Fugtteknikeren sagde under sit besøg i min lejlighed, at begge køkkenskabe skulle ud og måske udskiftes?!

På forunderlig vis er det belejligt gået helt i glemmebogen… For nogen i hvert fald…

Desværre har fugten bagved det skab nok allerede på nuværende tidspunkt fået lov til at danne skimmelsvamp eller skimmelsporer.

Jeg ville nærmest ønske, at nogen kunne ”sætte mig på plads” og sige ”du tager fejl, Malene – så dårligt og forkert bliver du slet ikke behandlet”, men desværre er det en realitet, som adskillige omkringværende og tilskuere gang på gang bevidner, og som i mange tilfælde kan dokumenteres.

Da tømreren, torsdag den 15. juni – på dag 22 efter den akutte vandskade i min lejlighed – kontaktede mig for at få lov til at tage mål i min lejlighed, aftalte vi telefonisk, at han kunne komme fra klokken 7.00 dagen efter, fredag morgen.

Han kom som aftalt lidt over klokken 7.00 og tog målene. Han medgav, at det har taget dem rigtig lang tid at komme i gang med at istandsætte netop min lejlighed. Jeg påpegede, at jeg flere gange havde fået at vide, at der var bestilt skabe, så var der ikke bestilt skabe alligevel osv. Han forklarede, at en anden tømrer havde lavet ordren, men at den ikke var gået igennem, og så var der ikke blevet fulgt op på, at der slet ikke skete fremskridt i sagen, og derfor var der pludselig gået rigtig mange dage, hvor min lejlighed er ufærdig og mindre hyggelig at bo og færdes i.

Efterhånden er der vist håb for, at min lejlighed igen vil kunne komme til at føles som et hjem – altså hvis man ser bort fra, at jeg er jaget vildt i mit hjem mange timer hver uge, fordi spektaklet går fra sin lydisolerede lejlighed to opgange væk og larmer med blandt andet boremaskine og nedstryger i metal i værkstedet i kælderen lige under min lejlighed. Det er mig ubegribeligt, at det overhovedet får lov til at foregå, men når boligforeningen har organisationsbestyrelsesmedlemmer siddende rundt omkring hos forskellige myndigheder osv., så kan man med god grund og på baggrund af bitter erfaring i stor stil betvivle, hvor sagligt og lovligt det hele foregår!

Jeg har aftalt en dato med tømreren, hvor han forhåbentligt kommer og laver mit køkkenskab, sætter et nyt skab ind i gangen, retter min dør mellem køkkenet og gangen, reparerer så jeg igen kan lukke det store skab i gangen, som har givet sig efter vandskaden, og hvad han ellers skal sørge for at udbedre i min lejlighed efter vandskaden.

Desuden har jeg aftalt en dato med gulvlæggeren, som i hvert fald efter planen kommer og sliber mit køkkengulv ned, udbedrer skæve kanter osv. og lægger et nyt gulv på.

Det er mærkværdigt, at der er sket så mange skader i min lejlighed i forbindelse med vandskaden, når ejendomsfunktionæren nu engang bagatelliserede vandskaden i min lejlighed og vist slet ikke meldte vandskaden i min lejlighed til boligforeningens forsikringsselskab?!

Da jeg meldte den akutte vandskade i min lejlighed til mit forsikringsselskab, blev der omgående oprettet et skadesnummer. Jeg har kontaktet 3 forskellige forsikringsselskaber for at høre, hvor lang tid det tager dem at oprette et skadesnummer. Svaret har entydigt været, at et sagsnummer oprettes, så snart en skade meldes. Desuden har jeg en københavnsk veninde, som har arbejdet med forsikringer nærmest hele sin karriere, og hun siger det samme.

Først på dag 14 efter den akutte vandskade i min lejlighed skrev Alboas ledelsessekretariat, at der langt om længe var blevet oprettet et skadesnummer, og at forsikringsselskabet havde besluttet at sende et taksator ud.

Vi er flere, der mistænker, at ejendomsfunktionæren først har meldt vandskaden i min lejlighed til boligforeningens forsikringsselskab, da han har indset, at der rent faktisk var tale om en vandskade…

Det burde han – ligesom de to fyre fra skadeservice og alle os i opgangen med det samme gjorde – omgående have kunnet konkludere, hvis han havde gidet besigtige min lejlighed i stedet for blot at storme ind og ud og uden belæg konkludere, at det var billigt sluppet?!

Det er også påfaldende, at ejendomsfunktionæren virkede irriteret eller undrende over, at jeg overhovedet havde meldt vandskaden til mit forsikringsselskab?!

Når ens ejendele beskadiges, er det ens indboforsikring, der kommer i spil! Det angår slet ikke ham!

Han og de medsammensvorne har så malplaceret en agenda i forhold til mig, at de slet ikke forholder sig til noget som helst faktuelt – ej heller medmenneskeligt for den sags skyld!

At konkludere at der ikke er tale om en vandskade i stueetagen, når man samtidig tager hånd om selvsamme vandskade i de to ovenover liggende lejligheder, det er helt skævt. Vand løber nedad!

Det svarer til, at ejendomsfunktionæren ligesom dommeren og de øvrige parter i sagen konkluderer, at der ikke er tale om larm fra værkstedet?! Samtidig med at de alle er enige om, at der i hvert fald IKKE skal foretages lydprøver, der netop vil kunne bevise og bekræfte, AT DET LARMER I OG FRA VÆRKSTEDET I KÆLDEREN I NÆRINGEN 32. Det er tragikomisk – nærmest som en gengivelse af eventyret om kejserens nye klæder…

Et andet emne er den konstante overvågning og udspionering, jeg er udsat for. Som jeg har skrevet om, blev jeg desværre syg og meget utilpas i tiden efter den akutte vandskade.

På dag 8 efter at mit hjem blev forvandlet til en kaotisk rodebutik, følte jeg mig i en okay tilstand til at gå op og handle. Det viste sig at være en fejlvurdering fra min side.

Jeg gik afsted mod Føtex klokken 6.45, så jeg kunne handle som en af de første. Jeg var forpustet, hostede, skidt tilpas, svimmel og stakåndet. Da jeg gik hjemad, måtte jeg holde adskillige pauser, og jeg frygtede flere gange at besvime igen. Jeg skulle ikke være gået derop!

