Hvis han ikke gebærdede sig, som han i mange sammenhænge desværre gør, så ville jeg nok være med til at hylde ham for indsatsen. Men fordi han blandt andet har en nedladende, konfliktoptrappende, affærdigende og til tider truende facon, så er jeg bestemt ikke fan af hverken ham, hans agenda eller hans partiske håndtering af diverse problematikker. Ej heller bifalder jeg hans skødesløse regnskabsføring! Jeg tager endvidere skarp afstand fra hans udtalelser under det årlige afdelingsmøde i 2022 om, at han vil proppe åbenlyse ulovligheder i boligområdet op i sin røv?!

Som jeg skrev om i sidste indlæg ”84 Hvis nu… Men nej… Virkelig ikke!”, så studser jeg stadig over, hvordan revisor-afdelingsbestyrelsesformanden præsenterede Fritidsklubbens regnskab under det årlige møde i januar 2023. Udover at præsentere sig selv som revisor, præsenterede han også spektaklet som regnskabsansvarlig. Sidstnævnte oplysning har ingen af os dog kunnet få bekræftet nogen som helst steder?! Måske gav afdelingsbestyrelsesformanden spektaklet den pågældende titel som en del af et ihærdigt forsøg på at pointere spektaklets vigtighed. Dermed kunne han højne spektaklets chancer for fortsat at kunne være nøgleansvarlig på trods af magtmisbruget. Hvad der er hoved og hale i dén sammenhæng, det må stå hen i det uvisse…

Revisor-afdelingsbestyrelsesformanden gennemgik regnskaberne for Fritidsklubben. Vi var flere, der undrede os over, at der ikke foreligger et regnskab for Træværkstedet i Nyringen?! Der stilles forskellige materialer som søm og skruer samt maskiner til rådighed i Træværkstedets lokaler – altså for de beboere, som spektaklet rent faktisk tillader at låne en nøgle. Samtlige beboere i Vejlby Vest er automatisk medlemmer af Fritidsklubben og bidrager dermed økonomisk til foretagendet. Det hedder sig også, at Fritidsklubbens faciliteter er frit tilgængelige for boligområdets beboere. Dog ikke hvis man på noget tidspunkt har tilladt sig at klage over spektaklets evindelige larm i det private værksted, han havde i kælderen i Næringen 32! Dét foretagende der aldrig havde været et lovligt værksted, og som blev krævet lukket af Teknik og Miljø i Aarhus Kommune på grund af larm og brandfare… Om andet også kan få spektaklet til at misbruge sin magt, det tvivler jeg slet ikke på…

Vi tillod os under mødet at spørge ind til det manglende regnskab for Træværkstedet. Revisoren gentog, at der ingen økonomi er i forbindelse med den pågældende facilitet?! Da vi påpegede materialerne og maskinerne, kom revisoren så med den udtalelse, som gjorde os helt paffe. Han sagde, at spektaklet blot kommer til ham, når han har brug for nogle finanser?! Vi var vedholdende og forsøgte at få et svar på, hvorfra i regnskabet de finanser i så fald bliver taget. Det kunne vi glemme alt om at få et svar på?! Det virker skødesløst, mistænksomt og lemfældigt, for så er der jo slet ikke styr på de økonomiske forhold!

Uden på nogen måde at være ekspert i regnskabsføring, så har jeg dog i forbindelse med min uddannelse på Handelshøjskolen haft erhvervsøkonomi. Når man fører et regnskab, som eksempelvis i Fritidsklubbens tilfælde, så bør hver facilitet have sin egen konto. Der bør føres regnskab med debet og kredit – altså hvor meget der går ind på kontoen, og ligeledes hvor meget der tages ud. At Fritidsklubbens revisor blot giver spektaklet nogle finanser fra et eller andet sted i regnskabet alt efter behov, det fremstår tilfældigt og måske endda en smule fordækt. Hvad præcis går pengene til, og hvor i regnskabet bliver finanserne taget fra?

På den front gik vi en hel flok fra mødet med uforettet sag, for vi blev på ingen måde klogere på noget som helst…

Vi er flere, der er helt enige om, at det vil kræve en hel del overtagelse, før vi igen vælger at deltage i et møde under lignende omstændigheder! Det var en gruopvækkende og hårudtrækkende oplevelse at deltage. Selvom alle beboere officielt var inviteret, så var vores tilstedeværelse slet ikke i nærheden af at være ønsket – eller accepteret!

Det var også under selvsamme møde, at spektaklet foran alle fremmødte anklagede mig for at have sparket på hans dør?!

Spektaklet blev dog MEGET tavs, da jeg prompte efter hans nedrige og løgnagtige beskyldning – også foran alle fremmødte – krævede, at han skulle svare på, hvilken dør jeg angiveligt skulle have sparket på, og hvornår det skulle være sket.

Spektaklet er et ondskabsfuldt, løgnagtigt, injurierende fjols!

Det er vigtigt for mig at påpege, at der var 3 deltagere under mødet, som var venlige overfor os, og som forholdt sig saglige og objektive. To af dem sidder i afdelingsbestyrelsen, og den anden styrer en af Fritidsklubbens øvrige faciliteter. Resten af deltagerne tog afstand fra os og fik os til at føle os som smittebærere af en dødelig virus. Som en af beboerne i opgangen udtalte: ”Aldrig har jeg da følt mig så udstødt før…”. Jeg vil tilslutte mig. Det fremstod klart og tydeligt som om: Vi holder sammen og står sammen. Flere af de, jeg plejer at hyggesnakke med, ville slet ikke hverken hilse eller kigge på mig. En af dem har efterfølgende indrømmet, at de følte sig nødsaget til at følge trop, for ellers ville de måske selv stå for skud som de næste. Antyder den pågældende kvinde mon, at der er en slags drejebog for, hvordan man håndterer de beboere, som stiller spørgsmålstegn og kæmper for egne og andres rettigheder? Straffes forskellige ligesom jeg med urin på dør, hærværk, trusler, overfald, rygtespredning og udstødelse?

Man kan kun gisne om det frygtbaserede, uskrevne regelsæt…

En opmærksom læser har sendt mig et billede af, hvad spektaklet skriver om Træværkstedet, som han er nøgleansvarlig for. Særligt én sætning underbygger hele vores mistanke og tydeliggør, at der ER økonomi forbundet med Træværkstedet! Dermed bør der føres et regnskab!

Spektaklet skriver: ”Aktiviteter under Fritidsklubben kan søge om værktøj og materialer hos klubben”.

Hvis Fritidsklubben bevilliger penge til værktøj og materialer, så skal de beløb jo tages ud fra regnskabet et eller andet sted! Revisoren sagde som nævnt under mødet i Fritidsklubben, at spektaklet kommer til ham, når han har brug for nogle finanser. Naturligvis giver den mangeårige afdelingsbestyrelsesformand ikke spektaklet sine egne penge. Ergo er det altså beboernes penge i forbindelse med Fritidsklubbens regnskab, der er tale om! Det bør fremgå klart af regnskabet på hvilke konti, penge tages ud og går ind.

Vi fik ingen svar på vores spørgsmål under selve mødet – desværre?! Derfor var vi en flok, der sendte en skrivelse med spørgsmål til revisor-afdelingsbestyrelsesformanden og samtidig til ansvarlige i Alboa. Alboas ansvarlige svarede os aldrig?! Afdelingsbestyrelsesformanden valgte kun at svare mig personligt. Svare er nok et malplaceret ord at bruge, for han afviste blankt at svare på noget som helst?! Han skrev vist kun i endnu et forsøg på at tryne mig…

Vi sendte efterfølgende en skrivelse til Skat, hvor vi udtrykte vores bekymring. Skat har dog aldrig reageret – desværre. Muligvis har Alboa også forbindelser i Skat – ligesom de har et organisationsbestyrelsesmedlem siddende i beboerklagenævnet…

Imens spektaklet stadig havde et værksted i kælderen i Næringen 32, var vi flere beboere, der blev MEGET generet af larmen fra værkstedet, og mange beboere i opgangen var bekymrede over brandfaren i forbindelse med værkstedet.

Der ligger 12 lejligheder i opgang 32 i Næringen. En beboer i opgangen var på brandkursus og blev klar over, at der kan være eksplosionsfare, når der arbejdes med træstøv i lokaler med elektricitet, ingen udsugning og brændbare væsker.

Spektaklets store maskiner og industristøvsugeren var og er måske stadig tilsluttet de forskellige stikkontakter i kælderlokalerne. Stikkontakterne er sikkert lige så gamle som bygningerne. Måske brugte eller bruger han stikdåser med flere udtag, så flere maskiner er tilsluttet samme stikkontakt. Dette mindsker ikke brandfaren!

Vinduerne var aldrig åbne i kælderlokalerne – heller ikke når spektaklet lakerede de færdigbyggede instrumenter med brandfarlig lak! Vi mistænker, at vinduerne slet ikke kan åbnes i de pågældende lokaler. Måske er de sømmet fast?!

Beboeren har efter brandkurset fremvist følgende billede:

Som man kan se på billedet, breder en ildebrand sig opad i løbet af sekunder. Det tager minutter for en brand at brede sig ud ad og timer, hvis den skal brede sig nedad.

