Mit hjerte er heldigvis ikke gået i tusind stykker, men i flere år væltede min hverdag i boligområdet og meget gik itu.

Det har været barsk at stå mål med al chikanen, mobningen, hetzen, truslerne, hærværkshændelserne, løgnene, de falske anklager, rygterne, overfaldet (og den evindelige værkstedslarm).

Men, jeg er trods alt kommet helskindet igennem, og jeg har et (endnu større) smil på læben!

Jeg er glad for og stolt af, at jeg tog kampen op, at jeg holdt ud, og at jeg overvandt al modgangen!

Retssagen er vel overstået!

Mareridtet omhandlende det brandfarlige, larmende, forbudte, nu heldigvis for altid lukkede værksted er en saga blot!

Kampen for Retfærdighed har lønnet sig og er endt positivt – for mig og for opgang 32 i Næringen i hvert fald.

Efterdønningerne har jeg ikke umiddelbart været forberedt på… Jeg har ikke taget højde for, hvad der ville komme snigende i tiden efter retssagen og efter sagens afslutning.

Heldigvis har jeg ikke oplevet noget som helst ubehageligt.

Chikanørerne holder sig klogt nok på lang afstand, og det nyder jeg godt af.

Mest af alt er jeg overrasket over, at jeg har fået undskyldninger fra uventet kant. Ligeledes er nogle stykker kommet med nogle ret søgte bortforklaringer.

For nogle dage siden blev jeg stillet et uventet spørgsmål, der var en slags øjenåbner for mig.

Det går mere og mere op for mig, hvilke falske rygter der blev spredt om mig, og hvor mange ødelæggende og krænkende løgne der var i omløb.

Da jeg var ude at handle, mødte jeg et par fra boligområdet. Manden har jeg vist ikke mødt før. Han virkede dog til at være lige så sød, ordentlig og rar som sin kone.

Kvinden lærte jeg at kende, da hun henvendte sig til mig en tidlig morgen i 2022. Jeg husker tydeligt, at jeg blev nervøs, da hun dengang henvendte sig til mig. En overgang blev jeg umotiveret overfuset og angrebet af flere, så paraderne var selvsagt oppe.

Dén morgen for nogle år siden sagde hun ”godmorgen” og spurgte, om jeg er dén Malene fra Næringen 32. Jeg nikkede. Hun smilte og sagde, at jeg skulle vide, at hun ikke lytter til rygter, og at hun danner sig sit eget indtryk. Jeg husker tydeligt, jeg blev rigtig glad, og jeg var oprigtig taknemmelig for at møde et ordenligt, objektivt, neutralt og venligsindet menneske.

Jeg kan huske, jeg takkede hende og sagde, at jeg faktisk ikke havde behov for at fortælle hende en helt masse om sagen eller om de indblandede.

Hun smilte og sagde, at det netop var positivt, at jeg ikke havde det behov.

Siden dengang har vi altid – når vi tilfældigt mødes – sludret om forskelligt og sendt hinanden et smil.

Da vi mødtes i supermarkedet forleden, spurgte kvinden til, hvordan det går med retssagen. Jeg sagde, den heldigvis er vel overstået.

Hun stillede så det uventede, overraskende spørgsmål: ”Får du så lov til at blive boende?”

Jeg blev paf og forklarede, at retssagen ikke på noget tidspunkt har handlet om, hvor vidt jeg kunne blive boende eller ej!

Retssagen drejede sig om Alboas mangelfulde og fejlfyldte sagsbehandling i forhold til det forbudte, brandfarlige, larmende, nu heldigvis for altid lukkede værksted i kælderen lige under min lejlighed.

Hun og manden kiggede på hinanden, smilte og smågrinte. Hun sagde, at de havde fået at vide, at jeg skulle smides ud?!

Hun og manden rystede begge på hovedet og sagde, at det er godt, jeg har fået sandheden frem. Inden vi gik i hver vores retning, sagde hun med løftede øjenbryn, at de virkelig har hørt mange ondskabsfulde løgne og falske rygter om mig.

Vi ønskede hinanden en god dag, og jeg gik hjemad. Jeg burde ikke længere kunne blive overrasket og egentlig heller ikke chokeret set i lyset af alt det lede, uretfærdige, modbydelige og nedrige, jeg er blevet udsat for i flere år. Alligevel blev jeg paf, fordi jeg slet ikke havde overvejet, at løgnen om min eventuelle udsmidelse af mit hjem også har været i spil?!

Det positive for mig er, at flere og flere får øjnene op for, at de er blevet fyldt med løgne. Det går nok heller aldrig i glemmebogen, hvem der stod bag den intense rygtespredning.

I løbet af de sidste uger har jeg fået nogle undskyldninger fra uventet kant.

Det er åbenbart gået op for flere, at de har medvirket til noget skamfuldt, ulovligt, ødelæggende og kritisk.

Jeg bærer som sådan ikke nag, men, visse står bag utilgivelige handlinger, og de mennesker har jeg intet tilovers for!

Det er på sin vis hæderligt, at der rent faktisk er nogle, der på trods af alt faktisk er ordentlige nok til at undskylde.

Ligesom julemanden har en liste over artige og uartige børn, har jeg en liste over ordentlige og uordentlige beboere i Vejlby Vest.

Udover de der undskylder, er der to andre kategorier (i forhold til de medløbere, der har valgt at blande sig i sagen om det larmende violinbyggerværksted, der inden nedlukningen forpestede mit og øvriges hjemmeliv i opgang 32 i Næringen).