Det lykkedes mig heller ikke at få handlet alt det, jeg gerne ville have haft, for jeg var nødt til at komme hjem hurtigst muligt. Jeg mødte en af mine venner i boligområdet på vej hjem. Han blev bekymret og overrasket over min tilstand. Jeg havde ikke rigtig luft til at forklare situationen, så jeg sendte ham vist bare det smil, jeg lige kunne få frem.

Jeg gik usikkert hjemad, slingrede nok og snublede vist også et par gange. Jeg havde det bestemt ikke godt, og jeg var kommet afsted uden min anfaldsmedicin.

Det lykkedes mig at nå hjem lidt før klokken 7.30.

Jeg tog noget medicin og fik sovet nogle flere timer og havde det heldigvis bedre, da jeg vågnede. Jeg gik blandt andet ud for at tømme postkasse. Der var ingen post, men der lå en broche med et billede, der skulle symbolisere ”jeg drikker ikke mere”. Min første tanke var, at der nok var en kampagne i gang, og at alle øvrige i opgangen nok også havde fået sådan en broche i deres postkasser. Det viste sig, at ingen af de andre i opgangen havde fået en broche i deres postkasser…

Da jeg dagen efter, om lørdagen, igen tømte postkasse, lå der påfaldende nok et stykke papir, hvorpå der var lavet en oversigt over, hvor man kan deltage i AA-møder i Aarhus?! Så faldt 5-øren… Selv før klokken 7.30 om morgenen bliver jeg observeret og overvåget, og hvis jeg af en eller anden grund er svimmel eller kommer til at snuble, så bliver jeg straks stemplet som alkoholiker… Ligesom spektaklet og samleveren også har stemplet mig som psykisk syg osv.

Hvor er de dog nogle nedrige mennesker, og hvor må de have meget lidt indhold i deres små mafia-liv…!

Jeg viste brochen til en af de flinke viceværter i området og fortalte ham om sedlen med AA-møderne. Han rullede med øjnene og jokede bagefter med, at han nok også snart ville modtage en lignende broche og en oversigt over AA-møder, for han var kommet til at snuble på vej hen til sin vogn…

Man er nærmest nødt til at joke lidt med hele den absurde situation for på nogen mulig måde at kunne være i det…

Hvis nogen af jer ondskabsfulde og nedrige mennesker læser med, så kan jeg oplyse jer om, at man godt kan være svimmel og komme til at snuble UDEN, at man behøver at være beruset klokken cirka 7.00 om morgenen, og man behøver slet ikke være alkoholiker!

Jeg har den dybeste respekt for folk, der vælger at deltage i AA-møder for at komme ud af et misbrug. Det må uden tvivl være en lang, hård og barsk kamp. I min omgangskreds er der et par stykker, som hver især slet ikke har drukket alkohol i henholdsvis 12 og 17 år, men de betegner sig begge stadig som alkoholikere, da de begge giver udtryk for, at lysten til at drikke konstant er der.

Respekt for de mennesker der kæmper for at slippe ud af et misbrug – uanset hvilket misbrug, så kræver det med garanti en ihærdig indsats!

Om vedkommende, der har puttet sedlen med AA-møder i min postkasse, har skrevet den pågældende seddel særligt til mig, eller om det er en også ellers tilgængelig oversigt, det aner jeg ikke.

Men til jer der konstant overvåger mig og forsøger at pådutte mig psykisk sygdom, aggressivitet, meget andet ærgerligt og nu også alkoholisme – FÅ JER DOG ET LIV! ELLER LAD I DET MINDSTE MIG VÆRE I FRED!

Som kronisk, fysisk syg har jeg intet ønske om at komme til at fejle noget som helst mere, men hvis det endelig skal være, så er der sygdomme, jeg hellere ville lide af, end jeg vil komme til at lide af den ondskab og nedrighed, som flere af modparterne i høj grad lider af!

Da jeg havde vasket mit tøj onsdag i forrige uge, hængte jeg noget af mit tøj til tørre i min have. Jeg havde naturligvis tændt for mit overvågningsudstyr. At have overvågning i haven er desværre også blevet et nødvendigt onde, siden jeg tillod mig at klage over det larmende spektakel… Med videodokumentation vil jeg kunne bevise, hvis nogen igen skulle vælge at kaste noget på mit rene tøj og ødelægge det…

Jeg gik ind i lejligheden for at ordne noget papirarbejde, men en beboer i boligområdet kontaktede mig for at advare mig om, at en af dem, der gør en aktiv indsats for at chikanere mig, gik frem og tilbage forbi min have med et stort smil på læben.

Til mit store held har jeg mange i området, der vil mig det godt, og efter overfaldet, hærværk osv., så holder de forskellige et vågent øje for at passe på mig og min lejlighed. Der findes gode mennesker! Også i vores boligområde!

Gad vide om hende, der gik frem og tilbage forbi min have, havde planer om (igen) at kaste noget på mit rene tøj? Hvis hun skulle finde på at gøre det (igen), så vil jeg denne gang kunne dokumentere det, og jeg vil gøre en kæmpe sag ud af at få frem i lyset, hvad hun og de øvrige har gang i!

Fjolser er nok for blidt et ord for, hvad de er…

Ligesom jeg video- og billeddokumenterer i min have, så valgte min skytsengel ligeledes at filme, imens den pågældende kvinde vandrede frem og tilbage forbi min have. Hun gjorde ikke noget denne gang – heldigt for hende! Og naturligvis også for mig… Kan de da ikke bare lade mig være og lade mig få fred i mit hjem?

Den eneste måde at stoppe chikanen på i dette tilfælde, hvor dialoger osv. er en tabt sag, fordi de forskellige på mange måder er uden for pædagogisk rækkevidde, det er at gribe dem i deres beskidte og nedrige foretagender og rent faktisk være i stand til at bevise, hvad de præcis gør!

Denne gang slap mit tøj fri. Jeg er stadig ærgerlig over, at jeg var nødt til at kassere det fine, hvide sengetøj, som blev ødelagt i min have, fordi nogen havde kastet et eller andet over mit stakit. Jeg havde fået sengetøjet som en gave fra min højtelskede mormor, som jeg desværre ikke har mere.

Jeg ved godt, sengetøj måske ”bare” er sengetøj, men der var jo ikke tale om et hændeligt uheld. Det var hærværk og sabotage!

Det samme gælder for de glas, jeg havde arvet fra min højtelskede far. De blev smadret, da tingene i mit kælderrum blev væltet ned fra hylder osv.

