renovering - Kampen for Retfærdighed

136 Opfølgning på løse ender.
Jeg vil gerne starte dette blogindlæg med at udtrykke min taknemmelighed. Tak til alle jer der følger med i bloggen. Tak til jer der stiller spørgsmål. Også tak til jer der støtter (og trøster). Tak til jer der deler jeres historier med mig og beretter om, hvad I selv er eller har været udsat for. Der skal desuden lyde en tak til jer, der er skeptiske i forhold til, om alt dette nu også rent faktisk kan foregå i lille Danmark.

På tragisk vis foregår alt det, jeg beskriver og fortæller om. Det er jeg i stand til at bevise med lydfiler, videooptagelser, vidneudsagn og dokumenter. De implicerede parter virker rutinerede i deres nedrige, ondskabsfulde, ureglementerede fremgangsmåder. Derfor tvivler jeg på, at det levende helvede, jeg står midt i, er enestående. Sandsynligvis bliver mange flere end mig behandlet uretfærdigt, hvor magtmisbrug og aftalt spil hersker…

Alle I der fortæller om, hvilken svær og udfordrende situation I selv står i, eller hvilken uretfærdig behandling I hver især har været udsat for – jeg tror på, vi skal forsøge at få alt frem i lyset. Der skal navne og ansigter på de ansvarlige bag alt dette. Ved at flere og flere italesætter og dokumenterer magtmisbrug, aftalt spil og beskidte kneb, så vil nogen med endnu mere magt med tiden blive nødt til at forholde sig til, at der foregår noget forkert og ulovligt. Ved at det forskellige ikke får lov til fortsat at foregå i det skjulte, så kan vi måske få held med i det mindste at sætte en stopper for noget af det, der slet ikke burde kunne foregå i vores dejlige, lille, demokratiske, regelrette Danmark…

I der støtter (og trøster) – det betyder utrolig meget!

Det har virkelig sin pris, når man lægger sig ud med magtfulde mennesker. Der er to slags magt i dén henseende. Grupperinger hvor flere rotter sig sammen og lader sig gribe med. Ligeledes de typer der med uanede, økonomiske midler kan slippe afsted med en hel del.

Man løber en risiko ved at tage kampen op – det har jeg om nogen erfaret… Nogle af mine ting er blevet smadret, min dør er blevet overhældt med urin to gange, jeg er blevet truet flere gange på forskellige måder, jeg er blevet spyttet på, bagtalt og chikaneret. Det er blot for at fremhæve noget af det ubehagelige og uordentlige, jeg har været udsat for.

Jeg står virkelig på mål for meget, fordi de sammensvorne har besluttet, at jeg er en usling, der skal kvases, fordi jeg tillader mig at påberåbe mig rettigheder. Ligeledes er det til gene for dem, at jeg kræver, at regler og lovgivninger håndhæves og ikke brydes.

Mange forskellige personer har forsøgt at ”motivere” mig til at give op og til rent ud sagt at holde min kæft…

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg både har været ked af det, bange, frustreret, såret, paf og vred. Men i stedet for at kapitulere som ”den beskidte klub” gerne har villet tryne mig til at gøre, så er jeg blevet endnu mere kampklar, jo mere jeg er blevet udsat for.

Når modparterne tyr til sådanne, grove, malplacerede midler, så må der virkelig være meget på spil for dem!

I der stiller spørgsmål – alt er tilladt at spørge om. Ingen spørgsmål er dumme!

Apropos fik jeg forleden en henvendelse, hvor en spurgte mig, om jeg nogensinde fik en respons fra Alboas IT-ansvarlige. Det korte svar er ”nej!”.

I indlæggene ”65 Stadig intet svar fra boliginspektøren, men en anonym i Alboa har skrevet chikanerende…” og ”66 Er Alboa blevet hacket? Hvorfor får beboerrådgiveren så skyhøj en løn? Endnu et chikanetiltag…” skrev jeg blandt andet om, at der en lørdag i september 2023 pludselig tikkede en anonym, chikanerende besked ind til mig. Beskeden havde en skrevet til mig i kontaktformularen på blogsiden.

Selvom chikanøren havde forsøgt at være anonym, var det ikke svært at gennemskue, at afsenderens emailadresse har tilknytning til Alboa. Især fordi Alboas logo dukkede op under den chikanerende mail…

Hvorom alting er, så besvarede jeg naturligvis den ”anonyme” Alboa-ansatte. Jeg sendte samtidig mit svar til Alboas hovedkontor.

Alboas IT-ansvarlige svarede mig, at den chikanerende besked simpelthen ikke kunne stamme fra en i Alboa. Han tilbød, at han kunne få IT-specialister til at undersøge sagen. Det takkede jeg ja til. Som jeg skrev til ham, så er det bestemt ikke et kvalitetsstempel for Alboa, hvis boligorganisationen har en ansat, der (selv som anonym) kan finde på at skrive chikanerende til en betalende lejer.

Det var den 2. oktober 2023, jeg takkede ja til, at Alboas IT-ansvarlige skulle få ITR til at undersøge sagen nærmere.

Dagene gik… En måned efter, den 2. november 2023, skrev jeg igen til Alboas IT-ansvarlige. Jeg skrev for at spørge ind til, om det stadigvæk var en igangværende proces, at ITR var ved at undersøge, om de kunne spore, hvem der havde skrevet og sendt den chikanerende besked til mig, og hvorfra den var sendt. Jeg fik heller aldrig et svar på dén mail?!

