En kvindelig beboer lavede et opslag hvor hun høfligt og nøgternt skrev: ”Hej, er der nogen, der ved, hvor man kan finde billeder af, hvordan de nye huse kommer til at se ud inden i? På forhånd tak”.

Første respons på opslaget var fra ”Jane Mumse”. Som svar på kvindens spørgsmål skrev den anonyme (jeg citerer ordret): ”Ja hos bageren over i føtex”?! Et fuldstændigt nytteløst og ude af kontekst svar på et reelt spørgsmål.

Kvinden, der havde lavet opslaget, skrev tilbage til ”Jane Mumse”: ”What, er det ikke et fesent svar?”.

Jeg giver den kvindelige beboer helt ret! Svaret er uden tvivl helt ubrugeligt og med garanti blot lavet for at provokere eller jorde.

”Jane Mumse” fortsatte stilen og svarede (jeg citerer igen ordret): ”Jo et fesent svar på et fesent?”.

Den kvindelige beboer skrev helt på sin plads: ”Hold nu op, er du altid efter folk i denne gruppe?”.

Efterfølgende kom ”Jane Mumse” med den respons, som jeg mener, kan tangere til at være racediskriminerende eller i hvert fald have til hensigt at udelukke og / eller udstille visse befolkningsgrupper i boligområdet. I stedet for at tilkendegive blot at have til hensigt konstant at irritere, genere eller udskamme forskellige ”ofre” skrev ”Jane Mumse” (ordret citering): ”Næ absolut ikke men hver sin stemme her mens vi endnu er i overtal herude”.

”Mens vi endnu er i overtal herude”? Er kommentaren myntet på vores søde og flinke naboer i boligområdet, som måske ikke er født og opvokset i Danmark? Eller mener ”Jane Mumse”, imens de mangeårige beboere stadig er i overtal?

Jeg undrer mig ikke som den eneste! Kvinden, der oprindeligt lavede opslaget, skrev og spurgte: ”I overtal, hvad mener du med det”. Desuden spurgte en mand fra boligområdet ind til: ”Hvem er ”vi”, der ”endnu er i overtal” og ”i overtal” i forhold til hvad? Og hvad har det med spørgsmålet at gøre?”

Selvom to forskellige havde spurgt ind til den taktløse og udiplomatiske kommentar, valgte ”Jane Mumse” blot at skrive: ”Prøv og kig dig omkring”…

Den fåmælte respons til sidst vidner om, at personen bag den falske profil kommer til kort, når der på saglig vis spørges ind til hensigt og betydning.

Som jeg skrev i sidste indlæg, så er spektaklets og samleverens rygter og løgnehistorier om mig blevet en ny slags ”sandhed” om mig – for nogle i boligområdet i hvert fald.

Enhver rettænkende bør dog undre sig over de udsagn, de to pågældende kommer med. Et af de udsagn spektaklet kommer med på de føromtalte lydoptagelser, får mig og øvrige til at smile lidt skævt. Spektaklet er på lydoptagelsen i gang med at belære om, at jeg ifølge ham er pacificeret i det danske retssystem. Et skræmmende og forhåbentligt usandt udsagn! Den lidt humoristiske vinkel kommer ind, da han bliver spurgt ind til, om det virkelig ikke passer, at jeg har anlagt retssag mod boligforeningen?!

Faktum er, at jeg så mig nødsaget til at sagsøge boligforeningen i sagen om det larmende violinbyggerværksted i april 2022. Årsagen til stævningen var og er, at boligforeningen på ingen måde har levet op til sit ansvar og sine forpligtelser.

Samtalen på lydoptagelsen finder sted i august 2022. Spektaklet selv blev først stævnet i november 2022, men den stævning forsøgte han vist også at ignorere eller takke nej til i første omgang…

Hvorom alting er, så fastholder spektaklet på lydoptagelsen, at jeg ikke har kunnet lægge sag an mod boligforeningen, fordi boligforeningen ikke har givet mig lov til det?! Han kommer med forklaringer om, at det ikke er muligt at sagsøge boligforeningen, hvis boligforeningen ikke er med på idéen?!

