90 Spil for galleriet…

I fredags, den 8. marts 2024, var der frist for, at boligforeningens advokat skulle fremkomme med sit processkrift på minretssag.dk. Jeg ventede spændt på at læse, hvad han denne gang sikkert havde fundet på af ”narrestreger” eller rettere ubehageligheder samt usandheder.

Jeg blev dog skuffet og må også skuffe jer, der ligesom jeg venter i spænding. Boligforeningens advokat skrev i fredags til Retten og anmodede om en uges udsættelse af fristen.

Tålmodighed er i sandhed en dyd, og det kræver virkelig en god portion tålmodighed at være part i en retssag!

På mandag har spektaklets advokat sidste frist, og hun har i forvejen fået næsten 5 ugers udsættelse af sidste frist. Jeg tvivler på, hun ligeledes vil anmode om en udsættelse af sin frist, men det må tiden vise…

Det undrer mig egentlig, at boligforeningens advokat har behov for en udsættelse. Min advokat har jo slet og ret blot bedt ham om at dokumentere sine påstande. Det burde som så ikke være super tidskrævende. Hvis nogen bad mig om at fremvise dokumentation, ville det ikke tage mig lang tid at fremskaffe både relevante dokumenter og lydfiler!

Man må formode, at advokaten med møderet for Landsretten har fuldstændig styr på, at han skal være i stand til at kunne bevise sine påstande i Retten.

Han har i sine processkrifter beskyldt mig for forskelligt, og det kommer han naturligvis til at stå til ansvar for. Ej heller en advokat må vel injuriere…

Hvis han regner med blot at ”løfte bevisbyrden” ved hjælp af sine vidner, som er spektaklet, ejendomsfunktionæren, boliginspektøren og beboerrådgiveren (og muligvis også spektaklets kæreste / samlever), så bliver det ekstra interessant i Retten…

Hverken ejendomsfunktionæren, boliginspektøren eller beboerrådgiveren har på noget tidspunkt været til stede, når spektaklet larmede løs i kælderlokalerne i Næringen 32!

Spektaklets kæreste, som bor hos ham fast, er uanset hvad nok ikke det mest troværdige vidne at præsentere…

Det virker til, at Alboas ansatte fra starten af har lovet spektaklet, den mangeårige beboer, at de nok skulle bakke ham op og støtte ham – uanset hvad?!

Det er umiddelbart en ganske fin tanke, at man værner om og forsøger at beskytte lejere, der gennem mange år har betalt en fast husleje. MEN, ikke hvis det er på bekostning af andre lejere, som tillige betaler hver deres husleje!

Beboerrådgiveren for eksempel… Objektivitet er i hvert fald ikke en af hendes stærke sider! Da hun lokkede mig ned i Beboerrådgivningen i stedet for at svare mig skriftligt på mine spørgsmål, optog jeg heldigvis vores samtale. Der var ingen tvivl om, at hun gerne ville beskytte spektaklet og samleveren. Hvorfor har hun en interesse i at beskytte netop de to? Hvorfor er hun ikke lige så interesseret i at beskytte mig?

Da jeg fortalte hende, at spektaklet ofte larmede løs i værkstedet om søndagen også, kom hun med en yderst subjektiv og partisk respons: ”NEJ! Det kunne han ikke finde på!”?!

Da jeg insisterede og påpegede, at ikke kun jeg havde hørt og var blevet generet af den evindelige larm fra violinbyggerværkstedet på adskillige søndage, kommenterede hun ikke yderligere?!

Summa summarum: Beboerrådgiveren vil altså ikke forholde sig til beviser eller adskillige ensartede vidneudsagn om samme hændelse?! Hun har på forhånd dannet sig det indtryk, at spektaklet ikke kunne finde på at bryde regler og rent faktisk larme med boremaskine, nedstryger i metal, stiksav, hammer, sav, fil osv.?! Hun skal rent faktisk ind i Retten og vidne herom?!

Hun har ingen faktuel viden om, AT spektaklet ikke har larmet løs adskillige søndage. Hun bor i en anden by og har fri hver weekend. Hun er slet ikke i boligområdet på søndage!

Det hele er ét stort spil for galleriet fra modparternes side!