Hvad er chancen for, at samtlige beboere i alle 12 lejemål i Næringen 32 når ud i live og uden legemsbeskadigelse, hvis der bryder en brand ud i kælderlokalerne lige under vores lejligheder? Og hvis der rent faktisk sker en eksplosion, som der er risiko for, når træstøv forekommer i lokaler med elektriske foranstaltninger? Man tør slet ikke tænke tanken til ende…

Tænk hvis boliginspektøren havde fået sin vilje og havde fået gennemtrumfet, at den verserende retssag skulle afgøre, om spektaklet skulle få lov til fortsat at larme løs i de ulovlige og brandfarlige lokaler…

Godt, byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune stadfæstede den gældende lovgivning!

Hvis nogen skulle have lyst til at blive lidt klogere på, hvor galt det kan gå med træstøv i forhold til brand- og eksplosionsfare, så se nedenstående video:

Videoen tager 4:51 minutter alt i alt.

Som en del af afslutningen på dette indlæg vil jeg rose Byggeledelsen, som står for de renoveringer, der er i gang i boligområdet. I går blev der hængt en seddel op på vores dør i opgangen. Byggeledelsen gør opmærksom på og beklager samtidig, at der kan forekomme en smule støj i kælderen i forbindelse med den kommende renovering i vores opgang og i selve bygningen.

Der har Alboa en helt anden tilgang. De tillader udvalgte beboere at larme løs – som eksempelvis spektaklet. Tillader man sig at brokke sig over den pågældende larm, så bliver helvede hedt for klageren! Der bliver lavet et larmeskema over ens hjem. Man får virkelig at mærke, at man har gjort sig ud til bens…

Alboas tilgang er: Stakkels spektakel. Han skal da have lov til at larme løs i hvert fald i 61 timer om ugen – under andre lejeres lejemål vel at mærke. Samleveren, som også bor i spektaklets lejlighed to opgange væk, skal for alt i verden ikke plages med at høre på den evindelige larm! Og tillader nogen sig at brokke sig over larmen fra boremaskine, nedstryger i metal, stiksav, industristøvsuger og lignende, så kan vi da som boligorganisation i yderste tilfælde godt “begrænse” spektaklet til ”kun” at måtte bore osv. i 35 timer om ugen…”. Men KUN hvis Teknik og Miljø stiller ufravigelige krav dertil! Hvis der blot er tale om dumme beboere, der tillader sig at påberåbe sig rettigheder, så ignorerer vi det blankt og tryner de pågældende irritationsmomenter mest muligt.

Her skinner solen, og jeg kan heldigvis igen komme ud at gå, efter jeg blev opereret i min fod.

Desværre blev indkøbsturen i dag til en ærgerlig oplevelse. En mangeårig beboer i boligområdet valgte på vejen hjem fra Føtex verbalt at overfuse mig. Jeg gik stille og roligt og passede mig selv. Pludselig begyndte hun at angribe mig med diverse beskyldninger om, at jeg er et psykiatrisk tilfælde, som er farlig?!

Det gør mig til stadighed ked af det, at så mange beboere i boligområdet tror på de ondskabsfulde rygter, spektaklet og samleveren (og måske også beboerrådgiveren) har spredt om mig.

Uanset hvad giver jeg dog ikke op! Jeg bliver blot endnu mere ivrig efter at få sandheden frem om alt og alle!

Næste indlæg kan læses senest på søndag, den 11. februar 2024.

God weekend til alle der læser med. Jeg skal stadig lige komme mig efter den verbale overfusning. Jeg vænner mig aldrig rigtig til at blive udsat for den slags. Det virker så umotiveret…

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 85 Skødesløs regnskabsføring og brandfarlig affære. first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Præcis dette er, hvad boliginspektøren gjorde under telefonsamtalen mellem ham og mig, den 17. december 2021. Det kan jeg bevise med en lydoptagelse, hvor al tale og enhver lyd kan høres klart og tydeligt!

Han afslørede og udleverede både beboerrådgiveren og samleveren!

Gad vide hvor ofte og i hvor mange sammenhænge inspektøren med ansvar for i hvert fald cirka 700 boliger mener, han godt kan tillade sig at bryde sin tavshedspligt og afsløre noget eller udlevere nogen?

Jeg har skriftligt rettet henvendelse til Alboa – også netop om boliginspektørens gentagne brud på tavshedspligten.

På trods af faktuelle beviser, hævder boligorganisationen dog hårdnakket, at boliginspektøren ikke har brudt sin tavshedspligt?!

De ansvarlige i Alboa var blevet gjort opmærksomme på, at jeg rent faktisk har en lydoptagelse, hvor deres boliginspektør netop bryder sin tavshedspligt flere gange. Ydermere tydeliggør jeg i min skrivelse, at boliginspektøren endda selv gør opmærksom på, AT han er underlagt tavshedspligt, MEN at han godt mener at kunne tillade sig at afsløre…

Alboa vender det blinde øje til, hvad der foregår!

Legal DESK skriver om tavshedspligt: ”Det betyder, at du ikke må videregive, udnytte, eller på anden måde gøre brug af den fortrolige information, du bliver bekendt med i forbindelse med dit arbejde”.

Boliginspektøren brød sin tavshedspligt! Han videregav informationer til mig, som han i al hemmelighed var blevet betroet!

Det er på sin vis fuldstændig ligegyldigt, at beboeren, der har informeret ham, er en løgnagtig sladderkælling. Ligeledes har det ingen relevans, om informationerne kommer fra en uprofessionel, partisk beboerrådgiver.

Hold din mund med fortrolige data når du er underlagt tavshedspligt!

Én ting er, at boliginspektøren uden tvivl set i lyset af mangfoldige beviser IKKE agerer, som han skal og bør. Ikke engang tæt på! Langt fra!

En anden ting er, at Alboas ledelse vedvarende står inde for ham?!

En beboer i opgangen skrev direkte til Alboas direktør på et tidspunkt, at hun fandt (og for den sags skyld stadig finder) det kritisk, at boliginspektøren agerer, som han nu engang desværre gør. Hun påpegede, at hans tilgang til klagesagsbehandling er under al kritik, og at han på ingen måde er hverken professionel eller for den sags skyld saglig eller objektiv.

Direktøren for hele foretagendet svarede hende dog, at den pågældende boliginspektør (vist endda fuldt ud) agerer i henhold til Alboas retningslinjer?!

Ergo kan man derudaf konkludere, at det simpelthen er praksis i Alboa, at man gerne må lyve, snyde, bedrage og bryde sin tavshedspligt?! Det ville jeg personligt være påpasselig med at skilte åbenlyst med, hvis jeg var en del af boligorganisationen…

Jeg ville dog aldrig blive en del af et sådant foretagende. I hvert fald kun i MEGET kort tid! For mig er det vigtigt, at jeg kan stå inde for, hvad end jeg er en del af. Jeg ville under ingen omstændigheder på noget tidspunkt kunne få mig selv til at være meddelagtig i direkte rent ud sagt at pisse på og med fuldt overlæg ødelægge folks hjem – og liv!

Boliginspektørens gøren og laden bærer i det hele taget præg af, at han har været vant til ikke at blive stillet til ansvar. Han har gennem årene sagt og skrevet forskelligt til en mangfoldighed af lejere og myndigheder. I form af den stilling han har, så har ingen (efter alt at dømme) umiddelbart ment at have belæg for at betvivle rigtigheden af hans påstande og udtalelser. I hvert fald er der undervejs blevet opgivet i forsøget på at løfte den nødvendige bevisbyrde…

Jeg og mange flere har dog mistet enhver form for tillid til og respekt for boliginspektøren! Det skete allerede for lang tid siden!

Boliginspektøren er ikke ligefrem snedig i sin fremgangsmåde, så det er let gennemskueligt at fange ham i modstridende skrivelser og påstande uden hold i.

Hvor er det ærgerligt for ikke at tale om nedrigt og kritisabelt, at en kæmpestor boligorganisation lader stå til, når de ansvarshavende (og HR) gentagne gange fra flere sider direkte bliver informeret om, at en boliginspektør – med ansvar for op mod 700 husstande – er helt på gale veje!

Selv hvis man udelukkende ser på boliginspektørens håndtering af klagesagen over det larmende violinbyggerværksted, så er det gruopvækkende, hvordan han ihærdigt har kæmpet for, at én mangeårig lejer fra en helt anden opgang skulle have lov til fortsat at larme uhæmmet og ødelægge freden og roen i adskillige hjem i opgangen ovenpå det forbandede, også brandfarlige samt forbudte værksted.

Den magtbegærlige boliginspektør er gået SÅ langt over stregen i adskillige sammenhænge, at han burde fyres, og han skulle stilles strafferetligt og økonomisk til ansvar!

At jeg og øvrige i opgangen – i hvert fald på nuværende tidspunkt – kan regne med fred og ro i vores hjem, kan vi på ingen måde takke hverken boliginspektøren, beboerrådgiveren, ejendomsfunktionæren eller selve Alboa for!

Dét faktum, at det til hver en tid forbudte, brandfarlige og larmende værksted (angiveligt) er blevet nedlagt og ophørte med at eksistere den 1. november 2023, er ganske enkelt takket være vores saglighed, ihærdighed, vedholdenhed, kampgejst og sammenhold!

Vi har langt fra oplevet ordentlighed fra nogen som helst af de implicerede i Alboa – ej heller fra driftschefens side!

Vi har argumenteret, dokumenteret, holdt ud og holdt sammen.

Vi er en flok med forskellige baggrunde, nationaliteter, uddannelser og aldre. Vi har formået at stå sammen og bekæmpe det beskidte og forbudte, det ødelæggende og ondskabsfulde, samt det uden tvivl gennem længere tid opståede ”venskabelige” forhold, der uden hensyntagen tryner og bryder med enhver form for fairness.

