108 Hjælp fra uventet kant…

Det er fredag, den 14. juni 2024. Jeg har netop tjekket minretssag.dk – der er stadigvæk intet nyt at melde om derfra?! Ikke at det nok kan overraske nogen efterhånden, men jeg er stadig heller ikke blevet sagsøgt på trods af flere trusler herom?!

Dryp-lydene kan stadig høres flere steder i min lejlighed – både i soveværelset, i køkkenet og på badeværelset?! Det har stået på i en måneds tid på nuværende tidspunkt, men heldigvis tyder intet på en vandskade – endnu i hvert fald?!

Det vil egentlig også undre, hvis dryp-lydene pludselig munder ud i en vandskade, for hvis der reelt var tale om et bristet vandrør, så var vandet derfra nok kommet til syne et eller andet sted efter så mange dage med dryp-lyde… Hvad forklaringen er, kan man kun gisne om…

I mandags, den 10. juni, fik jeg på ny bekræftet, at spektaklets samlever konstant forsøger at genere mig. Jeg kom gående stille og roligt op mod Skejby Centeret. Desværre ville skæbnen, at samleveren kom ud fra Skejby Centeret lidt før, jeg nåede derhen. Klokken 12.36 var jeg et godt stykke fra indgangen, da hun kom ud derfra. I stedet for at gå stille og roligt forbi mig, vendte hun dramatisk om. Derefter vraltede hun hastigt afsted, imens hun kiggede sig tilbage flere gange. Hun ”flygtede” ind i det nærliggende plejecenter. Desværre for hende var der vist ikke rigtig nogen (udover mig), der observerede hendes lille chikane-show. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at formålet med hendes lille scene uden tvivl var, at det skulle fremstå som om, hun er bange for mig, fordi jeg ifølge hende er et frygtindgydende monster…

Hvor må hun bare have meget lidt indhold i sit ynkelige liv! Det er vitterligt sørgeligt, at hun ikke har andet at tage sig til end at søge medynk og medsammensvorne, som skal hjælpe hende med at mobbe og ødelægge liv. Hvordan end hendes fortid har været, så er der intet, der kan retfærdiggøre, at hun er så modbydelig og nedrig, som hun nu engang desværre er!

Hun skulle skamme sig, men det gør én som hende med garanti ikke. Hun er så usympatisk og uempatisk et menneske, at man lige så godt på forhånd kan opgive at appellere til hendes fornuft. Hun er nok så ensom og ulykkelig, at hun ihærdigt stræber efter at ødelægge mest muligt for andre.

Jeg blev kortvarigt paf og undrede mig over hendes dramatiske opførsel i mandags, men efterhånden kan intet fra hendes side overraske mig. Jeg trak efterfølgende på skuldrene, og så skænkede jeg ikke hende flere tanker dén dag.

Hun er uden tvivl et irritationsmoment, og det er aldrig en fornøjelse at støde på hende!

Men vigtig er hun ikke!

Engang imellem oplever man at få hjælp fra uventet kant, og så privilegeret er jeg. Jeg har ikke decideret søgt om hjælp i Kampen for Retfærdighed, men jeg tager med kyshånd imod enhver håndsrækning. Mit eneste krav er, at det hele skal foregå ordentligt og lovligt. Jeg vil ikke være med til at synke ned på modparternes niveau!

Jeg er ikke velhavende. Havde jeg haft råd, havde jeg for længst sagsøgt både spektaklet, samleveren, boliginspektøren, boligforeningens advokat, spektaklets advokat, beboerrådgiveren, boligforeningens bestyrelsesmedlem, ejendomsfunktionæren og måske flere. Jeg er i sandhed blevet gjort uret! Flere af de nævnte har handlet uetisk! De har nok også hver især overtrådt nogle love i deres bestræbelser på at få mig til at tie stille og give op.

Når jeg nu engang ikke har økonomiske midler til at anlægge civile retssager, kan det være, jeg kan ramme de implicerede strafferetligt. Ellers må det være en tilstrækkelig straf, når hele sandheden om dem alle kommer frem…

Formålet med at skrive min blog har fra starten af været at få sandheden frem. Når noget bliver italesat, gør det ofte også, at det derefter kan blive håndteret. Hvis ingen tør sige højt, hvad der foregår, så får det med stor sandsynlighed lov til fortsat at ske.