Enkelte har henvendt sig og er kommet med nogle ret søgte bortforklaringer, der vist har til formål, at jeg skal frikende dem for, hvad end de har følt sig ”nødsaget” til at udsætte mig for?!

En sagde eksempelvis, at hun og hendes mand jo ellers frygtede, at de selv ville stå for tur, hvis de ikke holdt med flertallet?!

Jeg overvejede lidt, hvordan jeg på en høflig, men stadig bestemt måde kunne give hende svar på tiltale.

Jeg ved ikke præcis, hvad hun og manden har været indblandet i – om de har været med til at smadre min elcykel, om de var med til at overhælde min dør med urin, om det var dem, der kastede den ætsende væske ind i min have, eller hvad end de mon har gjort for at motivere mig til at give op og flytte…

Jeg spurgte hende ikke. Jeg sagde blot til hende, at vi for hendes og hendes mand skyld må håbe, at de ikke pludselig bliver lagt for had (ligesom jeg blev det) og selv oplever omfattende chikane og hetz.

Jeg sagde det stille og roligt, og jeg ønskede hende en god dag, inden jeg gik fra hende.

Én hændelse står helt klar i min erindring i forhold til kvinden. Inden jeg tillod mig at klage over larmen fra det for omgivelserne altødelæggende, daværende værksted, var kvinden altid flink og snakkesalig. Pludselig en morgen fnøs hun mig ind i hovedet, kastede et halvfyldt iskaffebæger på mig og kaldte mig en forbandet kælling…

Måske skulle jeg have mindet hende om den pågældende, malplacerede opførsel og upassende adfærd. Jeg vælger dog mine kampe med omhu, og jeg tror på, hun og manden allerede har lært, at de skal forholde sig objektive og neutrale en anden gang.

Jeg inddeler altså mere eller mindre de indblandede modstandere i 3 kategorier. De der undskylder, de der kommer med søgte bortforklaringer og de der fortsætter med at chikanere og genere mig.

I sidstnævnte kategori er det oplagt at nævne en aldrende, mørkhåret kvinde fra naboopgangen. Hun stirrer altid vredt på mig, og jeg har hørt hende tale grimt om mig flere gange. Hendes navn er ligeledes blevet nævnt for mig flere gange.

Hun er i min optik en sørgelig skabning… Det kan være, hun skal ønske sig noget livsglæde til jul…

Jeg og to af mine vidner i retssagen hørte hende i sin tid (i 2022) sidde udenfor på bænken og sladre om, at jeg da bestemt skulle kunne finde mig i at høre på værkstedslarmen?!

Det dobbeltmoralske kvindemenneske blev dog genhuset under renoveringerne, da hun åbenbart ikke selv har det så godt med larm…

Der bor rigtig mange flinke, herlige mennesker i boligområdet. Desværre er bagsiden af medaljen, at der samtidig også bor en mængde utilpassede, som i enhver forstand er udenfor pædagogisk rækkevidde. Ikke umiddelbart i forhold til sindstilstand, men nærmere i forhold til nedrighed!

Hvis du læser med, dig, der bor i naboopgangen – pas dog dig selv og hold din grimme mund!

I denne uge fik juleglæden et ekstra løft. Jeg var med til fællessang i kirken sammen med en veninde fra boligområdet. Det var en sand fornøjelse!

I næste uge skal jeg atter spille klaver til fællessang på et demensplejehjem.

Det med at hygge sig og være fælles om noget positivt, det kan noget helt særligt.

Forleden hyggesnakkede jeg med to af de ansatte i Vejlby Vest. Snakken faldt for en stund på en kær, afdød beboer, som gik bort i løbet af det snart forgangne år. Han var fra Finland – en herlig, omsorgsfuld, snakkesalig mand. Det var ham, der kom mig til undsætning, da overfaldsmanden holdt mig til fange i vaskeriet efter overfaldet.

Når man bor tæt op og ned af hinanden, lærer man hinanden at kende, og nogle knytter man bånd til.

Jeg sætter stor pris på mine naboer. Jeg bor i en opgang, hvor næstekærlighed, gensidig respekt, ordentlighed og hjælpsomhed er i højsædet. Fra tid til anden flytter folk (desværre). En rigtig flink fyr er netop i gang med at flytte, da han har fundet sit livs kærlighed.

Siden jeg flyttede ind, har der været nogle udskiftninger. Jeg er i kontakt med samtlige, der har boet i opgangen siden min indflytning. Heldigvis har nytilkomne beboere vist sig at være lige så venlige, hyggelige, ordentlige og rolige som os andre.

Julen er en særlig tid for mig. Jeg minder mig selv om, hvor meget jeg har at være taknemmelig for.

I indlæg ”145 Nisser på spil?” nævnte jeg, at vaskerisystemerne var helt holdt med at opdatere. Sagens nyeste drejning er, at samtlige transaktioner pludselig er forsvundet fra listen?!

Desuden har saldoen ud af det blå ændret sig fra 0 kroner til 53 kroner?!

Nissedrillerier hører sig vel til i december, så i januar kan man nok regne med, at der kommer helt styr på vaskeriopkrævningerne…

Tak, fordi du / I læser med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 146 Efterdønningerne… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Vaskerierne i boligområdet minder påfaldende meget om hinanden med ensartet inventar og sammenlignelig indretning.

