Når man googler ”beboerklagenævnet i Aarhus”, står der som det første ”beboerklagenævnet er en uvildig instans, der træffer afgørelser i uenigheder mellem lejer og udlejer”. Beboerklagenævnet består af en formand og to medlemmer. Formanden skal være jurist og beskikkes af Social-, Bolig- og Ældreministeriet efter indstilling fra Kommunalbestyrelsen. De to medlemmer skal være sagkyndige med hensyn til almene boligforhold og udpeges af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra henholdsvis de almene boligorganisationer og lejerforeninger i området.

Under mødet i beboerklagenævnet den 8. marts 2022 bestod nævnet af formanden, de to sagkyndige, der hver især repræsenterer henholdsvis lejer og udlejer, sagsbehandleren og en social sagkyndig. De to sidstnævnte har ikke stemmeret.

På beboerklagenævnets hjemmeside under punktet ”hvilke sager behandler beboerklagenævnet” står der ”BEBOERKLAGENÆVNET KAN IKKE TAGE STILLING TIL SAGER OM ERHVERVSLEJEMÅL”.

Et erhvervslejemål er et lejemål, der er omfattet af erhvervslejeloven. Erhvervslejeloven gælder for leje af lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse. SPEKTAKLETS VÆRKSTED ER ET ERHVERVSLEJEMÅL, DA DET UDELUKKENDE ER UDLEJET TIL ANDET END BEBOELSE.

Boligforeningens driftschef havde den 26. januar 2022 sendt mig et brev, hvor han havde skrevet, at han hverken kunne eller ville hjælpe mig. Hvis jeg fortsat var utilfreds med larmen fra værkstedet, var min mulighed at betale gebyret på 149 kroner og indbringe sagen for byens beboerklagenævn.

Samme dag, jeg modtog brevet fra driftschefen, indbragte jeg sagen for byens beboerklagenævn, og jeg skrev i en besked til nævnet i e-boks ”MIN BOLIGFORENING TILLADER EN LEJER FRA EN ANDEN OPGANG AT HAVE VIOLINBYGGERVÆRKSTED UNDER MIN LEJLIGHED, OG JEG ER OFTE PLAGET AF LARM OG STØJ FRA DE STORE MASKINER OG TUNGT VÆRKTØJ”.

I og med at jeg skrev ”en lejer fra en anden opgang lejer lokaler under min lejlighed”, så burde beboerklagenævnet omgående have konstateret ”DET ER ET ERHVERVSLEJEMÅL. NÆVNET KAN IKKE TAGE STILLING I DENNE SAG”. De valgte dog at se bort fra dét faktum, at det er et erhvervslejemål, og så behandlede de i stedet sagen som om, at spektaklet bor i værkstedet?! DE BETEGNER HAM ENDDA OGSÅ SOM EN UNDERBO I DERES AFGØRELSE?!

Formanden, som er jurist og juridisk professor, må formodes at have fuldstændig styr på lovgivningen. Sagsbehandleren, som valgte i første omgang at nægte mig aktindsigt, han har, efter hvad jeg kan læse mig til, både en bachelor- og kandidatgrad i jura, så han har også uden tvivl været vidende om forskellen på et almenlejemål og et erhvervslejemål.

BEBOERKLAGENÆVNET KAN IKKE TAGE STILLING TIL SAGER OM ERHVERVSLEJEMÅL! Men hvorfor valgte nævnet så alligevel at behandle sagen? Og så på den måde de behandlede den og mig på?

Da vi kom ind i mødelokalet, valgte boliginspektøren, som ellers havde nægtet at hilse på mig udenfor lokalet, at hilse på formanden ved sådan lidt smart i en fart at sige ”pænt goddag”…

De tre dommere, sagsbehandleren og den social sagkyndige sad samlet ved et aflangt bord. Boliginspektøren satte sig ved et bord sammen med spektaklet og samleveren. Jeg sad, som souschefen efterfølgende kaldte det, helt alene ved et bord – ligesom på en øde ø. Jeg følte mig også alene under mødet.

Jeg havde medbragt mine noter samt nogle skrivelser, som souschefen havde foreslået, jeg skulle aflevere til nævnets medlemmer efter mødet. Skrivelser, hvor jeg kort præciserede sagens faktiske omstændigheder. Jeg havde desuden medbragt min optager. Ligesom jeg valgte at optage telefonsamtalen med boliginspektøren, fordi jeg havde en fornemmelse af, at det kunne blive nødvendigt at være i stand til at dokumentere, hvad der var blevet sagt – af samme grund valgte jeg at optage mødet i beboerklagenævnet.

Mødet startede, og formanden var ordstyrer. Han startede med at sige, at han ikke havde nået at læse hele min klage. Jeg panikkede inde i mit hoved, for hvordan kunne han stille relevante spørgsmål og forstå sagens egentlige sammenhæng, hvis han ikke havde læst min klage? Ud fra måden mødet skulle vise sig at komme til at forløbe på, så antager jeg, at formanden nok til gengæld havde taget sig tid til at læse spektaklets og boliginspektørens usande og fejlfulde skrivelser til beboerklagenævnet…

Formanden bad mig om i korte træk at forklare, hvad jeg oplever, men jeg behøvede ifølge ham ikke at gå flere år tilbage. HVORDAN SKULLE JEG KUNNE GÅ FLERE ÅR TILBAGE, NÅR JEG PÅ DAVÆRENDE TIDSPUNKT KUN HAVDE BOET I MIN LEJLIGHED I UNDER ET ÅR?

Jeg startede med at give udtryk for min undren over i første omgang at være blevet nægtet aktindsigt, og jeg anfægtede boliginspektørens påstand om, at jeg burde have vist, at det larmende violinbyggerværksted ligger under min lejlighed.

Formanden svarede ”men det er sådan set også uden betydning, altså, for det vi skal have klarlagt, det er, om der kommer støj fra det rum, som er nedenunder din lejlighed, som overstiger det, som…”

Jeg brød ind for at påpege, at boligforeningen mener, at det er Husordenens punkt 16, der gælder, hvor spektaklet må arbejde og larme i 61 timer om ugen, men at der i Husordenens punkt 22 står, at man ikke må have støjende adfærd i kælderen.

Formanden sagde ”ja”.

Jeg fortsatte og sagde ”jeg forstår ikke – henne under spektaklets lejlighed, der er beboerrådgivningen, hvor der er lydisoleret. Hvorfor er der lydisoleret i en stille og rolig samtalebygning og ikke i et larmende værksted?”.

Formanden grinte og sagde, at det kunne han ikke svare på…

Han sagde så ”altså bygningen er indrettet, som den nu er indrettet, og hvis der skal laves om på det i relation til noget lydisolering, så er det jo faktisk noget, man skal vedtage på et beboerafdelingsmøde. Sådan er det”.

Jeg spurgte ”jamen, hvad er tilladelig støj i et hjem?”

Formanden svarede ”ja, jamen, det er vanskelig definerligt. Det er jo også vanskelig for os at forholde os til, fordi vi ikke er der. Vi bor jo ikke i din lejlighed, vi kan ikke høre, hvor meget det støjer. Så derfor gør vi, som vi altid gør i sådan nogle sager. Vi hører på, hvad I siger, og så prøver vi på, efter bedste evne, at træffe en afgørelse, som så forhåbentligt rammer det som…”.

ETHVERT VOKSENT MENNESKE VED VIST, AT DET ER VOLDSOMT GENERENDE AT HØRE PÅ LYDEN FRA EN BOREMASKINE, SÅ DE BEHØVER IKKE AT BO I MIN LEJLIGHED FOR AT FORSTÅ, AT DET ER ULIDELIGT AT HØRE PÅ BOREMASKINE OG ANDET I SIT HJEM I TIDE OG UTIDE!

Jeg forklarede dernæst om samtalen med boliginspektøren, hvor han havde sagt, at værkstedet ikke må bruges til erhverv, og at det sidestilles med erhverv, hvis værkstedet bruges fast to eller flere gange om ugen”.