Hvis det vitterligt var sandt, at man kun kunne blive sagsøgt, hvis man selv sagde god for det, så var der garanteret ikke ét eneste søgsmål i Danmark…

Vedkommende på lydoptagelsen spørger ind til spektaklets påstand om, at jeg angiveligt ikke har haft held med at sagsøge boligforeningen.  Hun fortæller, at hun har viden om, at jeg rent faktisk HAR sagsøgt boligforeningen, og at der faktuelt verserer en retssag. Det glider spektaklet lidt af på…

Efterfølgende siger han, at man da godt kan anlægge noget, der hedder et civilt søgsmål. Han fælder dog i samme ombæring dom over, at jeg ikke vil kunne komme langt med at forsøge mig dermed. Han negligerer mig og siger, at en advokat vist vil have svært ved at finde hoved og hale i sagens sammenhæng.

Ved du hvad, spektakel, det er vist efterhånden gået op for dig, at der verserer retssager både mod dig og boligforeningen! I modsætning til dig og dine medsammensvorne benytter jeg mig af dokumentation og er i stand til at bevise mine udsagn – i stedet for blot at lyve og bedrage. Dokumentation og beviser kan en advokat faktuelt godt finde hoved og hale i og arbejde med!

Vi er flere, der har drøftet, at spektaklet gennem årene må have vænnet sig til, at de uskrevne regler i Vejlby Vest erstatter Almenlejeloven og tillige trumfer øvrige lovgivninger. At han i ramme alvor kan finde på at sige og måske endda selv tror på, at man kun kan sagsøge boligforeningen, hvis boligforeningen siger god for det, det får ikke ligefrem spektaklet til at fremstå som intelligent – eller troværdig for den sags skyld!

Hvis det her nu engang handlede om, at spektaklet blot havde misforstået nogle ting, så ville det ikke være kritisk på samme niveau. Spektaklets og samleverens rygtespredning og løgnehistorier om mig – på optagelserne og i boligområdet – har et direkte formål. De bestræber sig på at ødelægge mit ry og omdømme og dermed udelukke mig fra fællesskabet i Vejlby Vest. De onde hensigter er den afgørende faktor!

Jeg har heldigvis en god og glad hverdag i mit hjem, i min opgang og i boligområdet. Uden tvivl har spektaklet og samleveren haft held med at ødelægge en hel del for mig desværre. Det vidner overfaldet, urinen på min dør, hærværket, truslerne osv. i stor stil om. Det er trist og barsk!

Men jeg formår på en eller anden måde at adskille det forskellige. Det har jeg lært med tiden. Det er dog en igangværende proces, da jeg aldrig helt vænner mig til at blive udsat for alt det ubehagelige.

Jeg nyder mit hjem nu, hvor værkstedet er blevet lukket ned. Det er skønt, at der er blevet ro! Jeg hygger mig med langt de fleste i boligområdet. Jeg har efterhånden lært, hvem jeg skal holde mig helt fra. Jeg tager mine forholdsregler og passer ekstra godt på mig selv. Jeg er simpelthen så taknemmelig for, at der findes gode mennesker i området også. Det gør der! Flinke, hyggelige, omsorgsfulde, ordentlige og snakkesalige mennesker som giver positive inputs i hverdagen.

Desværre findes de ondskabsfulde, ærgerlige, bitre, hadefulde beboere også i området, men sådanne mennesker kan man vist desværre støde på i andre sammenhænge også. I stedet for at have det godt sammen laver de sammensværgelser og bestræber sig på at nedgøre, ødelægge og ydmyge.

Jeg vil – hvis nødvendigt – til hver en tid hellere stå mutters alene, end jeg vil være en del af et sådant sammenhold – en afsporet gruppering!

På fredag i den kommende uge er der frist for, at Alboas advokat skal lægge sit processkrift ind på minretssag.dk. Mandag i ugen efter har spektaklets advokat sidste frist for det samme.

Jeg har fået en hel del henvendelser siden sidste indlæg. Tak for jeres tilbagemeldinger!

