jeg sluttede af med at skrive ”jeg ved godt, vi alle skal være her, men jeg larmer generelt ikke, og jeg har brug for at kunne slappe af og lade op i ro og mag, når jeg er hjemme”. Jeg beklagede, at boliginspektøren igen skulle blandes ind i sagen, men gjorde opmærksom på, at jeg i månedsvis havde forsøgt at løse problemet selv.

Boliginspektøren svarede mig kort den 29. november, at han desværre ikke kunne tilbyde eller anvise spektaklet et andet rum, da alle udlejningslokaler ligger i kælderen i forbindelse med etageboliger. Boliginspektøren skrev altså reelt, at værkstedet ikke ville kunne flyttes, da larmen fra værkstedet ville kunne forstyrre andre i etageboligerne?!

Jeg svarede samme dag, at jeg gerne ville have været underrettet om, inden jeg takkede ja til lejemålet, at der ligger et værksted under min bolig med maskiner og værktøj i, som larmer mere end ellers. Jeg skrev også ”det, jeg er udsat for, svarer til, hvad øvrige beboere er udsat for, når en eller anden flytter ind eller borer noget op. Det er hverdags- og weekendkost for mig. Det er ikke til at holde ud at bo i”.

Jeg sluttede min e-mail af med at skrive ”jeg er så glad for at bo her ellers, men hver dag og hver lørdag og søndag gruer jeg for, hvornår han begynder at bore, hamre, slibe, tænde for maskiner, og hvad han ellers gør. Det er en urimelig situation”.

Jeg sendte lige efter endnu en e-mail, hvor jeg skrev og spurgte, om spektaklets værksted ikke kunne flyttes hen i cykelrummet, der vist er under hans egen bolig?! Jeg argumenterede for, at larmen så ikke kunne genere nogen, da han jo selv står i kælderen.

Den 30. november svarede boliginspektøren ”jeg læser, hvad du skriver og skal se, hvad jeg kan gøre”. Jeg skrev og takkede og ønskede ham en god dag. Samme aften larmede spektaklet igen uhæmmet i værkstedet. Jeg skrev til boliginspektøren ”jeg er netop kommet hjem efter en lang dag og vil gerne slappe af og få ro i hovedet. Nu larmer han dernede igen. Jeg har skrevet og spurgt, om han ikke godt vil stoppe. Han fortsætter. Jeg er så ulykkelig over situationen”.

Senere på aftenen sendte jeg endnu en e-mail til boliginspektøren, hvor jeg sendte et billede og skrev ”som du kan se, har han værksted under hele min lejlighed. Han larmer stadig. Jeg kan ikke holde det ud. Det har været dyrt for mig at flytte, og jeg troede, jeg fik et dejligt hjem. Det er SÅ ødelæggende, når han larmer dernede, og det virker slet ikke, når jeg beder ham om at stoppe”.

Jeg fik ikke svar på nogen af mine e-mails.

Den 16. december skrev jeg igen til boliginspektøren ”jeg har ikke hørt fra dig siden, jeg skrev sidst. Problemet fortsætter – DESVÆRRE! Han larmer i værkstedet. Igen nu, i går osv. Det er simpelthen ikke holdbart og ej heller rimeligt! Selvom jeg skriver, stopper han ikke, og det kan ikke være rigtigt, at jeg skal være plaget af larm gang på gang. Det er mit hjem. Det må stoppe. Det kan ikke passe, jeg skal have besøgstid i mit eget hjem. Det kan heller ikke være rimeligt, at jeg dag efter dag skal skrive til ham, om jeg ikke nok må få ro i mit eget hjem! Han stopper heller ikke, selvom jeg skriver. Det burde være en undtagelse, hvis det engang imellem larmede, men det er reglen her – ikke undtagelsen. Det har stået på længe nu. Nærmest konstant siden september. Jeg betaler min husleje, og det kan ikke være rigtigt, at jeg ikke kan holde ud at være i mit eget hjem”.

Jeg sluttede min e-mail af med at skrive ”det er fuldstændig urimeligt, hvis jeg er nødt til at flytte, fordi han skal have lov til at larme. Min lejlighed med min lille have har været en drøm længe, og den drøm er gået helt i stykker pga. larmen fra værkstedet. Med venlig hilsen en meget ked af det og utilfreds lejer”.

Jeg valgte at ringe til boliginspektøren dagen efter, da han havde valgt ikke at svare mig siden den 30. november.

Jeg har som nævnt boet i boligområdet i en anden lejlighed, før jeg flyttede i denne lejlighed. Jeg havde desværre allerede stiftet bekendtskab med boliginspektørens tilgang til at håndtere klager… Derfor valgte jeg at optage telefonsamtalen med boliginspektøren for at kunne dokumentere, hvad der rent faktisk blev sagt. Det er fuldt ud lovligt at optage en samtale, man selv deltager i. Efterfølgende har det vist sig at være vigtig dokumentation, da boliginspektøren kom med nogle udtalelser under samtalen, som han slet ikke har villet stå ved bagefter.

Blandt andet sagde han under samtalen, at spektaklet den 30. november havde sendt ham en e-mail, hvor han havde beskrevet, hvordan han bruger værkstedet. Dertil havde boliginspektøren svaret ham, at hvis det er sådan, han bruger værkstedet, så har jeg som klager nok desværre retten på min side. Så havde spektaklet skrevet tilbage til ham, at så var det ikke sådan, han brugte værkstedet alligevel?!

Mere om det i mit næste indlæg, hvor jeg beskriver telefonsamtalen med boliginspektøren den 17. december 2021.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 3 Kontakten med vores ikke objektive boliginspektør first appeared on Kampen for Retfærdighed.