|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Dagens blogindlæg er nummer 160 i rækken. Endnu engang Tak til alle jer, der stadig trofast læser med.
Tallet ”160” får mig til at tænke på den festlige sang ”Volvo B18”. Sangen er en kærlighedserklæring til en gammel Volvo. Når omkvædene lyder, hører en bestemt dans til – i festligt lag i hvert fald.
Jeg husker stadig min tid på Handelshøjskolen i Aarhus, hvor mangfoldige studerende til festerne i introugen dansede løs til ”Volvo B18”. Gode minder 🙂
I stærk kontrast til gode minder står de år hvor jeg uafbrudt var nødsaget til at skulle kæmpe for mit hjem og ind imellem endda også for mit liv. I dage, måneder og år fik jeg virkelig med grovfilen og blev udsat for mangt og meget…
Heldigvis er langt det meste en saga forbi efter retssagens afslutning.
Når man i årevis har været i stærk modvind og pludselig har medvind, så kan man godt komme til at føle sig lidt som en fri fugl. Jeg har lidt en følelse af, at jeg – ligesom der bliver sunget om i sangen ”Volvo B18” – kører med høj fart ud af en lige landevej med frit udsyn, god stemning og dejlig baggrundsmusik. Det er en rar følelse!
Det er dog sådan i livet – eksempelvis også hvis man er så heldig at kunne køre i et klenodie, som en Volvo B18 velsagtens er – at man ej kan være sikker på ikke at støde på bump på vejen.
Jeg er ligesom alle andre her i livet ikke forskånet for udfordringer. Intensiteten og volumen i boligområdet har dog aftaget væsentligt, efter retssagen er afsluttet.
Enkelte brodne kar forsøger fortsat at chikanere mig, men jeg håndterer hvert enkelt chikanetiltag, og til chikanørernes frustration, så lider jeg ikke i stilhed 🙂
Jeg tror på, at man skal turde italesætte, når nogen agerer helt afsporet. Ved at sætte ord på hvad der foregår, bliver sagen belyst, og der kan sættes en stopper for nederdrægtighederne!
Det er ved at være længe siden, jeg lavede det sidste blogindlæg. Flere har spurgt til, om jeg er okay, og om mit gulv, mit skab og mit vindue er blevet lavet. Ja til det hele! 🙂
Jeg har det godt, og jeg kan med glæde meddele, at min lejlighed langt om længe er blevet færdiglavet efter vandskaden i 2023.
Jeg har boet i min lejlighed i lidt over 4 år nu, og det er første gang, jeg kan hejse flaget og melde, at der både er ro i mit hjem, og at der lige pt. ikke mangler at blive lavet noget.
I sidste uge fik jeg en lidt overraskende anmodning. Jeg blev bedt om at give en overordnet opdatering på situationen.
Situationen er overordnet set det levende helvede, jeg har gennemlevet de sidste godt 3 år inden retssagen. Situationen omfatter rigtig mange mennesker og instanser.
Der har gennem årene været massevis af ødelæggende og nedslående hændelser, som er dokumenteret og samtidig bevidnet af flere.
Jeg og øvrige er til stadighed agtpågivende i forhold til, hvis nogen begynder på noget som helst uordentligt og / eller uretfærdigt igen!
Jeg blev glad og taknemmelig, da jeg modtog den lidt uventede anmodning.
Det er betryggende og rart at vide, at der er folk med indflydelse, der (fortsat) holder et vågent øje med, hvad der foregår. Det er kærkomment, at forskellige udefra holder sig opdateret i forhold til, hvad der rører sig i Vejlby Vest.
Tak for ordentlighed, retskaffenhed og medmenneskelighed!
Det første, jeg valgte at nævne i min opdatering, var, at der fortsat er ro i og fra kælderlokalerne lige under min lejlighed! Sådan skal det være, og sådan er det! Skulle noget ændre sig i dén henseende, så vil der øjeblikkeligt blive skredet ind!
I blogindlæg ”159 Opladning.” beskrev jeg, at det ikke ligefrem har været en udsøgt fornøjelse for mig at kommunikere med Bytømreren, som er Alboas samarbejdspartner. Hele problematikken med hvor forkert og uretfærdigt jeg er blevet behandlet, valgte jeg også at nævne som et punkt i min opdatering. Det er ligesom alt andet relevant.