Jeg finder det yderst skræmmende, at beboerrådgiveren, som er uddannet socialrådgiver, er villig til at misbruge sin magt på den måde. Og hun besidder rent faktisk en magt i form af sin uddannelse og sin stilling. Det er blandt andet også socialrådgivere, der sammen med kommunen kan være med til at indstille et barn til tvangsanbringelse. Det er en komplet anden boldgade end omdrejningspunktet i sagen om det nu heldigvis lukkede, larmende, forbudte og brandfarlige violinbyggerværksted. Men beboerrådgiveren spillede jo virkelig med musklerne, da hun havde mulighed for det…

Hun skrev et helt hen i vejret referat fra det såkaldte dialogmøde, som uden tvivl havde en skjult dagsorden! Hun løj i referatet om, at der var foretaget lydprøver?! Hun skrev, vi alle var enige om udfaldet af mødet?! Hun påstod altså dermed, at jeg på trods af gråd og flere protester var gået med til, at der skulle laves et larmeskema over mit hjem?! Hun foreslog endda, at jeg kunne hænge larmeskemaet op på mit køleskab, så jeg kunne holde styr på, hvornår jeg skemalagt kunne forvente at blive jaget vildt i mit hjem på grund af evindelig larm fra spektaklets værksted?! Hun toppede det hele og skummede fløden, da hun sågar skrev i selvsamme i forvejen helt absurde og misvisende referat, at jeg gerne ville sende spektaklet en besked, når jeg forlod mit hjem?!

Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan mit liv og min hverdag kunne have set ud på nuværende tidspunkt, hvis jeg ikke havde kæmpet imod med næb og klør. Jeg blev nærmest frataget enhver rettighed. Og helt i spektaklets og samleverens ånd forsøgte de tilnærmelsesvis at umyndiggøre mig…

Havde det stået til Alboa og boliginspektøren, så skulle spektaklet have haft frit slag til at larme løs i værkstedet i hvert fald i 61 timer om ugen?! Altså fra klokken 8 til klokken 19 alle hverdage og fra klokken 10 til klokken 16 alle lørdage. Og i Alboas (og beboerklagenævnets) optik ville det slet ikke være kritisk, hvis spektaklet ikke lige tjekkede uret og kalenderen og kom til at arbejde udover de angiveligt ”tilladte” 61 timer om ugen også?!

I opgangen har vi pt. en baby, og vi har netop fået en 11-årig, ny beboer. Hvis vi et kort øjeblik ser bort fra, hvor ødelæggende og traumatiserende det var og ville være, hvis vi i opgangen (fortsat) skulle høre på ofte altoverdøvende larm fra spektaklets lokaler i kælderen – alle ugens 7 dage… Morgen, middag og aften…

I forhold til børns trivsel så er det også for små og yngre skabninger stressende og yderst forstyrrende konstant at skulle høre på larm fra store maskiner og støjende værktøjer.

Hjemmet bør være et sted, hvor man kan finde fred og ro!

Det er efterhånden ved at være nogle dage siden, jeg blev opereret i min fod. Jeg er rimelig smertedækket heldigvis. Jeg er mere træt end ellers, da morfin udover at smertedække også har en sløvende effekt. Jeg hygger mig mest muligt. Det er blot en tid, jeg skal igennem, indtil jeg igen kan gå frit omkring. Jeg har til stadighed frisk i erindring, hvor frygteligt det var, når spektaklet larmede løs i værkstedet. Uanset hvor jeg forsøgte at søge tilflugt i min lejlighed, så kunne den evindelige larm fra værkstedet høres. I mit soveværelse, i køkkenet, i gangen, i stuen, på badeværelset og sågar i udestuen.

Jeg var vitterligt jaget vildt i mit hjem hver gang, spektaklet forlystede sig i værkstedet!

Det er grufuldt, at det rent faktisk stod på i så lang tid! Og hvis det ikke var for Østjyllands Brandvæsen og Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, så larmede spektaklet med garanti stadig løs i kælderlokalerne lige under min lejlighed.

Det er skammeligt, at nogen vil udsætte andre for så voldsom en krænkelse af privatlivets fred!

For at vende tilbage til beboerrådgiveren så kan hun forvolde skade med den fremgangsmåde, hun har. Spektaklet siger selv på en af de førnævnte lydoptagelser, at han gik ned til beboerrådgiveren og brokkede sig over mig. Han bad hende om at tage affære. Det må man sige, hun gjorde! Hun forsøgte i hvert fald nærmest at fratage mig enhver rettighed i mit hjem og til frit at færdes til og fra mit hjem. At hun overhovedet kan få sig selv til at skrive i et referat, at jeg gerne vil informere en fremmed mand, der bor to opgange væk, om, hvornår jeg er og ikke er i mit hjem?! Fuldstændig horribelt!