Desværre oplever vi i opgangen, at der arbejdes tit og ofte i værkstedet i kælderen. Vi i opgangen har opdaget, at der bliver holdt så indgående øje med mig og min færden, at såsnart jeg forlader min lejlighed, så arbejder spektaklet løs. Jeg er heldig med, at han lige for tiden holder forholdsvis lav profil, når jeg er hjemme.

Spektaklet og hans allierede har stadig ikke fattet, at der er flere end mig i opgangen, der er generet af, når han arbejder og larmer i værkstedet.

Uanfægtet klagebreve osv. så fastholder modparterne deres opspind med, at det kun er mig, der klager?!

Det er selvfølgelig heller ikke let for spektaklet og samleveren pludselig at erklære en hel opgang psykisk syge… Der er de trods alt fornuftige nok til blot at udvælge sig ét offer og gøre alt for at smadre det offers liv… FØJ!

Søndag den 18. juni underrettede vi endnu engang Teknik og Miljø i Aarhus Kommune om, at der bliver arbejdet i det ulovlige og brandfarlige værksted. Vi bad om aktindsigt og spurgte, om det virkelig kan være rigtigt, at der fortsat må arbejdes i et værksted, hvor forholdene ikke lever op til en lovliggørelse.

Den sidste opdatering, vi har fået, er, at boliginspektøren den 26. maj blandt andet blev bedt om at fremvise dokumentation for de lydprøver, han påstår, der er foretaget. Den 12. juni havde han stadig ikke reageret.

DER ER ALDRIG FORETAGET LYDPRØVER AF DE LARMENDE MASKINER OG DE STØJENDE REMEDIER I VÆRKSTEDET I NÆRINGEN 32!

Det er kun den ikke objektive boliginspektør og den partiske beboerrådgiver, der har brugt deres ører til at vurdere, at deres medsammensvorne spektakel ikke larmer?!

Hvad har boliginspektøren mon gjort? Har han indrømmet overfor Teknik og Miljø, at han har skrevet usandt til dem? Vi tvivler. Vi er overbeviste om, at han nok har begået dokumentfalsk ved at fremlægge nogle fiktive lydprøver, der angiveligt ”beviser”, at det ikke larmer, når spektaklet bruger boremaskine, industristøvsuger, nedstryger i metal, hammer, sav, fil osv.?!

Vi ventede spændt på et svar fra Teknik og Miljø, men vi fik slet ingen respons?! Vi fik ej heller en reaktion på vores anmodning om aktindsigt?!

I torsdags, den 22. juni, rykkede vi Teknik og Miljø for et svar. Vi fik det svar, at Byggeri pludselig har ændret helt tilgang til sagen?!

I forhold til at sagsbehandleren havde skrevet, at værkstedet blandt andet skulle brandsikres og lydisoleres, så vurderes det pludselig ikke – på baggrund af det materiale som vores løgnagtige boliginspektør har indsendt – at der er akut risiko for personfare?!

Og ud af det blå er larmen, som ødelægger vores hjem, åbenbart ligeledes uden betydning?!

Vi har jo i flere tilfælde bevist, at boliginspektøren lyver overfor Teknik og Miljø!

Myndigheden har ikke engang selv foretaget et tilsyn, og pludselig er det ikke nødvendigt, at der skal en certificeret brandrådgiver ud og vurdere værkstedet osv.?!

Gad vide om Alboa også har et eller flere organisationsbestyrelsesmedlemmer siddende i Teknik og Miljø – ligesom i beboerklagenævnet?

Hold da op hvor er det hele da rent ud sagt sammenspist og helt forkert!

Vi giver dog ikke op! Vi vil have fred og ro i vores hjem!

Nogle journalister har tilbudt at slå lejr og foretage lydprøver på tidspunkter, hvor spektaklet ikke aner, at der bliver foretaget lydprøver, og så vil sagen tage en helt anden drejning.

Eventyret om kejserens nye klæder, hvor ingen vil påpege, at kejseren er nøgen, passer meget godt på hele situationen, hvor ingen vil anerkende, AT det larmer, når der bruges boremaskine?! DET LARMER!

Når spektaklet ikke aner, der bliver foretaget lydprøver, så vil decibelmålinger kunne bevise, AT DET LARMER HELT HORRIBELT MEGET FRA DET FORBANDEDE VÆRKSTED!

Det kunne have været rart, fornuftigt og mere legalt, hvis retssagen også blev baseret på målinger og faktuelle beviser, men det er på ingen måde tilfældet desværre!

Vi har på ny anmodet om aktindsigt. Det kunne være yderst interessant at læse, hvad boliginspektøren denne gang har indsendt af materiale, som har fået Teknik og Miljø i Aarhus Kommune til fuldstændig at vende på en tallerken…

I næste indlæg skriver jeg blandt andet om, hvis vi har fået aktindsigt. Desuden kommer jeg også ind på, hvad vi har svaret sagsbehandleren, da vi læste, at han pludselig slet ikke stiller de krav til lovliggørelse af værkstedet, som han hidtil har gjort…

Der kommer også snart et gæsteindlæg fra en, som også er plaget af larmen fra værkstedet. En som på første parket oplever, hvordan jeg bliver behandlet meget anderledes og dårligere end andre i boligområdet.

Flere har skrevet til mig i kommentarfeltet her i bloggen, at jeg må love ikke at give op. Jeg lover, at jeg aldrig giver op! Jeg kæmper kampen for retfærdighed – for ro i mit hjem og for at få sandheden frem om det hele. Når sandheden om det hele kommer frem, vil forskelligt være nødt til at ændre sig!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 50 Status på det hele efter den akutte vandskade og utilpashed kan få en stemplet som alkoholiker?! Del 2! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Jeg har hovedsageligt været overladt til mig selv, og jeg er ikke blevet informeret eller opdateret om noget som helst af nogen som helst…

Det har været meget frustrerende slet ikke at ane, hvornår skaderne i mit hjem ville blive udbedret.

Jeg har både kunnet se og høre, at tømrere arbejdede flittigt i lejlighederne på 1. og på 2. sal for at udbedre de skader, der var kommet, efter at vandrøret på 2. sal bristede den 25. maj 2023.