Formandens svar på det var ”ja men, det er jo heller ikke noget, vi kan jo heller ikke, hvad skal man sige, få ført bevis for, hvornår spektaklet er i værkstedet, og præcis hvad der foregår. Vi prøver at danne os et overordnet billede. Ja, om det må være erhvervsmæssigt eller ej, det er sådan set noget beboerorganisationen må afgøre, fordi hvis det rum bliver brugt til noget, det ikke er lejet ud til, så kan boligorganisationen ophæve det lejemål. Eller det kan jo faktisk også opsiges selvstændigt, hvis man mener, der er grund til det. Men erhvervsmæssigt, normalt, for selvom man har lejet et lejemål til beboelse, så har vi en retspraksis, som siger, at man må godt i sådan et beboelseslejemål have hobbyaktiviteter og hjemmearbejde der. Hvad har vi… En retssag med en, der laver fotografiske tryk på hobbybasis i sin lejlighed. Sådan nogle ting er tilladeligt, fordi det ikke er, er det væsentlige. Men det, hvis man pludselig laver et dinner transportable firma, som leverer mad ud af huset i fem dage om ugen eller sådan noget, så er vi nok ovre i erhverv”.

FORMANDEN BLEV VED MED AT OMTALE VÆRKSTEDET SOM SPEKTAKLETS HJEM?! HAN BOR DER IKKE! HAN BOR TO OPGANGE VÆK! DET ER IKKE ET BEBOELSESLEJEMÅL!

Jeg sagde ”men, han bor jo to opgange væk, så han går to opgange hen, og så står han og larmer under mit lejemål. Det kan jo ikke være rimeligt”.

Formanden svarede blot ”ja ja, og det kan vi godt forstå, at du synes, men altså…”?!

Han negligerede mig, og jeg følte mig latterliggjort og nedgjort. Det var dialogmødet med den skjulte dagsorden om igen. Jeg blev hverken hørt, lyttet til eller forstået.

Beboerklagenævnet er den klageinstans, som helst skal kunne løse en tvist mellem en lejer og en udlejer, så tvisten ikke ender ud i en retssag. Beboerklagenævnets sagsbehandling får mig til at overveje, om spektaklet har ret i sin påstand om, at jeg er PACIFICERET I DET DANSKE RETSSYSTEM…

Jeg tør slet ikke tænke på, hvis den verserende retssag kommer til at foregå på samme måde inde i retten!

Som det næste henvendte formanden sig til spektaklet og sagde ”du bygger violiner”.

Spektaklet svarede ja og bedyrede, at han kun har bygget to violiner alt i alt fra 2008 til 2017.

Vi var i år 2022, men ingen spurgte ind til, hvor mange han havde bygget fra 2017 til 2022?! Jeg foreslog endda, at spørgsmålet skulle stilles… Spørgsmålet blev ikke stillet!

Formanden spurgte så, om spektaklet også bruger værkstedet til andet end at bygge violiner.

Spektaklet svarede ”der kan godt være mange småopgaver, ja”.

Jeg rakte hånden op og fortalte om instrumentet på bestilling, de to øvrige violiner og den varslede lydprøve under dialogmødet, som slet ikke gav et retvisende billede.

Formanden sagde bare ”ja ja, men igen, altså det rum her må jo godt bruges til visse aktiviteter. Det er ikke et rum, der skal være 100 procent stille i”.

Når jeg sagde noget, blev jeg spist af med ”ja ja…”. Det var meget ubehageligt.

Jeg forklarede, at DER STÅR I KONTRAKTEN, AT HAN IKKE MÅ LAVE NOGET I VÆRKSTEDET, DER KAN VÆRE TIL GENE, og at jeg aldrig ville have takket ja til lejemålet, hvis jeg havde kendt til værkstedet. Jeg fortalte, at ikke engang viceværten, der viste mig lejligheden og kælderen, havde nævnt noget som helst om værkstedet (den pågældende vicevært har senere fortalt, at han ikke anede noget om værkstedet. Han har været kørende vicevært i området i over 13 år. Værkstedet har i sandhed været hemmeligholdt!).

Jeg beskrev for nævnet, at jeg havde klaget til spektaklet selv i 3 måneder og derefter havde klaget til boliginspektøren. Jeg fortalte om larme-skemaet, og dét at spektaklet ikke engang overholder larme-skemaet, samt at han i skrivelsen til nævnet i sin udgave af larme-skemaet havde tilføjet en ekstra dag og flere arbejdstimer?!

Formanden svarede blot ”Ja ja… Hører du støj udover de tidspunkter, som er angivet i Husordenen”.

Jeg havde lyst til at skrige. Jeg havde aldrig mødt formanden eller nogen af de andre før. Hvad bilder han sig egentlig ind? Han må have følt sig højt hævet over mig… Som jeg skrev i ”1 Kampen for retfærdighed”: Det virker desværre til, at flere instanser, der er indblandet i hele denne misere, er vant til at være almægtige. Når man besidder en magt, skal og bør man være bevidst om ikke at misbruge den magt.

Formanden lyttede slet ikke til, hvad jeg sagde, og han virkede afvisende og irriteret, når jeg forsøgte at fremlægge bevismaterialer. Ligesom til dialogmødet med den skjulte dagsorden, så havde jeg næppe behøvet at deltage i mødet i beboerklagenævnet, for alt virkede til at være planlagt og aftalt på forhånd.

Læs mere om den resterende del af mødet i næste indlæg.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 15 Mødet i beboerklagenævnet den 8. marts 2022 first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg tog ned til byens retshjælp med skrivelserne. Souschefen sagde ”de går efter dig”, ”der er meget, der taler for, at værkstedet ikke skal være der”, ”Alboa tillader det alligevel”…

Spektaklet startede med at skrive, at han på ingen måde kan forholde sig til de beskrevne klager. Han informerede dernæst om, at han selv arbejder på en møbelfabrik, og at han kender støjen fra en virksomhed og kravet om brugen af høreværn, når støjen overskrider 80 decibel. DET ER MIT HJEM, VI TALER OM. JEG SKAL HVERKEN TAGE HØJDE FOR DECIBEL ELLER BRUGE HØREVÆRN I MIT HJEM!

Efterfølgende skrev han, at han har haft værkstedet siden 2004. I kontrakten står der, at han har haft værkstedet siden 1998?! Han og samleveren har ikke styr på faktuelle forhold!

Han skrev også, at der aldrig tidligere har været klager over støj fra værkstedet. Den påstand stemmer dog ikke overens med spektaklets og samleverens udtalelser på de førnævnte lydoptagelser, hvor de fortæller om, at beboere før mig har kunnet høre og har været generet af larmen fra værkstedet…

Med den hårdhændede behandling jeg får, fordi jeg tillader mig at klage over larm fra værkstedet, så kan man forestille sig, at tidligere beboere har valgt enten at flytte eller har følt sig tvunget til at holde mund og finde sig i larmen.

Spektaklet skriver efterfølgende, at han flere gange har spurgt tidligere beboere, om det larmer fra værkstedet. Han spurgte mig, men han tog det ikke pænt, da jeg svarede ”ja, du larmer i værkstedet”. Han har ikke spurgt nogen af beboerne i opgangen, om det larmer fra værkstedet! Værkstedet har været hemmeligholdt! Han har dog bedt min nabo om at sige, at det ikke larmer fra værkstedet…

Det næste, han skriver, er ”mit værksted under klagers lejlighed er kun til hobby. Jeg bygger violin, cello og andre ting af træ, samt små reparationer til eget brug”.

For det første sagde han selv, da han viste mig værkstedet, at det pågældende instrument i værkstedet var på bestilling. For det andet arbejder han i værkstedet både med træ og med metal mange dage og adskillige timer hver evig eneste uge. Dét sidestilles ifølge boliginspektøren med at drive erhverv. For det tredje mener souschefen, at omfanget af brugen af værkstedet tyder mere på et bierhverv end på en hobbyvirksomhed!

Han skriver så ”jeg kan kun stå inde for de lyde, som jeg selv frembringer og hører ved brugen af håndværktøj samt diverse små maskiner. Med disse ting kan jeg ikke opnå den støj, som der i sagens akter beskrives”.