Der er et tydeligt mønster, hvor almenlejeloven, lovgivninger og Husordenen ikke ageres i henhold til, og hvor objektivitet og saglighed fra modparternes side slet ikke er i spil!

Alboa er en almen boligforening. Aarhus Kommune yder tilskud til boligorganisationen og råder derfor over et vist antal boliger. De omfattede boliger tildeles generelt til syge eller andre værdigt trængende.

Der bor faktuelt en hel del mennesker i boligområdet, der er ramt af sygdom på den ene eller den anden måde. Desuden er området beriget af mange forskellige nationaliteter, hvor en stor del (endnu) ikke mestrer det danske sprog fuldt ud.

Den tilgang boliginspektøren har til sine arbejdsopgaver – blandt andet at håndtere klagesager – er yderst kritisabel!

Mange lejere er prisgivet i hænderne på en, der ser stort på at omgå sandheden og tilsidesætte reglerne i Husordenen og anden lovgivning for at favorisere visse beboere på bekostninger af andre.

Hvis beboerrådgiveren og boliginspektøren havde haft held med fortsat at gennemtvinge larmeskema over mit hjem osv., så tør jeg slet ikke tænke på, hvordan mit hjemmeliv og min hverdag i skrivende stund (stadigvæk) ville være.

I går var det søndag. Det plejede at rage spektaklet en høstblomst, om det var søndag, mandag, helligdag, morgen, middag eller aften… Han larmede løs i violinbyggerværkstedet præcis, når det passede ham!

At få boliginspektøren, ejendomsfunktionæren eller beboerrådgiveren – (som vel at mærke alle 3 skal vidne til fordel for spektaklet i Retten?!) – til at opretholde ro og orden samt håndhæve regler og lovgivning over for spektaklet, er som at sætte ulven til at vogte får!

Det larmende og magtbegærlige spektakel har i mange år – uden tvivl også før min indflytning – haft fuldstændig frit spil!

Beboerrådgiveren og boliginspektøren er ligesom de øvrige implicerede magtsyge og helt galt afmarcheret!

Beboerrådgiveren – når hun nu engang på ærgerlig vis til stadighed ER ansat på trods af, at hun i manges øjne er helt overflødig – burde være en, man kunne stole på. Hun burde agere på en måde, som fik omkringværende til at føle sig trygge. Det er bestemt IKKE tilfældet!

I forhold til hvordan hun har behandlet mig, og hvad hun i stor stil har været meddelagtig i at udsætte mig for, så kan jeg godt tillade mig at betegne kvinden (der på ingen måde er bleg for at misbruge sin stilling og dermed magt) som en giftig slange – en bedragerisk tyran!

Hvis nogen skulle være i tvivl – JEG ER VRED! JEG ER ARRIG OVER, HVORDAN DE FORSKELLIGE MEDSAMMENSVORNE HAR TILLADT SIG AT BEHANDLE MIG – OG DØMME MIG! JEG ER HARM OVER, HVAD BOLIGFORENINGENS OG SPEKTAKLETS ADVOKATER HAR SKREVET AF USANDHEDER I PROCESSKRIFTER IND TIL RETTEN!

JEG BLIVER FORARGET BLOT VED TANKEN OM, HVORDAN JEG VILLE VÆRE STILLET, HVIS JEG IKKE HAVDE FORMÅET AT BREMSE MODPARTERNE I DERES FORETAGENDE! VREDESFØLELSEN ER MED TIL AT GIVE MIG KAMPGEJST OG GÅPÅMOD TIL AT SÆTTE ALLE SEJL TIL I FORHOLD TIL AT SPILLE EN AFGØRENDE ROLLE I DEN IGANGVÆRENDE KAMP OG VÆRE MED TIL AT FORHINDRE ”KLIKEN” I AT UDSÆTTE ANDRE (og mig) FOR EN LIGNENDE, ØDELÆGGENDE PROCES!

JEG OG FLERE I OPGANGEN (og i boligområdet) ER BLEVET BEHANDLET PÅ EN GEMEN, NEDRIG OG BEDRAGERISK MÅDE!

HVER OG EN AF DE MEDSKYLDIGE VIL BLIVE STILLET TIL ANSVAR! Jeg er en tålmodig sjæl…

I sidste uge blev jeg kontaktet om, at Alboa og spektaklet nok vil forsøge at få den verserende retssag afvist?! Begrundelsen skulle være, at værkstedet er lukket, og at der derfor ikke er mere at komme efter…

DENNE SAG ER PÅ INGEN MÅDE AFSLUTTET BLOT FORDI, BOLIGINSPEKTØREN HAR SENDT ET UDKLIP AF EN KONTRAKT MED ET FORKERT LOKALENUMMER PÅ!

1. Hele kontrakten bør fremlægges!
2. Alboa skal tvinges ud i at anerkende, at spektaklet – hvis han på ny arbejder i lokalerne hidtil brugt til larmende værksted – omgående skal opsiges i de to kælderlokaler (og måske også i sit eget hjem, hvor samleveren til stor gene for mange i bygningen også bor og konstant opholder sig).
3. Jeg bør kompenseres i forhold til, at jeg i samtlige år og måneder har betalt fuld husleje for en lejlighed, hvor der kort efter den indgåede lejekontrakt blev lavet særlige vilkår for mit hjem, der medførte, at jeg ikke har rådet fuldt ud over mit lejemål. Alboa og beboerklagenævnet afgjorde og besluttede med fuldt overlæg, at jeg skulle finde mig i både skemalagt og overraskende larm i min lejlighed.

Spektaklets larm (og psykiske terror) gjorde mig til jaget vildt på alle mulige tidspunkter af døgnet alle ugens 7 dage!

FOR DÆLEN HVOR SKULLE DE MEDSKYLDIGE HVER OG EN SKAMME SIG!

DE BURDE STRAFFES OG SANKTIONERES!

DE ANSATTE BURDE SOM MINIMUM FYRES, OG DE INVOLVEREDE LEJERE BURDE OMGÅENDE OPSIGES I HVER DERES LEJEMÅL!

At alt dette rent faktisk foregår i Danmark, og at det åbenlyst har stået på i flere år, det er så kritisk og voldsomt, at det er svært at begribe!

Spektaklet og samleveren opfører sig begge på en skræmmende og yderst ubehagelig måde. Når nogen ikke opfører sig på en måde, de to stalkere finder passende, så forsøger de at få vedkommende opsagt i sin lejlighed. Hvis det ikke lykkes, så er deres næste forsøg på kontrol at få det pågældende menneske tvangsindlagt… FØJ!

På de førnævnte lydoptagelser fortæller spektaklet om, at en af hans tidligere naboer blev tvangsindlagt. Man kan ikke lade være med at undre sig over, hvordan hun mon var kommet til at ”krænke” eller genere spektaklet… Drev han også larmende violinbyggerværksted dengang, og tillod hun sig mon at klage over den evindelige larm fra de store maskiner og støjende værktøjer?

Selve spektaklets udtalelse: ”Malene er pacificeret i retssystemet”… Jeg bliver meget sjældent mundlam – jeg er ikke ligefrem en kvinde at få ord… Men dét at spektaklet – endda vist som far til en advokat – overhovedet kan få sig selv til at komme med en sådan udtalelse i et retssamfund, som Danmark er (eller bør være) – dét tog pusten helt fra mig og fik mig et øjeblik til at stoppe op!

Meget siden begyndelsen på hele dette mareridt er foregået på mærkelig og mistænksom vis – både i forhold til Alboas tragiske håndtering af sagen, beboerklagenævnets utroligt mangelfulde og malplacerede sagsbehandling og grundet forskellige, sindsoprivende elementer i forbindelse med den verserende retssag.

Desværre tror jeg rent faktisk på, at jeg i hvert fald HAR VÆRET pacificeret i retssystemet!

Meget tyder på, at det på forhånd nærmest blev besluttet, at jeg skulle tabe denne sag…

Jeg har dog formået at bevise ALT med dokumenter, lydfiler og vidner, og af samme grund er pacificeringen måske ikke i spil længere?!

Spektaklet er kommet til kort i flere sammenhænge!

Han misbrugte sin magt og forbød mig i månedsvis at låne nøglen til Fritidsklubbens træværksted i Nyringen, som han (grundet et dysfunktionelt og sammenspist system i boligområdet) stadigvæk er nøgleansvarlig for.

Jeg krævede, at han enten skulle erstattes som nøgleansvarlig, idet han på ingen måde varetager opgaven på en acceptabel måde, eller også skulle jeg have lov til at melde mig ud af Fritidsklubben.

Samtlige beboere i boligområdet tvinges automatisk til at betale for medlemskab af Fritidsklubben over huslejen.

MEN, Jeg nægter hårdnakket at betale for et medlemskab, hvor jeg fratages retten til at benytte faciliteterne! Uanset om det kun er én af mange!

Da hele boligområdet på mærkværdig vis er baseret på underhåndsaftaler, der tilgodeser udvalgte beboere, så var det påfaldende nok ikke en mulighed at fratage spektaklet sin post som nøgleansvarlig…

Løsningen blev, jeg fik min helt egen nøgle til Træværkstedet.