Det er over et år siden, jeg takkede ja til, at Alboas IT-ansvarlige skulle iværksætte en undersøgelse af, hvem der skriftligt havde chikaneret mig fra en mailadresse med Alboas logo på. Når jeg ikke har hørt fra ham endnu, så sker det nok heller ikke…

Til dig der stillede spørgsmålet: Jeg bliver dig desværre svar skyldig. Jeg ville gerne kunne fortælle dig og alle andre, hvem fra min udlejers boligorganisation der var så flabet at sende mig en chikanerende mail, men jeg ved intet med sikkerhed. Jeg har naturligvis mine mistanker, men regelsættet for min blog er, at jeg udelukkende skriver, hvad jeg kan bevise.

Jeg kan dog med sikkerhed konstatere, at flere af Alboas ansatte er fjendtligt indstillede overfor mig. En boligsocial medarbejder, som jeg mødte, da jeg deltog i et sykursus i Vejlby Vest engang, har godt nok ændret attitude overfor mig. Dengang var hun sød, smilende og venlig. Jeg har mødt hende et par gange i boligområdet i løbet af det sidste halve år. Smilet er skiftet ud med en stram mine… De milde øjne er erstattet af et stift blik… For hende og de øvrige implicerede er jeg fjenden, fordi jeg afslører, hvad der rent faktisk foregår. Jeg går såmænd ikke i stykker af, at hun og øvrige hverken vil smile til mig eller hilse på mig. Det må de om. Men det er da uden tvivl træls og belastende. I forhold til den boligsociale medarbejder tænker jeg: ”Du arbejder her, jeg bor her – opfør dig ordentligt!”.

Det er en omvendt verden på en eller anden måde… Jeg mødes med had og afsky, fordi jeg gerne vil have, at der ikke begås ulovligheder. Jeg mener, alle beboere skal behandles ordentligt.

Når det sidder så dybt i ”den beskidte klub”, at sådan gør vi bare, for det plejer vi, og det er vi vant til at slippe afsted med, så skal der drastiske midler til for at få det forskellige tilbage på rette spor!

I forhold til vaskerisagen, så er der sket nyt. Jeg fik brev fra boliginspektøren i denne uge.

Han skrev, at Alboa sammen med Electrolux har undersøgt sagen og omfanget af for høje vaskeriopkrævninger.

Han forklarer, at det skyldes en nyere vaskemaskine. Han skriver, der havde sneget sig en fejl ind i programmeringen ved to af maskinens syv programmer. Han lover, at fejlen nu er rettet. Ifølge boliginspektøren har Electrolux kørt test og har bekræftet, at priserne på nuværende tidspunkt er korrekte.

I forhold til omfanget mener Alboa, det omhandler 25 husstande. Boliginspektøren skriver, at Alboa vil foretage en tilbagebetaling til husstandene. Jeg er registreret / opgjort til at få 53 kroner tilbage.

Han informerer mig ikke om, hvad de øvrige husstande får tilbage. Det angår heller ikke mig. Jeg er blot glad for at kunne fortælle alle beboerne, at de også får deres for mange betalte penge tilbage.

Boliginspektøren skriver, at han ligesom jeg undrer sig over, hvorfor der fremgår forskelligt fra de to systemer – systemet på vaskerihjemmesiden og systemet på skærmen i vaskeriet. Han har bedt Electrolux om at undersøge den problematik nærmere. Vi skal påregne en behandlingstid på 3 – 4 uger.

Jeg skrev et svar til boliginspektøren i onsdags. Jeg forsøgte at sende min skrivelse til hans mailadresse, men jeg fik en fejlmelding?! Det oplevede jeg også sidst, jeg forsøgte at skrive til ham?! En af mine naboer har ligeledes forsøgt at kontakte ham pr. mail. Hun fik også en fejlmelding?! Efterfølgende kontaktede hun Alboas hovedkontor om, hvorfor hun ikke kunne skrive til sin boliginspektør. Hun har aldrig fået en respons fra Alboa?!