Det får mig til at tænke på, at vi har en del beboere i boligområdet, som er udfordret på den ene eller den anden front. Man må formode, det rent faktisk er en reel del af beboerrådgiverens job, at hun skal tilstræbe at hjælpe disse mennesker. Og man må håbe, at hun vil dem det bedste! I modsætning til hvad hendes agenda var (og måske stadig er) i forhold til mig.

Hun skal vidne til fordel for Alboa og for spektaklet i Retten – om noget hun ingen reel viden har om. Hvor langt er hun mon villig til at gå? Kan hun så også finde på i en anden sammenhæng på et lige så spinkelt grundlag på lemfældig vis at indstille et barn til tvangsanbringelse? Altså hvis det tjener et formål, hun mener, er værdigt?  Jeg kan ikke holde ud at tænke tanken til ende…

Hvis man tjekker på nettet, hvad en socialrådgivers rolle egentlig er, så lyder forklaringen: ”En socialrådgiver arbejder med mennesker i en samfundsmæssig sammenhæng. Socialrådgivere er uddannet til at løse og forebygge sociale problemer, mennesker kan støde på i livet”.

Jeg stødte først for alvor på problemer, da jeg deltog i dialogmødet med den skjulte dagsorden, den 20. december 2021. Mødet blev holdt i Beboerrådgivningen. Den aften gik det op for mig, at ret og rimelighed på ingen måde var i spil.

Beboerrådgiveren, som egentlig burde have gjort sit arbejde (også dén aften), skulle have forsøgt at løse selve problematikken omkring larm fra violinbyggerværkstedet. Hun kunne have forebygget de sociale problemer, jeg efterfølgende i boligområdet er stødt på. Hendes metoder fik spektaklet og samleveren til at føle sig fuldt ud berettiget. Hvilket de på ingen måde er!

Jeg er i stand til at svare for mig og kan heldigvis til hver en tid dokumentere den uret, jeg er blevet gjort. Hvad med de psykisk syge i boligområdet? Hvad med de sprogligt udfordrede? Tromler hun dem på samme vis? Og går hun i enhver henseende også på kompromis med deres rettigheder? Desværre kan det sagtens ske, uden at øvrige ”ofre” står frem med det. Måske tror de, at det bare er sådan, det nu engang er (og måske endda skal være), når beboerrådgiveren nu siger det…

Man kan jo håbe på, at beboerrådgiveren blot – af ukendte årsager – blev motiveret til at jorde og krænke mig?! Måske er det ikke noget, hun gør ofte eller i andre sammenhænge. Forhåbentlig ikke!

Jeg priser mig i hvert fald lykkelig for, at hun trods sine ihærdige bestræbelser ikke havde held med vedvarende at sætte dagsordenen for min hverdag og mit hjemmeliv! Selvom hun virkelig gjorde sig umage…

Foråret er så småt begyndt. Det er stadig koldt udenfor, men solens stråler giver mig en fornemmelse af, at jeg snart kan hygge mig i min dejlige have igen. I år kan jeg ikke være på forkant i forhold til ukrudtsbekæmpelse, da jeg selvsagt er en smule handikappet efter operationerne i mine fødder. Men jeg skal nok komme det forskellige til livs. Enhver tid tilbragt i min have ser jeg som kvalitetstid.

Jeg tjekker løbende min overvågning i haven. Efter jeg har gjort opmærksom på, at jeg filmer enhver bevægelse i min have, så er der pludselig ingen, der har haft lyst til at smide cigaretskodder ind?!

Det er naturligvis også ”sjovest” (hvis det er det rette ord om at lave hærværk, udøve chikane og mobbe), hvis man ikke bliver taget i at være gerningsmanden…

Jeg filmer og dokumenterer fortsat! Selvom der er ro på pt. i nærmest enhver sammenhæng, så ved jeg desværre aldrig, om det blot er stilhed før stormen.

Det er heller ikke forgæves at filme dag og nat. Forleden var der et pindsvin i min have. Det er ret hyggeligt med dyrelivet i området. Jeg er dog stadig modstander af havmåger, der stjæler min mad!

Jeg håber, alle nyder weekenden.

I næste uge formoder jeg at kunne forvente, at både spektaklets advokat og boligforeningens advokat indleverer processkrifter. Med mindre de anmoder om yderligere udsættelser, så skriver jeg om processkrifternes indhold i det næste blogindlæg.

Det kan læses senest søndag, den 17. marts 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.