Jeg blev mandag, den 14. november 2022 overfaldet i vaskeriet i kælderen i den bygning, jeg bor i.

Desværre bliver jeg mindet om overfaldet og overfaldsmanden hver evig eneste gang, jeg skal i et af boligområdets vaskerier for at benytte vaskemaskinerne eller tørretumbleren.

Dét at vaske tøj er man nødt til at gøre relativt ofte, så jeg er siden overfaldet for 1 år siden desværre blevet mindet om den traumatiserende hændelse adskillige gange.

Hver evig eneste gang, jeg går i kælderen i den bygning, jeg bor i, gør jeg mig tanker om, hvorvidt overfaldsmanden mon igen dukker op, og om han monstro endnu engang kan finde på at overfalde mig.

Jeg husker tydeligt, at han (også) dén skæbnesvangre mandag kom ind i vaskeriet, imens jeg var i gang med at vaske. Normalt møder man ikke rigtig nogen i kælderen, men påfaldende nok dukkede han op hver evig eneste gang, jeg vovede mig derned?!

Før den ondsindede hetz imod mig startede, igangsatte jeg blot vaskemaskinerne og / eller tørretumbleren og forlod vaskeriet for senere at komme retur efter mine ejendele. Det er vist den måde, langt størstedelen af brugerne gør det på.

Desværre oplevede jeg flere gange, at nogen manuelt stoppede vaskemaskinerne midt i en vasketur. Ligeledes blev lågen i tørretumbleren åbnet, så min betaling for tørring (også) var spildt. Mere end 4 gange er mit våde vasketøj blevet taget ud af maskinerne. De 3 af gangene lå mit pladdervåde og ikke færdigvasket tøj spredt rundt på gulvet. Den ene gang var det hele sågar blevet smidt om bagved en af vaskemaskinerne, hvor der sjældent bliver gjort rent. En af mine hvide T-shirts blev desværre aldrig rigtig hvid igen…

På grund af afstumpede mennesker var jeg derfor nødsaget til at blive i vaskeriet og holde vagt. Hensigten var at forhindre sabotage, passe på mine ejendele og slippe for at spilde flere penge.

Prisen, jeg betalte ved at blive overfaldet og traumatiseret, var dog noget højere end de beløb, vi i boligområdet betaler for at benytte vaskemaskinerne og tørretumbleren.

Det er lidt en håbløs situation… Jeg vil ikke overfaldes igen, men jeg er samtidig nødsaget til at vaske tøj. Det gør mig rasende og meget frustreret, at jeg til stadighed er SÅ bange, at jeg har brug for en til at agere vagtværn for, at jeg tør hente eller aflevere noget i mit opbevaringsrum i kælderen!

Da overfaldsmanden bor i naboopgangen ved siden af, kan han ikke holde øje med mig ud ad et vindue eksempelvis. Hvordan kunne han evig og altid tidstilpasse sine ”vagtrunder” i kælderen med, at jeg skulle i vaskeriet og / eller i mit opbevaringsrum i kælderen?

Spektaklet gjorde det, som man tydeligt kan høre på de førnævnte lydoptagelser, meget klart, at han observerede mig. Samleveren lagde heller ikke skjul på, at hun holdt øje med, hvor og hvornår jeg befandt mig på forskellige steder, og hun sladrede endda om noget så ligegyldigt som, hvad jeg havde på af tøj…

Spektaklet og samleveren (den ulovligt samboende sladrekælling) bor i samme bygning, blot en opgang længere væk end overfaldsmanden. Hvordan kunne de to magtbegærlige stalkere konstant holde øje med mig – på alle mulige tider af døgnet?

Man undrer sig…

Det er til stadighed også et mysterium for mig, hvordan overfaldsmanden kunne vide, så snart jeg gik i kælderen?!

Jeg husker stadig, at politibetjenten, jeg anmeldte overfaldet til, undrede sig over det samme, og han spurgte netop til, om overfaldsmanden bor i en vinkel i forhold til mig, så han kan spotte mig ud ad et vindue eller lignende. Men nej!

Hvorom alting er, så er det 1 år siden, han, der kalder sig selv ”den gode perker”, overfaldt mig i vaskeriet. Han forårsagede, at selv dét at vaske tøj blev gjort til en udfordring for mig.

Det er en bizar omtale af sig selv… ”Den gode perker”… I min optik er han ikke den gode noget som helst! Man må være et meget lille menneske og en ekstremt sølle person, hvis man kun kan føle sig som en mand, når man overfalder en sagesløs kvinde for derefter at holde hende til fange i et indelukke! Det er sygt og grusomt forkert!

Overfaldsmanden har været væk fra området i månedsvis. Han er desværre tilbage. Han holder dog meget lav profil og går – om man så kan sige – under radaren. Sikkert klogt nok af ham…

Jeg har ikke et ønske om nogensinde at møde ham igen! I modsat fald har jeg hørt flere ytre ønske om rigtig gerne at ville møde det skvat, der overfaldt mig.

Jeg tager mine forbehold, men jeg håber inderligt, at jeg aldrig nogensinde skal føle mig så tilfangetaget, skræmt og skrækslagen, som jeg var den dag, jeg blev overfaldet og bagefter holdt til fange i vaskeriet.

Skulle overfaldsmanden eller andre af de medsammensvorne for den sags skyld finde på at udsætte mig for noget som helst i samme stil, så melder jeg det naturligvis til politiet. Men da politiet desværre i mange tilfælde har få beføjelser over for mennesker, der agerer så nedrigt og usselt, så er der også en plan B.