Først og fremmest er det logisk, at det VIL larme og være til gene, når der bruges boremaskine, hammer, nedstryger i metal, elektrisk sav og andet i ikke lydisoleret i forvejen lydt beton etagebyggeri. Derudover er der mange vidner til larmen, og boligforeningen har modtaget adskillige klager over larmen fra værkstedet!

Yderligere skriver han ”hvad Malene hører og opfatter må stå for hendes egen regning!”…

Efterfølgende står der, at han er bekendt med Husordenens regler… I Husordenen står der, at der ikke må støjes i kælderen, og i hans kontrakt står der, at han ikke må foretage sig noget som helst i værkstedet, der kan være til gene for afdelingens beboere! Han mener dog selv, at han må arbejde og larme fra klokken 8.00 til 19.00 alle hverdage og fra klokken 10.00 til 16.00 alle lørdage?!

Han digter ud af det blå, at der står i Husordenen, at der ikke må anvendes værktøj, der overskrider de tilladte støjgrænser?! Han må ifølge Husordenen og kontrakten slet ikke støje! Kælderlokalerne er udelukkende beregnet til opbevaring! I virkeligheden arbejder han i værkstedet under vores opgang præcis, når det passer ham, og det virker vitterligt til at rage ham en høstblomst, at han larmer og forstyrrer os i vores hjem!

Han fortsætter sin skrivelse med på nederdrægtig vis at skrive (jeg citerer ordret) ”som en gestus til Malene er der lavet en liste over, hvornår jeg benytter værkstedet Hvor moderat støj kan forekomme i korte perioder”?! Reelt skriver han, at der er lavet et larme-skema over mit hjem, så jeg ved bare lidt om, hvornår jeg kan forvente, at han larmer og forstyrrer mig i mit hjem… NEDERDRÆGTIGE, LARMENDE SPEKTAKEL!

Helt tragikomisk skriver han så, hvilke dage og tidspunkter det famøse larme-skema indeholder, men hverken dagene eller tidspunkterne stemmer overens med det oprindelige larme-skema. Han har tilføjet en ekstra dag og givet sig selv ekstra tid til at larme i?!

Det får mig til at tænke på, om tidligere beboere rent faktisk har forsøgt at klage over larmen fra værkstedet, så spektaklets hjemmelavede larme-skema er et larme-skema han genbruger fra en tidligere lejlighed…

Dernæst står der, at han og samleveren på ingen måde har et hverken privat, personligt eller venskabeligt forhold til nogen som helst ansatte i Alboa. Hvis man antager, at det er sandt, hvad får så boligforeningen, boliginspektøren og beboerrådgiveren til at være SÅ partiske og agere SÅ uprofessionelt? Under dialogmødet i december 2021 begyndte samleveren helt ude af kontekst pludselig at hyggesnakke med boliginspektøren om deres næste komsammen, hvor hun ville tage kage med… Jeg citerer igen spektaklet: ”Hvilke påstande og konklusioner Malene drager, må stå for hendes egen regning Fantasien fejler bestemt ikke noget!”

Spørgsmålet er vist, hvis fantasi der ikke fejler noget…

Spektaklet fortsætter sin skrivelse til beboerklagenævnet med at fortælle om områdets fritidsklub. DET ER IRRELEVANT! HANS HIDTIL HEMMELIGHOLDTE VÆRKSTED ER PRIVAT!

Han beskriver, at der er mange fritidsaktiviteter, og at de fleste aktiviteter ligger under boligblokkene, hvor der også kan forekomme støj. Jeg har læst om Fritidsklubbens aktiviteter på bagsiden af beboerbladet, men jeg ville aldrig takke ja til en lejlighed ovenpå et larmende foretagende (desuden er der også lydisoleret i Fritidsklubbens træværksted, hvor der IKKE må larmes med metal?!). Der står intet om spektaklets værksted på bagsiden af beboerbladet, for værkstedet er privat! Ligeledes havde jeg omgående takket nej til boligtilbuddet, hvis jeg på forhånd var blevet informeret om det underliggende, private, larmende værksted!

Som tidligere nævnt er værkstedet og nok også flere af de andre kælderforetagender i området ulovlige. Boligforeningen har aldrig søgt hverken Østjyllands Brandvæsen om et brandsyn eller Teknik og Miljø i Aarhus Kommune om byggetilladelse. I skrivende stund er boligforeningen i gang med at søge om lovliggørelse af de foretagender, der har eksisteret ulovligt i flere årtier…

I værkstedet, hvor der bruges store maskiner og værktøjer, og hvor der lakeres, er der ingen udsugninger, og der er ingen selvstændig elmåler og ej heller et hfi relæ, der kan slå fra i tilfælde af brand. Vi i opgangen er trætte af larmen fra værkstedet, og desuden bekymrer vi os over brandfaren!

Spektaklet informerer så om i skrivelsen, at samleveren har boet i området siden 1975 og han selv siden 1992. Han skriver ”det er klart at vi snakker sammen med de beboere, som har boet her lige så længe som os. I Vejlby Vest støtter og hjælper vi hinanden, når der opstår problemer”. Reelt skriver han, at de har sladret om mig til andre mangeårige beboere, og at jeg er problemet, der er opstået, og at de nok sammen skal håndtere det problem.

I gamle dage sendte man ”moralsk defekte” kvinder på Pigehjemmet på Sprogø. Det er et gruopvækkende kapitel i åndssvageforsorgens historie. På de omtalte lydoptagelser giver spektaklet og samleveren udtryk for, at de mener, jeg skal tvangsindlægges, men at jeg desværre er for velfungerende?! Det er en skræmmende tanke, at de nok havde haft held med at skaffe mig af vejen, hvis hele dette mareridt havde udspillet sig for cirka 60 år siden… Alt sammen blot fordi, jeg gerne vil have ro i mit hjem…

Bestyrelsesformanden / revisoren er også en af de mangeårige beboere i området, og han skrev som nævnt til mig i en SMS ”har du tænkt på, at man ikke nødvendigvis får et godt liv, selvom man har retten på sin side”. Man kan kun gisne om, hvorvidt det hele hænger sammen, men er en del af deres problemløsning mon at foranledige, at der eksempelvis hældes urin på min dør osv., eller hvem mon står for den del af chikanen, der skal motivere eller nærmere presse mig til at flytte?

Spektaklet fortsætter med ”Malenes evindelige klager angående støj, er ikke noget nyt. Malene har boet i opgang 54, før hun flyttede til opgang 32. Her har flere beboere i nummer 54 oplevet de samme problemer med evindelige klager over støj, som ingen andre end Malene selv kunne høre”.

For det første er det løgn, at jeg klagede alene over støj! For det andet er det usandt og nedladende at påstå, at jeg klagede over støj, som ingen andre end jeg selv kunne høre – JEG KLAGEDE SAMMEN MED ANDRE! For det tredje kan man undre sig over, hvorfra spektaklet har viden om, at jeg har klaget før i min gamle opgang. Har boliginspektøren mon også brudt sin tavshedspligt overfor spektaklet? Jeg er enig med souschefen i, at spektaklet sviner mig til og antyder, at jeg er sindssyg.

Han slutter sin skrivelse af med at skrive (atter engang citerer jeg ordret) ”jeg håber, at jeg bliver den absolut sidst, der skal stå mål til Malenes klager over støj. Om nødvendigt kan Boligklagenævnet kontakt mig for en mundtlig dialog og for af se mit værksted / hobbyrummet Og at der evt. bliver foretaget en ny lydprøve, på lige fod med den, som foreligger”.

Jeg klager kun, når det er nødvendigt at klage! Jeg har boet i min nuværende opgang siden maj måned 2021, og ikke én eneste gang har jeg været nødsaget til at klage over noget eller nogen som helst af beboerne. Hverken nuværende eller tidligere beboere!

Han kalder beboerklagenævnet for ”boligklagenævnet”. Har nogen mon klaget over larmen fra værkstedet før, hvor han har været involveret i en sag med et ”boligklagenævn”?

Det er grotesk, at han kun vil gå med til en ny lydprøve, hvis den kommer til at foregå ligesom den første. Den såkaldte lydprøve skal altså være varslet, der må ikke foretages decibel målinger, boliginspektørens og beboerrådgiverens ører skal vurdere støjniveauet, han skal igen have mulighed for at gemme de mest larmende maskiner og værktøjer af vejen inden den varslede lydprøve, og han skal endnu engang ikke slå særligt hårdt med hammeren… GROTESK!