Ikke en optimal, ej heller en acceptabel løsning, for hvor mange andre medlemmer af Fritidsklubben er gennem tiden blevet og bliver nægtet adgang til at benytte dén fritidsaktivitet, de er med til at betale for, fordi de ikke føjer spektaklet og giver ham frit spil til at gøre, hvad end han lyster?

Spektaklets private værkstedet i kælderen i Næringen 32 er lukket ned, og spektaklet må ikke så meget som én eneste gang mere arbejde eller larme i de pågældende lokaler!

Hvis nogen rent faktisk ER blevet pacificeret – så må det næsten være spektaklet selv!

Julemåneden nærmer sig med hastige skridt. Det er en hyggelig tid på året, hvor man samles og hygger med forskelligt.

For 2 år siden – altså i 2021 – var også min julemåned et levende helvede på grund af spektaklets larm fra værkstedet! Det forbistrede bæst kom nærmest hver dag og aften i værkstedet og arbejdede og larmede løs.

Besøg fra venner og familie blev spoleret på grund af larmen. Hygge med julekalender og andet blev forhindret, fordi larmen fra værkstedet overdøvede lyden fra fjernsynet. Jule CD’erne kunne lige så godt være forblevet i kassen med julepynt, for lydene fra boremaskine, industristøvsuger, nedstryger i metal og andet dominerede. Det er skræmmende at tænke tilbage på!

Desværre gjorde det samme sig gældende i julen 2022!

Man skulle tro, spektaklet efter mangfoldige klager over larmen efter så lang tid ville være blevet stoppet, men NEJ!

I år skal der julehygges – både med julemusik, julebag, julekalender, besøg fra venner og familie, og en lur under mit hyggelige juletæppe bliver det nok også til ind imellem.

Det med at kunne hvile og sove i mit hjem er blevet muligt. Selv dén rettighed tog spektaklet, Alboas ansatte og beboerklagenævnet fra mig…

Jeg bærer ikke nag og er ej heller hævntørstig. Jeg har gennem længere tid været og er til stadighed godt og grundig ramt på min retfærdighed på grund af al den åbenlyse forkerthed og ondskab.

Mit fokus er på at stoppe de forskellige implicerede og forhindre en eventuel gentagelse eller fortsættelse af, hvad jeg og øvrige er blevet udsat for.

Beboerklagenævnet bør også enten sættes under strengt tilsyn, eller også er det vist tid til, at de inkarnerede udskiftes med nye, objektive mere sagligt anlagte medlemmer!

Beboerklagenævnets makværk spiller en stor rolle i forhold til, hvor galt alt dette er gået!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 75 Brud på tavshedspligt og misbrug af magt! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg begyndte at klage skriftligt over larmen fra værkstedet under min lejlighed i september 2021. Månederne gik, meget skete på ærgerlig vis, og i oktober 2022 så jeg mig nødsaget til at omdele en seddel til alle beboere i området med faktuelle oplysninger om hele denne misere. Chikanen, mobningen og hetzen mod mig skulle stoppes!

På det tidspunkt var jeg endnu ikke blevet overfaldet, men jeg var blevet antastet på forskellig vis, og urin var kort tid forinden blevet hældt på min hoveddør, ind ad min brevsprække og smurt på mit dørhåndtag.

Jeg begyndte at miste lysten lidt til overhovedet at forlade min lejlighed og opgang, for jeg vidste aldrig, hvad jeg blev mødt af. Ville jeg igen blive kaldt ”kælling”? Ville én endnu engang vælge at fnyse højlydt ind i hovedet på mig? Ville jeg atter engang blive spyttet efter? Ville jeg – som jeg flere gange desværre havde oplevet – blive ignoreret blankt af nogen, jeg ellers plejer at hilse pænt på og hyggesnakke med?

To måneder, inden jeg sammen med to veninder omdelte min seddel, havde jeg fået overbragt lydfilerne, som en beboer i området havde valgt at lave af de graverende telefonsamtaler med spektaklet og samleveren. Jeg var derfor godt klar over, at jeg blev løjet og sladret om i stor stil, samt at der blev spredt nogle meget grimme rygter om mig.

Lydoptagelserne er – udover de mange ærgerlige og ødelæggende hændelser – beviser på, at spektaklet og samleveren har gjort en aktiv indsats for at ødelægge mit ry og krænke min ære. Desuden har de ihærdigt forsøgt at få beboere i området med på vognen i hetzen og mobningen mod mig. De har desværre haft held med at vende mange imod mig…

Spektaklet injurierede mig – som nævnt i et tidligere indlæg – også foran alle på Fritidsklubbens generalforsamling. Han påstod, at jeg skulle have sparket på hans dør?! Han ville ikke svare på hvilken dør, eller hvornår det skulle være sket, men så fik han da også lige fremstillet mig som aggressiv – udover psykisk syg, farlig, og hvad han ellers har lukket ud af mundlort om mig…

Et eksempel på en af de desværre mange letpåvirkelige beboere i området er en ældre dame, som antastede mig en morgen, hvor jeg var på vej ind i min nabos have for som lovet at vande hans blomster. Han var bortrejst i forbindelse med ramadanen. Jeg havde allerede i flere dage forinden været i hans have for at vande blomsterne.

Dén morgen stod hun nærmest og ventede på mig udenfor haven. Mon jeg på spektaklets opfordring var blevet observeret i dagene forinden?

Da jeg gik ud af min havelåge for at gå ind i min nabos have, hilste jeg pænt på hende. Hun hilste ikke tilbage men udbrød i stedet ”du bor ikke der!” Jeg smilte og forklarede kort, at det var efter aftale, fordi min nabo var bortrejst. Hun kom så med kommentaren ”uha, du vil så gerne virke sød og høflig”. Jeg studsede lidt over bemærkningen men fortsatte blot med at vande min nabos blomster. Da jeg igen kom ud af havelågen for at gå ind i min lejlighed og fylde vandkanden op, stod hun fortsat blot og stirrede på mig uden at fortrække en mine. Da jeg kom ud med vandkanden og var på vej ind i min nabos have igen, sagde hun noget, der triggede en forurettet følelse i mig. Hendes bemærkning var ”tror du ikke godt, jeg ved, hvordan du rigtig er…”.

Jeg blev omgående fuldstændig klar over, at hun var en af de beboere, der helt uden at danne sig sit eget indtryk troede på spektaklets og samleverens mangfoldige løgne, nedrige sladder og ondskabsfulde rygter.

Kort tid forinden havde jeg drøftet med politiet, at samleveren forsøgte at indsamle falske underskrifter for at få mig smidt ud af min lejlighed. Betjenten havde i den forbindelse nævnt ordet ”dokumentfalsk” for mig.

Jeg stoppede op og sagde lidt henslængt ”nåh… Du er en af dem, der måske har skrevet under på en falsk klage over mig… Hvad var det nu lige, politiet kaldte det… ”Dokumentfalsk” – det er strafbart! Lad os håbe for din egen skyld at du kan stå ved, hvad du har skrevet under på, når du skal stå til ansvar i retten”.

Hun tabte helt mælet og udbrød ”jamen, jeg fik lovning på, at boligforeningen lader mig være anonym!”

Jeg forklarede hende på pædagogisk vis, at boligforeningen nok gerne lader hende være anonym, men at hun vil være nødsaget til at stå ved, hvad hun har skrevet under på, når sagen kommer for retten.

Jeg spurgte, hvordan hun mon ville have det, hvis hun selv blev udsat for, hvad de udsætter mig for, så smilte jeg til hende, ønskede hende en god dag og gik ind i min nabos have for at vande de sidste blomster. Da jeg kom ud igen, var hun gået…

En beboer i opgangen havde stået ved sit åbne vindue og overhørt vores samtale. Undrende spurgte vedkommende ”hvordan dælen kan du blive ved med at være så høflig over for de mennesker?”

Det enkle svar er nok, at jeg er høflig, stille og rolig af natur, og hvis jeg begynder at gøre og være som dem, så synker jeg ned på deres niveau, og det vil jeg ikke! Jeg vil have sandheden om det hele og om alt og alle implicerede frem!

Min hensigt med at skrive og omdele sedlen var at oplyse områdets beboere om sagens faktiske omstændigheder. Jeg havde ikke fortalt vidt og bredt om sagen, og jeg løber ikke med sladder, så områdets beboere var kun blevet fyldt med løgne om forskelligt i stedet for faktuelle oplysninger om det hele og sandheden om mig.

Min hensigt var, at sagens faktiske omstændigheder skulle få beboerne i området og chikane-udøverne deriblandt til lige at træde et skridt tilbage og betragte det hele objektivt. Dermed håbede jeg på, chikanen mod mig og hærværk mod mine ting ville stoppe.

Mange i området har stolet blindt på, hvad de er blevet fortalt af spektaklet, samleveren og andre implicerede. Flere er desværre stadig af den overbevisning, at jeg er en, der burde tvangsindlægges, og at jeg er farlig, aggressiv og hvilke andre ødelæggende labels spektaklet, samleveren og implicerede ellers har påduttet mig…

Det er barsk at være udsat for, og det gør mig trist og også vred… Sandheden skal frem, og de forskellige skal komme til at stå til ansvar!

Jeg startede med på sedlen at præsentere mig med for- og efternavn og skrive min adresse samt sætte mit billede ind. Dernæst skrev jeg, at jeg mener, Vejlby Vest skal være et rart sted for alle at bo, og at reglerne bør gælde for alle.