Jeg er på ingen måde tilhænger af at udøve selvtægt! Det vil jeg gerne gøre helt klart!

Dog er jeg også kun et menneske, der ikke på noget tidspunkt skal føle sig som eller være jaget vildt! Hverken på grund af evindelig larm fra et værksted i mit hjem eller grundet usle, afsporede gerningsmænd uden for mit hjem!

Jeg ved præcis, hvem de medsammensvorne er, og hvor de bor. Jeg har ikke selv taget billeder af dem, men det ved jeg, andre har.

Overfaldet, mandag, den 14. november 2022 fik udelukkende konsekvenser for mig. Det er ikke en overstået sag for mig, for jeg fik en skræk i livet. Siden da skal jeg samle mod til mig for overhovedet at kunne vaske mit tøj – selvom jeg endda benytter et andet vaskeri i en anden bygning. Jeg skal have en ”beskytter” med, hvis jeg skal hente eller aflevere noget i mit opbevaringsrum. Jeg tør simpelthen ikke gå derned selv, for den skræmmende oplevelse sidder i mig – dybt inde…

Skulle jeg – Gud forbyde det – på ny blive overfaldet, truet, spyttet på, forfulgt, chikaneret eller lignende, så er vi flere, der vil gøre en indsats for at stille den eller de ansvarlige til regnskab. Politiet får naturligvis først og fremmest en anmeldelse, men skulle den udøvende magt komme til kort på grund af manglende ressourcer eller for få beviser, så må andre træde til.

Danmark er et retssamfund, og alle bør indordne sig under og rette sig efter den gældende lovgivning.

Når en nabo udøver mafiaagtige metoder og slipper ustraffet afsted med det, så er det som en snebold, der triller. Omfanget bliver større, og det med de voldelige tendenser kan gribe om sig.

Hvor mange gange skal han have lov til at overfalde mig? Skal han have frit slag til at overfalde samtlige kvinder i boligområdet og andre steder? Eller er det blot ”godkendt”, at han overfaldt mig, fordi jeg havde tilladt mig at klage over larmen fra spektaklets også brandfarlige violinbyggerværksted i kælderlokalerne lige under min lejlighed?

Overfaldsmanden må uden tvivl være blevet motiveret til overfaldet af netop klagesagen over det larmende violinbyggerværksted, for han skrev jo selv til mig i en sms: ”Stakkels spektakel og samlever”.

Jeg er bedøvende ligeglad med, hvad han har hørt af løgnagtige rygter! Det rager mig en høstblomst, om han er blevet opfordret til at overfalde mig for at ”motivere” mig til at flytte! Der er INGEN undskyldning for at overfalde nogen som helst på noget som helst tidspunkt!

Jeg satser på, han holder sig langt væk fra mig! Jeg undgår i hvert fald det ubehagelige og voldelige bæst for enhver pris!

I indlæg ”73 Gerningsmanden er fundet! Og Alboa har blot en proforma politik om at besvare henvendelser!” skrev jeg blandt andet om, at den IT-ansvarlige havde valgt ikke at svare mig inden for de 5 hverdage, Alboa ifølge boliginspektøren angiveligt har en politik om at besvare indkomne henvendelser.

Det gør sig stadig gældende, at den IT-ansvarlige er tavs som graven. Jeg forventer ikke yderligere kommunikation med den pågældende medarbejder.

Jeg undersøger alt til bunds, og det er gået op for mig, at jeg for mange år siden i en anden sammenhæng har stiftet bekendtskab med den nu IT-ansvarlige i Alboa. Jeg vælger at tro, at han har haft de bedste intentioner, da han skrev til mig. Han har garanteret virkelig været af den opfattelse, at det ikke kunne være en ansat i Alboa, der som anonym har sendt en chikanerende mail til mig som betalende lejer. Men han tog fejl – gerningsmanden er en ansat i Alboa!

Det er stadig en overvejelse, jeg har, om jeg skal bruge kræfter på at få en specialist til at spore præcis, hvorfra den anonyme, chikanerende mail blev afsendt.

Jeg har naturligvis nogle, jeg mistænker for at være den anonyme afsender, men jeg skriver kun, hvad jeg kan bevise!

Byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune sendte den 9. november – som beskrevet – en mail til os i opgangen med et udklip fra den nye lejekontrakt tegnet mellem Alboa og spektaklet. Kontrakten indeholder bestemmelser om, at lokalerne hidtil brugt til larmende og brandfarligt værksted fra 1. november 2023 udelukkende må anvendes som pulterrum / opbevaringsrum.

Kontrakten er dog ikke umiddelbart gældende juridisk, da det ikke er det korrekte lokalenummer, der er skrevet i kontrakten. Der står ”Kælderrum 155”, men spektaklets lokaler i kælderen i Næringen 32 har nummer ”9155”!

Vi kontaktede prompte byggesagsbehandleren omkring det forkerte lokalenummer, men han har lagt hovedet på blokken og har garanteret rigtigheden af kontrakten. Det står i en mail, vi i opgangen modtog fra ham i fredags, mortensaften.

Vores mistanke var (og er nok stadigvæk), at Alboa med overlæg har skrevet et forkert lokalenummer, så den til byggesagsbehandleren fremsendte, nye kontrakt ikke reelt ville være gældende.