Souschefen forsikrede mig om, at Arbejdstilsynet aldrig vil foretage lydprøver på en lignende måde. Hun påpeger, at det er amatørlydprøver uden gennemslagskraft nogen som helst steder. Jeg har dog senere erfaret, at de såkaldte lydprøver i sandhed har fået gennemslagskraft. Modparterne mener, de beviser en hel del?! Mere om det i senere indlæg.

Souschefen konkluderede ”det kan ikke passe, man skal være hørehæmmet for at bo i din lejlighed”. Hun undrede sig over, at spektaklet er undtaget fra at skulle tage hensyn og overholde regler.

I næste indlæg skriver jeg om boliginspektørens irrelevante og usande skrivelse til beboerklagenævnet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 12 Spektaklets fejlfyldte og usande skrivelse til beboerklagenævnet first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Da jeg kom retur fra juleferie, erfarede jeg omgående, at spektaklet er fuldstændig ligeglad med, at der står i deres famøse larme-skema, at han ikke må støje onsdage, fredage, lørdage og søndage. Spektaklet gør præcis, hvad der passer ham, når det passer ham! Det er vi mange vidner på efterhånden. Hvis han har lyst til at hamre eller gøre andet i værkstedet lørdag aften klokken 21.15, så går han fra opgang 34 hen under vores opgang 32, låser sig ind i værkstedet og larmer løs, og pyt med os, der bor i opgangen ovenpå?! Og når vi så skriver en gruppe-klage til boliginspektøren, så skriver han tilbage, at spektaklet har fremvist dokumentation på hverken at have været i bebyggelsen eller i værkstedet?!

I starten da jeg troede, jeg næsten var alene om at være generet af larmen, oplevede jeg flere gange, at når han larmede voldsomt i værkstedet, og jeg så valgte at gå i kælderen for at bede ham om at stoppe med at larme, så var der bomstille, når jeg kom derned… En af gangene, hvor han en lørdag larmede voldsomt i værkstedet, gik jeg i kælderen og stod foran døren ind til værkstedet. Der var pludselig bomstille?! Jeg blev stående i over 10 minutter. Ikke en lyd kom der! Jeg åbnede så kælderdøren og lod som om, jeg forlod kælderen, og straks efter begyndte han at larme med nedstrygeren i metal igen. Udspekulerede spektakel! Vi i opgangen og øvrige vidner kalder det, at han leger ”gemmeleg”. Vi er flere, der adskillige gange har oplevet, at når han larmer, og vi så vælger at gå i kælderen for at bede ham om at stoppe med at larme, så står han musestille og venter på, vi skal gå… Det beviser klart, at han udmærket godt er klar over, at han larmer og forstyrrer!

I januar 2022 spekulerede jeg over, hvordan jeg skulle håndtere situationen, da spektaklet er fuldstændig ligeglad med regler og hensyntagen, og fordi hverken boliginspektøren eller beboerrådgiveren vil hjælpe. Jeg henvendte mig til byens gratis retshjælp. Retshjælperen / Souschefen gjorde det klart, at boligforeningen ikke må lave særlige vilkår ved mit lejemål efter min indflytning, uden som et minimum at give mig nedsat husleje, og et larme-skema og larm i 61 timer om ugen må siges at være et særligt vilkår!

Souschefen bad mig om ikke at deltage i flere tåbelige dialogmøder og sagde, at jeg fremover skulle forlange skriftlig kommunikation. Det er åbenbart velkendt, at almene boligforeninger foretrækker mundtlig kommunikation, da deres ord så vægter højest. Som beboer får man ikke et ben til jorden med mindre, man kan bevise, hvad der er foregået!

Souschefen sagde blandt andet ”man skal have fred og ro i sit hjem – det betyder rigtig meget”. Desuden frustrerede det hende, at de såkaldte lydprøver var varslet. Naturligvis larmer spektaklet ikke, som han plejer, når han ved, det skal vurderes, om han larmer!

Jeg fortalte hende om boliginspektøren og fremviste dokumenter, og hun gav mig ret i, at han er uprofessionel og slet ikke objektiv. Hun sagde ”det er udlejers pligt at holde ro og orden i en boligejendom”. Hun bad mig stå fast på, at det er min ret at have fred og ro i mit lejemål!

Hun instruerede mig i at anmode hovedkontoret i boligforeningen om at håndtere min klage, da det var tydeligt, at boliginspektøren ikke formåede at behandle min klage sagligt eller objektivt. Hun gav mig ret i, at samleveren ikke skulle have haft lov til at deltage i dialogmødet!

For god ordens skyld skal det nævnes, at samleveren ikke officielt er spektaklets samlever. Hun har sin egen lejlighed i området, som hun dog aldrig bor i. Hun bor og har boet fast hos spektaklet i hans lejlighed siden omkring 2007. Normalt ville det ikke vedkomme hverken mig eller andre, men det er ødelæggende, at samleveren huserer rundt i vores fælles kældergang og sladrer og spreder rygter. Det er ærgerligt og skaber splid. Jeg kommer med et eksempel herpå i et senere indlæg. Vi joker lidt med, at vi ønsker hende hen, hvor peberet gror, men som et minimum kunne hun starte med at bo i sin egen lejlighed, så vi kunne slippe for negativiteten.

Souschefen betegnede hele miseren som et magtspil, og hun betvivlede, om boligforeningen overhovedet har hjemmel til at tillade denne form for aktivitet til gene for tilstødende boliger. Det har Østjyllands Brandvæsen og Teknik og Miljø i Aarhus Kommune bekræftet, at de ikke har hjemmel til! Værkstedet er et ikke-lovligt forhold!

Hun lagde vægt på, at jeg skulle have været orienteret om værkstedet og støj-generne, inden jeg takkede ja til lejligheden og flyttede ind! I så fald var det blevet et klart nej tak!

Jeg fortalte hende om, at spektaklet og samleveren bagtaler mig og er i gang med at skade mit omdømme. Dertil sagde hun ”sagen bærer præg af, at du omtales negativt i området, fordi du ikke kan holde støjen og larmen ud”.

Hun fnøs helt ved tanken om, at beboerrådgiveren i referatet havde skrevet, at jeg skulle orientere spektaklet om, hvornår jeg forlod mit hjem. Hun betonede, at jeg ikke skal fortælle, hvornår jeg ikke er hjemme, og mit privatliv vedkommer ikke nogen”.

Hun sagde, at det er ligegyldigt, hvor mange år spektaklet har boet i området, for almenlejeloven gælder ens for alle. Desværre kunne jeg informere hende om, at hverken almenlejeloven eller Husordenen reelt gælder i vores boligområde. Selvopfundne og uskrevne regler samt forskelsbehandling hersker, og udvalgte beboere tilgodeses og har frit spil. Som bestyrelsesformanden sagde til generalforsamling ”ja, det er ulovligt, det har altid været ulovligt, hvad vil I gøre ved det? Proppe det op et sted hvor der ikke er lys?”… Souschefen sagde dertil ”der er rigtig meget, der tyder på, at sagsbehandlingen ikke er i orden”.

Jeg fulgte souschefens råd og skrev til boliginspektøren og beboerrådgiveren, at jeg efter juridisk vejledning ikke ville deltage i det ellers planlagte, opfølgende dialogmøde den 20. januar. I min skrivelse inkluderede jeg de forskellige punkter, som souschefen havde foreslået. Jeg bad blandt andet om skriftlig kommunikation fremadrettet, og jeg anfægtede, at de såkaldte lydprøver havde været varslet. Jeg skrev, at spektaklet, mandag den 10. januar klokken 11.30, havde larmet med en maskine, som i hvert fald ikke blev brugt under de varslede lydprøver, der på ingen måde gav mening!

Souschefen havde også dikteret, at jeg skulle skrive ”jeg skal anmode om dokumentation i det konkrete tilfælde, hvor udlejer med kontrakt tillader denne form for aktivitet til gene for tilstødende bolig”.