Fordi jeg ikke kunne sende til boliginspektøren direkte, så sendte jeg min mail til Alboas hovedkontor. I emnefeltet skrev jeg, at den var rettet til ham, men at jeg ikke kunne sende til ham. Jeg skrev: ”Hej boliginspektør. Tak for dit brev fra den 10.10.24. Du skriver, at den nyere vaskemaskine 3 i vaskeriet i Næringen 30 havde en fejl i to af maskinens syv programmeringer – henholdsvis 30 og 40 grader. Hvis det er forklaringen, så undrer det mig stadig, at de for høje opkrævninger kun er sket de fleste gange men ikke alle gange?! Jeg mener – hvis maskinen ved en fejl var indstillet til at opkræve mere end den egentlige pris, ville fejlopkrævningen så ikke ske hver eneste gang? I forhold til antallet af husstande skriver du, at omfanget omhandler 25 husstande – husstandene i Næringen 29 og 30 samt min. Men du skal huske at tælle de omkringliggende atriumhuse med også. Jeg har i hvert fald talt med en ældre dame fra et af atriumhusene i vaskeriet i Næringen 30. I og med at de beboere også benytter vaskeriet, så bør der også tages højde for dem, når Alboa i november foretager en tilbagebetaling. Jeg kan godt forstå, du ligesom jeg undrer dig over uoverensstemmelserne mellem de to systemer. Jeg har efterhånden flere eksempler, hvor jeg har taget billeder af transaktionerne på vaskerihjemmesiden samtidig med transaktionerne på skærmen i vaskeriet. Det bliver spændende, om Electrolux kan komme en forklaring nærmere. Har du bedt Electrolux om også at undersøge, hvorfor der fremgår dobbelttransaktioner på skærmen i vaskeriet den 6.9.24? Det fremstår som om, jeg i den samme maskine to gange i streg har vasket ved både 40 og 60 grader samtidig?! Det kan naturligvis ikke lade sig gøre. Ligeledes er min vasketur fra den 4.10.24 ikke at se i nogen af systemerne?! Transaktionen fra den 4.10.24 dukkede efter nogle dage kortvarigt op på vaskerihjemmesiden, men senere samme dag forsvandt den igen?! I forbindelse med de kommende retsmøder og den omkringliggende sagsbehandling, er jeg og arbejdsgruppen ved at gennemgå al den dokumentation, jeg har siden min flytning til Vejlby Vest tilbage i 2013. Der har været en del problematikker med mangelfuld, partisk sagsbehandling. Sagen omkring det larmende, nu heldigvis nedlukkede violinbyggerværksted er ingen undtagelse. Jeg har derved opdaget, at jeg allerede i 2017 og i 2018 henvendte mig til Alboa og til ejendomsfunktionæren om for høje vaskeriopkrævninger. Den 26.6.17 skrev jeg til Alboas hovedkontor om en for høj vaskeriregning. Den 21.11.18 skrev jeg til varmemesteren om, at jeg blev opkrævet 2,60 kroner i stedet for 2,50 kroner for at vaske ved 40 grader. Varmemesteren svarede mig aldrig?! Dengang opgav jeg at forfølge sagen. På daværende tidspunkt boede jeg i Næringen 54 og benyttede vaskeriet i Næringen 53. Måske har problemet med for høje vaskeriopkrævninger altså stået på helt siden 2017 i hvert fald?! Muligvis er det nødvendigt for Alboa at undersøge, om det foregår i flere vaskerier end i Næringen 30 og 53. Mange opdager måske ikke engang, hvis de betaler ”småpenge” for meget. Men i længden løber det op i rigtig mange penge. Især også når man tager i betragtning, at der samlet set er rigtig mange brugere. Den 29.9.24 svarede jeg dig på en mail og nævnte, at jeg og øvrige beboere aldrig fik en respons på vores henvendelser fra den 9.2.23 og den 22.2.23. Vi henvendte os dengang til afdelingsbestyrelsesformanden, Alboas hovedkontor, ejendomsfunktionæren og dig med spørgsmål. Vi udtrykte bekymring i forhold til regnskabsføringen og bad om, at I skulle håndhæve Husordenens regler overfor alle beboere. Vi fik aldrig en respons?! Afdelingsbestyrelsesformanden, som også er boligområdets revisor, rettede som den eneste direkte henvendelse til mig med en flabet, afvisende kommentar?! Har du nogen kommentarer til vores henvendelser fra dengang? Jeg ser frem til at få en tilbagemelding fra dig omkring det forskellige. God dag. Med venlig hilsen Malene”.

Jeg var ovre for at vaske i går. Også denne gang dukkede den rigtige pris op i begge systemer lige efter, vasketuren var slut. Førhen gik der altid noget tid, før man kunne se en transaktion i de to systemer, men det er ikke tilfældet længere.

Om meget kort tid er arbejdsfolkene færdige med at renovere vores lejligheder. Det eneste, der mangler at blive lavet i min lejlighed, er, at folien på ruden mellem badeværelset og gangen skal skiftes. Der er tydelige malerklatter bag, som nok burde være blevet fjernet, inden folien blev sat på i første omgang. Det går ind imellem lidt stærkt for arbejdsfolkene, men der er også et gevaldigt tidspres. Jeg formoder, det allersidste bliver lavet på mandag, og at den særlige lås også dér bliver fjernet.

Alt i alt er det gået rigtig fint med renoveringerne. De ansatte har været flinke og høflige. Det meste er også blevet rigtig fint.

Jeg er meget utilfreds med, at vand- og varmemålerne er gemt væk i skabet bag det store spejl. Det generer og bekymrer mig meget, at jeg ikke selv kommer til at kunne holde øje med målertallene. Det sidder stadig i mig, da Alboa i 2016 pludselig sendte mig en ekstraopkrævning på 11.866,30 kroner for el i stedet for at give mig de 1.008 kroner tilbage, jeg havde til gode. Læs eller genlæs eventuelt indlæg ”18 En ublu elregning og andet ikke optimalt!”.

I dag kommer en god ven og hjælper mig med at sætte nogle møbler på plads. Jeg glæder mig til at kunne gøre hovedrent og indrette mig igen.

Jeg vil ønske alle en rigtig god weekend.

Næste indlæg kan læses senest på onsdag, den 23. oktober 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 136 Opfølgning på løse ender. first appeared on Kampen for Retfærdighed.

125 Hund med kødben!
Jeg er et livsglad menneske, der for det meste har et smil på læben. De, der kender mig, ved, jeg er lattermild, og at jeg virkelig ikke er svær at få til at grine. Mit livssyn er positivt, og jeg vælger – når det er muligt – at fremhæve lyspunkterne fremfor det negative.

Det at have en udpræget retfærdighedssans har været en yderligere motivation i forhold til at kæmpe Kampen for Retfærdighed – at få sandheden frem om alt det forkerte og ulovlige.

Da jeg begyndte at skrive bloggen, så jeg det som en slags livsforsikring. Det gør jeg nok egentlig stadigvæk. Jeg har været derude, hvor jeg rent faktisk har frygtet for mit liv.

Det er barsk og uvirkeligt, at en sag om larm fra et værksted kan udvikle sig til noget så voldsomt, at den, der har tilladt sig at klage over larmen, ”pludselig” bliver et meget ”uheldigt” og udsat menneske.