Jeg skrev i forbindelse med fristerne, at min advokat har opfordret boligforeningens advokat til rent faktisk at dokumentere nogle af sine påstande. Særligt har flere efterfølgende henvendt sig til mig om det med, at advokaten med møderet for Landsretten i sit sidste processkrift påstod, at der er lavet omfattende undersøgelser?! Omdrejningspunktet i henvendelserne er primært, at den pågældende advokat på sin vis skyder sig selv i foden med den løgnagtige påstand.

Der er ikke lavet én eneste undersøgelse i de lokaler, der hidtil blev brugt til forbudt, larmende og brandfarligt violinbyggerværksted!

Men hvis man nu forsøger at lege med på landsretsadvokatens julelege… For sjovs skyld antager vi, at nogen vitterligt har foretaget omfattende undersøgelser – eller i det mindste bare én enkelt… Så gør det jo i enhver henseende ondt (endnu) værre, at værkstedet blev krævet lukket på trods af de påståede omfattende undersøgelser! Hvis det skulle have gavnet modpartens sag at angive, at alt nærmest var undersøgt til bunds, så har det haft den stik modsatte effekt!

Violinbyggerværkstedet har aldrig været et lovligt foretagende! I al den tid værkstedet har ligget der, har beboere i opgang 32 i Næringen beliggende ovenpå lokalerne i kælderen været udsat for omfattende og til tider ekstreme lydgener og brandfare.

Det bliver i sandhed spændende og afgørende, om advokaten fremtryller en eller anden form for dokumentation. Det bliver jeg klogere på senest på fredag. Jeg skriver herom i næste blogindlæg.

Nogle af henvendelserne efter sidste blogindlæg har også drejet sig om spektaklet og dennes advokat. Flere har skrevet, at det jo næsten ikke kan lade sig gøre, at spektaklet kan få sig selv til at nægte at rette sig efter kommunens påbud. Ikke så få endda giver udtryk for, at spektaklet da MÅ kunne forstå, at det uskrevne regelsæt i Vejlby Vest, der tilgodeser ofte mangeårige beboere, ikke er hævet over egentlig lovgivning. Jeg har dog min tvivl…

Spektaklets advokat har møderet for Højesteret. Hun må formodes at være fuldt ud bekendt med lovgivningen og det faktum, at Teknik og Miljøs påbud om lukning af værkstedet ER gældende og HAR betydning.

Under andre omstændigheder ville jeg give jer, der har henvendt jer, helt ret. Det burde forholde sig således. Dog har tilgangen hidtil været alt andet end, hvad jeg havde forventet.

Jeg og øvrige i opgangen har til stadighed spektaklets evindelige og enerverende gemmelege in mente. Læs eller genlæs eventuelt indlæg ”38 Det larmende, magtsyge spektakel og medsammensvorne”.

Man kan gætte fra nu af og til dommedag… Vi bliver alle klogere, når de to advokater fremkommer med hver deres processkrifter.

Jeg har i den forløbne uge fået et endeligt svar fra sagsbehandleren. Altså i forbindelse med at jeg havde anmodet om at få indsigt i nogle hidtil fortrolige skrivelser om mig. Brevet er informativt og skrevet i en høflig tone. Budskabet er, at der ikke foreligger noget som helst bemærkelsesværdigt hverken om mig eller om mit lejemål. Det bør der heller ikke gøre! Men med den behandling jeg er blevet udsat for, var jeg nødt til at få vished om sagen. Skulle det komme til en juridisk sammenhæng, vil den pågældende sagsbehandler og organisationen bag hende dermed ikke (igen) pludselig kunne fremkomme med beskyldninger eller andet. Så vil jeg og en eventuel forsvarsadvokat i hvert fald omgående kunne stille yderst kritiske spørgsmål dertil. Jeg betragter hermed den sag som lukket, og jeg gemmer naturligvis den relevante dokumentation.