Jeg sluttede af med at skrive, at jeg var nødt til at anmode om, at hovedkontoret skulle håndtere min klagesag og behandle den objektivt og uden hensyntagen til personlige, samt private relationer”. Jeg sendte efterfølgende min klage med bilag og grundig dokumentation til hovedkontoret. Jeg erfarede dog snart, at driftschefen valgte at afvise og negligere mig…

Han skrev i sit brev, at han havde drøftet min klage med driftssekretariatet og med selvsamme boliginspektør, som jeg havde påpeget var inhabil og partisk. Han fortsatte med, at dialogmødet jo var afholdt, og at spektaklet ikke var kommet med nogen tilkendegivelser, der gav mig ret i mine påstande, så han konkluderede ”begge parter ser sig som berettiget til den adfærd, der er udløsende for klagerne”?!

Han foreslog, at jeg kunne betale 149 kroner og indbringe sagen for beboerklagenævnet, hvis jeg stadig ikke var tilfreds. Det kan han jo også uden bekymring foreslå, når han ved, at et af boligforeningens organisationsbestyrelsesmedlemmer er dommer i selvsamme beboerklagenævn…!

Han beskrev beboerklagenævnet som en uvildig instans. Den beskrivelse er jeg desværre ikke enig i. Det skriver jeg mere om i et af de næste indlæg!

Han skrev endvidere, at begge parter ville få mulighed for at fremkomme med deres syn på sagen i beboerklagenævnet. NEJ! Jeg kan allerede nu afsløre, at sagsbehandlingen i beboerklagenævnet mindede meget om sagsbehandlingen under dialogmødet med den skjulte dagsorden…

Driftschefen negligerede mig derefter og skrev ”vi kan konstatere, at det ikke er første gang, du klager over andre beboere vedrørende støj- og lugtgener”. Souschefen sagde, at det er ligegyldigt, om jeg har klaget over noget førhen. Det er irrelevant for klagesagen over larm fra værkstedet i kælderen! Det er korrekt, at jeg i min gamle opgang klagede over støj sammen med andre beboere i opgangen. Jeg klagede også over røg- og lugtgener, der gjorde mig syg, medførte lange sygdomsperioder og førte til flere indlæggelser grundet hoste og vejrtrækningsbesvær. En beboer i stueetagen i min gamle opgang røg alle vegne og smed cigaretskodder, selvom Husordenens punkt 25 blandt andet omhandler ”rygning og henkastning af cigaretskod er ikke tilladt i trappeopgange og i kældergange”. Han havde konstant en avis i klemme i brevsprækken og ofte også en gummistøvle i klemme, så døren kunne stå åben ud til opgangen, og derved kom al røg og andre lugte fra lejligheden ud i opgangen. Beboerens egne vinduer var aldrig åbne. Han brugte opgangen til at lufte ud i?! Jeg boede på anden sal, og røg stiger opad. Jeg forsøgte at lufte ud i opgangen, men jeg fik af boliginspektøren skriftligt forbud mod at lufte ud?! Rygeren er en af de mangeårige beboere, der ligesom spektaklet er hævet over reglerne…

Driftschefen skrev så ”modtager vi en ny klage, der er underskrevet af flere af de omkringboende lejere i bebyggelsen, og omhandler denne klage støj fra nærværende værksted, vil vi såfremt, vi vurderer, at afdelingens regler er overtrådt, genoptage sagen. De ignorerer klager over larm fra værkstedet uanset, om der er 6 underskrifter på klagen…!

Han slutter sit brev med at skrive ”endvidere skal det for god ordens skyld meddeles, at bor man tæt, som her i en etagebebyggelse opført i 1975, bliver man mere eller mindre delagtiggjort i hinandens liv. I den forbindelse er det naturligt at vise hensyn til hinanden – og omvendt også være tolerante over for hinanden”.

1. Driftschefen tilkendegiver selv, hvor lydt der er i vores etagebyggeri!
2. Spektaklet bor her ikke! Han bor to opgange væk! Han larmer og forstyrrer os i opgangen!
3. Vi har en god opgang, hvor vi respekterer hinanden og behandler hinanden pænt – både nuværende og tidligere beboere.
4. Ja, vi kan høre hinanden i lejlighederne engang imellem, men der er forskel på at høre på lyde fra folk, der bor i deres hjem og på at høre på værkstedslarm med store maskiner, elektriske værktøjer, larmende remedier og støj i timevis!

I næste indlæg skriver jeg om mit svar til driftschefen og om min kontakt med beboerklagenævnet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 9 Byens gratis retshjælp gav mig ret – Alboas sagsbehandling er ikke OK! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Boliginspektøren har aldrig svaret mig på den mail?! Som boliginspektør bør han sørge for, at samtlige beboere efterlever Husordenens regler. Flere af de mangeårige beboere i området har dog frit spil og er ikke underlagt nogen som helst regler?! Desuden bør han som et minimum svare på indkomne e-mails. Vi er mange beboere, der har erfaret, at han udelukkende svarer på de e-mails, han ønsker at svare på, og han svarer ofte usagligt og i øst og vest, når man endelig får et svar fra ham…

Beboerrådgiveren svarede mig til gengæld og skrev, at jeg skulle komme ned i beboerrådgivningen dagen efter, så vi kunne snakke lidt om det hele. Min henvendelse handlede om, at der skulle sættes en stopper for larmen! Jeg hverken havde og har behov for eller lyst til at snakke med hende om noget som helst. Hun havde ageret uprofessionelt og var yderst partisk under dialogmødet, og hendes referat fra dialogmødet var helt hen i vejret! Jeg skrev og spurgte, om vi kunne ringe sammen i stedet. Hendes svar var ”vil gerne prioritere face to face, personlig samtale”. Jeg skrev tilbage ”hvad er det egentlig, du gerne vil snakke om?” og gjorde opmærksom på, at forespørgslen om lydisolering egentlig var rettet til boliginspektøren.

På det tidspunkt havde hun for længst ”glemt”, at samleveren under mødet aftenen før havde fortalt, at hun også bruger værkstedet til forskellige formål. Hun skrev tilbage, at spektaklet havde fortalt hende, at han ikke havde været i værkstedet klokken 13.06 dagen før. Hun var derfor overbevist om, at der ikke havde været nogen i værkstedet i kælderen, og igen konkluderede hun, at det nok måtte være noget andet, jeg havde hørt. Hun skrev ”jeg vil rigtig gerne hjælpe dig”. Jeg havde brug for hjælp til at få larmen stoppet! Jeg havde og har ikke brug for samtaler med hende! Jeg skrev tilbage, at der blev arbejdet og larmet klokken 13.06 i værkstedet om tirsdagen og skrev ”om det var spektaklet eller samleveren, eller en anden, der måske har en nøgle, det ved jeg ikke. Jeg gik endda i kælderen for at sikre mig, at lydene kom fra værkstedet”. Jeg sluttede min mail af med at skrive ”det gør mig utryg, at der spilles beskidt spil”. Hun skrev tilbage ”kom forbi og snak om det. Det, at snakke om tingene, kan i sig selv have en lindrende effekt. Og jeg vil rigtig gerne hjælpe”. Havde hun mon tænkt sig at snakke støj-generne væk?… Jeg skrev tilbage ”det giver ingen mening, hvis jeg skulle lyve om larm, der ikke var der?! Det inkriminerer mig som person, at det påstås, jeg lyver. Jeg må dokumentere på alle mulige måder fremover. Det viser sig jo, at det er nødvendigt”. Hun skrev en sidste mail inden jul, som jeg valgte helt at lade være med at svare på… Hun skrev ”Pyt-knappen, kender du den? Ellers vil jeg meget gerne introducere dig. Den har hjulpet mange, inklusiv mig selv. Jeg bruger den tit og ofte. Men det kan vi snakke meget mere om, når vi mødes”.

Jeg blev rasende bare ved tanken om, at hun i ramme alvor mente, at jeg skulle sig ”Pyt med at der evig og altid kommer larm fra værkstedet, så jeg forstyrres i mit hjem i tide og utide”.

Jeg ringede til en af mine veninder og fortalte, hvad beboerrådgiveren havde skrevet. Min veninde spurgte med det samme ”tror hun, du er psykisk syg, eller hvad har hun gang i?” Samme reaktion fik jeg fra flere, jeg drøftede beboerrådgiverens e-mails med.