Det næste i skrivelsen handler om de 90 privatudlejede kælderrum i området, hvor elforbruget betales via fællesudgifter. Der står ifølge afdelingsbestyrelsesformanden – stik imod Husordenens regler – kummefrysere, og der drives værksteder. Jeg skrev ”der er tale om rigtig mange timers elforbrug, som vi alle betaler fælles for. Hver burde betale for sit eget, private elforbrug!”

Som det næste beskrev jeg et af de store problemer i boligområdet – at nogle mangeårige beboere føler de ”ejer” området. Jeg skrev også, at boligforeningen tillader de selvsamme beboere at bryde Husordenens regler, og jeg påpegede, at der forskelsbehandles i stor stil. Jeg nævnte også det faktum, at mange beboere i området desværre bliver væk fra generalforsamlingerne på grund af den dårlige stemning. Også fordi nærmest samtlige stillede forslag forkastes og nedstemmes af ”det grå guld”. “Det grå guld” var bestyrelsesformandens betegnelse for gruppen af mangeårige beboere, som han selv er en del af. Jeg skrev ”der er ikke meget demokrati tilbage i Vejlby Vest”.

Jeg skrev så, at jeg overtog min lejlighed den 1. juni 2021. Jeg huskede det som 1. juni, men det var reelt den 15. maj – ikke at det gør den store forskel. De første mange dage gik også med at gøre den gamle lejlighed hovedrent.

Som det næste skrev jeg om, at der desværre ligger et privat, larmende violinbyggerværksted i kælderen under min lejlighed. Jeg beskrev, at der som regel 6 til 7 dage om ugen larmes med boremaskine, hammer, fil, nedstryger i metal, stiksav samt andre maskiner og værktøjer.

Jeg påpegede, at enhver, der bor i etagebygningerne i området, ved, hvor lydt der er, og hvor tydeligt lyde kan høres.

Jeg forklarede, at jeg intet anede om værkstedet inden min indflytning. Jeg skrev ”meget få ville takke ja til en lejlighed, hvis de vidste, de skulle høre på værkstedslarm i 6-7 dage om ugen – ind imellem fra morgen til aften. Mange aner intet om, at værkstedet ligger der. Andre før mig har også kunnet høre larmen. Beboere i opgangen kan også nu”.

Som det næste beskrev jeg, hvordan jeg igennem tre måneder havde forsøgt at kontakte spektaklet selv om larmen. Jeg forklarede, at han blot lejer de to kælderlokaler, men at han selv bor to opgange væk – ovenpå beboerrådgivningen, hvor der er lydisoleret. Jeg nævnte samtidig, at der tillige er lydisoleret i Fritidsklubbens træværksted, men at der ikke må larmes med metal i Nyringen 79.

Jeg skrev så om det private værksted i kælderen i Næringen 32: ”Der er slet ikke lydisoleret i værkstedet under mit hjem, og der bliver flittigt larmet med nedstryger i metal og andet”.

I næste indlæg skriver jeg mere om min seddel.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 34 Min omdelte seddel med faktuelle oplysninger om sagen first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg blev allerede skeptisk på dagen for dialogmødet, da boliginspektøren skrev, at dialogmødet skulle startes med lydprøver. Jeg skrev til ham ”angående lydprøverne – hvad er garantien for, at spektaklet larmer, som han plejer, imens der laves lydprøve?”. Boliginspektøren svarede mig ”at du befinder dig i kælderen og beboerrådgiveren og undertegnede på skift i din lejlighed”. Jeg svarede ”det garanterer dog stadig ikke, at han bruger maskinerne og værktøjet, som han plejer”. Jeg fik intet svar.

Min nabo fortalte på dagen for dialogmødet, at spektaklet havde henvendt sig til ham og bedt ham om at sige, at det ikke larmer i værkstedet?! Min nabo er også plaget af larmen fra værkstedet, så spektaklet kan ikke få ham til at sige, at det ikke larmer.

Når spektaklet eksempelvis bruger det, vi tror, er nedstrygeren i metal, så larmer og runger det i hele opgangen, og selv min nabo, som ikke engang bor lige ovenpå værkstedet, bliver også generet af larmen i hele sin lejlighed. Larmen kan høres helt op på anden sal!

Samleveren havde givet min nabo lov til at se værkstedet på dagen for dialogmødet. Hun havde prøvet på at bilde min nabo ind, at spektaklet kun er i værkstedet om mandagen. Min nabo bliver desværre også generet af larmen mange dage om ugen, så han vidste udmærket, det var en løgn.

Han undrede sig over, at han ikke kunne se forskellige maskiner og værktøjer, som han ofte bliver generet af larmen fra… Efter besøget i værkstedet var han sikker på, at spektaklet i dagens anledning havde fjernet de mest larmende maskiner og værktøjer. Dette nok fordi der skulle laves en slags lydprøver…

Da min nabo havde informeret mig om sit besøg i værkstedet, skrev jeg til boliginspektøren ”DE LYDPRØVER KOMMER IKKE TIL AT GIVE ET RETVISENDE BILLEDE AF SITUATIONEN OG LARMEN”. Jeg fik heller ikke svar på dén e-mail.

Spektaklet og samleveren havde nu slet ikke behøvet at bekymre sig, for boliginspektøren og beboerrådgiveren holdt tydeligvis med spektaklet under dialogmødet med den skjulte dagsorden, og de ikkeeksisterende lydprøver kom til at foregå meget uprofessionelt.

Der blev ingen decibelmålinger lavet under de såkaldte lydprøver. Det var den slet ikke objektive boliginspektørs og den partiske beboerrådgivers ører, der skulle bedømme lydniveauet?!

Souschefen ved byens gratis retshjælp forsikrede mig om, at Arbejdstilsynet aldrig vil foretage lydprøver på en lignende måde. Hun påpegede, at de såkaldte lydprøver under dialogmødet er amatørlydprøver, som burde være uden gennemslagskraft nogen som helst steder. Desværre har de påståede lydprøver fået rigtig stor gennemslagskraft i den verserende retssag?! Modparterne mener, de beviser en hel del?!

Souschefen havde helt ret, da hun kaldte hele denne misere for et magtspil…

Souschefen kommenterede også frustreret på, at spektaklet naturligvis ikke larmer, som han plejer, når han ved, det skal vurderes, om han larmer!

Under de såkaldte lydprøver arbejdede og larmede spektaklet slet ikke som vanligt – faktisk overhovedet ikke! Han tog en sandpapirsklods og stod med den lidt ude i luften, hvorefter han sagde ”der kan I se, det ikke larmer”?!

Jeg havde på skift boliginspektøren og beboerrådgiveren med op i min lejlighed. Der kom ikke en eneste lyd fra værkstedet. Jeg sagde, at han på ingen måde arbejdede eller brugte maskinerne og værktøjerne som vanligt, siden vi slet ingenting kunne høre. Det havde boliginspektøren ingen kommentarer til… Beboerrådgiveren sagde dertil, at larmen, jeg mente at kunne høre, måtte komme fra et andet sted så…

Det virkede så åbenlyst, at der var tale om slet spil.

Efter fadæsen med de såkaldte lydprøver blev boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet og samleveren enige om, at der nu forelå beviser for, at ingen larm fra værkstedet kan høres i min lejlighed?! Alligevel valgte de henover hovedet på mig at lave et larme-skema over mit hjem med tidsrum, hvor jeg kan forvente ekstra larm fra værkstedet i mit hjem? De havde lige konstateret, det slet ikke larmer… FADÆSE!

Souschefen gjorde det klart, at boligforeningen ikke må lave særlige vilkår ved mit lejemål efter min indflytning uden som et minimum at give mig nedsat husleje. Et larme-skema og larm i 61 timer om ugen må siges at være et særligt vilkår!

Hun pointerede desuden vigtigheden af, at man skal have fred og ro i sit hjem. Hun gav mig ret i, at boliginspektøren er uprofessionel og slet ikke objektiv. Hun sagde ”det er udlejers pligt at holde ro og orden i en boligejendom”. Hun bad mig stå fast på, at det er min ret at have fred og ro i mit lejemål!

Inden mødet i beboerklagenævnet havde souschefen bedt mig om under mødet at anfægte de varslede lydprøver, da de på ingen måde tegnede et korrekt billede af, hvor meget det larmer fra værkstedet, og hvor tydeligt det kan høres i min lejlighed lige ovenpå.

Formanden for beboerklagenævnet afbrød mig dog midt i min anfægtelse og sagde ”ja ja, men det er din opfattelse”. Jeg gav ikke op og påpegede det forskellige, souschefen havde foreslået mig.

Formanden stillede derefter spektaklet ledende spørgsmål om de såkaldte lydprøver, og det virkede som en hel parodi.

Beboerklagenævnet besluttede som tidligere nævnt at frikende spektaklet helt og give ham lov til at larme i værkstedet, når han lyster?!

Dette tvang mig ud i at sagsøge boligforeningen og spektaklet. Med tiden kommer jeg nok også til at sagsøge spektaklet og samleveren (og muligvis andre implicerede), fordi de i stor stil injurierer mig og spreder meget grimme rygter om mig. Desuden for den respektløse måde, de behandler mig på.