Jeg fik mig et godt grin, da jeg var ude at handle forleden. Jeg mødte en, jeg kender fra boligområdet. Han kiggede kort ned i min kurv, trak på smilebåndet og spurgte, om jeg var ude at handle mad til min havmåge… Næste gang jeg rengør køleskab og fryser, så bliver maden båret ud på badeværelset og ikke ud i haven! Jeg spilder helst ikke igen 120 kroner på at fodre en havmåge med nyindkøbte koteletter… Jeg kan nu engang trods alt godt se det lidt humoristiske i, at havmågen var så kold og kynisk, at den blot stirrede på mig, imens den med største velbehag spiste rub og stub af min mad. Af skade bliver man klog – jeg har lært af min fejl 40!

Jeg er netop blevet opereret i min anden fod – den første blev jeg opereret i start januar. Alt er gået godt, og nu venter en periode, hvor den skal holdes i ro, og hvor såret skal hele.

Det er ingen hemmelighed, at jeg virkelig priser mig lykkelig for, at jeg udover smerterne ikke samtidig skal tortureres med larm fra violinbyggerværkstedet! Dét foretagende i kælderen lige under mit lejemål der plejede at forpeste mit hjemmeliv og min hverdag med evindelig – ind imellem – altoverdøvende larm.

Næste indlæg kan læses senest søndag, den 10. marts 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 89 Klarhed og venteposition! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

For nylig stillede en kvinde fra boligområdet et spørgsmål på Facebook-beboersiden ”Vejlby Vest”. Hun skrev om, at der ikke var varme i lejligheden. Hun spurgte til, om andre oplevede samme problem. Ligeledes var hendes spørgsmål: ”Hvad skal vi gøre?”. Jeg skrev som en respons: ”Hej. Håber ikke, I fryser for meget. Kontakt varmemesteren i morgen. Måske skal der lukkes luft ud af jeres radiatorer”. Kvinden trykkede ”synes godt om” til mit svar. Jeg går ud fra og håber på, at hun og familien hurtigst muligt kunne nyde godt af et varmt hjem igen.

Først efter at have forsøgt at hjælpe den kvindelige beboer tænkte jeg: ”Nu kommer den falske Facebook-profil ”James James” nok med en eller anden chikanerende kommentar. Dette er desværre sket flere gange før.

I indlæggene ”30 Nødvendige sikkerhedsforanstaltninger blandt andre på grund af James James” og ”60 James James er på banen igen, og galskaben vil ingen ende tage…” skrev jeg blandt andet om den falske profil. Desværre er formålet med den pågældende profil vist udelukkende at chikanere mig.

Efter nogle timer tjekkede jeg, og der var stadig ingen nedrig, ondskabsfuld eller ubehagelig kommentar kommet fra ”James James”-profilen eller fra andre.

Det var den 13. februar 2024, den kvindelige beboer lavede sit opslag. Jeg svarede hende samme aften.

I mandags, den 19. februar, dukkede en chikanerende kommentar så (desværre) op fra en anden falsk Facebook-profil. ”Jane Mumse” er navnet på profilen.

Det er en smule påfaldende, at de fandenivoldske beboere, som ynder at chikanere mig og udvalgte andre, for det meste vælger at gemme sig bag falske profiler. I stedet for at stå ved hvem de er, og hvad de foretager sig.

Der er ærgerligt nok i mange tilfælde en hård og kritisabel tone på beboersiden på Facebook. Ligesom der også er til de årlige afdelingsmøder osv…

En af dem, der fra sin egen profil har skrevet direkte chikanerende og løgnagtigt om mig på beboersiden, er Anders Brodersen. Han bor sammen med et afdelingsbestyrelsesmedlem og er nøgleansvarlig i Fritidsklubben i Vejlby Vest – ligesom spektaklet også er.

Jeg ser ingen grund til at anonymisere hans navn. Han står jo med garanti helt sikkert gerne ved, hvad han har skrevet om mig. Hans løgne om mig har stået til troende siden den 13. september 2023.

Jeg har skriftligt anmodet ham om at fjerne de usande påstande om mig. Det har han valgt ikke at gøre. Der er nær ved 700 medlemmer på den pågældende Facebook-side. Man kan dermed konkludere, at han ikke blot spreder rygterne og lyver om mig overfor en lille, sluttet flok.