Da den ætsende væske blev kastet over mit stakit og ind i min have, så kunne jeg lige så godt være blevet ramt. Jeg var heldigvis ikke i min have, da de ætsende dråber ramte og ødelagde mit sengetøj, der hang til tørre. Men kort forinden havde jeg stået præcis det samme sted for at hænge det nyvaskede sengetøj op.

Den selvudnævnte gode perker, som af uforståelige årsager valgte at overfalde mig i vaskeriet i november 2022, han opsøger mig stadig. Jeg gruer for, hvad han kan finde på, og hvor vidt han egentlig er villig til at gå. Føler han sig sej, fordi han nedstirrer mig og sender onde blikke? Hvad får ham til det? Modtager han mon en slags belønning, hvis han er villig til at gå skridtet videre? Jeg tør slet ikke tænke tanken til ende…

Det ene med det andet fik mig en overgang til at frygte for mit liv. I mange dage turde jeg ikke forlade mit hjem, fordi jeg var så bange. Jeg er stadig langt fra frygtløs. Jeg er fuldt ud bevidst om, at de typer, der er indblandet i den omfattende chikane imod mig, har en helt anden opfattelse af, hvad der er ret og rimeligt, end jeg har.

Meget har dog heldigvis ændret sig, efter at jeg er begyndt at skrive bloggen. Flere i boligområdet har fået øjnene op for, hvad der rent faktisk foregår. Førhen troede de på spektaklets og samleverens ondskabsfulde, komplet usande og ødelæggende rygter.

Det, at jeg har redegjort for sagens faktuelle sammenhæng, og at jeg kan bevise mine skrivelser, har gjort, at jeg ikke længere ud af det blå bliver overfuset, spyttet på eller får kastet ting på eller efter mig. Det er i hvert fald et stykke tid siden, det skete sidst.

Min hverdag er efterhånden forholdsvis normal udover, at jeg konstant er nødt til at helgardere mig med videoovervågning, lydoptagere, overfaldsalarmer og skjulte skytsengle.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg helt siden 2021 har befundet mig i et stressende og udmattende mareridt!

Udover at jeg i årevis dag efter dag var udsat for spektaklets evindelige, ofte altoverdøvende værkstedslarm i mit hjem, så var jeg samtidig jaget vildt i min lejlighed og udenfor hjemmet. Jeg er blevet chikaneret, mobbet, stalket, overfaldet, truet, injurieret og inkrimineret. Der er i flere tilfælde blevet udøvet hærværk mod mit hjem og mine ejendele. Modparterne truer og lyver om nærmest alt, og de beskylder og anklager mig for alt muligt. Dokumentfalsk og forfalskning af bevismidler er endnu et beskidt kneb, det larmende spektakel og hans advokat benytter. Alboas advokat har løjet overfor Retten, dommerne og min advokat om, at boligforeningen skulle have fået en ibrugtagningstilladelse til spektaklets værksted.

Usandheder og usaglighed hersker hver gang, modparterne kommer på banen.

Det er udtrættende, drænende, sindsoprivende, møgirriterende og ubegribeligt, at alt dette rent faktisk foregår. Og det er komplet uforståeligt, at modparterne rent faktisk har fået lov til at drive det hele så vidt i det danske retssystem uden nogen form for dokumentation eller beviser.

Forleden fik en sætning mig til spontant at trække på smilebåndet. ”Tak, fordi du er som en hund med et kødben”…

Jeg sad med en, som jeg er i gang med at prøve på at hjælpe ud af en knibe. Vedkommende bliver – ligesom mig – også behandlet forkert og uretfærdigt. Den penible situation er opstået grundet nogle uheldige sammentræf. Desuden virker der til at være slet spil i dén sammenhæng også.

Min ven taler godt dansk. Dog er der forskel på hverdagsdansk og juridiske termer og fagbegreber. Vi har sammen kontaktet forskellige instanser. Vi har skrevet til og talt med nogle myndigheder. Meget i dén sag beror umiddelbart på misforståelser, men så alligevel ikke…

Jeg graver (også) i vedkommendes sag, og jo dybere jeg graver, jo mere finder jeg ud af.

Min ven er taknemmelig for min hjælp, og derfor kom sætningen: ”Tak, fordi du er som en hund med et kødben”. Efterfølgende fik jeg forklaringen på, hvad der blev ment.

Jeg er et menneske, der ikke giver op, når jeg først fornemmer og får kendskab til, at noget ikke er, som det skal og bør være. Jeg undersøger gerne til bunds, hvad der er hoved og hale i enhver sammenhæng. Jeg følger op på trusler og kulegraver, hvem der har skrevet eller sagt noget til hvem hvornår, og hvordan det er sket.

Jeg følger uretfærdige og uberettigede sager til dørs, uanset hvor mange forhindringer jeg møder på min vej.

Jeg bliver behandlet helt ubegribeligt dårligt og malplaceret i sagen om det larmende violinbyggerværksted! Min ven får ligeledes en meget uordentlig behandling!

Hvis jeg kan sætte en stopper for det magtmisbrug, der hersker, så gør jeg det!

Det går fortsat rigtig stærkt fremad med de igangværende renoveringer.  Mandag morgen klokken 7:30 startede de ud med at opsætte yderligere sikkerhedsafskærmning mod asbest og anden støv. Arbejdsfolkene knoklede løs, og allerede efter tre dage var al nedbrydning ordnet. Sikkerhedsafskærmningen blev fjernet igen, og andre fagfolk kom på banen. Det kører bare, og det er dejligt!