Skulle det vise sig, at Alboa i forbindelse med retssagen eller på et andet tidspunkt forsøger at hævde, at kontrakten med det forkerte lokalenummer ikke er gældende, så vil Teknik og Miljø omgående blive kontaktet. Herefter må man gå ud fra, boligorganisationen i så fald bliver sanktioneret og bliver stillet til ansvar for fremsendelse af dokumentation med falske oplysninger.

I går var det mandag. Vi er nogle stykker i opgangen, der kort drøftede og mindede hinanden om, at spektaklet plejede at larme løs i værkstedet i timevis på mandage, når han havde seniordag.

Det er grufuldt at tænke på, at mit og øvriges hjemmeliv gennem flere år afhang af, hvornår spektaklet havde lyst til at arbejde og larme i det forbandede værksted. ALDRIG MERE!

Jeg har sendt udklippet med spektaklets nye kontrakt til min advokat. Det må være nyttig dokumentation i forbindelse med den verserende retssag om det larmende værksted, at det pågældende værksted slet ikke eksisterer længere…?!

I min optik burde både Alboa, spektaklet og samleveren kompensere mig økonomisk for, hvad de i årevis med fuldt overlæg har udsat mig for!

Beboerklagenævnet burde også yde kompensation for den sags skyld!

I det hele taget bør der blive ryddet op i de ”venskaber”, der gennem årene på kryds og tværs er dannet i de forskellige kredse, hvor vennetjenester erstatter egentlig sagsbehandling.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 74 1-årsdagen for overfaldet og dokumentation på spektaklets nye kontrakt. first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Som jeg skrev i sidste indlæg, fik vi i opgangen i torsdags en mail fra boliginspektøren om, at vores rettidigt stillede forslag ikke ville være gældende til den kommende generalforsamling?! Han begrundede det med, at vi havde underskrevet ”Beboere i Næringen 32”. Det havde vi gjort, fordi det er alle os beboere i Næringen 32, der har stillet forslaget.

Vi skrev prompte tilbage, at forslaget er indkommet rettidigt, og at det skal behandles. Vi skrev samtidig, at vi ville genindsende forslaget allerede samme dag med alle vores underskrifter på. Det gjorde vi!

Efter at have modtaget vores genindsendte forslag til generalforsamlingen med alle vores underskrifter på, bekræftede boliginspektøren i fredags modtagelsen af forslaget.

Vi føler os dog stadig ikke sikre på, at vores forslag kommer med til generalforsamlingen. Man ved desværre aldrig i denne boligforening og i dette boligområde…

Det har været en dejlig weekend med en masse positivt. Først og fremmest har der været ro i og fra værkstedet – helt fantastisk!

Jeg er begyndt at hækle igen. Det gjorde jeg meget førhen, men efter at have været tvunget til at høre på evindelig larm fra værkstedet lige under mit hjem evig og altid, endte jeg på et tidspunkt med at opgive den aktivitet.

Jeg plejede også at lægge puslespil, meditere og læse, men meget har desværre været lagt helt på hylden, fordi man jo hverken kan koncentrere sig om de forskellige aktiviteter eller nyde det, der skulle være kvalitetstid, hvis man samtidig skal høre på boremaskine, nedstryger i metal, hamreslag, industristøvsuger eller andet meget larmende.

Dét at bage har ligeledes været en hyggelig beskæftigelse for mig ret ofte førhen. I går bagte jeg for første gang i over 1,5 år. Mit køkken ligger ligesom soveværelset også lige ovenpå de lokaler, hvor spektaklet hidtil har larmet løs, når det passede ham. Det har på ingen måde været en fornøjelse at opholde sig i køkkenet, når spektaklet har arbejdet og larmet i værkstedet. Der var desværre tale om rigtig mange timers larm hver evig eneste uge! Og man kunne glemme alt om at høre musik, for larmen fra værkstedet overdøvede musikken. Det samme gælder for at se fjernsyn og høre nyheder. Ligeledes kunne man godt glemme alt om at snakke i telefon, når spektaklet larmede løs.

Det er virkelig gået op for mig i hvor høj grad, spektaklet har styret og domineret mit hjemmeliv. Hvor er det trist!

I går fandt jeg mine bageting frem, og så fik jeg bagt en masse muffins. Anledningen er min fødselsdag om nogle dage. Jeg hyggede mig, og jeg tændte ikke engang for hverken musik eller andet. Jeg nød bare roen i mit hjem, og det var skønt at kunne høre fugle fløjte, og børn der legede udenfor.

Alt sammen enormt positivt, og jeg ved, jeg bestemt ikke er den eneste i opgangen, der virkelig sætter pris på, at spektaklet ikke længere må arbejde, larme og forstyrre os!

I aftes stod jeg i min have, og til min gru så jeg for første gang i flere måneder min overfaldsmand. Han stirrede på mig, imens han gik ned ad trappen ved siden af min have. Heldigvis befandt jeg mig i min aflåste have, så han kunne ikke umiddelbart gøre mig noget, men det onde blik fik mit hjerte til at galoppere. Det var præcis det samme blik, han sendte mig i vaskeriet, da han gav mig fuckfingre og kaldte mig ”kælling”. Og da han stirrede på mig, imens jeg ringede til politiet, efter han havde overfaldet mig.

Jeg skyndte mig at underrette forskellige om, at han er tilbage. Jeg var ellers lige begyndt at føle mig tryg.