Selv hvis jeg havde været psykisk syg, så ville det ej heller på nogen mulig måde berettige dem til at behandle mig, som de gjorde og desværre stadig gør, og en psykisk syg burde heller ikke skulle tvinges til at være jaget vildt i sit hjem og aldrig kunne regne med fred og ro!

Men jeg er ikke psykisk syg! Jeg er fysisk syg og kæmper blandt andet med forskellige udfordringer i forhold til, at mit immunforsvar angriber mig i stedet for at beskytte mig. Derudover er jeg et glad og velfungerende menneske.

Efter at have hørt lydoptagelserne, som en beboer i området har lavet, hvor spektaklet og samleveren blandt andet kalder mig psykisk syg og siger, at jeg burde tvangsindlægges, så siger de derudover, at beboerrådgiveren også har kaldt mig psykisk syg, og at det nok var derfor, beboerklagenævnet havde behandlet mig, som de gjorde og ikke engang foreslog lydisolering i deres afgørelse. Også mere om det i et af de næste indlæg.

Jeg skrev i en e-mail til beboerrådgiveren ”har du udtalt dig til spektaklet og samleveren om, at jeg angiveligt skal have det svært psykisk? Hvis du har, hvilket belæg har du for en sådan udtalelse?” Jeg skrev straks efter i en anden e-mail ”har du udtalt dig til nogen som helst om, at jeg angiveligt skal have det svært psykisk. Jeg ser frem til dine skriftlige svar”. Hendes umiddelbare respons burde have været ”nej, selvfølgelig har jeg ikke det”.  Men hun svarede i stedet ”jeg ønsker ikke at ordkløves over mail. Du er velkommen her i beboerrådgivningen, og vi kan snakke om tingene”. Hun foreslog også, at vi skulle gå en tur sammen?! Jeg skrev tilbage ”vi skal bestemt ikke ordkløves. Jeg vil blot gerne have et ja eller et nej. Jeg kommer gerne forbi, men så skal du vide, at jeg er nødsaget til at dokumentere vores samtale. Det er voldsomt, hvad jeg er udsat for. Vil du svare på, om du har udtalt dig til nogen som helst om, at jeg angiveligt skal have det svært psykisk? Jeg ønsker blot et ja eller et nej”. Hun svarede tilbage ”sorry Malene – men det lyder næsten som om, jeg er ved at blive lokket i en fælde. Kan vi ikke bare gå en afslappet tur i det gode vejr og se lidt lyst på tingene? Har du set de flotte blomster nede på bakken ved fodboldbanen?” Hun skrev også i en anden mail i august måned ”du er altid velkommen her i beboerrådgivningen, hvis du vil drøfte vind og vejr eller situationen i øvrigt. Vi kan for eksempel ta’ en walk and talk. Uha tiden flyver – inden vi får set os om, så er det snart jul igen. Måske hvid jul i år?” Hun forsøgte vist at fjerne mit fokus fra sagens kerne…

Jeg gik på beboerrådgiverens opfordring ned i beboerrådgivningen og spurgte hende direkte ”har du udtalt dig til nogen som helst om, at jeg angiveligt er psykisk syg”, hvortil hun med et smørret smil på læben svarede ”jeg skal da ikke kunne sige, om jeg har svaret på nogle spørgsmål på en måde, der har fået dig til at fremstå som psykisk syg”…?!

Jeg fik altså bekræftet, at beboerrådgiveren havde misbrugt sin magt og sit embede til at fremstille mig som psykisk syg for, at spektaklet og boligforeningen skulle vinde over mig i beboerklagenævnet. Det er kritisk og ødelæggende! Der er tale om karaktermord og slet spil!

Jeg har aldrig betroet mig til beboerrådgiveren om noget som helst, men selv hvis jeg havde, så ville hun være underlagt at skulle overholde sin tavshedspligt til punkt og prikke i forhold til alt og alle! Det står under de centrale principper i beskrivelsen af beboerrådgivningen i Vejlby Vest.

Jeg sendte en e-mail til boligforeningen og informerede dem om, at jeg havde været i beboerrådgivningen og forklarede, at beboerrådgiveren havde indrømmet, at hun nok havde svaret på spørgsmål på en måde, der havde fået mig til at fremstå som psykisk syg. Jeg skrev til boligforeningen ”beboerrådgiveren er suppleant til boligforeningens organisationsbestyrelse… Hvor sammenspist er hele dette foretagende”.

I starten af september modtog jeg et brev fra driftschefen i boligforeningen, som blandt andet skrev ”Alboa er blevet informeret om, at der den 25. august 2022 har været en episode mellem dig og beboerrådgiveren i afdelingen”. Ja, det havde jeg jo netop selv skrevet og informeret dem om!

Han skrev yderligere ”ifølge det oplyste skulle du have optaget en samtale på beboerrådgiverens kontor uagtet, at beboerrådgiveren bad om, at samtalen ikke skulle optages. Vi anser det som chikane, når du fortsætter med at optage en samtale, du er blevet oplyst om, at beboerrådgiveren ikke ønsker skal optages. Det bør du respektere”.

Jeg skrev omgående tilbage til boligforeningen, at jeg havde skrevet sammen med beboerrådgiveren, inden hun bad mig om at komme ned i beboerrådgivningen, og at jeg havde informeret hende om på forhånd, at jeg var nødsaget til at optage samtalen. Jeg skrev også ”det er ikke ulovligt at optage en samtale, når man selv er med i samtalen. I burde mere fokusere på, om det er en lovlig praksis jeres beboerrådgiver udøver. Dette fokus har I næppe, da hendes adfærd styrker jeres sag…”.

Jeg sluttede af med at skrive ”jeg chikanerer ingen. Jeg påpeger blot, hvad jeg kan bevise!”

Kort tid efter tog chikanen mod mig til. Bestyrelsesformanden, der også er revisor i området, og som flere gange udtalte på den årlige generalforsamling ”ja, det er ulovligt, hvad vil I gøre ved det? Proppe det op et sted hvor der ikke er lys” skrev i en sms til mig: ”Har du tænkt på, at man ikke nødvendigvis får et godt liv, selvom man har retten på sin side”. Det er en trussel!

Kort tid efter blev min elcykel godt og grundigt smadret, sengetøj blev ødelagt i min have, der blev tegnet med mel på min dør, min postkasse blev flere gange fyldt med toiletruller samt gamle, våde aviser og andet affald. Min hoveddør er to gange blevet overhældt med urin, som også blev hældt ind ad brevsprækken og smurt på dørhåndtaget. Jeg blev overfaldet i vaskeriet, og samleveren har forsøgt at indsamle falske underskrifter for at få mig smidt ud af min bolig osv.

Jeg har virkelig fået at mærke, hvad prisen er for at klage over en af de mangeårige beboere i området. Mere om chikanen mod mig i senere indlæg.

På generalforsamlingen i 2022 spurgte vi ind til posten med de 575.000 kroner i beboerrådgivningen. Bestyrelsesformanden / revisoren svarede os, at det er beboerrådgiverens løn. Hvis bestyrelsesformandens udtalelse, om at hun får 575.000 kroner om året, er sand, så tjener hun 47.916 kroner pr. måned. Hun er ansat 35 timer pr. uge. Vi har tjekket, hvad den gennemsnitlige månedsløn er for en socialrådgiver. Ifølge jobindex tjener en socialrådgiver gennemsnitligt 33.375 kroner om måneden. Mon den noget højere løn så er belønningen for, at hun er villig til gå den ekstra mil og diagnosticere vilkårlige beboere med psykisk sygdom, hvis det kan hjælpe boligforeningen. Det er vi flere, der undrer og bekymrer os over…

I næste indlæg skriver jeg om kontakten med byens gratis retshjælp og involveringen af boligforeningen og beboerklagenævnet.

Tak, fordi du / I læste med og måske er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 8 Kommunikationen med den partiske beboerrådgiver first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Et mødereferat bør være en loyal gengivelse af et møde. Beboerrådgiverens referat var på ingen måde en loyal gengivelse af, hvordan dialogmødet var forløbet! Hendes referat var derimod et bevis på de øvrige fire mødedeltageres på forhånd aftalte, skjulte dagsorden.