I forhold til at forskellige vader ind og ud af ens hjem i tidsrummet 7:30 til 16:30 alle hverdage, så gebærder de sig høfligt, de er smilende, de taler pænt, og de er professionelle og produktive. Fortsat stor ros herfra!

Jeg har siden sidste blogindlæg fået tilsendt de udspecificerede vaskeriregninger, jeg havde anmodet Alboa om at få tilsendt. Jeg havde regnet med, det var en forholdsvis simpel opgave, som en ganske almindelig ansat kunne (og måtte) udføre. Men nej – det er selveste boliginspektøren, der har afset tid til at sende mig de udspecificerede regninger.

Jeg har skrevet tilbage og takket ham for det tilsendte. I min mail skrev jeg også, at jeg vender tilbage med uoverensstemmelserne i opkrævningerne, når jeg har sammenholdt de udspecificerede regninger med min dokumentation.

Ejendomsfunktionæren lovede den 1. august, at han ville vende tilbage til mig i forhold til fejlopkrævningerne, når han har hørt fra Alboas support hos Electrolux. I torsdags, den 22. august, rykkede jeg ham høfligt for, om han havde hørt fra Electrolux.

Han svarede mig høfligt på min mail. Han forklarede, at der har været en ansat fra Electrolux ude for at tjekke det forskellige. Dog har den ansatte været i vaskeriet i min bygning. Der tør jeg ikke længere vaske, efter jeg blev overfaldet i det vaskeri. I denne uge kommer den ansatte igen og tjekker det vaskeri, jeg benytter.

Jeg skrev tilbage til ejendomsfunktionæren og takkede for opdateringen på situationen. Jeg orienterede ham samtidig om, at jeg har fået tilsendt udspecificerede vaskeriregninger, og at jeg afventer at høre hans tilbagemelding fra Electrolux, inden jeg sender en oversigt med uoverensstemmelserne i opkrævningerne.

Det er rart og nødvendigt, at der bliver taget hånd om sagen. Det er altafgørende, at der er styr på de økonomiske forhold – både for betaleren og opkræveren.

Gad vide hvordan der kommer helt styr på dén situation? Vi er mange, der benytter vaskerierne. Sandsynligvis er det ikke kun mig, der er blevet opkrævet for meget. Jeg er dog nok den eneste, der har sørget for løbende at notere ned og tage billeder, så jeg kan bevise uoverensstemmelserne.

Mange bemærker nok ikke engang, hvis de blot opkræves 2 eller 3 kroner ekstra per vasketur. Men selv små beløb bliver hurtigt til mange penge i længden. Blot i vores boligområde er der 566 udlejningsboliger. Alboa har 80 afdelinger. Måske benyttes samme system rundt omkring. Alt i alt udlejer boligforeningen 7.200 boliger.

Når Alboa med hjælp fra Electrolux får undersøgt sagen, så venter der velsagtens et omfattende arbejde. Fejlen i systemet skal rettes, omfanget af fejlopkrævningerne skal afdækkes, de involverede lejere skal nok kontaktes og gøres opmærksomme på, at de muligvis er blevet opkrævet for meget. Det kan være, fejlen kun forekommer i mit vaskeri, men uanset hvad så må andre lejere end jeg være involveret. Ellers ville de for høje opkrævninger være målrettet mig, og det kan naturligvis ikke være tilfældet!

I forhold til den verserende retssag og det videre forløb er jeg i gang med at lave oversigter. Jeg laver lister, hvor jeg fortæller om hver enkelt løgn og usand påstand. Jeg opremser samtlige trusler, og jeg noterer med dato og beskriver sammenhængen og henviser til relevant dokumentation og bevisførelse.

Listerne er lange. Det er chokerende og tankevækkende, at alt dette virkelig foregår – og at det har stået på i årevis. Det er en yderst omfattende og nødvendig arbejdsopgave, der skal udføres! Der foregår noget MEGET forkert, ulovligt og uretfærdigt!

Næste blogindlæg kan læses senest på mandag, den 2. september 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 125 Hund med kødben! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

47 Ny status på dag 16 efter den akutte vandskade og en løgn er, som en snebold der ruller…!
I indlæg ”43 Ikke en regulær hovedrengøring og ejendomsfunktionærens pligtforsømmelse” skrev jeg, at en beboer i opgangen vist ikke havde fået svar på sin henvendelse til boliginspektøren. Hun havde valgt at inddrage boliginspektøren, fordi hun ligesom flere af os i opgangen heller ikke havde opfattelsen af, at ejendomsfunktionæren gjorde, hvad han kunne for at begrænse vandskaden. Hun skrev blandt andet ”hvorfor bliver der ikke gjort noget i denne situation”. Hun sendte sin e-mail klokken 9.04 dagen efter den akutte vandskade – imens det stadig dryppede ned med vand i min lejlighed i stueetagen. Vandet fortsatte med at komme ned i min lejlighed indtil 11.15 den 26. maj.

Hun skrev, at hun havde forhørt sig hos en advokat (ligesom jeg også sideløbende gjorde). Vi fik det samme svar fra advokaterne: ”Udlejer har pligt til at skaffe sig adgang til en aflåst lejlighed i tilfælde af akut vandskade”.

Hun fik et svar fra boliginspektøren – i modsætning til mig som aldrig fik en respons på min e-mail til ejendomsfunktionæren, hvor jeg mindede ham om, at de gerne må skaffe sig adgang til et lejemål i tilfælde af en akut vandskade…

Boliginspektøren valgte at svare hende om aftenen to dage efter den akutte vandskade. Han skrev: ”Boligorganisationen er bekendt med lovgivningen, og vi har taget aktion på opgaven med udbedring og herunder udtørring”.