I mange måneder forlod jeg ikke mit hjem uden mindst 2 overfaldsalarmer og aflytning.

Mit håb er, at overfaldsmanden blot kortvarigt opholder sig i området, og at han igen forlader området – eller måske endda flytter. Uanset hvad vil jeg rigtig gerne have, at han lader mig helt være i fred! Jeg ønsker ikke at have noget som helst med ham at gøre!

I dag er der 14 dage til generalforsamlingen, så man må formode, at vi hver især modtager regnskaber osv. i dag. En generalforsamling kan risikere at blive krævet udskudt, hvis særlige frister ikke overholdes.

Vi må vente og se. Det hele virker til at køre lidt på bedste beskub herude…

Fredag aften gik jeg op for at handle. Det var en lun aften, og jeg mødte kun en dame med en hund og efterfølgende en mand fra området. Jeg fik lov til at ae hunden, og jeg hyggesnakkede lidt med damen.

Lidt nede af stien hilste jeg på manden, som til min store overraskelse responderede med kommentaren ”åh så høflig…”. Jeg stoppede op, for den kommentar har jeg ikke fået i virkelig lang tid. Med kommentaren menes der, at nu har spektaklet og samleveren informeret om, hvordan jeg ifølge dem i virkeligheden er, så når jeg hilser pænt, er det åbenbart påtaget høflighed?!

Desværre bor der en hel del meget letpåvirkelige mennesker i området, som tager rygter fuldt ud for gode varer. Spektaklet og samleveren bilder folk alt muligt ind om mig. Blandt andet at jeg bør tvangsindlægges, men at jeg desværre er for velfungerende…

I min optik er både spektaklet og samleveren farlige for deres omgivelser. Man pådutter ikke bare et menneske psykisk sygdom og forsøger at få det tvangsindlagt, fordi det pågældende menneske holder på sin ret! Hvor mange mennesker har de mon gennem tiden fået smidt ud af deres hjem eller fået tvangsindlagt? Det er en uhyggelig tanke…

Efter mandens kommentar med ”åh så høflig…”, smilte jeg til ham og udbrød ”jamen tak og i lige måde”. Han fortsatte og sagde: ”Nu har de vundet over dig! Nu må han arbejde løs i det værksted! Du har fra starten af ALDRIG haft en chance!”

Jeg studsede over kommentaren. Vi har jo netop fået medhold af Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, og nej – han må overhovedet slet ikke arbejde i det værksted mere! Værkstedet er ulovligt på grund af brandfare og larm! Det har ikke på noget tidspunkt været et lovligt foretagende!

Manden virkede krigerisk og hoverende – på trods af at han slet ikke kender mig…

Jeg valgte en helt anden taktik end hans. Jeg sagde stille og roligt til ham, at jeg var noget overrasket over hans udmelding, og så orienterede jeg ham om, at spektaklet bliver opsagt i værkstedet pr. 15. september.

Jeg takkede ham for, at han havde fortalt mig om de rygter, der kører i området, og inden jeg ønskede ham en god weekend, udtrykte jeg lige en ekstra gang min taknemmelighed, sendte ham et smil og gik afsted. Da jeg skulle til at dreje fra, kiggede jeg mig tilbage. Han stod stadig samme sted og kiggede måbende efter mig.

Det er uden tvivl ikke videre behageligt, når jeg bliver overfuset af nogen. Man vænner sig aldrig rigtig til det – jeg gør i hvert fald ikke. Man tilegner sig dog nogle strategier for at kunne være i det.

Heldigvis er det fåtallet, som agerer på den måde efterhånden. Langt de fleste i boligområdet hilser pænt, og mange stopper op for at hyggesnakke.

I næste indlæg skriver jeg om, hvad der rører sig.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 57 Overfaldsmanden er tilbage! Gamle vaner implementeres… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Den dag var han høflig og behagelig at tale med. Han virkede også omsorgsfuld, da han efterfølgende ringede på min dør for at aflevere sedlen, som samleveren havde givet ham. Den seddel, hun gav ham, da hun på ny opsøgte ham for at overtale ham til at anklage mig for at have taget hans rene sengetøj ud af vaskemaskinerne og smidt det på gulvet.

I tiden efter blev hans sms’er mere og mere kryptiske og kommanderende, og han skrev til mig flere gange midt om natten.

Da jeg afviste at adlyde hans krav om forskelligt, blev hans ordvalg i sms’erne mere og mere grov. Han endte med at skrive (jeg citerer ordret): Siger du som går efter stakkels spektakel og samlever din gamle møg luder! Du ikke andet end en psykose og en skitzo som alle siger! Skid af helvedes til  og det samme bliver du den anden vej!”

Han indsatte dernæst en fuckfinger-emoji.

Så sendte han endnu en sms, hvori han skrev: ”Hold dig væk fra os!  Vi gider dig ikke og du bare klam og lugter og skide grim når du græder!

Han indsatte derefter en ha ha-emoji.

Spektaklet og samleveren bilder alle mulige ind, at det bestemt ikke larmer i værkstedet, og at spektaklet blot arbejder med en lille sandpapirsklods?! De nævner belejligt ikke lige, at han også bruger hammer, nedstryger i metal, stiksav, søjleboremaskine og andre larmende maskiner og værktøjer…

Fyren fra naboopgangen har flere gange mundtligt og skriftligt brokket sig over, at han i sin lejlighed bliver forstyrret af, når nogen går rundt i kælderen og laver forskelligt. Samtidig tog han skarp afstand fra, at jeg i min lejlighed bliver forstyrret af larmen fra det ikke lydisolerede værksted lige under min lejlighed… Det giver ingen mening!