Vi er flere, der var begyndt at undre os over, om boligforeningen mon helt havde glemt, at min lejlighed også var omfattet af den akutte vandskade…

Mandag den 12. juni – på dag 18 efter den akutte vandskade i min lejlighed – kom en taksator fra boligforeningens forsikringsselskab sammen med to af områdets tømrere og ejendomsfunktionæren. Min mor opholdt sig desuden i stuen – mest af alt fordi hun gerne ville høre, hvad der blev sagt, imens de forskellige opholdt sig i min lejlighed. Hun har heller ikke ligefrem været imponeret over hverken ejendomsfunktionærens eller boligforeningens håndtering af den akutte vandskade – ej heller af deres måde at agere på i forbindelse med sagen om det larmende violinbyggerværksted i kælderen lige under min lejlighed!

Jeg benyttede lejligheden til at vise ejendomsfunktionæren nogle skader, der er kommet på ydersiden af mit store skab i gangen, efter at vandet i timevis blev ved med at løbe ned i min lejlighed. Der er også kommet nogle skader inde i skabet efter den akutte vandskade, men det undlod jeg at påpege.

Ejendomsfunktionærens reaktion ærgrede mig, men jeg blev desværre på ingen måde overrasket over, at han blankt afviste, at skaderne på skabet er kommet efter den akutte vandskade i min lejlighed…

Man kunne sagtens se, at det beskidte vand også var løbet ned ad skabslågerne – lige under de pågældende skader på skabet. Jeg havde endnu ikke gjort det rent, for ejendomsfunktionæren havde bedt mig om ikke at gøre mere rent inden efter taksatorens besøg.

På trods af at skaderne øjensynligt er lige ovenover, hvor renden af vand havde sat sine beskidte spor, så ville ejendomsfunktionæren ikke anerkende, at skaderne havde sammenhæng med den akutte vandskade?!

Men okay, han bagatelliserede og negligerede jo også i høj grad vandskaden i min lejlighed den aften, hvor vandet fossede ned i min lejlighed. Han havde fokus på de to lejligheder, der ligger ovenover min, men vand løber logisk nok nedad, så ærgerligt nok havnede al vandet fra de to øvrige lejligheder nede i min lejlighed og ødelagde inventar, computer, ipad, osv…

Selvom han ikke vil anerkende, at skaderne på skabet er kommet, efter at vandet i over 15 timer løb ned i min lejlighed, så har han lovet mig, at jeg ikke vil komme til at hæfte for de pågældende skader på skabet i forbindelse med en eventuel fraflytning!

Hans løfte giver jeg dog ikke meget for, for min tillid til ham og Alboa er som en følge af mange svigt efterhånden nærmest ikkeeksisterende!

Ejendomsfunktionæren er en inkarneret Alboa-mand – han behandler mig for det meste rigtig dårligt, og han omgår belejligt også sandheden om forskelligt. Han agerer ligesom boliginspektøren og visse andre i Alboa – desværre!

Hvor er det trist, at det nærmest er helt mafia-agtigt, når man sætter sig op imod de mangeårige beboere og medsammensvorne… Ved at sige sandheden vel at mærke og kæmpe for ens rettigheder og påpege den gældende lovgivning.

Man kan efterhånden skrive en rigtig lang liste om, hvordan ejendomsfunktionæren har været med til at gøre mig uret, men alene dét at han skal vidne imod mig i retten om noget, som han reelt ingen viden har om, det viser, hvordan stilen er…

Han er aldrig i værkstedet, når spektaklet arbejder og larmer, og han er heller ikke i vores lejligheder eller i opgangen, når der arbejdes og larmes i værkstedet, så hvordan skal han på nogen mulig måde sandfærdigt kunne udtale sig om, at det angiveligt ikke larmer, når spektaklet bruger boremaskine, hammer, sav, fil, nedstryger i metal, industristøvsuger osv.?!

Jeg kan blive ved med at gentage, at det er yderst mærkværdigt, at der ikke skal foretages professionelle lydprøver i retssagen om larm! De lydprøver ville omgående kunne afgøre sagen, for det larmer helt vildt i opgangen og i flere lejligheder i opgangen, når spektaklet arbejder og larmer i værkstedet – mest af alt desværre i min lejlighed lige ovenpå det ikke lydisolerede værksted.

Men nej… Af en eller anden grund er også dén bevisbyrde blevet fjernet?!

Ejendomsfunktionæren skal ligesom boliginspektøren og beboerrådgiveren vidne imod mig i sagen om larm fra det larmende violinbyggerværksted – ingen af dem har en reel viden om, hvorvidt det larmer, da de aldrig er tilstede, når spektaklet larmer uhæmmet i værkstedet og forstyrrer mig og de øvrige i opgangen.

Vidne imod mig i retten det skal både ejendomsfunktionæren, boliginspektøren, beboerrådgiveren og samleveren – sandfærdige vidneudsagn bliver der ikke tale om!

I et tidligere indlæg skrev jeg om, hvordan ejendomsfunktionæren på den årlige generalforsamling i Fritidsklubben forsøgte at bilde mig og de øvrige ind, at det nok er arbejdsfolk, der efterlader fyldte kasser med helt nye søm og skruer, som brugere af Fritidsklubbens træværksted frit kan bruge af – altså de udvalgte beboere som spektaklet selektivt giver lov til at låne det træværksted, vi alle er tvunget til at være med til at betale for…

I forrige uge gik jeg og en anden beboer over i Træværkstedet. Vi fandt udover alt det øvrige i Træværkstedet to helt nye pakker med sandpapir – stadig i emballage, og desuden var der en stor rulle med sandpapir.

Intet er gratis, så hvem indkøber de forskellige ting, som er til fri afbenyttelse for de heldige udvalgte, som spektaklet vælger at udlåne nøglen til Fritidsklubbens træværksted til?

Til generalforsamlingen spurgte vi ind til, hvorfor der ikke figurerer et regnskab for Træværkstedet. Vi fik den begrundelse, at der ikke er økonomi forbundet med dén fritidsaktivitet.