Da han taggede mig på Facebook og lavede sit chikanerende og løgnagtige opslag om mig, gengav han nærmest ordret flere af de løgnehistorier, spektaklet og samleveren igennem længere tid har spredt om mig.

Det samme gør sig gældende for ”Jane Mumse”. Helt ude af kontekst taggede vedkommende bag den falske profil mig og skrev: ”Godt at se de har lukket dig ud igen”. Meningen med den malplacerede kommentar er at holde liv i rygterne om, at jeg angiveligt er psykisk syg, og at jeg nu åbenbart også skal have været tvangsindlagt?!

Det ærgrede mig en smule, da jeg læste kommentaren. Jeg blev såmænd ikke overrasket. Desværre er den tilgang yndet for flere i boligområdet… De er vældig fremme i skoene og kommer med nogle ret grove og / eller flabede kommentarer fra tid til anden. Dog tør de samtidig ikke stå ved deres upassende kommentarer, så de opretter falske profiler. Hvor kujonagtigt…

Jeg overvejede efterfølgende, om jeg overhovedet orkede at tage til genmæle. Overfor de typer nytter det ikke rigtig at appellere til fornuft…

Jeg valgte dog at sætte en emoji ind, der skal symbolisere min holdning til, at den ærgerlige kommentar nu kan læses af samtlige medlemmer på siden. Jeg skrev endvidere: ”I har godt nok travlt med jeres løgnehistorier! Få jer dog et liv!”.

Mit håb var og er, at min reaktion i det mindste får nogle af medlemmerne til ikke at tro på de ondskabsfulde og usande påstande om mig. Mest af alt håber jeg på, (endnu) flere ikke bliver motiveret til at udsætte mig for forskelligt…

Jeg er efterfølgende blevet kontaktet af flere, der tilkendegiver, at de synes, det er trist, at jeg fortsat bliver chikaneret. De giver også udtryk for ikke at tro på rygterne om mig.

Det glæder mig, at i det mindste nogle i boligområdet danner sig deres egne indtryk.

Desværre er spektaklets og samleverens rygter om mig blevet en ny slags ”sandhed” om mig – for nogle i boligområdet i hvert fald. Det gør mig lidt ked af det. De tegner et helt forkert billede af mig som person!

Som jeg skrev før, kan man dog ikke rigtig mane til fornuft over for sådanne typer…

I fredags satte Retten nye frister for, hvornår modparternes advokater senest skal fremkomme med processkrifter på minretssag.dk. Boligforeningens advokat har frist den 8. marts. Spektaklets advokat har frist den 11. marts.

Det bliver interessant til den tid at læse det forskellige.

Min advokat opfordrede i sit sidste processkrift boligforeningens advokat til rent faktisk at dokumentere nogle af sine påstande. Den pågældende advokat med møderet for Landsretten er kommet med relativt mange påstande, som han på ingen måde vil kunne fremtrylle reel dokumentation for. Ene og alene af den grund at påstandene er pure opspind!

Min advokat har ligeså i sidste processkrift bedt spektaklet og dennes advokat om at tilkendegive, om spektaklet rent faktisk har forståelse og respekt for kommunens påbud om lukningen af værkstedet. Har han i sinde at rette sig efter reglerne og den gældende lovgivning?

Når processkrifterne tikker ind fra advokaterne, bliver det udslagsgivende for den fremadrettede proces.

Hvordan vil boligforeningens advokat mon forsøge at kringle sig ud af ikke at være i stand til at dokumentere nogle af de usande og for mig krænkende påstande?

Hvis spektaklet (og advokaten) ikke anerkender det faktum, at spektaklet ikke længere har og ej heller i fremtiden får et værksted i kælderen i Næringen 32 lige under mit lejemål, så kaster det et helt nyt lys på, hvad der egentlig foregår.

I fredags kommunikerede jeg med den sagsbehandler, jeg oprindeligt fik et svar fra. Altså da jeg havde anmodet om at få indsigt i nogle hidtil fortrolige skrivelser om mig.