Når nu både spektaklet, samleveren, boliginspektøren, beboerrådgiveren, ejendomsfunktionæren, modparternes advokater og selve boligforeningen insisterer på, at det ikke larmer i værkstedet, hvorfor har de så alle protesteret med næb og klør imod, at der skulle foretages professionelle lydprøver? Det er netop, fordi de alle sammen udmærket godt ved, det larmer helt vildt, og den bevisbyrde måtte endelig ikke kunne bruges i retten. Desværre gav dommeren i den verserende retssag dem medhold i den del også…

Fyren begyndte desværre i stigende grad at opsøge mig. Han ringede også til mig om natten på min fødselsdag. Jeg var i Billund hos min mor. Han havde hørt larm fra kælderen, og han ville have mig til at ringe til politiet. Jeg forklarede ham, at jeg ikke var hjemme, og at han selv måtte ringe til politiet. Det var han ikke tilfreds med.

Normalt møder man ikke rigtig nogen, når man går i kælderen, men påfaldende nok befandt han sig altid i kælderen og opsøgte mig, hvis jeg skulle i mit kælderrum, eller hvis jeg skulle benytte vaskemaskinerne eller tørretumbleren.

Vi er flere, der spekulerer i, hvordan han evig og altid kunne vide præcis, hvornår jeg gik i kælderen… Hænger det sammen med, at jeg bliver observeret, som spektaklet har opfordret andre til at gøre også?

En morgen, hvor jeg var i gang med at vaske, kom fyren hen til vaskeriet. Han sagde ikke noget – stod blot og stirrede ondt på mig i et stykke tid, hvorefter han gik.

Gangen efter, da jeg vaskede, kom han igen. Først gik han blot forbi vaskeriet, hvor jeg sad inde på bænken. Jeg læste noget på min telefon, og da jeg kiggede op, blev jeg helt forskrækket, for han stod i døråbningen ind til vaskeriet med et meget vredt ansigtsudtryk, to fuckfingre fremme, og så råbte han ”luder”.

Man er lidt prisgivet, når man befinder sig i vaskerummet, for der er ingen flugtveje. Og jeg er nødt til at blive dernede, imens jeg vasker, for ellers bliver mine vasketider afbrudt manuelt, og mit tøj bliver taget ud og smidt rundt omkring. Det er en del af chikanen, mobningen og hetzen…

Jeg plejede som regel at vaske på samme tidspunkt hver uge, men det ændrede jeg på. Mit håb var, at han så ikke ville kunne opdage, når jeg gik ned i kælderen for at vaske.

Desværre var han på pletten, mandag den 14. november 2022, også. Først gik han forbi vaskeriet, lidt efter kom han retur og gik ind i vaskeriet til apparaturet, hvor man kan booke vasketider osv. Han stod med ryggen til mig i et stykke tid. Jeg sagde ingenting, men mit hjerte hamrede. Jeg sad og håbede på, at han blot ville gå stille og roligt bagefter.

Det gjorde han desværre ikke. Han gik pludselig hastigt hen mod mig og spyttede på mig.

Han ramte både mig og min jakke.

Det er ikke, fordi han er særlig muskuløs eller kæmpestor, men han er trods alt en voksen mand. Jeg anede ikke, hvad han ville gøre, da han hastede hen mod mig. Jeg nåede nærmest ikke at tænke, men jeg nåede at blive bange og forskrækket. Det var ulækkert at blive ramt af hans spyt, og det var generelt en voldsom oplevelse.

Dét at spytte på et andet menneske betegnes som en voldshandling. Det sluttede dog desværre ikke der.

Jeg ringede straks 114, for jeg var bange for, hvad han mere ville gøre mod mig. Imens jeg snakkede med alarmcentralen blev han stående i døråbningen ind til vaskeriet og stirrede ondt på mig. Jeg rystede og anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg kunne ikke stikke af, for han spærrede for den eneste mulige flugtvej.

Da jeg spurgte ham, hvorfor han blev stående, var svaret, at han ventede på, jeg skulle afslutte samtalen med politiet. Jeg blev endnu mere nervøs, for hvad var det næste, han havde tænkt sig at gøre, når jeg ikke havde politiet i røret længere?

Til mit store held kom en ældre herre tilfældigt ned i vaskeriet for at booke en vasketid. Det fik fyren til at forlade kælderen. Jeg kender den ældre herre lidt, idet vi ofte hyggesnakker, når vi tilfældigt mødes. Jeg afsluttede samtalen med politiet og brød sammen. Den ældre herre trøstede mig og blev hos mig, indtil min vasketid var slut. Han undrede sig også over, hvorfor fyren blot var blevet stående.

Jeg var utrolig ked af det og chokeret efter overfaldet. Jeg kunne slet ikke få ro på mig selv. Tanken om, at han havde spyttet efter mig og ramt både mig og min jakke, gjorde mig utilpas. Det var klamt!

Skrækken for, hvad han havde kunnet finde på at gøre ved mig, hvis den ældre herre ikke var kommet ned i vaskeriet… Dén tanke kan jeg slet ikke tænke til ende!