Når samtlige modparter nu engang er overbeviste om, at der ikke kan høres larm fra værkstedet, hvorfor protesterer de så alle sammen med næb og klør imod professionelle lydprøver? Det er fordi, de alle udmærket godt er klar over, at det larmer helt vildt fra værkstedet, og det vil de under ingen omstændigheder have decibelmålinger til at kunne bevise. Det er nærmest logik for burhøns, at en boremaskine larmer helt vildt…

De ikkeeksisterende lydprøver under dialogmødet med den skjulte dagsorden burde, som souschefen sagde, være uden gennemslagskraft, men de er for modparten vægtige beviser. Blandt andet skriver spektaklets advokat i et processkrift, at støjprøverne, der blev lavet under dialogmødet, viste, at det ikke kan høres i min lejlighed, når der støvsuges, anvendes sandpapir på træklods, samt når der anvendes sandpapir på en vinkel af metal.

LØGN OG LATIN! Støvsugeren blev ikke engang tændt under de såkaldte lydprøver, spektaklet holdt sandpapirsklodsen lidt ude i luften, og hvis de rent faktisk havde afprøvet nedstrygeren i metal, så havde de næppe kunnet lyve om larmen fra den.

Advokaten skriver desuden, at ingen har klaget over larmen fra værkstedet, inden jeg flyttede ind i opgangen. Boliginspektøren slettede dokumentation i sin skrivelse til beboerklagenævnet, og han ignorerer blankt, at vi er 6 ud af 12 lejligheder i opgangen, der klager over larmen. Han ignorerer de andres klager eller vælger ikke at læse deres klager som om, de handler om larmen fra værkstedet?!

Med mindre samtlige andre beboere i opgangen før os har været døve eller yderst hørehæmmede, så har de også været generet af larmen. Spektaklet og samleveren indrømmer endda også på de førnævnte lydoptagelser, at tidligere beboere har været generet af larmen! Hvis de har forsøgt at klage, er de blevet ignoreret, eller også har de nok fået en hård medfart, ligesom jeg og øvrige får. Måske har de også fået urin på deres dør som straf for at klage over larmen fra værkstedet…

Hun skriver dernæst, at lyden fra spektaklets støvsuger er en almindelig dagligdags lyd. Det er en industristøvsuger, som ofte tændes og slukkes utallige gange i løbet af arbejdstiden i værkstedet. Spektaklet skifter mellem at slibe, tænde for støvsugeren, slukke for den, slibe, tænde for støvsugeren, slukke for den osv. De skift og larmen kan stå på i timevis. Ulideligt!

Dernæst skriver hun, jeg har klaget over larm fra værkstedet, når spektaklet har forladt værkstedet, og hvor der ikke har været nogen lyde overhovedet. LØGN PÅ LØGN PÅ LØGN! Jeg og øvrige i opgangen klager naturligvis kun over larm fra værkstedet, når der rent faktisk arbejdes og larmes i værkstedet. Som tidligere beskrevet ynder spektaklet at lege gemmeleg.

Spektaklets gemmeleg går som før beskrevet ud på, at han står bomstille, når vi går ned til værkstedet for at bede ham om at stoppe med at larme. Så gemmer han sig. Vi kan ofte høre en stol knirke derinde, eller at der bliver hvisket, men han forsøger i hvert fald at gemme sig. Når vi så forlader kælderen, begynder han at larme med forskelligt igen.

Vi er mange i opgangen og flere andre, der kan bevidne gemmelegs-scenarierne.

Endelig skriver spektaklets advokat, at spektaklet efterlades med en fornemmelse af, at mine klager over lyde fra værkstedet reelt ikke har nogen sammenhæng med værkstedet?!

Så er vi tilbage ved spektaklets og samleverens løgne om, at jeg bare klager for at klage, og at jeg chikanerer og generer folk omkring mig. Det er rygter, de spreder. Der er ingen beviser til at understøtte disse rygter, men jo mere et rygte bliver gentaget, jo mere ses det som værende sandt. Rygter følger loven om, at hvis du gentager noget ofte nok, vil folk begynde at tro på det. Spektaklet og samleveren er skrupelløse!

I næste indlæg skriver jeg om, hvordan boligforeningens advokat protesterer mod foretagelsen af lydprøver. Desuden skriver jeg om, at advokaten påstår, at spektaklet rent faktisk har en tilladelse til værkstedet. Det er udover så meget andet i advokatens skrivelser usandt! Værkstedet er et ulovligt foretagende. Lokalet har aldrig været godkendt til et larmende foretagende, som et værksted er!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 32 Ikkeeksisterende lydprøver burde være helt uden gennemslagskraft! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Den første gang, hun ringer op, beder han hende om at ringe tilbage igen efter klokken 19.00. Han skulle nok lige nå at arbejde og larme i værkstedet som vanligt, inden han på ny skulle svine mig til og fortælle løgne om mig…

Da beboeren ringer op igen, foreslår spektaklet, at de skal mødes, så de kan drøfte mig. Han siger, hun må komme hjem til ham og samleveren og få en ordentlig snak om, hvad der er op og ned. Beboeren fortæller, at hun er meget træt efter nærmest ikke at have sovet om natten på grund af de sindsoprivende oplysninger, hun havde fået om mig. Hun nævner, at hun har mødt mig i Føtex om dagen og slet ikke har vidst, hvordan hun lige skulle tackle det.

Beboeren beskriver mig som tilforladelig, sød og rar og spørger spektaklet ”er jeg fuldstændig blind?” (Hun mener – siden hun i løbet af årene i boligområdet slet ikke selv har opfanget, hvis jeg rent faktisk skulle være farlig og psykisk syg…).

Spektaklet siger ”altså, nu var det jo en stor lektie, du fik i går, så der er meget at fordøje”. Han inviterer hende igen på besøg hjemme hos ham og samleveren, og han tilbyder også, at de kan komme over til beboeren for at drøfte mig.

Beboeren siger, hun er træt og blot gerne vil have lov til at stille et par spørgsmål i forhold til den lektie om mig, spektaklet har givet hende dagen forinden.

Spektaklet sagde dagen forinden, at jeg ikke har valgt at gå videre med sagen efter nederlaget i beboerklagenævnet. Beboeren siger, at jeg har nævnt noget med en advokat og byretten og spørger, om han har hørt noget til det. Han svarer ”nej, det har jeg ikke, men det, som jeg kan sige med sikkerhed, er, at hun har tabt i beboerklagenævnet”. Han påstår igen, at jeg kun kan stævne boligforeningen, hvis boligforeningen er indstillet på det, og det forsikrer han om, at boligforeningen ikke er.

Han rømmer sig flere gange og siger ”I princippet kan man altid lave civile søgsmål, men der er ikke ret meget sag nogen steder”. JO SPEKTAKEL, DER ER EN SAG! DU LARMER I DET VÆRKSTED, OG DET ER MEGET GENERENDE AT HØRE PÅ I SIT HJEM!

Spektaklet har dagen før blandt andet belært beboeren om, at jeg er psykisk syg, kan være farlig og har brug for psykiatrien og bør styres medicinsk. Hvor er han nedrig og magtsyg!

Beboeren kan ikke få det på plads i sit hoved i forhold til, hvordan hun selv har oplevet mig gennem årene og spørger undrende ”når hun er så syg, kan hun så godt bo i lejligheden? Kan man få hende smidt ud? Altså hvis hun er sådan til gene?”

Spektaklet begynder at fortælle om en af sine tidligere naboer, som decideret var til fare for sig selv. Han fortæller om gule og hvide papirer i forbindelse med tvangsindlæggelsen. Samleveren bryder ind i baggrunden, retter på ham og siger ”gule og røde papirer”, hvorefter han retter det overfor beboeren. Han referer dernæst fra den samtale, han mener at have overhørt, hvor politiet skal have overtalt naboen til at lade sig indlægge.

Beboeren beretter om nogle ting, jeg har sagt til hende, hvortil spektaklet svarer ”hendes sandhed – den version er meget fin. Den er en anden end den, jeg har oplevet”. Han sladrer løs om mig og siger, at jeg skaber mig?!

JEG KAN BEVISE, HVAD JEG KOMMER MED. KAN DU, SPEKTAKEL? NEJ, FOR DET ER LØGN!

Han begynder at sige, at jeg har været til gene for mange i området, og at jeg også er til gene for beboere i min nuværende opgang?! At jeg har mobbet en beboer i opgang 32 verbalt, og at han derfor er flyttet?! Han siger også, at nogle i min gamle opgang skulle være flyttet, fordi de var bange for mig?!

Da jeg hørte optagelsen første gang, måbede jeg, for spektaklets beskrivelse tegner et billede af mig som et ubehageligt menneske, og det hele er pure opspind! Jeg aner for det første ikke, hvilke to beboere i min gamle opgang, der skulle være flyttet af frygt for mig?!

For det andet har vi det godt med hinanden i min nuværende opgang! Jeg har det godt med alle nuværende beboere og har også haft det godt med alle tidligere beboere. Jeg holder stadig kontakten med dem, der er flyttet.

Beboeren, som spektaklet mener, jeg har jaget væk ved verbalt at mobbe ham – han flyttede, fordi han havde svært ved at klare trapperne helt op på anden sal. Han er en hyggelig og flink mand, og jeg har stadig kontakt med ham den dag i dag. Han bliver efterfølgende kaldt kammeraten i bloggen.

Imens kammeraten boede i opgangen, havde vi nogle hyggelige snakke, og jeg hjalp ham en dag, hvor han var syg og havde ondt. Da han flyttede, forærede han mig en fin, hvid Holmegaard vase, som han havde arvet fra sin mor. Han sagde, jeg skulle have den som tak for at være en sød pige.