Revisoren, som også er en af de mangeårige beboere samtidig med at være boligområdets mangeårige afdelingsbestyrelsesformand, sagde, at spektaklet som nøgleansvarlig blot kan bede revisoren om nogle finanser, hvis der mangler noget til Træværkstedet. Vi spurgte, hvor de finanser så bliver taget fra i det øvrige regnskab, men vi fik aldrig et svar. Ejendomsfunktionæren brød nemlig ind og kom med påstanden om, at det nok er arbejdsfolk, der efterlader de helt nye ting og sager…

Når nu spektaklet blot kan bede områdets revisor om finanser, som han så får fra et eller andet sted i det samlede regnskab, så kan man da ikke lade være med at undre sig over, om spektaklet så ”kun” indkøber remedier til Træværkstedet for de penge, som bliver taget fra et eller andet hemmeligt sted i regnskabet, eller om han også samtidig køber forskelligt for de finanser til sit private værksted…

Derved ville spektaklet både kunne få hele sit elforbrug i værkstedet og ting og sager til sit private forbrug i værkstedet finansieret…

Imens taksatoren og de øvrige befandt sig i min lejlighed, spurgte jeg udover skaderne på skabet ind til, om der kunne være en risiko for skimmelvækst i min lejlighed efter den akutte vandskade, og efter at det fugtige inventar først var blevet fjernet på dag 13 og 14 efter vandskaden.

Ejendomsfunktionæren afviste blankt alt om skimmel de første 4 gange, jeg spurgte ind til risikoen. Han bedyrede overfor taksatoren, at der jo omgående var sat en affugter ind i min lejlighed.

At der samme aften blev sat en affugter i gang i min lejlighed, var på ingen måde ejendomsfunktionærens fortjeneste! Han sendte først tømreren afsted med en affugter til min lejlighed 15 timer og 31 minutter efter, jeg meldte vandskaden til nødtelefonnummeret!

Da jeg til sidst gav udtryk for, at jeg ville give besked til min lungelæge om, at ejendomsfunktionæren havde forsikret mig om ingen risiko for skimmel i min lejlighed, så ændrede situationen sig?!

Da jeg gjorde det klart, at det ikke blot var mig, han stod til ansvar overfor, så henvendte han sig til tømreren og spurgte, om han havde sørget for at bruge det middel under gulvet, som kan mindske eller fjerne eventuel skimmelvækst. Det havde tømreren ikke sprøjtet med under mit gulv, så beslutningen blev, at mit gulv på ny skulle brækkes op, og så skulle der sprøjtes med det pågældende middel, og desuden skulle der fuges rundt i kanten ved de træplader, der havde erstattet det gamle gulv.

Det er påfaldende, at han blankt afviser og nok rent ud sagt er bedøvende ligeglad, når han kun står til regnskab overfor mig, men når der også er en lungelæge indblandet, så får piben en anden lyd…

Ejendomsfunktionæren fortalte mig foran taksatoren og de øvrige, hvor der vil blive malet osv. i min lejlighed efter vandskaden. Min mor har noteret det hele ned, og desuden har jeg optaget samtalen, så hvis der ikke bliver malet de pågældende steder – hvis det blot skulle lyde godt overfor taksator – så må vi tage dén kamp til den tid…

Som nævnt er tilliden efterhånden desværre nærmest ikkeeksisterende…

Senere på dagen, mandag den 18. juni, kom tømreren og brækkede gulvet op, sprøjtede med midlet, fugede rundt ved kanten, og derefter blev jeg igen overladt til mig selv. Jeg fik ingen besked om en eventuel plan eller noget…

Tirsdag knoklede tømrerne fortsat i lejligheden ovenpå – lejligheden på 2. sal var de for længst blevet færdige med. Ingen henvendte sig til mig, og ingen kom og ordnede noget i min lejlighed.

Onsdag morgen mødte jeg en af tømrerne, da jeg var på vej over for at vaske. Jeg vasker stadig i et andet vaskeri end det i vores kælder, efter jeg blev overfaldet. Tømreren og jeg ønskede blot hinanden en god morgen.

Da jeg var færdig med at vaske, stod både ejendomsfunktionæren og to tømrere lige foran min bygning. De hilste pænt tilbage, da jeg hilste, men ingen af dem henvendte sig til mig med nyt om, hvornår bare nogle af skaderne i min lejlighed ville blive udbedret.

Tapet mangler eksempelvis flere steder, der skal males en hel del steder, og jeg mangler det ene køkkenskab, et skab i gangen og mit køkkengulv.

Vandskaden skete torsdag den 25. maj. Onsdag den 14. juni anede jeg stadig intet om, hvornår skaderne i min lejlighed ville blive udbedret. Jeg havde flere gange fået at vide, at der var bestilt nye skabe, så var der ikke alligevel bestilt nye skabe, så var der på ny bestilt nye skabe, men så var der alligevel ikke…

Om mandagen efter taksatorens besøg gav tømreren udtryk for, at det måske ville blive et andet firma, der skulle bestille et nyt, hvidt skab til min gang, men der skete ikke mere?!

Om torsdagen efter taksatorens besøg om mandagen blev jeg endelig kontaktet af en af tømrerne. Jeg var dog ikke hjemme. Han ville gerne have været ind i min lejlighed og tage nogle mål af køkkenskabet, som også gik i stykker, da vandet fossede ned i min lejlighed. Efter 20 dage hjemme, hvor jeg havde været syg, og hvor jeg havde ventet desperat på at blive kontaktet og på at få skaderne i min lejlighed udbedret, havde jeg besluttet mig for at tage af sted til en længe planlagt begivenhed.

Rent helbredsmæssigt går det meget bedre igen. Jeg er netop trappet ud af morfinen, og jeg tager ikke længere ekstra anfaldsmedicin. Jeg tager heller ikke længere smertestillende efter at være faldet i hullet i køkkengulvet, hvor jeg vred om på min fod.

En vandskade er aldrig en belejlig oplevelse for nogen som helst, men der er stor forskel på, hvordan vi i opgangen er blevet behandlet i forbindelse med vandskaden…

Jeg er simpelthen så at sige blevet lagt på is, fordi jeg (sammen med andre) klager over larmen fra det larmende violinbyggerværksted i kælderen?!

Den 14. juni skrev jeg en e-mail til boligforeningen og bad om at få skaderne på skabet i gangen registreret i min lejermappe, så jeg ikke kan komme til at hæfte for de skader, den akutte vandskade i min lejlighed har forårsaget. Den 23. juni havde jeg stadig intet svar fået… Heller ikke på dén e-mail… Vanen tro…

Jeg rykkede den 23. juni for et svar, og en fra ledelsessekretariatet svarede og beklagede rent faktisk, og hun har nu videresendt min e-mail til boliginspektøren. Ergo kunne hun vist ligeså godt have slettet min e-mail omgående, for med den tilgang boliginspektøren har til forskelligt i boligområdet og til mig, så er der nærmest ikke en jordisk chance for, at han kommer til at betragte sagen objektivt og sagligt…

En advokat har rådgivet mig om at gemme min sendte e–mail fra den 14. juni, hvor jeg også medsendte billeddokumentation, da jeg rent juridisk står stærkere derved i tilfælde af, at boligforeningen alligevel på et senere tidspunkt skulle forsøge at holde mig ansvarlig for de skader på skabet i gangen, der er kommet efter den akutte vandskade.