Vi er flere – både i opgangen og andetsteds som ikke mener, boligforeningen tog aktion på opgaven med udbedring og herunder udtørring – ikke rettidigt i hvert fald!

Udover tømreren – som ville have sat en affugter ind i min lejlighed 15 timer og 31 minutter, efter den akutte vandskade blev meldt – henvendte ingen sig til mig i min lejlighed! Ikke én eneste!

Der gik en uge, før ejendomsfunktionæren troppede op sammen med en fugttekniker og to tømrere.

En uge hvor jeg ikke kunne færdes frit omkring i min lejlighed og ej heller kunne åbne min køleskabsskuffe. Køleskabet havde fyrene fra skadeservice været nødt til at slæbe ud midt på køkkengulvet, da de kom mig og de øvrige til undsætning den 25. maj. Køleskabet stod tæt nok på mine to ophængte køkkenskabe til, at jeg ikke kunne åbne lågen helt op, og derfor kunne jeg ikke komme til maden og medicinen i min køleskabsskuffe…

Ejendomsfunktionæren var i opgangen mindst to gange dagen efter den akutte vandskade, men han tog på intet tidspunkt kontakt til mig i min lejlighed, hvor vandet stadig dryppede ned?!

Allerede klokken 7.00 om morgenen stod en tømrer og ejendomsfunktionæren klar til at udbedre skader i lejligheden på 2. sal. Beboeren overhørte en samtale mellem de to, hvor ejendomsfunktionæren fortalte tømreren, at der var sket vandskade i lejligheden på 2. sal og på 1. sal – han nævnte ikke min lejlighed i stueetagen?!

Havde han nu gidet ulejlige sig med at besigtige min lejlighed, så ville han have erfaret, at vandet over 12 timer efter stadig dryppede ned i min lejlighed, og det kunne måske have sparet mig for den nedrige kommentar, jeg fik i en e-mail fra ledelsessekretariatet: ”Hvis der er så vådt i din lejlighed, som du siger…”.

Underforstået mente hun nok – ”du lyver om, at det rent faktisk larmer, når spektaklet bruger boremaskine i værkstedet i det ikke lydisolerede betonbyggeri, så derfor lyver du nok også om, at der er vådt og fugtigt i din lejlighed efter en akut vandskade…”.

Ejendomsfunktionæren havde også bagatelliseret vandskaden i min lejlighed, da han stormede ind i og ud af min lejlighed lige efter, at vandskaden var sket. Han sagde både foran skadeservice, beboeren på 2. sal, mig og måske flere, at det godt nok var billigt sluppet, og så smilte han med et måske lidt for stort smil, og så forlod han lejligheden for ikke at vende tilbage…

Det tog under 1,5 minut for ham at besigtige min lejlighed og negligere vandskaden, hvor vandet fossede ned flere steder…

Man kan overleve meget, men det var en lang og hård uge for mig, hvor jeg desperat nærmest tiggede boligforeningen om hjælp og om i det mindste at give mig et skadesnummer, som jeg kunne give videre til min forsikring, så de kunne overveje en eventuel genhusning. Jeg var syg og meget skidt tilpas!

Hvis Alboas hensigt er at lade mig mærke, at de er vrede på mig over, at jeg ikke vil finde mig i larmen fra det hidtil hemmeligholdte violinbyggerværksted i kælderen lige under min lejlighed, så er budskabet gået klart igennem! Det ændrer dog ikke på, at der stadig er regler og lovgivning, der skal følges!

Torsdag i ugen efter den akutte vandskade, skulle der laves et fugttjek i min lejlighed – ligesom i de to øvrige lejligheder. Endelig kom der nogen og kiggede i min lejlighed…

Jeg er taknemmelig for, at beboeren på 2. sal sørgede for også at være til stede for at bevidne det forskellige. Derudover var der fugtteknikeren, to tømrere og ejendomsfunktionæren.

Beboeren konkluderede også efterfølgende, at ejendomsfunktionæren nok udelukkende ville have valgt at udskifte det synligt, beskadigede skab i gangen, hvis det havde stået til ham…

Godt, der var saglige fagfolk tilstede også!

Fugtteknikeren slukkede som noget af det første for affugteren i min lejlighed, hvorefter alle vinduer blev åbnet. Jeg var skidt tilpas, stakåndet og hostede, men min helbredstilstand bekymrede i hvert fald ikke ejendomsfunktionæren…

Fugtteknikeren begyndte at tage prøver rundt omkring i lejligheden. Tømreren viste ham, hvor han mente, der var sket skader, og jeg viste, hvor der havde fosset vand ned. I forbindelse med den akutte vandskade løb der vand ned i stuen, i soveværelset, i køkkenet og i gangen. Desuden buler mit tapet ud på badeværelset efter vandskaden.

Jeg fik ros af fugtteknikeren for, at jeg havde været så grundig med at tørre vand op de steder, hvor der synligt løb vand ned. Han sagde, jeg havde passet godt på lejligheden, og at det havde set noget værre ud for bygningen, hvis jeg ikke havde været hjemme.

Jeg fortalte ham om, hvordan jeg på skift havde tørret vand op rundt omkring, vredet vand ud af håndklæderne, båret de våde håndklæder i en balje igennem lejligheden og ud i haven, så de kunne hænges til tørre osv. Det var et større projekt at stå med helt selv.

Det var ret kaotisk, da vandskaden skete. Beboerne i opgangen og de to fyre fra skadeservice skal have stor ros. De var alle hjælpsomme og omsorgsfulde.