Da jeg hørte optagelsen første gang, tog jeg omgående kontakt til kammeraten og fortalte ham om, hvad spektaklet har sagt. Han var helt paf og kunne slet ikke nikke genkendende til, at han skulle være flyttet på grund af mig!

I forbindelse med at spektaklet dagen forinden havde informeret beboeren om, at jeg er psykisk syg og ikke fysisk syg, så giver han telefonrøret videre til samleveren, som er fuldt ud klar til at sladre om mig og sprede – hvis muligt – endnu grimmere rygter end spektaklets.

Samleveren starter ud med at fortælle, at jeg har jaget kammeraten væk, og at han er flygtet fra området uden at opsige sin lejlighed?!

Han sagde sin lejlighed op med det samme, han fik en stuelejlighed tilbudt. Jeg husker stadig, han var glad for endelig at kunne komme til at bo i stueplan.

Samleveren siger også, at jeg går ind til min nabo i tide og utide – også selvom hans kone og børn er på besøg?!

Min nabo og jeg har et godt naboskab. Vi hjælper hinanden i haven ind imellem, og vi hilser pænt og sludrer gerne, når vi mødes. Jeg har tre gange været inviteret ind til min nabo til te og mandler. Ellers har jeg aldrig været i hans lejlighed!

Hans hoveddør er ligesom min og andres generelt låst, så jeg ved ikke, hvordan samleveren mener, at jeg bare skal vade ud og ind?!

Min nabo er fra Libyen, og hans kone og børn bor et andet sted, så de besøger hinanden, når muligheden byder sig. Jeg har hilst på hans kone og vinket til hans børn nogle gange, men jeg har aldrig været i min nabos lejlighed, imens de har været der!

Samleveren siger, at min nabo endelig har fået fred for mig, fordi boligforeningen har givet mig en advarsel?! Hun påstår, at han har beklaget sig til hende over mig.

Min nabo så helt forvirret ud, da jeg spurgte ham, om han nogensinde på nogen mulig måde havde følt sig chikaneret eller generet af mig!

Samleveren fortæller løs under telefonsamtalen. Hun siger, at jeg var efter kammeraten, da han boede i opgangen. Ifølge samleveren skal jeg have anklaget ham for at tømme sit askebæger ud ad vinduet?! Og jeg skal have forbudt ham og en ven at sidde udenfor på en bænk og ryge?! Hun siger, at jeg i min gamle opgang, da jeg boede på anden sal, klagede over larm fra værkstedet i kælderen, og at jeg brokkede mig over, når min nabo i lejlighed to gik fra sit køkken ud på sin altan?! LØGN PÅ LØGN PÅ LØGN!

Jeg sætter billedet med sladder og rygter ind igen, da det er højaktuelt i denne forbindelse, hvor jeg svines til og lyves om – alt sammen om noget, der ingen beviser er for, og som der ikke er hold i!

Samleveren siger, kammeraten desværre ikke har haft den modstandskraft, som hun og spektaklet kan udvise. Hun fortæller, spektaklet og hun har været sammen i 18 år. Hun gentager, at folk flygter fra området på grund af mig?!

VED DU HVAD, SAMLEVER? NÅR JEG MØDER FOLK I OMRÅDET, HYGGESNAKKER JEG MED DEM OM LØST OG FAST ELLER HILSER BLOT PÆNT. DU ER ALTID PÅ ROV! FOLK BERETTER OM, AT DU ER SVÆR AT SLIPPE FRA, FORDI DU ER SÅ IVRIG EFTER AT SLADRE OG BAGTALE! JEG HAR SELV MÅTTET LÆGGE ØRE TIL, AT DU HAR BAGTALT FORSKELLIGE I OMRÅDET! DU MÅ HAVE DET SVÆRT OG LEVE ET ULYKKELIGT LIV!

Beboeren er paf over de endnu mere voldsomme oplysninger, hun får om mig under samtalen og spørger, om jeg kan smides ud. Samleveren svarer: “Jo, hun kan smides ud, hvis hun fortsætter”. FORTSÆTTER MED HVAD, SAMLEVER? HVOR LANGT ER DU OG SPEKTAKLET VILLIGE TIL AT GÅ FOR AT FÅ JERES VILJE MED DET LARMENDE VÆRKSTED? ER DER EN GRÆNSE?

Samleveren fortæller om, at den tidligere beboerrådgiver i området skal have sagt til en nu fraflyttet beboer: “Hvis du kommer her i beboerrådgivningen igen, så har du sagt dig selv op”. Samleveren proklamerer, at jeg nok har fået det samme at vide?!

Hun fortæller om, at de psykisk syge er svære at flytte, og at folk i området selv har måttet gå til advokater. Hun mener dermed, at det er sværere at få psykisk syge beboere smidt ud end ellers. Gad vide hvor mange før mig der har fået en hård medfart af spektaklet og samleveren?

HVIS DET ENDELIG SKAL VÆRE, ER DER MEGET, JEG HELLERE VIL FEJLE END AT KOMME TIL AT LIDE AF DEN ONDSKAB og NEGATIVITET, SOM SPEKTAKLET OG SAMLEVEREN I HØJ GRAD LIDER AF!

Hun begynder dernæst at gøre nar ad min påklædning, fordi hun har observeret mig komme ud ad en bybus iført en lyserød nederdel?!

Dagen efter, jeg hørte optagelsen, mødte jeg samleveren iført en skinnende, blå, lårkort nederdel. Jeg synes, det er frisk, når man iklæder sig farvestrålende tøj, men hvorfor har hun behov for at dømme og nedgøre mig, når hun selv godt kan li’ farvestrålende, måske lidt udfordrende tøj?

Hun griner, imens hun fortæller om min påklædning og nedgør mig. Efterfølgende kritiserer hun mit hjem, som hun aldrig har været i, men hun mener, at hun har fået min gamle lejlighed beskrevet af en, som syntes, jeg ikke havde indrettet mig, som jeg burde?!

Flere, der kender til spektaklets og samleverens adfærd, har bemærket, at der er stablet op med kasser og ting i deres vinduer. Dem om det, men igen – hvorfor har hun behov for at udskamme og kritisere mit hjem og mig? Kan hver ikke bare passe sit?

Hun siger dernæst, at beboerrådgiveren har sagt ”den, der har det sværest, er Malene selv”?!

Det er korrekt, at jeg har det svært med larmen, men det er slet ikke dét, modparterne mener.

Beboerrådgiveren har jo også med et smørret smil på læben sagt ”jeg skal da ikke kunne sige, om jeg har svaret på nogle spørgsmål på en måde, der har fået dig til at fremstå som psykisk syg”…

Jeg har aldrig haft samtaler med beboerrådgiveren – udover at være i samme lokale som hende under dialogmødet med den skjulte dagsorden, men det kan man vist ikke kalde en samtale.

Det var nærmere en fadæse, hvor de øvrige mødedeltagere henover hovedet på mig besluttede at lave et larmeskema over mit hjem?! Og hvor beboerrådgiveren skrev i referatet fra dialogmødet, at jeg skal sende spektaklet en sms, når jeg forlader mit hjem?!

Desværre har spektaklet og samleveren meget mere sladder og mange flere rygter at pøse ud af under telefonsamtalen, så det kommer mit næste indlæg til at handle om.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 23 Spektaklets og samleverens munddiarré first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Da jeg kom retur fra juleferie, erfarede jeg omgående, at spektaklet er fuldstændig ligeglad med, at der står i deres famøse larme-skema, at han ikke må støje onsdage, fredage, lørdage og søndage. Spektaklet gør præcis, hvad der passer ham, når det passer ham! Det er vi mange vidner på efterhånden. Hvis han har lyst til at hamre eller gøre andet i værkstedet lørdag aften klokken 21.15, så går han fra opgang 34 hen under vores opgang 32, låser sig ind i værkstedet og larmer løs, og pyt med os, der bor i opgangen ovenpå?! Og når vi så skriver en gruppe-klage til boliginspektøren, så skriver han tilbage, at spektaklet har fremvist dokumentation på hverken at have været i bebyggelsen eller i værkstedet?!

I starten da jeg troede, jeg næsten var alene om at være generet af larmen, oplevede jeg flere gange, at når han larmede voldsomt i værkstedet, og jeg så valgte at gå i kælderen for at bede ham om at stoppe med at larme, så var der bomstille, når jeg kom derned… En af gangene, hvor han en lørdag larmede voldsomt i værkstedet, gik jeg i kælderen og stod foran døren ind til værkstedet. Der var pludselig bomstille?! Jeg blev stående i over 10 minutter. Ikke en lyd kom der! Jeg åbnede så kælderdøren og lod som om, jeg forlod kælderen, og straks efter begyndte han at larme med nedstrygeren i metal igen. Udspekulerede spektakel! Vi i opgangen og øvrige vidner kalder det, at han leger ”gemmeleg”. Vi er flere, der adskillige gange har oplevet, at når han larmer, og vi så vælger at gå i kælderen for at bede ham om at stoppe med at larme, så står han musestille og venter på, vi skal gå… Det beviser klart, at han udmærket godt er klar over, at han larmer og forstyrrer!

I januar 2022 spekulerede jeg over, hvordan jeg skulle håndtere situationen, da spektaklet er fuldstændig ligeglad med regler og hensyntagen, og fordi hverken boliginspektøren eller beboerrådgiveren vil hjælpe. Jeg henvendte mig til byens gratis retshjælp. Retshjælperen / Souschefen gjorde det klart, at boligforeningen ikke må lave særlige vilkår ved mit lejemål efter min indflytning, uden som et minimum at give mig nedsat husleje, og et larme-skema og larm i 61 timer om ugen må siges at være et særligt vilkår!