Allerede i første sætning kunne jeg læse, at hun slet ikke havde taget med i sin betragtning, at jeg var grædefærdig under mødet og protesterede stærkt imod, hvordan de såkaldte lydprøver var blevet lavet, og jeg kæmpede med næb og klør imod, at der blev lavet et larme-skema over mit hjem.

Hun skrev ”tak, fordi I deltager konstruktivt til løsning af udfordringerne om brugen af spektaklets værksted i kælderen. Tilstede i dag: Malene, spektaklet, boliginspektøren og beboerrådgiveren. Endvidere samleveren, som lyttede fra sofahjørnet og tilføjede kommentarer nogle gange”?! Samleveren sad ikke i et sofahjørne. Hun stod enten ved bordet eller sad med ved bordet det meste af mødet i beboerrådgivningen, og hun tilføjede ikke blot kommentarer nogle gange! Samleveren ytrede sig mange gange og gjorde flere gange opmærksom på, at spektaklet og hun havde holdt øje med mig, og at de havde fuldstændig styr på, hvornår jeg var i mit hjem, og hvornår jeg forlod mit hjem… De bor to opgange væk i en relativ lang bygning, så jeg undrer mig til stadighed over, hvordan de kan holde så indgribende øje med mig…

Beboerrådgiveren fortsatte sit referat med blandt andet at skrive ”vi har i dag lavet lydprøver med forskelligt håndværktøj”. Hun skrev ydermere, at forskelligt værktøj med gennemtrængende lyd var afprøvet, men at søjleboremaskinen ikke var afprøvet. Intet kunne høres i min lejlighed lige ovenpå værkstedet under de såkaldte lydprøver – ergo var hverken søjleboremaskinen, andre larmende maskiner, elektriske værktøjer eller øvrige, støjende remedier blevet afprøvet under de såkaldte lydprøver! Lydprøverne, hvor der vel at mærke ikke blev brugt udstyr til at måle decibel, men hvor det var boliginspektørens og beboerrådgiverens ører, der skulle bedømme?!

Min antagelse er, at min nabo havde ret i, at forskelligt i værkstedet var fjernet eller gemt af vejen, fordi der skulle afholdes lydprøver. Vi er i hvert fald 6 ud af 12 lejligheder i opgangen ovenpå værkstedet, som er generet af larmen fra værkstedet. Larmen kan høres helt op på anden sal. Det er logik for burhøns, at de såkaldte lydprøver slet ikke er foregået korrekt!

Næste punkt i referatet var, at hun skrev, at vi var kommet frem til under mødet, at spektaklet kunne benytte sit værksted uden støj på de tidspunkter, der er gældende i Husordenen. For det første var ”vi” ikke blevet enige om noget som helst. De øvrige parter havde hen over hovedet på mig besluttet, at sådan blev det! For det andet mente beboerrådgiveren, at nu hvor de såkaldte lydprøver havde ”bevist”, at larmen fra værkstedet ikke kunne høres i min lejlighed, så havde spektaklet lov til at arbejde i værkstedet i 61 timer om ugen?! Også selvom boliginspektøren tre dage forinden under telefonsamtalen havde sagt, at værkstedet ikke må bruges til erhverv, og hvis der arbejdes fast i værkstedet to eller flere dage om ugen, så sidestilles det med erhverv?!

Udover at det er stik imod al fornuft, hvis en beboer skal have lov til at arbejde og forstyrre beboere i 6 ud af 12 lejligheder i en helt anden opgang i 61 timer om ugen, så er det også både imod Husordenens og kontraktens regler. I Husordenens punkt 22 står der, at støjende adfærd i kælderen ikke er tilladt. Det er meget i stil med, at der i kontrakten på værkstedet står, at det, der laves i lokalerne ikke må kunne være til gene for afdelingens beboere. I Husordenens punkt 14 står der blandt andet: ”Kælderrummene må ikke benyttes til sove- eller opholdsrum”. Kælderlokalerne har altid blot været beregnet til opbevaringsrum, og det har aldrig været lovligt, at der overhovedet måtte være et værksted! Østjyllands Brandvæsen og Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune har bekræftet vores mistanke – værkstedet er et ikke-lovligt forhold, og det har det været i alle de år, hvor han har arbejdet og larmet løs i det værksted!

Spektaklet, samleveren og boliginspektøren hævder, at ingen før mig har klaget over larmen fra værkstedet. De ignorerer blankt, at øvrige i opgangen også klager over larmen?! Spektaklet og samleveren fortæller endda også om på de førnævnte lydoptagelser, som en beboer i området har lavet, at tidligere beboere før mig har kunnet høre larmen. De nævner en ældre mand, som man må formode ikke har haft en optimal hørelse grundet sin høje alder, og de nævner en dame. Samleveren griner lidt på lydoptagelsen og siger ”men hun var syg”?! Jeg kommer mere ind på de omtalte lydoptagelser i et senere indlæg. Kvinden, der boede i min lejlighed før mig, var rigtig nok syg. En tidligere beboer i opgangen beretter om, at hun ofte stod ude på gangen og trampede i gulvet og sagde ”stop nu, stop nu”. Han kendte ikke til værkstedet på daværende tidspunkt og indrømmer nu, at han blot troede, hun var en skør kugle. Vi tror dog alle, at hun har ment, at larmen fra værkstedet skulle stoppe… Hun var desværre ikke i stand til at kommunikere sit budskab ud grundet sin tilstand.

Beboerrådgiveren fortsatte referatet med at skrive ”vi har aftalt, at der i nedenstående tidspunkter kan forekomme aktiviteter i værkstedet, der kan høres i Malenes lejlighed ovenover”. NEJ! Igen ”vi” aftalte det ikke! De besluttede det! Jeg var overflødig til det dialogmøde, hvor jeg hverken blev lyttet til, hørt eller forstået. Dette vidner referatet klart og tydeligt om!

Boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet og samleveren var blevet enige om til dialogmødet (og sikkert også allerede før dialogmødet), at spektaklet må arbejde i 61 timer om ugen (plus de timer han vælger at arbejde derudover, hvor boliginspektøren, beboerrådgiveren og selve boligforeningen så blot vender det blinde øje til), og yderligere kan jeg skemalagt forvente ekstra larm i mit lejemål mandage, tirsdage og torsdage… Fuldstændig absurd!

Det største chok og den vildeste forargelse kom dog, da jeg læste ”når Malene har planer om at tage væk fra hjemmet i flere dage, på weekend eller lignende, har vi aftalt, at hun gerne vil sende en sms til spektaklet om, at hun ej er hjemme”… NEJ! NEJ! NEJ! Jeg vil da på ingen måde informere en fremmed mand om, hvornår jeg forlader mit hjem. Slet ikke en mand, som i forvejen har gjort det klart, at han og samleveren observerer mig og holder øje med mig. Desuden er der det forsikringsmæssige i, at man ikke skal skilte med, når man forlader sit hjem.

Straks efter jeg havde læst referatet, skrev jeg både til boliginspektøren og til beboerrådgiveren, at jeg ikke vil sende spektaklet en sms, når jeg forlader mit hjem! Det svarede ingen af dem på…

Helt til slut skrev beboerrådgiveren i referatet ”alle er enige om, at vi slår en streg over tidligere lydgener og ser i stedet fremad”. NEJ! Jeg var grædefærdig til mødet, og jeg var klar i mælet omkring mine protester! Hun skrev også ”alle er enige om en positiv tilgang til ovenstående, og vi har aftalt et opfølgende møde, torsdag den 20. januar 2022 i beboerrådgivningen. Med venlig hilsen beboerrådgiveren i Vejlby Vest”.

Jeg læste med gru referatet igennem flere gange og overvejede, om det overhovedet var det rigtige møde, jeg havde været til. Min mor ringede for at høre, hvordan mødet var gået. Hun fór i flint, da hun hørte, at der var blevet lavet et larme-skema over mit hjem, og at forventningen var, at jeg skulle sende spektaklet en sms, når jeg forlod mit hjem.