Da alle sent torsdag aften havde forladt min lejlighed, var jeg alene tilbage med vandet, det fugtige inventar, mine våde, beskidte og fugtige ejendele og affugteren, som gjorde sit for at udtørre fugten.

Den første nat var især lidt af et mareridt. Jeg havde jo desværre fået et ildebefindende tidligere på aftenen. Jeg burde nok have ligget i min seng, så jeg kunne sove og få det bedre, men jeg kæmpede desperat for at tørre vand væk hver gang, der løb vand ned et eller andet sted i lejligheden.

På et tidspunkt stod jeg og tørrede vand op inde i det store skab i gangen, og så opdagede jeg, at der også løb vand ned henover elskabet. Jeg skyndte mig ned fra stigen og fik tørret vandet væk dér også, og så pakkede jeg mit elskab ind i håndklæder – som jeg dog måtte udskifte efter noget tid, da de var gennemblødte. Da jeg kom ind på soveværelset, opdagede jeg, at det også løb ned af min væg bag fjernsynet. Det var lidt som en skrue uden ende…

Tømreren gjorde under fugttjekket i min lejlighed ejendomsfunktionæren opmærksom på, at det havde ødelagt mit linoleumskøkkengulv, at køleskabet var blevet trukket ud midt på gulvet. Ejendomsfunktionæren mente dog, at det var skader, der ikke skulle udbedres. Der skulle blot tages billeder, og så skulle jeg ikke hæfte for de skader ved en eventuel fraflytning?!

Mit køkkengulv var ødelagt ude midt på… Jeg passer generelt rigtig godt på min lejlighed og mine ting, og så er det da ærgerligt, hvis jeg pludselig skulle leve med et ødelagt og mindre pænt køkkengulv…

Held i uheld så konkluderede fugtteknikeren, at mit køkkengulv skulle brækkes op, og at jeg derfor uanset hvad skulle have et nyt køkkengulv.

Fugtteknikeren dannede et overblik over, hvilke skader der skulle udbedres i min lejlighed, og han fandt frem til de steder i lejligheden, hvor der stadig var fugt efter den akutte vandskade.

Jeg spurgte samme dag – på dag 7 efter den akutte vandskade, om vi så ikke hurtigst muligt skulle få det fugtige inventar væk, så der ikke ville kunne danne sig skimmelsporer og / eller skimmelsvamp.

Jeg fik dog besked på, at der først ville komme en tømrer i ugen efter for at påbegynde arbejdet…

På dag 13 efter den akutte vandskade påbegyndte to tømrere arbejdet i min lejlighed og fjernede det beskadigede og fugtige inventar.

Greenline.dk skriver på deres hjemmeside ”Alt du bør vide om skimmelsvamp”, at skimmelsvamp ikke blot er dårligt for lejligheden men i høj grad også for indeklimaet, og at skimmelsvamp i sidste ende kan føre til helbredsmæssige problemer. Der står endvidere, at skimmelsvamp kan forværre symptomerne, hvis man lider af høfeber eller astma. Hovedpine, træthed, svimmelhed og luftvejsinfektioner er blot nogle af symptomerne.

Der forklares på hjemmesiden, at skimmelsvamp ikke egentlig kan nedbryde bygningens konstruktion, og at bebyggelsen ikke kan blive ”svækket” af skimmelsvamp som sådan. Det bliver dog påpeget, at skimmelsvamp kan gå ind og påvirke helbredet og i værste fald kan give varige mén. De skriver: ”Det er derfor ekstremt vigtigt, at du tager skimmelsvamp alvorligt og tager aktion på udbruddet og jo før, desto bedre!”

På skimmel.dk skriver Landsbyggefonden, Grundejernes Investeringsfond og BUILD (tidligere Statens Byggeforskningsinstitut, SBi), at varmt vejr kan give fugten grobund for skimmelsvampe på få dage.

Vi oplever tørke for tiden i Danmark, og det fugtige inventar blev først fjernet på dag 13 efter vandskaden – det sidste af det fugtige gulv endda først på dag 14…

Jeg håber inderligt ikke, der har dannet sig hverken skimmelsvamp eller skimmelsporer i min lejlighed. Det er blot ret mange dage, jeg var overladt til mig selv, hvor min lejlighed med det fugtige inventar fik lov til at stå…

Flere i opgangen bemærkede under besøg i min lejlighed efter den akutte vandskade, at der lugtede lidt jordslået eller muggent i min lejlighed. Det gør der heldigvis ikke mere. Det gør en stor forskel, at det fugtige inventar er væk, og at jeg igen må lufte ud.

I går var jeg i kontakt med en tømrer fra Sjælland – en af mine veninders mand. Han sagde, at der – på grund af vandskaden, og fordi min lejlighed har fået lov til at stå så længe med fugtigt inventar i – skal laves en skimmelrapport, at der skal rives op alle steder, hvor der har været vådt og gerne 1 meter ekstra deromkring, og at der skal skimmelsaneres.

Jeg måtte fortælle ham, at Alboa vist nøjes med en fugtrapport, og at der er brækket gulv op og fjernet tapet og vægplader de påvirkede steder og bestemt ikke 1 meter ekstra omkring. Der er heller ingen planer om skimmelsanering. Han undrede sig, og det bekymrer mig!

I forvejen har jeg og andre ikke en opfattelse af, at det hele foregår, som det bør…

På dag 14 efter den akutte vandskade fik jeg meddelelse om fra ledelsessekretariatet, at der langt om længe var oprettet et skadesnummer, og at boligforeningens forsikring havde besluttet at sende en taksator for at besigtige skaderne.