Souschefen bad mig om ikke at deltage i flere tåbelige dialogmøder og sagde, at jeg fremover skulle forlange skriftlig kommunikation. Det er åbenbart velkendt, at almene boligforeninger foretrækker mundtlig kommunikation, da deres ord så vægter højest. Som beboer får man ikke et ben til jorden med mindre, man kan bevise, hvad der er foregået!

Souschefen sagde blandt andet ”man skal have fred og ro i sit hjem – det betyder rigtig meget”. Desuden frustrerede det hende, at de såkaldte lydprøver var varslet. Naturligvis larmer spektaklet ikke, som han plejer, når han ved, det skal vurderes, om han larmer!

Jeg fortalte hende om boliginspektøren og fremviste dokumenter, og hun gav mig ret i, at han er uprofessionel og slet ikke objektiv. Hun sagde ”det er udlejers pligt at holde ro og orden i en boligejendom”. Hun bad mig stå fast på, at det er min ret at have fred og ro i mit lejemål!

Hun instruerede mig i at anmode hovedkontoret i boligforeningen om at håndtere min klage, da det var tydeligt, at boliginspektøren ikke formåede at behandle min klage sagligt eller objektivt. Hun gav mig ret i, at samleveren ikke skulle have haft lov til at deltage i dialogmødet!

For god ordens skyld skal det nævnes, at samleveren ikke officielt er spektaklets samlever. Hun har sin egen lejlighed i området, som hun dog aldrig bor i. Hun bor og har boet fast hos spektaklet i hans lejlighed siden omkring 2007. Normalt ville det ikke vedkomme hverken mig eller andre, men det er ødelæggende, at samleveren huserer rundt i vores fælles kældergang og sladrer og spreder rygter. Det er ærgerligt og skaber splid. Jeg kommer med et eksempel herpå i et senere indlæg. Vi joker lidt med, at vi ønsker hende hen, hvor peberet gror, men som et minimum kunne hun starte med at bo i sin egen lejlighed, så vi kunne slippe for negativiteten.

Souschefen betegnede hele miseren som et magtspil, og hun betvivlede, om boligforeningen overhovedet har hjemmel til at tillade denne form for aktivitet til gene for tilstødende boliger. Det har Østjyllands Brandvæsen og Teknik og Miljø i Aarhus Kommune bekræftet, at de ikke har hjemmel til! Værkstedet er et ikke-lovligt forhold!

Hun lagde vægt på, at jeg skulle have været orienteret om værkstedet og støj-generne, inden jeg takkede ja til lejligheden og flyttede ind! I så fald var det blevet et klart nej tak!

Jeg fortalte hende om, at spektaklet og samleveren bagtaler mig og er i gang med at skade mit omdømme. Dertil sagde hun ”sagen bærer præg af, at du omtales negativt i området, fordi du ikke kan holde støjen og larmen ud”.

Hun fnøs helt ved tanken om, at beboerrådgiveren i referatet havde skrevet, at jeg skulle orientere spektaklet om, hvornår jeg forlod mit hjem. Hun betonede, at jeg ikke skal fortælle, hvornår jeg ikke er hjemme, og mit privatliv vedkommer ikke nogen”.

Hun sagde, at det er ligegyldigt, hvor mange år spektaklet har boet i området, for almenlejeloven gælder ens for alle. Desværre kunne jeg informere hende om, at hverken almenlejeloven eller Husordenen reelt gælder i vores boligområde. Selvopfundne og uskrevne regler samt forskelsbehandling hersker, og udvalgte beboere tilgodeses og har frit spil. Som bestyrelsesformanden sagde til generalforsamling ”ja, det er ulovligt, det har altid været ulovligt, hvad vil I gøre ved det? Proppe det op et sted hvor der ikke er lys?”… Souschefen sagde dertil ”der er rigtig meget, der tyder på, at sagsbehandlingen ikke er i orden”.

Jeg fulgte souschefens råd og skrev til boliginspektøren og beboerrådgiveren, at jeg efter juridisk vejledning ikke ville deltage i det ellers planlagte, opfølgende dialogmøde den 20. januar. I min skrivelse inkluderede jeg de forskellige punkter, som souschefen havde foreslået. Jeg bad blandt andet om skriftlig kommunikation fremadrettet, og jeg anfægtede, at de såkaldte lydprøver havde været varslet. Jeg skrev, at spektaklet, mandag den 10. januar klokken 11.30, havde larmet med en maskine, som i hvert fald ikke blev brugt under de varslede lydprøver, der på ingen måde gav mening!

Souschefen havde også dikteret, at jeg skulle skrive ”jeg skal anmode om dokumentation i det konkrete tilfælde, hvor udlejer med kontrakt tillader denne form for aktivitet til gene for tilstødende bolig”.

Jeg sluttede af med at skrive, at jeg var nødt til at anmode om, at hovedkontoret skulle håndtere min klagesag og behandle den objektivt og uden hensyntagen til personlige, samt private relationer”. Jeg sendte efterfølgende min klage med bilag og grundig dokumentation til hovedkontoret. Jeg erfarede dog snart, at driftschefen valgte at afvise og negligere mig…

Han skrev i sit brev, at han havde drøftet min klage med driftssekretariatet og med selvsamme boliginspektør, som jeg havde påpeget var inhabil og partisk. Han fortsatte med, at dialogmødet jo var afholdt, og at spektaklet ikke var kommet med nogen tilkendegivelser, der gav mig ret i mine påstande, så han konkluderede ”begge parter ser sig som berettiget til den adfærd, der er udløsende for klagerne”?!

Han foreslog, at jeg kunne betale 149 kroner og indbringe sagen for beboerklagenævnet, hvis jeg stadig ikke var tilfreds. Det kan han jo også uden bekymring foreslå, når han ved, at et af boligforeningens organisationsbestyrelsesmedlemmer er dommer i selvsamme beboerklagenævn…!

Han beskrev beboerklagenævnet som en uvildig instans. Den beskrivelse er jeg desværre ikke enig i. Det skriver jeg mere om i et af de næste indlæg!

Han skrev endvidere, at begge parter ville få mulighed for at fremkomme med deres syn på sagen i beboerklagenævnet. NEJ! Jeg kan allerede nu afsløre, at sagsbehandlingen i beboerklagenævnet mindede meget om sagsbehandlingen under dialogmødet med den skjulte dagsorden…

Driftschefen negligerede mig derefter og skrev ”vi kan konstatere, at det ikke er første gang, du klager over andre beboere vedrørende støj- og lugtgener”. Souschefen sagde, at det er ligegyldigt, om jeg har klaget over noget førhen. Det er irrelevant for klagesagen over larm fra værkstedet i kælderen! Det er korrekt, at jeg i min gamle opgang klagede over støj sammen med andre beboere i opgangen. Jeg klagede også over røg- og lugtgener, der gjorde mig syg, medførte lange sygdomsperioder og førte til flere indlæggelser grundet hoste og vejrtrækningsbesvær. En beboer i stueetagen i min gamle opgang røg alle vegne og smed cigaretskodder, selvom Husordenens punkt 25 blandt andet omhandler ”rygning og henkastning af cigaretskod er ikke tilladt i trappeopgange og i kældergange”. Han havde konstant en avis i klemme i brevsprækken og ofte også en gummistøvle i klemme, så døren kunne stå åben ud til opgangen, og derved kom al røg og andre lugte fra lejligheden ud i opgangen. Beboerens egne vinduer var aldrig åbne. Han brugte opgangen til at lufte ud i?! Jeg boede på anden sal, og røg stiger opad. Jeg forsøgte at lufte ud i opgangen, men jeg fik af boliginspektøren skriftligt forbud mod at lufte ud?! Rygeren er en af de mangeårige beboere, der ligesom spektaklet er hævet over reglerne…

Driftschefen skrev så ”modtager vi en ny klage, der er underskrevet af flere af de omkringboende lejere i bebyggelsen, og omhandler denne klage støj fra nærværende værksted, vil vi såfremt, vi vurderer, at afdelingens regler er overtrådt, genoptage sagen. De ignorerer klager over larm fra værkstedet uanset, om der er 6 underskrifter på klagen…!

Han slutter sit brev med at skrive ”endvidere skal det for god ordens skyld meddeles, at bor man tæt, som her i en etagebebyggelse opført i 1975, bliver man mere eller mindre delagtiggjort i hinandens liv. I den forbindelse er det naturligt at vise hensyn til hinanden – og omvendt også være tolerante over for hinanden”.

1. Driftschefen tilkendegiver selv, hvor lydt der er i vores etagebyggeri!
2. Spektaklet bor her ikke! Han bor to opgange væk! Han larmer og forstyrrer os i opgangen!
3. Vi har en god opgang, hvor vi respekterer hinanden og behandler hinanden pænt – både nuværende og tidligere beboere.
4. Ja, vi kan høre hinanden i lejlighederne engang imellem, men der er forskel på at høre på lyde fra folk, der bor i deres hjem og på at høre på værkstedslarm med store maskiner, elektriske værktøjer, larmende remedier og støj i timevis!

I næste indlæg skriver jeg om mit svar til driftschefen og om min kontakt med beboerklagenævnet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 9 Byens gratis retshjælp gav mig ret – Alboas sagsbehandling er ikke OK! first appeared on Kampen for Retfærdighed.