Meget af hvad jeg er blevet udsat for, er så grotesk, voldsomt, groft og forkert, at jeg vil gå langt for, at andre ikke skal kunne blive udsat for en lignende behandling. Ikke alle har det i sig at turde sige fra, men det har jeg! Udover at jeg kæmper for at beskytte andre, stræber jeg også efter at stille hver og en af de implicerede til regnskab for, hvad de har udsat mig for af ondskabsfuldt og ulovligt.

Jeg kan med glæde fortælle, at flere, end jeg havde regnet med, følger med i, hvad jeg skriver om i bloggen om Kampen for Retfærdighed. Man kan sige sådan lidt kækt, at ”bigbrother is watching”. Dermed mener jeg, at en hel del ressourcestærke mennesker har tilbudt mig forskellige former for hjælp. Blandt andet har jeg fået tilbudt, at nogen vil komme og tjekke min lejlighed grundigt for skimmel og skimmelsporer, hvis og når jeg ønsker det. Andre vil stille aflytningsudstyr til rådighed. En af instanserne har eksempelvis oplyst mig op, at de gerne stiller udstyr op, der kan måle ethvert lydniveau. Nogle vil se nærmere på den praksis, der i det hele taget udøves.

Det hele vil komme til at foregå i det skjulte, hvis og når noget iværksættes og udføres. Som dokumentarserien ”Den Sorte Svane” på TV 2 har bevist, så kommer mange af de lyssky affærer frem i lyset, når observationerne er skjulte.

Tusind Tak til alle jer, der går med i Kampen for Retfærdighed. Jeg er virkelig taknemmelig!

Jeg startede ud med at kæmpe for ro i mit hjem. Da jeg så efter flere års kamp langt om længe fik sat en stopper for spektaklets evindelige larm i værkstedet med store maskiner og larmende værktøjer, så ændrede mit fokus sig.

Mobning, chikane, injurier, karaktermord, forfalskning af bevismidler, intimidering af vidner, trusler, overfald, pligtforsømmelse, embedsmisbrug, magtmisbrug osv. Mange kategorier er i spil.

Når man som jeg tillader sig den frækhed at gå imod strømmen, så vil man uvægerligt møde modstand. Men det er heldigvis ikke alle mennesker, der kan finde på at ty til så beskidte kneb og ulovlige metoder. Desværre er jeg nok stødt på nogle af de mest brodne kar.

Det er en fryd, at jeg og de øvrige i opgangen stadigvæk har ro i vores hjem (udover dryp-lydene altså…). Spektaklet holder sig klogt nok væk fra kælderlokalerne, hvor han plejede at have larmende og brandfarligt værksted.

I flere år var jeg på traumatiserende vis jaget vildt i mit hjem på grund af spektaklets larm i det værksted, Alboa af uforklarlige årsager tillod ham at have i kælderlokalerne lige under min lejlighed. Især weekenderne gruede jeg for. Lørdage og søndage yndede han at larme løs i mange timer ad gangen. Jeg husker tydeligt, at jeg weekend efter weekend var nødt til at gardere mig med vidner. Et udvalg af dem skal vidne i Retten om det larmende spektakels for omgivelserne altødelæggende foretagende. Ligeledes kan flere af dem bevidne, hvad spektaklet, samleveren og Alboa har udsat mig for af uretfærdigheder og lovbrud.

Afslutningsvis vil jeg endnu engang takke jer, der bidrager positivt.

Det er igen blevet en fornøjelse for mig at færdes rundt i området. Langt størstedelen hilser pænt på mig, og flere hyggesnakker med mig.

Enkelte har tilkendegivet, at det med tiden er gået op for dem, hvad der er op og ned på det hele. Jeg har også fået et par undskyldninger fra nogle, der havde ladet sig gribe med, fordi de havde troet på de komplet usande, ondskabsfulde og ødelæggende rygter om mig.

De brodne kar holder sig på afstand, og det nyder jeg godt af.

Jeg vil ønske alle en god weekend. Det kommer vist til at regne, men her i lejligheden kan man jo i forvejen høre dryp-lyde…

Næste blogindlæg kan læses senest tirsdag, den 18. juni 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.