Taksatoren kommer på mandag, og så er det vist planen indtil videre i hvert fald, at flere af skaderne i min lejlighed skal udbedres derefter.

I den forløbne uge har vi i opgangen på ny anmodet om aktindsigt hos Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Vi håber på at få aktindsigt i dokumenterne i næste uge.

Der må pt. slet ikke arbejdes i det ulovlige værksted, da blandt andet de brand-, ventilations- og lydmæssige forhold ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Desværre blev beboeren på 2. sal og jeg i stueetagen torsdag aften omkring klokken 17 og frem til klokken 18.03 forstyrret i hver vores lejlighed. Der blev skramlet med forskelligt og hamret i værkstedet. Vi har orienteret Teknik og Miljø i Aarhus Kommune om, at der fortsat arbejdes og larmes i det ulovlige værksted!

Boliginspektøren har skrevet en hel del usandheder – både til os i opgangen, til beboerklagenævnet, til retten (eller det har boligforeningens advokat sørget for at gøre), og han har også direkte løjet om flere forhold overfor Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. At han er villig til at omgå sandheden omkring brandforhold overfor en myndighed – det er skræmmende. At han ikke har skrupler omkring at lyve om det resterende også – blandt andet om lydforhold, det er sindsoprivende og alarmerende!

Én af de mange løgne handler om, at boliginspektøren har påstået overfor Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, at der ER foretaget lydprøver, der har bevist, at det ikke larmer i og fra værkstedet.

Der er ikke foretaget lydprøver – på noget som helst tidspunkt! Det er 100 % løgn!

Den ikke objektive boliginspektør og den partiske beboerrådgiver har brugt deres ører til at vurdere, at det IKKE larmer, når deres medsammensvorne spektakel borer, hamrer, filer, sliber, bruger industristøvsuger og nedstryger i metal – blot for at nævne nogle af hans mange larmende remedier i dét værksted, som forpester mit hjemmeliv – og som også generer øvrige i opgangen i hver deres hjem.

Både i stueetagen, på 1. sal og på 2. sal generer larmen fra værkstedet i kælderen!

Boliginspektøren har sammen med sine medsammensvorne løjet om mangt og meget. Beboerklagenævnet stillede ingen spørgsmål til det forskellige og havde ingen interesse i at forholde sig til sagens faktiske omstændigheder. Spektaklet skulle bare have lov til at arbejde og larme, og jeg skulle holde min mund og finde mig i larmen…

Heller ikke i forbindelse med den verserende retssag har én eneste bedt om at se dokumentation for de påståede lydprøver?! Desuden har dommeren givet modparterne medhold i, at der i hvert fald ikke skulle foretages professionelle lydprøver, der ville kunne bevise, at det larmer helt vildt, når der blandt andet bores og bruges nedstryger i metal i værkstedet, som på ingen måde er lydisoleret…

Det er udelukkende Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, som rent faktisk stiller spørgsmålstegn ved de forskellige selvmodsigende påstande, boliginspektøren kommer med, og byggesagsbehandleren har udbedt sig dokumentation for de lydprøver, som boliginspektøren har skrevet, at der er lavet…

Vi i opgangen er spændte på at se i aktindsigten, hvordan boliginspektøren vil forsøge at komme ud af den knibe. Man er vel i knibe, når man lyver overfor en myndighed – især når vi gang på gang kan afsløre ham i det…

Han indrømmer nok ikke, at han har løjet overfor myndigheden for at gennemtvinge en lovliggørelse af det brandfarlige og larmende værksted. Gad vide om han er villig til at begå dokumentfalsk og rent faktisk fremstille nogle fiktive dokumenter med målinger, som angiveligt er blevet lavet tilbage i 2021, og som angiveligt har ”bevist”, at det er en lydløs boremaskine, spektaklet bruger osv… Det må tiden vise….

Det er langt ude og SÅ grotesk og forkert, at jeg nok næppe ville tro på det hele, hvis jeg ikke stod midt i mareridtet og havde skriftlig dokumentation og lydoptagelser…

Jeg har fået det bedre – medicinen og den friske luft har hjulpet.

Jeg er stadig øm i min fod, efter jeg faldt i hullet i køkkenet forleden, men én skavank fra eller til…

I næste indlæg skriver jeg mere om, hvordan det hele skrider frem med renoveringen af min lejlighed. Hvis vi får aktindsigt i, hvad boliginspektøren har fundet på at skrive til Teknik og Miljø i denne omgang, så beretter jeg også om det.

Jeg håber, alle nyder weekenden og det gode vejr. Endnu engang tak til alle jer, der kommer med kommentarer og gode råd. Det gør mig ondt at læse, at andre også kan berette om lignende, de har været og er udsat for. Det er netop også med til, at det er en vigtig kamp at kæmpe.

Alle bør behandles ordentligt og med respekt! Danmark er et retssamfund med love, som alle og enhver bør rette sig efter!

Måske har de forskellige, der er blandet ind i hele denne misere, blot vænnet sig til efter mange år, at det er sådan, de gør det forskellige, og det skal ingen blande sig i…

Det er en hård kerne at kæmpe imod, men jeg tror på, at det i sidste ende er kampen værd! Det er desværre nødvendigt at tage kampen, så sandheden kommer frem! De forskellige skal tvinges til at bremse op og kan forhåbentlig komme tilbage på rette vej!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 47 Ny status på dag 16 efter den akutte vandskade og en løgn er, som en snebold der ruller…! first appeared on Kampen for Retfærdighed.