63 Det årlige afdelingsmøde – del 2

Jeg sluttede del 1 af med at skrive, at afdelingsbestyrelsesformanden ikke rigtig blev konfronteret i år, og at han nok derfor formåede at holde en ret pæn tone under hele mødet.

Tak til jer der læser med i bloggen og skriver kommentarer.

En læser skrev til mig efter at have læst gårsdagens indlæg ”62 Det årlige afdelingsmøde – del 1”: ”At afdelingsbestyrelsesformanden gør grin med, at regler i Husordenen ikke bliver overholdt, det svarer jo nærmest til, at han igen siger: ”Ja, det er ulovligt, det har altid været ulovligt, hvad vil I gøre ved det? Proppe det op et sted hvor der ikke er lys?” Jeg kan kun give læseren ret desværre…

Resten af indlægget kommer til at handle om resten af afdelingsmødet i mandags.

Det er lidt spøjst, at man som tilflytter til området får udleveret en Husorden, hvori man kan læse, hvilke regler der gælder i boligområdet. Hvis man så rent faktisk henholder sig til reglerne i Husordenen og vover at påpege, at reglerne bør overholdes af samtlige beboere, så får man virkelig en hård medfart – og MEGET onde blikke… Det er trist!

Punkt 3 på dagsordenen var ”Budget for næste år til godkendelse, samt regnskab for sidste år til orientering”.

De forskellige udgifter og indtægter i regnskabet blev gennemgået. Nogle tal sprang mere i øjnene end andre…

Vi nåede ikke at spørge ind til posten ”Beboerrådgivning”, for en anden kom os i forkøbet. Hun spurgte til, hvad de 582.000 kroner går til. Afdelingsbestyrelsesformanden svarede, at det er beboerrådgiverens løn. Hun har en ansættelse på 35 timer pr. uge. Det er virkelig en høj løn, hun får, og hendes løn ligger vist omkring 100.000 kroner over den løn, en beboerrådgiver ifølge statistikker gennemsnitligt får på 1 år…

En mand spurgte til, hvorfor vi overhovedet har en beboerrådgiver, og hvad man kan bruge hende til.

Afdelingsbestyrelsesformanden svarede, at man kan komme til hende med forskelligt, og at hun er ansat til at bakke op om, hvis nogle beboere ønsker at igangsætte en aktivitet.

Jeg oplever hende som yderst uprofessionel, og jeg er ikke ene om at mene, at hun burde sendes hen, hvor peberet gror. Hendes opførsel – under dialogmødet i december 2021, og hendes måde at agere på efterfølgende – er simpelthen under al kritik!

En anden mand påpegede, at det i forvejen bliver dyrt at bo i området med de varslede huslejestigninger, og han pointerede, at han i hvert fald ikke får så høj en løn og så store lønstigninger. Han gav udtryk for at mene, at man skal være påpasselig med at give for høje lønninger, da det jo er beboernes penge, der desværre går til at betale for blandt andet beboerrådgiverens skyhøje løn. Han snakkede også generelt om det høje elforbrug, der er udenfor lejlighederne. Der hører elforbruget i de lejede kælderrum også med ind under.

I år sagde andre fremmødte mere eller mindre, hvad vi havde tænkt os at sige, så vi kunne læne os tilbage og lytte.

Man vælger sine kampe. Vi burde nok have påpeget, at en kummefryser i et kælderlokale er stik imod Husordenens regler, men det er larmende og brandfarlige værksteder også, så vi lod den stå i denne omgang – indtil videre i hvert fald…

Da flertallet havde godkendt budgettet, skulle indkomne forslag til afstemning.

Det første punkt var stillet af afdelingsbestyrelsen. Det omhandlede, at der skal laves en tilføjelse til Husordenen om regler for parkering på pladser med el-ladestandere. Der er kommet 8 ladestandere til elbiler, og det er forbudt at parkere på de pågældende p-pladser med mindre, man er kørende i en elbil, der skal lades op!

Afdelingsbestyrelsens forslag blev vedtaget, og det er for så vidt et godt forslag, men hvorfor overhovedet have en Husorden med et regelsæt, hvis det er en stående joke for mange beboere i området, at reglerne alligevel slet ikke overholdes?…

Det næste forslag var vores om, at ”Rygning forbudt”-skilte skal sættes op synligt i beboerhuset. Vores forslag mødte en del modstand. Det havde vi også regnet med. Vores forslag gik dog på blot at håndhæve det forslag, som blev vedtaget allerede i 2019.

Afdelingsbestyrelsesformanden mente ikke, der skulle sættes skilte op inde i beboerhuset. Han syntes ikke, det ville pynte, som han sagde, og han ville ikke bruge penge på sådanne skilte.

En dame rakte hånden op og sagde, at hun havde 10 ”Rygning forbudt”-skilte liggende hjemme, som hun gerne vil sætte op i beboerhuset.