En lignende reaktion fik jeg hos byens gratis retshjælp, da jeg tog derned og fremviste referatet fra dialogmødet med den skjulte dagsorden. Mere om det i et senere indlæg.

I næste indlæg skriver jeg blandt andet om kommunikationen med den partiske beboerrådgiver efter dialogmødet.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 7 Det hårrejsende referat fra dialogmødet first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Da vi kom ind i værkstedet, forklarede spektaklet først lidt om, hvad han bruger værkstedet til, og så tog han en sandpapirsklods og stod med den lidt ude i luften, hvorefter han sagde ”der kan I se, det larmer ikke”. Helt paf gjorde jeg opmærksom på, at det naturligvis ikke blot var en sandpapirsklods, han normalt larmede med i værkstedet. Beboerrådgiveren gjorde mig straks opmærksom på, at jeg skulle passe på med ikke at være konfliktoptrappende… Jeg blev hurtig klar over, at de øvrige fire deltagere på forhånd havde aftalt, hvad der skulle foregå, og hvordan dialogmødet skulle forløbe, og jeg var ganske enkelt en brik i puslespillet.

Jeg blev alligevel forhåbningsfuld, da boliginspektøren fortalte os i værkstedet, at han tidligere havde arbejdet som tømrer, og at han godt var klar over, hvor meget de forskellige maskiner og værktøjer kunne larme – eksempelvis nedstrygeren i metal. Mit håb svandt dog efter en stund.

Vi gik i gang med de såkaldte lydprøver. Først gik boliginspektøren og jeg op i min lejlighed. På vejen derop kommenterede han på, at det ville undre ham, hvis den store mængde, dyrt træ i værkstedet blot er til spektaklets eget forbrug. Vi kom op i min lejlighed, men vi kunne ikke høre en eneste lyd fra værkstedet. Jeg sagde, at han på ingen måde arbejdede eller brugte maskinerne og værktøjerne som vanligt, siden vi slet ingenting kunne høre. Det kommenterede boliginspektøren ikke på…

Vi gik ned i værkstedet igen, hvor beboerrådgiveren, der havde opholdt sig i værkstedet sammen med spektaklet, smilte lidt skævt og sagde ”han slog ikke hårdt med hammeren?!” Det virkede så åbenlyst, at der var tale om slet spil, men vi fortsatte med de såkaldte lydprøver…

Beboerrådgiveren og jeg gik op i min lejlighed. Igen kunne ingen af os høre noget som helst fra værkstedet. Beboerrådgiveren insinuerede, at larmen, jeg mente at kunne høre, kom fra et andet sted, og hun foreslog, at jeg kunne forsøge at overdøve larmen med fjernsyn eller musik. Jeg forsikrede hende om, at larmen uden tvivl kom fra værkstedet og forklarede, at jeg flere gange var gået i kælderen og havde stået foran døren ind til værkstedet for netop at sikre mig, at larmen kom derfra. Det havde hun ingen kommentarer til…

Efterfølgende fortsatte mødet i beboerrådgivningen, hvor samleveren ventede på os. Som det første blev de øvrige fire mødedeltagere enige om, at de såkaldte lydprøver havde bevist, at ingen larm fra værkstedet kunne høres i min lejlighed?!

Alligevel blev boliginspektøren, beboerrådgiveren, spektaklet og samleveren enige om, at der skulle laves et larme-skema over mit hjem, så jeg vidste, hvornår jeg kunne forvente ekstra larm i mit hjem?! Jeg protesterede, men jeg blev overhørt.

Spektaklet og samleveren sagde under mødet, at de havde holdt øje med mig, og at de havde ret godt styr på, hvornår jeg var hjemme, og hvornår jeg forlod mit hjem. Jeg påpegede, at det var krænkende at blive holdt øje med af fremmede på den måde i ens hjem, men det var der ingen, der tog notits af…

Det var ubehageligt at deltage i mødet. I forbindelse med det larmeskema, de havde besluttet at lave, spurgte beboerrådgiveren mig som noget af det første, om vi kunne aftale, at spektaklet måtte arbejde og larme ekstra mange timer i værkstedet hver anden mandag, for der havde han senior-fridag fra sit arbejde som møbelsnedker. Spektaklet og samleveren sagde, at de havde observeret, at jeg ofte tog afsted om mandagen. Min respons var, at jeg ikke er afsted hver mandag, og at jeg ville være træt af ikke at kunne være i mit hjem på grund af larm. Igen blev min udtalelse ignoreret… Jeg havde næppe behøvet at deltage i mødet, for alt var planlagt og aftalt på forhånd.

Da de henover hovedet på mig havde lavet det famøse larme-skema, foreslog beboerrådgiveren, at jeg kunne printe skemaet ud og hænge det på mit køleskab, så jeg havde et overblik over, hvilken tidsplan der var gældende for hvilken uge og hvilken dag?!

Jeg var grædefærdig og helt opgivende. Jeg nævnte, at boliginspektøren under telefonsamtalen havde påpeget, at der ikke må drives erhverv fra værkstedet. Jeg gentog desuden, hvad han havde sagt om den store mængde, dyrt træ, da vi var på vej op i min lejlighed. Helt nonchalant afviste boliginspektøren dog at have sagt nogen af delene?!

Spektaklet og samleveren forsikrede os om, at alle instrumenter, der fremstilles i værkstedet, er til eget forbrug. Han har haft værkstedet i flere årtier, og han arbejder fast mange dage og timer hver uge. Det må være blevet til mange instrumenter gennem årene! Jeg foreslog, at han skulle fremvise instrumenterne. Vi havde kun set et par stykker, som han var i gang med at fremstille i værkstedet, og jeg havde set, hvad han var i gang med at fremstille, da han første gang havde inviteret mig med ned i værkstedet, så de mange færdige instrumenter havde han vel i sin lejlighed beliggende lige ovenpå beboerrådgivningen…

Spektaklet blev irriteret og afviste blankt at fremvise nogen som helst instrumenter… Det kom han heller ikke til, for det, mente beboerrådgiveren, var et konfliktoptrappende forslag…

Det var op ad bakke til dialogmødet, og jeg blev mere og mere klar over den skjulte dagsorden.

Spektaklet og samleveren kaldte mig en løgner og påstod, at jeg klager over larm fra værkstedet, selv når han ikke er i værkstedet. Han bedyrede også, at han aldrig arbejder i værkstedet om søndagen. Jeg påpegede, at jeg har vidner, og at jeg kan fremvise sms’er, hvor han selv har skrevet om søndags-arbejde i værkstedet. Igen mente beboerrådgiveren dog, at jeg var konfliktoptrappende…

Mødet fik ende, og jeg gik slukøret og fortabt hjem. Udsigten til i fremtiden at skulle leve i mit hjem efter en tidsplan, hvor jeg skulle forvente maskin- og værktøjslarm flere dage hver uge var en frygtelig tanke. Det var desværre i forvejen præmissen, jeg havde boet i min lejlighed under, men jeg havde inderligt håbet, at der ville komme en løsning til dialogmødet. Det kom der ikke!

Jeg var ked af det og følte mig narret af boliginspektøren. Han var vendt på en tallerken i løbet af de tre dage, der var gået siden vores telefonsamtale, hvor han havde lovet mig, at jeg ikke ville skulle leve i mit hjem efter et skema, og hvor han havde stillet mig i udsigt, at jeg ville få lov til at fremlægge mine beviser, så spektaklet var nødsaget til at rette ind.

Boliginspektøren og beboerrådgiveren burde være objektive og tilgodese begge parter. De havde dog på ingen måde mine interesser med i deres overvejelser og var begge åbenlyst partiske. De skal også begge vidne til fordel for spektaklet i retten.

Jeg kommer mere ind på det i et senere indlæg, men efter dialogmødet begyndte jeg at blive chikaneret på forskellig vis, og jeg har virkelig fået at mærke, hvad prisen er for at klage over en af de mangeårige beboere i området.

I næste indlæg skriver jeg om det hårrejsende referat fra dialogmødet.

Tak, fordi du / I læste med og måske er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 6 Dialogmødet med den skjulte dagsorden first appeared on Kampen for Retfærdighed.