Det er så ærgerligt og belastende, at jeg ofte er nødsaget til at kontakte advokater og inddrage jurister, men som situationen ser ud, så er det et nødvendigt onde!

I sidste uge fik jeg det meste af mit tøj og mine frakker retur fra skadeservice – det forskellige var vasket og strøget. Noget blev i sin tid sendt til rens, og det afventer jeg stadig at få tilbage. Det virker til det hele udover min computer og min ipad er blevet reddet, hvilket er en lettelse, selvom jeg er meget ærgerlig over at have mistet min computer og min ipad samt de data, der var derpå.

Jeg har ikke det store at gøre med økonomisk, jeg passer på mine ejendele, og det ærgrer mig at have mistet noget – især fordi det er på grund af en vandskade, hvor jeg hverken kunne gøre fra eller til. Jeg gjorde mit til at redde, hvad jeg kunne. Selve inventaret og bygningen er også blevet forskånet, fordi jeg flittigt tørrede vand op og løbende hængte tørre håndklæder op og lagde tørre håndklæder rundt omkring, som skulle suge noget af vandet, der i adskillige timer løb ned i min lejlighed.

Fyren, der kom med mit tøj og mine frakker, viste sig at være en af de to fyre, som kom os i opgangen til undsætning dén torsdag aften, hvor den akutte vandskade skete.

Jeg takkede ham endnu engang for, at han havde været til stor hjælp. Jeg bad ham om også at sende en tak videre til sin kollega.

Vi sludrede lidt, og han fortalte, at han og kollegaen ligesom os i opgangen havde undret os over, at ejendomsfunktionæren mente, at vandskaden i min lejlighed var en bagatel. Han bekræftede vores mistanke om, at der kun var kommet en affugter ind i min lejlighed også, fordi han og kollegaen havde vurderet, at der skulle en ind.

Havde det stået til ejendomsfunktionæren, så var der først kommet en affugter ind i min lejlighed efter 15 timer og 31 minutter!

Under taksatorens besøg var ejendomsfunktionæren ellers ivrig efter at fortælle om, at der meget hurtigt var kommet en affugter ind i min lejlighed… Det skulle nok lyde godt overfor taksatoren… Det var i hvert fald ikke ejendomsfunktionærens fortjeneste, at jeg samme aften fik en affugter ind i min lejlighed!

Læs mere om det hele i del 2.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 49 Status på det hele efter den akutte vandskade og utilpashed kan få en stemplet som alkoholiker?! Del 1! first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Boliginspektøren varetager mangelfuldt og på ingen måde objektivt Alboas klagesagsbehandling i boligområdet. Ligeledes er han ansvarlig for at søge Teknik og Miljø i Aarhus Kommune om lovliggørelse af det ulovlige værksted i kælderen i Næringen 32 – ligesom han også har stået for at søge om lovliggørelse af de øvrige, ikke lovlige forhold i boligområdet.

Fredag den 9. maj kunne vi i opgangen orientere Teknik og Miljø om, at vi torsdag aften desværre blev generet af larm fra det værksted i kælderen under vores lejligheder, som der slet ikke må arbejdes i, før det som minimum bliver brandsikret og nok også lydisoleret. Vi søgte i vores skrivelse samtidig om aktindsigt i, hvorvidt boliginspektøren har forsøgt at redde sig ud af sine mange usandheder til den pågældende myndighed – blandt andet løgnen om de påståede lydprøver…

I går, den 12. juni, kunne Aarhus Kommune orientere os i opgangen om, at der endnu ikke er journaliseret nye dokumenter i sagen om det ulovlige værksted. De skrev til boliginspektøren den 26. maj. Han er endnu ikke kommet med en respons på deres forespørgsel om yderligere oplysninger og dokumentation. Det må velsagtens også tage tid at forsøge at redde sig ud af diverse usandheder…

Det er simpelthen kritisk, at boliginspektøren kan få sig selv til at lyve om brandforhold osv.! For os i opgangen er det ligeledes sindsoprivende, at han kan finde på at lyve om lydforholdene! Bare dét at han overhovedet lyver, er absurd for ikke at tale om yderst uprofessionelt – sågar endda også ulovligt!

Det er ham magtpåliggende, at spektaklet skal have lov til fortsat at arbejde og larme i værkstedet og forstyrre os i vores hjem?!

Når man står midt i hele dette mareridt, bliver man splittet på en nærmest ubeskrivelig måde. Vi i opgangen er spændte på at se, om boliginspektøren er villig til at begå dokumentfalsk og rent faktisk fremstille fiktive lydmålinger, der angiveligt skal have ”bevist”, at det ikke larmer i og fra værkstedet…

Samtidig med spændt at afvente, så gruer vi ligeledes for at få vished om, hvis boliginspektøren reelt er villig til at gå så langt… Men han er vel så at sige nødt til at fortsætte med, hvad end ordet er for, hvad han har gang i, for som ordsproget siger, så kan man komme langt på en løgn, men man kan aldrig komme tilbage!

Torsdag den 8. maj blev der skramlet med forskelligt i værkstedet, og der blev hamret. Desværre blev vi også lørdag den 10. maj forstyrret af larm fra det ulovlige værksted. Klokken 20.24 lørdag aften blev der hamret i det ikke lydisolerede værksted, og klokken 20.37 blev der igen hamret – endnu flere gange…

Om det var spektaklet selv, samleveren eller en anden, der respektløst og samtidig skruppelløst gik i værkstedet og hamrede, larmede og forstyrrede os i vores hjem så sent endnu en lørdag aften, det aner vi ikke. Der blev som sædvanlig leget gemmeleg, da vi gik i kælderen og ventede foran værkstedet…

På trods af at vedkommende i værkstedet forsøgte at gemme sig og lege stilleleg, så kunne vi godt høre, at der stadig var nogen i værkstedet…

Faktum er, at der blev hamret og larmet klokken 20.24 og klokken 20.37 en lørdag aften!