Efter lidt diskussion blev vores forslag rent faktisk vedtaget. Ret overraskende faktisk… Normalt kan man som yngre beboere ikke få noget som helst igennem.

Det sidste i rækken var ”Forslag om tilfredshedsundersøgelse i forbindelse med renovering af varmeanlæg og nye badeværelser”.

Der er fuld gang i renoveringer i boligområdet – vi får med tiden alle sammen nye badeværelser, og vores radiatorer skal udskiftes.

Desværre oplever en hel del beboere store gener i forbindelse med, at deres lejligheder skal renoveres. Egentlig burde beboere nok blive genhuset, når der er tale om så omfattende tiltag…

Forskellige beboere beretter om manglende informationer, overskredne tidsfrister osv. Desuden er det belastende at have uvedkommende vadende rundt i ens hjem i mange uger.

Forslagsstilleren skrev blandt andet i sit forslag:

”Vores hjem er vores base. Det er her, vi lever, restituerer, er syge, har små børn, arbejder hjemmefra og har gæster. I den tid arbejdet foregår, er beboerne i en slags stresstilstand”.

Hvor er det rigtig skrevet, og det er lige præcis, hvad der også har gjort sig gældende for os i Næringen 32. Vi er slet ikke nået til at få vores lejligheder renoveret endnu, men det larmende spektakel har gjort, at vi ofte har befundet os i en stresstilstand.

Vi har ikke haft mulighed for at leve stille og roligt i vores hjem, restituere, være syge, arbejde hjemmefra eller nyde hyggetid med gæster. Når spektaklet har arbejdet og larmet løs, har vi på mange måder været prisgivet i vores hjem!

Det er skammeligt, at spektaklet har villet være det bekendt, og det er grufuldt, at boligforeningen og beboerklagenævnet har tilladt det!

Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har været vores redning i alt dette! Desværre er mareridtet vist slet ikke slut endnu… Pt. er der ro i og fra værkstedet, hvilket er skønt og befriende, men er det en stakket frist?

Der var mange input i forbindelse med forslaget om en tilfredshedsundersøgelse. Nogle syntes, forslaget var for omfattende, og at det ville blive for dyrt at gennemføre. Andre mente, at det skulle have været iværksat fra starten af, hvis det skulle give mening.

Forskellige beboere gav udtryk for, hvor belastende renoveringen har været for dem.

En ældre herre sagde med et nedslået blik, at han på ingen måde havde følt sig hørt af afdelingsbestyrelsesformanden, da han havde brokket sig over forskelligt. Han gav udtryk for sin utilfredshed med, at afdelingsbestyrelsesformanden har to hatte på i forbindelse med renoveringen. Hans budskab var, at som afdelingsbestyrelsesformand bør han støtte områdets beboere, men samtidig sidder han i byggeudvalget og holder med dem…

Det med at have to hatte på bliver brugt MEGET i Alboa-regi…

Da manden pointerede, at det ikke nyttede noget som helst at klage, og at han virkelig ikke var tilfreds med måden, afdelingsbestyrelsesformanden havde ageret på, så tog det ikke ordstyreren lang tid at snuppe mikrofonen fra manden. Ordstyreren sagde, at det jo helst ikke skulle komme til personlige angreb.

En kvinde fortalte om, at forløbet med renoveringen havde været helt uacceptabelt. Alboa havde på ingen måde været til hjælp, så hun havde klaget til beboerklagenævnet.

Jeg tænkte for mig selv – ”stakkels kvinde… det nytter jo ikke noget som helst at klage til et nævn, hvor Alboas organisationsbestyrelsesmedlem sidder som en af dommerne…”.

Hun fortalte dog, at beboerklagenævnet rent faktisk havde pålagt Alboa nogle følger. MEN, de følger havde Alboa efterfølgende nægtet at efterkomme, og så kom hun ikke videre med den sag…

Summa summarum blev det klart, at flere oplever renoveringen som skandaløs, det nytter ikke at klage, og folk siger, de er blevet behandlet virkelig dårligt.

Enhver gruer nok lidt for den gennemgribende proces, der venter i forbindelse med renoveringen. Vi må tage det, som det kommer og håbe alt det bedste.

Afdelingsmødet blev overstået, og der er heldigvis et helt år til den næste… Hvis der altså ikke afholdes et ekstraordinært møde…

Jeg har endnu ikke modtaget brev fra Alboa, siden jeg skrev og spurgte, hvordan i al verden boliginspektøren har kunnet tolke vores informationsbrev som en klage over støj i kælderrum?! Ingen af os i opgangen har vist fået en respons.

Boliginspektøren har altså ikke overholdt den svarfrist på 5 dage, som han har skrevet til beboerklagenævnet, at Alboa har…

Men igen – han skrev jo så meget ind til beboerklagenævnet… Og til Teknik og Miljø….

I næste indlæg skriver jeg om samleverens nyeste rygtespredning om mig – hun er virkelig som en ustoppelig, ødelæggende maskine!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.