Et andet nævneværdigt punkt var overfaldsmanden. Desværre er han stadig på spil…
Forrige søndag skulle jeg hygge med en veninde. Hun havde lige skrevet, at hun snart ville køre ind på parkeringspladsen for at hente mig. Jeg gik op mod parkeringspladsen, hvor overfaldsmanden pludselig kom gående imod mig. Jeg fik først øje på ham få sekunder før, vi stødte på hinanden, men han havde øjnet mig. Han styrede over mod mig, men min veninde råbte højt ”hej smukke”, hvilket gjorde, det gik op for ham, at der var et potentielt vidne.
Desværre virker det til, den selvudnævnte ”gode perker”, som han af uforståelige årsager kalder sig selv, har planer om igen at overfalde mig. Selv på en søndag ved højlys dag holder han sig ikke tilbage…
I min opdatering nævnte jeg stort som småt. Blandt andet nævnte jeg også, at en vis ældre mand atter har kigget intenst ind i min have. Indtil videre har jeg kun taget ham i det én gang for nylig, men det skal stoppes omgående!
Med den historik der desværre er med stalking, overvågning, hetz og chikane, så ser jeg ikke gennem fingre med noget som helst!
Da jeg sendte min opdatering afsted, fik jeg tak og fik besked på at henvende mig når som helst. Desuden har jeg lovet løbende at opdatere om, hvad der rører sig – generelt i Vejlby Vest og i forhold til min lejlighed og mit velbefindende.
Hele mit formål med Kampen for Retfærdighed var også fra starten af at råbe op og gøre opmærksom på det uretfærdige, forkerte, absurde og helt afsporede.
Det er lykkedes mig at opnå præcis, hvad jeg ville, og det er jeg meget stolt af og glad for.
Man kan ikke ændre på, hvad der er foregået i omkring 40 år, men man kan være med til at sætte en stopper for noget, der slet ikke er i orden.
I det sidste blogindlæg beskrev jeg, at det på ingen måde har været hverken let eller ubesværet for mig at få min lejlighed sat i stand igen efter vandskaden i 2023.
Da jeg fik besked på, at det var nødvendigt at lægge et helt nyt gulv i det rum, jeg både bruger til kontor og soveværelse, blev jeg opgivende og faktisk også ked af det. Jeg så for mig og frygtede, at Bytømreren ville trække arbejdet ud i uendelighed. Der er en fortid, der bestyrker min mistanke…
Jeg skrev til boliginspektøren og gav udtryk for mine bekymringer. Jeg nævnte, at jeg ville være mere tryg ved, hvis det ikke var den faste tømrer i Vejlby Vest, der skulle ind i mit hjem og få mulighed for at forpeste min hverdag yderligere.
Boliginspektøren havde forståelse og imødekom min forespørgsel. Det blev arrangeret, at den flinke tømrer, der hjalp mig efter vandskaden, hvor områdets faste tømrer var sygemeldt, skulle kaldes ind.
Han er venlig, ordentlig og grundig, og ham er jeg tryg ved. Han har lavet det hele så fint, og han gjorde arbejdet hurtigst muligt.
Om det var tilfældighedernes spil, eller om nogen rent faktisk prøvede på at forsinke ham i at få færdiggjort min lejlighed, det får jeg nok aldrig et helt klart svar på.
Han fik fra mandag til torsdag til at skifte mit gulv og ordne mit skab samt mit vindue.
Mandag gik det hele fint. Gulvet blev fjernet, og tømreren og to lærlinge nåede endda at gøre klar til, at et nyt gulv kunne lægges.
Mandag fortalte tømreren, at han ikke ville kunne nå så meget om tirsdagen, da han skulle på to kurser. To kurser på en dag virker som lidt meget, når han nu ovenikøbet var under tidspres og skulle have færdiggjort en opgave?! Jeg skrev og informerede boliginspektøren om den viden, jeg havde fået.
Jeg sørger for at holde boliginspektøren og Alboas hovedkontor opdateret om alt, der foregår i Vejlby Vest. Jeg har erfaret, at det er en rigtig god idé!
Om min besked til boliginspektøren har noget med sagen at gøre, det ved jeg ikke, men i hvert fald blev det ene af kurserne udsat og senere helt aflyst.
Om tirsdagen nåede den flinke og grundige tømrer altså at lægge næsten hele mit nye gulv. Han manglede kun to gulvbrædder og gulvlisterne.