Vi har orienteret Teknik og Miljø om larmen lørdag aften også – ligesom de er bekendte med, at vi før er blevet forstyrret af larm fra værkstedet sent lørdage aftener… (Blot for at nævne en udvalgt dag i ugen…).

At forvente at Alboa rent faktisk skal håndhæve regler og krav i spektaklets kontrakt, er som at sætte ulven til at vogte får. Man kan eller bør i hvert fald ikke overlade behandlingen af en sag til nogen, der selv har en åbenlys interesse i et bestemt udfald…

Spektaklet er en af de mangeårige beboere i boligområdet, som har frit spil, og som af en eller anden sær grund ikke er underlagt at skulle følge Husordenens regler…

Jeg og øvrige i opgangen har adskillige gange klaget til boligforeningen over evindelig larm fra spektaklets værksted, og vi har påpeget, at han gang på gang har larmet på helt urimelige tidspunkter. Vi har gentagne gange bevist, at spektaklet mangfoldigt har løjet om brugen af værkstedet.

Alligevel er det Alboas opfattelse – altså dét personale som aldrig er til stede i opgangen og ej heller i værkstedet, når der arbejdes og larmes – at spektaklet angiveligt er en hensynsfuld mand, som tager mest mulig hensyn?! Noget af det samme personale skal vidne til fordel for spektaklet i retten…

Normalt bruger man ikke karaktervidner ved retten i Danmark. Boliginspektøren, ejendomsfunktionæren, beboerrådgiveren og samleveren er alle vidner, som hverken kan udtale sig sagligt eller sandfærdigt om larmen fra værkstedet – ergo må de kunne betegnes som en slags karaktervidner…

Hverken boliginspektøren, ejendomsfunktionæren eller beboerrådgiveren er nogensinde i eller omkring værkstedet eller i opgangen, når der arbejdes og larmes i værkstedet!

Samleveren lyver i forvejen om alt muligt, og hun har bevist, at hun er villig til at gå MEGET langt for, at spektaklet fortsat skal kunne arbejde og larme i værkstedet!

På de tidligere nævnte lydoptagelser, som en beboer i boligområdet lavede, fremgår det tydeligt, at samleveren fremkommer med horrible løgne og ondskabsfulde usandheder. Hun lyver ligesom spektaklet om mangt og meget. Blandt andet spreder hun rygter om i boligområdet, at en beboer i opgangen angiveligt skal være flygtet fra sit hjem på grund af mig uden at opsige sit lejemål…

Løgn og latin! Den pågældende beboer er stadig den dag i dag en, jeg mødes med en gang imellem til en hyggestund, og han opsagde sit lejemål – rettidigt endda – og glædede sig i lang tid til at flytte i en stuelejlighed i stedet for at skulle bøvle med trapperne op til 2. sal.

Samleveren er ligesom spektaklet yderst ondsindet og udspekuleret i sin adfærd, men ingen af dem udøver chikanen mod mig på særlig intelligent vis.

Hvis nogen i Alboa eller en eller anden i forbindelse med den verserende retssag ellers gad gøre en indsats, så kunne det eksempelvis sagtens tjekkes, om den pågældende beboer – som samleveren spreder rygter om – flygtede uden at opsige sit lejemål, eller om han rettidigt (endda med hjælp fra sin bostøtte) opsagde sit lejemål!

Desværre og af en eller anden mystisk grund er ingen af parterne – udover Teknik og Miljø, de øvrige i opgangen og mig – interesserede i at grave sandheden frem om det forskellige og forholde sig sagligt til facts?!

Jeg og de øvrige i opgangen har frisk i erindring, hvordan vores klager til boligforeningen over larmen fra værkstedet gang på gang er blevet ignoreret, med overlæg misforstået eller belejligt forlagt…

I forbindelse med den verserende retssag hvor det virkelig var modparterne magtpåliggende, at der IKKE måtte foretages professionelle lydprøver, der ville have kunnet bevise, hvor meget det reelt larmer fra det værksted, som forpester mit hjemmeliv – ligesom det ødelægger freden og roen i flere andre hjem i opgangen, så er det sindsoprivende, at der køres en retssag om larm, hvor der ikke må frembringes faktuelle beviser for, hvor meget det larmer…

Til dialogmødet med den skjulte dagsorden, som blev afholdt den 20. december 2021, fortalte spektaklet om, at han om cirka 1,5 år ville gå på pension. Det er desværre tid nu, og vi gruer for, at han nu vil til at arbejde fuld tid i værkstedet – fra tidlig morgen til sen aften. Vi bliver derved jaget vildt i vores hjem… Det er helt urimeligt!

Spektaklet fastholder, at han ikke driver erhverv?! Jeg og øvrige i boligområdet har en stærk formodning om, at han driver erhverv!

Desuden sagde boliginspektøren under telefonsamtalen med mig den 17. december 2021, at hvis der arbejdes fast i værkstedet flere dage hver uge, så sidestilles det med at drive erhverv! Under normale, tragiske omstændigheder arbejder spektaklet fast i værkstedet flere dage hver uge – nærmest alle dage! Meget tyder på, at han driver erhverv!

At den partiske boliginspektør tilkendegiver overfor Teknik og Miljø, at han vil ”begrænse” spektaklet til ”kun” at måtte bruge boremaskine i værkstedet i 35 timer om ugen, som er noget nær en fuld arbejdsuge, det vidner også om, at boliginspektøren udmærket godt er klar over, hvad der reelt foregår i dét værksted!

Boliginspektøren mener dog ikke engang, at det ”blot” er de 35 timer, spektaklet må arbejde og larme i værkstedet hver uge. Udover de 35 timer hvor han ifølge boliginspektøren må bore og bruge de allermest larmende remedier (som modparterne ellers i andre sammenhænge påstår, slet ikke larmer?!), så må spektaklet ifølge boliginspektøren i de resterende timer op til de 61 timer i Husordenen bruge nedstryger i metal, hamre, slibe, file, save og støvsuge med industristøvsugeren… DET LARMER!

Enhver kan (eller bør i hvert fald kunne) regne ud, at det larmer helt vildt i ikke lydisoleret betonbyggeri, at der drives træ- og metalværksted! Det minder lidt om eventyret med kejserens nye klæder, hvor ingen ville erkende dén sandhed, at kejseren var nøgen… Samtlige modparter og vist desværre også dommeren er fast besluttet på, at den verserende retssag egentlig ikke handler om larm?! RETSSAGEN HANDLER OM LARM, FOR DET LARMER I OG FRA DET VÆRKSTED!

