159 Opladning.

Det første, man som regel tænker på, når man hører eller læser ordet ”opladning”, er nok, at et eller andet skal lades op. Med de til tider ublu elpriser kan det være en dyr fornøjelse at lade ens apparater op.

Det kan dog have endnu større omkostninger, hvis man undlader eller glemmer at lade ens egne, indre batterier op.

Jeg har brugt påskeferien på at lade op!

De fleste mennesker har travle hverdage med masser af gøremål. Man skal nå en helt masse. Det kan være svært at afse tid til lige at stoppe op og mærke efter.

Det er en skøn påskeferie, hvor jeg har hygget med familie og venner. Jeg har slappet af og har sovet længe (længere end normalt i hvert fald). Gåture i naturen er det også blevet til, og et par påskefrokoster og diverse hyggesammenkomster har der også været tid og overskud til.

Her 2. påskedag er det rigtig rart at kunne mærke, at jeg er ladet op, hvilket er gjort med god tid til latter, hygge og afslapning.

Da jeg kom hjem til min lejlighed, var min første tanke ”home, sweet home”. Jeg har bestemt nydt at være afsted, men det er også dejligt at være hjemme igen. På en dag som i dag hvor det regner lige så stille, og hvor fuglene fløjter i træerne, så ånder alt fred og idyl.

Til en af påskefrokosterne, jeg har været til med vennerne hjemmefra, faldt snakken pludselig på en påske-komsammen i min lejlighed for nogle år siden. Jeg havde inviteret nogle venner til spisning, og efterfølgende var planen, at vi blandt andet skulle spille brætspil.

Det blev desværre slet ikke lige den festlige begivenhed, vi alle havde satset på og glædet os til… Det blev en meget afkortet affære, hvor vi så os nødsaget til at bryde op og gå hver til sit.

Det, der spolerede vores påskehygge dengang, var den altoverdøvende værkstedslarm fra de ikke lydisolerede kælderlokaler lige under min lejlighed.

Samtlige af os husker, at vi ikke kunne overdøve larmen fra de store arbejdsmaskiner og de forskellige værktøjer. Ikke engang ved at tænde for musik og skrue op kunne vi overdøve den generende og enerverende larm. Man skulle tro, at man trods alt kunne regne med ro på en helligdag, men imens værkstedet stadig eksisterede, blev der ikke taget hensyn til noget som helst!

Mine gæster gik hjem, og jeg blev i min lejlighed. Jeg husker tydeligt – hvilket naboer også kan bevidne – at larmen fra de store arbejdsmaskiner og de forskellige værktøjer fortsatte i timevis.

Mange flere vidner kunne tillige have vidnet i Retten om, hvor ødelæggende og generende det forbudte og brandfarlige værksteds-foretagende var.

Heldigvis kæmpede jeg Kampen for Retfærdighed!

Heldigvis har jeg fået ro i mit hjem!

Heldigvis er værkstedet en saga forbi!

Det var en fadæse, der aldrig nogensinde kommer til at gentage sig!

Allerede på nuværende tidspunkt har jeg og vennerne lagt en plan om, at påskefrokosten næste år skal holdes i min lejlighed. Det bliver hyggeligt og sjovt!

En af de udfordringer, jeg desværre fortsat kæmper med, er stadig følgerne efter den akutte vandskade i min lejlighed i maj måned i 2023. Det er ved at være hele 2 år siden, og alligevel er min lejlighed ikke kommet helt i orden endnu…

De mange tusinde liter vand, der fossede ned i min lejlighed, ødelagde desværre en hel del ting og inventar.

Det var en langsommelig affære at komme bare nogenlunde i orden i min lejlighed igen. Det tog tid, da der skulle lægges nyt køkkengulv på, vægge skulle repareres og males, osv., osv.

I månederne efter vandskaden gav mit gulv i soveværelset sig. Revnerne mellem gulvbrædderne blev væsentligt større. Jeg fik forklaringen, at årsagen var fugt fra vandskaden. Jeg fik at vide, at det var et spørgsmål om tid, og så ville gulvet tørre og trække sig mere sammen igen.

Månederne gik og ganske rigtigt, så blev revnerne mellem gulvbrædderne smallere igen. Der skete dog samtidig også det, at forandringerne medførte, at gulvet knækkede. Jeg trådte ned i et hul, hvor min fod kom i klemme. Det ødelagte sted var lige midt i gangpassagen mellem mit soveværelse og min stue.

Jeg kontaktede områdets tømrer, som sagde, at han sagtens kunne reparere skaden. Det var i maj måned i 2024. Jeg ventede tålmodigt og henvendte mig også flere gange, men der kom ingen for at reparere mit ødelagte gulv?!

Da sommerferien var overstået, tænkte jeg i første omgang, at så ville der nok langt om længe komme en og sørge for, at jeg ikke kunne komme til skade, når jeg gik på mit gulv. Der kom dog ingen?!

Man kan vænne sig til meget, så til sidst vænnede jeg mig nok nærmest til, at jeg bare ikke måtte gå på mit gulv i det område. Desværre kom jeg dog til det ind imellem alligevel, og det samme gjorde nogle af mine gæster.

I december 2024 var min tålmodighed sluppet op. Jeg ved godt, tålmodighed er en dyd, men ind imellem er man nødt til at sætte foden ned og sige ”nok er nok!”.