Jeg modtog brevet med oplysninger tirsdag i sidste uge, den 13. februar. Samme dag sendte jeg en e-mail med nogle uddybende og mere specifikke spørgsmål. Indholdet i brevet gav mig i realiteten ikke svar på, hvad jeg egentlig havde henvendt mig om.

Efter forgæves at have ventet tålmodigt rykkede jeg i fredags for et svar. Sagsbehandleren svarede kort efter pr. e-mail. Hendes e-mail indeholdt dog til stadighed ingen svar på mine spørgsmål.

Hun skrev kort og godt (og høfligt). Jeg blev (på lidt mærkværdig vis) bedt om at oplyse navnet på, hvem der udover mig også vil skulle læse eventuelt tilsendte oplysninger?! Hun begrundede sin anmodning med, at hun ville sende et eventuelt svar til både mig og ”medlæseren”. Hvis altså sagsbehandleren har noget relevant at tilføje til dataene i sit brev. Vel at mærke som en besvarelse på mine uddybende og specificerede spørgsmål.

Jeg svarede prompte tilbage, at det er mig, der skal kommunikeres med! Da jeg i forvejen står for al kommunikation, skal jeg nok sørge for at videreformidle relevant materiale. Jeg ønskede hende en god weekend.

Der blev ikke svaret på min e-mail. Måske får jeg en respons i næste uge?!

Jeg studser over, at sagsbehandleren ønsker at vide, hvem jeg giver lov til at læse oplysninger om mig?! Det virker lidt mystisk… Er det relevant for hende at vide i forhold til sagsbehandlingen? Gør det nogen forskel i forhold til, hvad jeg må få at vide, og hvordan det bliver formidlet?

Jeg må vente og se, om jeg bliver klogere på det hele…

I en helt anden boldgade fik jeg besøg af en MEGET sulten havmåge i min have forleden. Jeg begik det, der vist godt kan betegnes som en fejl 40. Jeg tænkte mig ikke om. Jeg tog i hvert fald ikke højde for, hvilke konsekvenser det kunne få, at jeg valgte at bære al min mad fra køleskabet og fryseren ud i min have. Jeg bar det hele derud for at holde det koldt, imens jeg rengjorde mit køleskab og min fryser. Alt gik til at starte med efter planen. Da alt var rengjort, pudset og poleret, fik jeg båret næsten alt ind på plads igen – på nær to pakker med koteletter, som jeg netop havde købt. Jeg ville efterfølgende ordne dem, så de kunne komme i fryseren.

Imens jeg stod inde i mit køkken, lød der pludselig et værre rabalder ude fra haven. Den kæmpestore havmåge havde øjnet de to pakker med koteletter i min lille have. Og den var sulten! Med sit kæmpestore næb havde den hakket hul i emballagen og mæskede de rå koteletter i sig. Jeg forsøgte at skræmme den væk. Den stirrede dog blot på mig, imens den åd mine koteletter. Måske overvejede den, om den også kunne æde mig, men der er vist trods alt grænser for, hvad dens store næb kan gabe over…

Det er ærgerligt at spilde penge på at fodre en havmåge. Men det er samtidig også selvforskyldt. Situationen var en smule tragikomisk… Jeg havde slet ikke haft in mente, at det ville kunne ske…

Hvorom alting er, så kan man vel nærmest ikke klandre havmågen for at æde løs. Den var jo bare sulten.

Personerne bag de falske profiler osv. er der tværtimod ingen undskyldning for i nogen som helst forstand!

Jeg håber, alle nyder weekenden. Jeg har både fået hygget med nogle venner og noget af familien.

Det er dejligt, at mine genboer i opgangen har fået en lille, nuttet baby. Og hvor er det i samme ombæring lyksaligt, at værkstedet er lukket ned, så der er ro i opgangen og i vores lejligheder. Det havde ikke været nemt at få babyen til at sove (eller på nogen måde finde ro), hvis der stadigvæk konstant blev boret, hamret, savet, filet osv. på alle mulige tidspunkter af døgnet.

Næste indlæg kan læses senest søndag, den 3. marts 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 88 Nye frister, sulten havmåge, mere chikane… first appeared on Kampen for Retfærdighed.