Udover chokket, forskrækkelsen og forargelsen så undrede og undrer jeg mig til stadighed over, hvad der fik fyren til at ændre så drastisk adfærd. I starten hilste han pænt og informerede mig om samleverens nedrige plan, og pludselig skulle jeg skrives grimt til, kaldes øgenavne, trues og overfaldes.

Han afslører selv i sine sms’er, at spektaklet og samleveren har givet ham informationer om mig, som på ingen måde har gjort ham mildt stemt over for mig. Han kalder mig udover ”møg luder” også for ”psykose” og ”skitzo”, hvilket går ret godt i spænd med alle de løgne, spektaklet og samleveren fortæller om mig på lydoptagelserne, som en beboer i området har lavet.

Det er nok lignende scenarier med de beboere i området, som blandt andet har kaldt mig øgenavne, fnyst højlydt ind i hovedet på mig, overøst min hoveddør med urin, og hvad jeg ellers er blevet udsat for.

Selv områdets beboerrådgiver har konstateret mig psykisk syg uden nogen sinde at have haft samtaler med mig. På lydoptagelserne afslører spektaklet selv, at han har drøftet mig med beboerrådgiveren, og at hun også overfor ham har givet udtryk for, at jeg må have det rigtig svært psykisk?! ALT SAMMEN FORDI JEG TILLADER MIG SAMMEN MED ANDRE AT KLAGE OVER LARMEN FRA DET MEGET LARMENDE VÆRKSTED, OG FORDI JEG NÆGTER AT LEVE I MIT HJEM EFTER ET LARME-SKEMA, SAMT FORDI JEG NÆGTER AT ADLYDE BEBOERRÅDGIVEREN OG SENDE SPEKTAKLET EN SMS, NÅR JEG FORLADER MIT HJEM! Det er magtmisbrug ud over alle grænser!

Jeg tog ned til politiet sammen med en veninde dagen efter overfaldet for at drøfte episoden. Desuden for at spørge til politiets erfaring med hvor langt folk generelt er villige til at gå? På det tidspunkt havde jeg både oplevet chikane, mobning, hetz, hærværk og vold… Kunne modparterne finde på at toppe det hidtil hændte?

Betjenten var venlig og hjælpsom. Han gav mig nogle gode råd og spurgte til, hvordan jeg passer på mig selv. Vi drøftede, om jeg kunne låse vaskeriet af, når jeg var derinde, men det kan man desværre ikke. Jeg viste ham mine overfaldsalarmer, og han anbefalede mig, at jeg skulle anmode boligforeningen om at kunne få lov til at skifte til et andet vaskeri, så fyren fra naboopgangen ikke kunne antaste mig mere.

Yderligere blev vi enige om, at jeg kan videodokumentere, når jeg befinder mig i vaskeriet. Det gør jeg nu hver gang. Jeg har indtil nu aldrig tjekket videoerne, hvor de lagres, for der er heldigvis ganske fredeligt i det vaskeri, jeg benytter nu. Men skulle uheldet være ude igen, og skulle jeg blive udsat for endnu en meget ubehagelig og traumatiserende hændelse, så kan jeg trods alt dokumentere det hele med lyd- og videooptagelser.

Overfaldet skete for snart længe siden, men det sidder stadig i mig. Selvom jeg nu vasker i et andet vaskeri i en anden bygning, så er jeg stadig utryg ved at skulle vaske tøj. Tænk nu hvis han pludselig opsøger mig dér også… Eller hvis andre bliver motiveret til at gøre mig noget…

I det nye vaskeri er jeg heldigvis kun stødt på nogle af de flinke viceværter og et par venlige beboere. Det sætter jeg pris på. Jeg sørger dog stadig for altid at have videoovervågning, lydoptager og overfaldsalarmer med mig, når jeg skal vaske.

Jeg skrev til boligforeningen om hændelsen. Jeg fik et svar tilbage om, at fyren havde benægtet hændelsen, og at boligforeningen derfor ikke ville gøre mere ved sagen.

Det er da altid noget, at de rent faktisk svarede mig på dén henvendelse. Hvis der sker noget en anden gang, og jeg kan bevise hændelsen med video- og lyddokumentation, så vil boligforeningen være nødsaget til at handle på sagen. Må man formode i hvert fald, men fordi jeg klager over larmen fra værkstedet og holder på min ret, så fryser min boligforening mig ude og ignorerer mig.

De ville heller ikke hjælpe hverken den første eller den anden gang, min hoveddør blev overøst med urin. Ligeledes havde de svært ved at forestille sig, at tingene var blevet væltet ned fra mine hylder i mit kælderrum. Glas var blevet smadret, og en havestol var knækket. Men de havde svært ved at forestille sig, at det var sket?! Men de kan levende forestille sig, at det passer, uanset hvad spektaklet og samleveren bilder dem ind, jeg skal have gjort…

Det står helt galt til i vores boligforening!

Det er en ringe trøst, at andre også oplever at blive behandlet enormt dårligt af boliginspektøren og boligforeningen. Det vidner om en forretningstilgang, der er kørt helt af sporet!

I næste indlæg kommer jeg mere ind på det faktum, at spektaklet og samleveren sammen med de øvrige modparter har protesteret med næb og klør imod lydprøver. Et endegyldigt bevis på, at de alle udmærket godt er klar over, at det larmer helt vildt fra værkstedet, og det vil de under ingen omstændigheder have decibelmålinger til at kunne bevise.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 31 Overfaldet i vaskeriet af fyren fra naboopgangen first appeared on Kampen for Retfærdighed.