Onsdag havde vi aftalt, at han ville komme og gå i gang klokken 7.00. Jeg ventede, men han dukkede ikke op – til at starte med i hvert fald. Efter omkring 1 time kom han. Han var mødt til tiden og havde holdt udenfor porten og havde ventet på at komme ind i boligområdet for at genoptage arbejdet.
Områdets faste tømrer havde dog glemt at åbne porten for ham… Glemsomhed eller på fuld beregning? Jeg har min teori med min bitre erfaring in mente…
Onsdag blev gulvet helt færdigt og vinduet ligeledes. Da tømreren skulle male skabet, som også gik i stykker efter vandskaden i maj måned i 2023, studsede vi begge en del over resultatet. Den maling, tømreren havde fået udleveret fra områdets maler, var en hel del lysere end farven på skabet. Først drøftede vi, om det mon ville gøre en forskel, når malingen tørrede. Farveforskellen var dog drastisk stor, og det viste sig også, at tømreren havde fået udleveret den forkerte maling.
Den flinke og grundige tømrer sørgede for at hente den rigtige farve og fik malet skabet igen.
Torsdag kunne vi ikke få det til at passe med, at han kunne komme og ordne det sidste. Vi aftalte, at han skulle komme fredag morgen.
Han kom som aftalt fredag morgen. Min lejlighed er blevet fin, og arbejdet er færdig.
Lige så vel som jeg er forarget og oprørt over, at visse folk slavisk forsøger at sabotere min hverdag og mit hjem, så er jeg samtidig taknemmelig for gode mennesker – som eksempelvis den tømrer, der blev hentet ind til at udføre arbejdet i min lejlighed.
I denne uge har jeg atter spillet klaver til fællessang på et demensplejehjem. Det er hyggeligt og livsbekræftende. Det at synge sammen giver glæde. Jeg skal ærligt indrømme, jeg bliver lidt rørt hver gang. Det at se det søde og omsorgsfulde plejepersonale danse med en af de demente, og se pårørende tage sig af deres kære, imens vi hygger og synger – det er særligt, og jeg går hver gang fra plejehjemmet med en rigtig god følelse i kroppen.
Solen har skinnet i mange dage efterhånden, hvilket har givet anledning til at sidde udenfor og hygge. Det er så skønt med søde og hyggelige naboer, der lige skriver, om man kommer udenfor på bænken og hygger. Det giver sammenhold, og det er altid skønt at grine og bare nyde livet.
Lige så stille får jeg mine ting på plads i lejligheden, og jeg nyder mit hjem! 🙂
Som en afslutning på dette blogindlæg vil jeg besvare et af de mange indkomne spørgsmål.
15. Du skriver ofte om, hvor godt et sammenhold og naboskab I har i din opgang. Hvordan bærer I jer ad?
Jeg ved godt, man kan være uheldig og havne i en opgang, hvor der bestemt ikke er et godt naboskab. Jeg oplevede det på nærmeste hold, da jeg boede i min gamle opgang. Et i flere henseender dysfunktionelt naboskab med nag, psykisk sygdom, smålighed og sågar ulækkerhed. Man kan støde hovedet mod en mur og havne et sted, hvor man nærmest intet kan stille op. Jeg holdt mig dengang til de mennesker i opgangen, som var flinke og behagelige, og som jeg havde noget til fælles med.
I min nuværende opgang oplever jeg, at vi alle respekterer hinanden, og at vi giver plads til hinanden. Man hyggesnakker lige, når man har tid, og man hjælper, hvis man kan. Vi holder øje med hinandens hjem, og et godt naboskab kan give tryghed og glæde. Vi løber bestemt ikke hinanden på dørene, men vi er der for hinanden.
Jeg kan give et eksempel. For nogle uger siden havde jeg været afsted i weekenden. Da jeg lige var kommet hjem, fik jeg en sms om, at der var nybagt kage, og om jeg ikke kom op og hyggede. Vi sad en flok naboer og hyggesnakkede og grinte. En anden gang er det måske mig, der bager, eller også inviterer jeg naboerne på sodavand ude på bænken, så vi kan hygge i solen.
Jeg er taknemmelig for søde, positive, velfungerende naboer, der opfører sig ordentligt og også bare nyder livet 🙂
Generelt er jeg egentlig taknemmelig for rigtig meget!
Som jeg startede med at skrive, så flasker tingene sig i store træk for mig, og det føles som om, jeg drøner derudad med 160 kilometer i timen med et smil på læben.
Rigtig god dag derude 🙂
Tak, fordi du / I læser med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.