Som jeg skrev om i blogindlæg ”147 Spørgsmål og opfordringer.”, så henvendte jeg mig til Alboa og boliginspektøren om problematikken i december 2024. Det træk skulle jeg nok have lavet før, for boliginspektøren sørgede rent faktisk for, at Bytømreren skulle lave mit gulv.

Efter flere skrivelser frem og tilbage blev der lagt en plan for, at en enkelt gulvbrædde skulle udskiftes.

Boliginspektøren havde fra tømrerens side først fået indtryk af, at problemet var ude ved en side på mit gulv. Jeg sendte dog billeder og viste, at det var lidt over 2 meter inde fra den ene side og over 1,5 meter inde fra den anden side.

To tømrere kom i min lejlighed og brugte det meste af en dag på at udskifte den ødelagte gulvbrædde. Da tømrerne mente, at opgaven nu var fuldført, var jeg dog ikke ovenud tilfreds. Gulvet virkede stadig vakkelvornt, og det bukkede markant under.

Jeg var i kontakt med Bytømrerens leder. Han kom efterfølgende i min lejlighed sammen med den ene af tømrerne. Jeg viste, at gulvet stadig ikke var i orden, men lederen forsikrede mig om, at gulve i gamle lejligheder generelt giver lidt efter og knirker og knager. Jeg argumenterede lidt for, at jeg gerne ville have lavet gulvet ordentligt, men endte med (lidt modvilligt) at godtage (”bort)-forklaringen, selvom jeg ikke havde en god mavefornemmelse.

Desværre havde jeg ret! Mit gulv er igen knækket omkring det samme sted, og jeg skal atter rydde mit rum og skal igen have arbejdsfolk ind i mit hjem. Hvor er det belastende og ærgerligt!

Torsdag før påskeferien var Bytømrerens leder og tømreren på ny i min lejlighed. De skulle besigtige forholdet og kunne begge sagtens se, at mit gulv ER knækket.

Aftalen, torsdag før påskeferien (altså for 12 dage siden) blev, at lederen skulle kontakte boliginspektøren, så der kunne indgås aftale om, hvornår samt hvordan og hvorledes mit gulv skal laves – gerne helt færdigt denne gang!

I og med at jeg og mine besøgende risikerer at skade vores fødder, når vi går på mit ødelagte gulv, så var min formodning, at Bytømrerens leder ville prioritere at kontakte boliginspektøren hurtigst muligt om problemet – i hvert fald inden den efterfølgende, ret lange påskeferie. Jeg tog fejl!

Da jeg selv kontaktede boliginspektøren inden påskeferien, havde han slet ikke hørt fra Bytømrerens leder?!

Jeg undrer og ærgrer mig virkelig over, at et professionelt tømrerfirma ikke prioriterer at få fuldført og færdiggjort en opgave, som i forvejen er trukket mega i langdrag, og hvor der er en historik med fejl og mangler?!

I morgen, tirsdag den 22. april 2025, er det første hverdag efter påskeferien. Det bliver spændende at se, om Bytømreren helt har glemt opgaven, eller hvad der lige foregår…

Det mest ærgerlige – udover at kunne komme til skade ved at gå på sit gulv – er, at man mister tålmodigheden samtidig med, at man desværre mister respekten og tilliden. Havde jeg haft frit valg, så havde jeg nok valgt et andet firma til at ordne gulvet i min lejlighed. Det er dog nu engang Bytømreren, min boligforening har et samarbejde med, så jeg må håbe og satse på det bedst mulige – og det hurtigste – resultat…

Når Bytømreren næste gang har været i min lejlighed for at ordne mit gulv, så jeg ikke længere skal kunne komme til skade, når jeg går på det, så vil jeg gerne have boliginspektøren ud i min lejlighed for at godkende resultatet. Jeg orker ikke flere omgange, hvor jeg skal rydde og gøre plads, og hvor jeg skal undvære at kunne bruge et ret essentielt rum i min lejlighed!

Da jeg havde gæster forleden, påpegede en af mine besøgende, at skaderne foroven på skabslågen i gangen ej heller er blevet ordnet efter vandskaden i maj måned i 2023. Skabslågen er grå, og desværre stikker det ødelagte træ ud foroven, hvor vandmasserne ødelagde skabet. Ligeledes er farven gået af.

Da taksatoren fra boligforeningens forsikringsselskab var i min lejlighed efter den akutte vandskade, sagde ejendomsfunktionæren til taksatoren, at skaderne i min gang blandt andet ville blive udbedret. Noget af det blev også lavet – dog desværre ikke skaden på min skabslåge.

Måske vil boliginspektøren – når han bliver informeret om dette – sørge for, at også dén skade bliver udbedret. Bedre sent end aldrig…

Det er trods alt mit hjem, og det er ikke skader, jeg på nogen måde har været skyld i!

Jeg læste lige, at den katolske kirkes overhoved, Pave Frans i dag er død i en alder af 88 år. Han arbejdede helt til det sidste, og han efterlader sig et historisk aftryk. Han var et inspirerende menneske, der satte fokus på ydmyghed, social retfærdighed og medmenneskelighed. Det er så afgørende med mennesker, der gør en positiv forskel og kæmper for andre. Hvil i fred, Pave Frans.

Jeg vil ønske alle en rigtig god 2. påskedag.

Tak, fordi du / I læser med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.