Modparterne vil gerne fremstille det som om, at jeg egentlig ikke klager over larm?! JEG KLAGER OVER LARM – SAMMEN MED DE ØVRIGE I OPGANGEN, SOM OGSÅ ER PLAGET AF LARMEN FRA VÆRKSTEDET! Jeg bliver fremstillet som en, der lyver om larmen fra den angiveligt lydløse boremaskine?! Og som en der chikanerer og generer det ”stakkels” spektakel…?!

Det er ikke mig, der opsøger hverken spektaklet eller samleveren! Jeg ønsker ikke at have noget som helst med de mennesker at gøre! Han går to opgange hen i værkstedet lige under min lejlighed og larmer i tide og utide. Han og samleveren observerer og overvåger mig. De kigger ind ad mine vinduer og ind i min have, og de har begge spredt meget grimme løgne om mig, og de har udtalt sig yderst inkriminerende og krænkende om mig.

Det hele ville se noget anderledes ud, hvis alle i forbindelse med den verserende retssag var villige til at have en saglig og sandfærdig tilgang – hvor faktiske beviser kunne blive fremlagt. Det er desværre ikke tilfældet!

Jeg skriver og siger ikke noget, som jeg ikke kan bevise – enten med lydoptagelser, dokumenter eller vidner. Modparterne slynger om sig med løgne og injurier! Teknik og Miljø har som den eneste myndighed i hele denne proces påpeget, at der er nogle uoverensstemmelser i boliginspektørens påstande.

Det er en retssag om larm fra værkstedet i kælderen lige under min lejlighed, hvor der på ingen måde er lydisoleret! I stedet for at der bliver foretaget professionelle lydprøver, der kan måle, hvor meget det larmer, når der arbejdes og larmes, så lyver modparterne, og de tilsviner mig.

Jeg har fremlagt SÅ mange beviser, men det er som om, at ingen parter i sagen ønsker at benytte sig af faktuelle beviser?! Lydprøver har dommeren besluttet, at der ikke skal laves?! De skriftlige vidneerklæringer er dommeren også gået med til at fjerne, og flere af vidnerne skal ikke ind i retten og vidne på grund af tidsbegrænsning, så den bevisbyrde er også fjernet?!

Jeg har stillet lydoptagelser til rådighed, som beviser, at boliginspektøren på ingen måde er objektiv! Desuden en lydoptagelse som dokumenterer, at områdets beboerrådgiver indrømmer nok at have svaret på spørgsmål på en måde, der kan have fået mig til at fremstå som psykisk syg… Med det formål, at hvis jeg er psykisk syg, så passer det nok ikke, når jeg fastholder, at det larmer fra værkstedet?! Og der bliver ikke lavet lydprøver, som kan bevise, AT det larmer fra værkstedet?! Der er endnu flere lydoptagelser, der beviser, at spektaklet og samleveren lyver i vildskab – rent ud sagt!

Spektaklet har nok trods alt haft ret i sin udtalelse om, at jeg er pacificeret i retssystemet… Hvor er det uhyggeligt, forkert og skuffende! Jeg har oprigtigt troet, at vi i Danmark levede i et retssamfund, men nej – den opfattelse har jeg ikke længere!

På dag 7 efter den akutte vandskade i min lejlighed kom der for første gang personale i min lejlighed efter vandskaden – altså udover tømreren med affugteren 15,31 timer efter vandskaden.

Da fugtteknikeren var færdig med at foretage fugttjekket, og affugteren var slæbt ud i hans bil, satte beboeren fra 2. sal og jeg os ud på bænken foran bygningen for at hygge lidt og trække mere frisk luft. Hun havde jo også haft en affugter kørende for fuld drøn i flere dage, og hun havde også kun meget sparsomt luftet ud, så vi nød begge den friske luft.

Ejendomsfunktionæren kom hen til os og spurgte, om det var okay med mig, hvis han fik gulvmanden til at kontakte mig direkte. Det sagde jeg selvfølgelig ja til. Han gjorde mig opmærksom på, at jeg selv måtte vælge farven til det nye gulv, men han nævnte specifikt, at jeg ikke måtte vælge farven lyserød… Jeg studsede lidt over kommentaren omkring min yndlingsfarve, men jeg jokede blot og sagde, at jeg ville vælge lyserødt gulv med glimmer…

Jeg er ret glad for farver generelt – det sætter kulør på tilværelsen, og det er forfriskende med farverigt tøj, ifølge min mening i hvert fald. Min yndlingsfarve er lyserød, men jeg går naturligvis også i andre farver.

Det KAN være en ren tilfældighed, at ejendomsfunktionæren specifikt nævner, at jeg ikke må vælge farven lyserød, men modparterne virker til at udøve en ret kombineret indsats og snakke sammen og konspirere, så man tænker da sit… Samleveren gør på de nævnte lydoptagelser i hvert fald nar af min påklædning og fnyser nærmest af, at hun har kunnet observere mig i en lyserød nederdel…

Da ejendomsfunktionæren var gået, snakkede jeg og beboeren fra 2. sal om, hvorvidt ejendomsfunktionæren mon virkelig kender enhver beboer i boligområdet SÅ indgående, at han rent faktisk har viden om deres yndlingsfarver – eksempelvis at jeg er ret vild med farven lyserød… Eller om han ved, at jeg godt kan li’ lyserød, fordi han drøfter mig sammen med de øvrige modparter…

Gulvmanden ringede til mig dagen efter for at høre, om han måtte kigge forbi med nogle farveprøver. Det måtte han selvfølgelig. Han var en vældig flink mand. Påfaldende nok nævnte han som noget af det første, at ejendomsfunktionæren også overfor ham specifikt havde påpeget, at jeg ikke måtte vælge farven lyserød til mit gulv…

Han fortalte, at han netop havde lagt et lyserødt gulv på i en lejlighed. Han viste mig billeder, og vi blev enige om, at det faktisk var ret pænt. Han sagde, at der generelt er nogle ret neutrale farver, som folk får lov til at vælge imellem i boligområdet. Det giver god mening, at det helst skal være en farve, som en eventuel efterfølgende lejer også vil synes er okay at have i sin lejlighed.

Jeg har dog INGEN planer om at flytte, så mit nye gulv kommer nok til at skulle udskiftes, før jeg som lejer udskiftes! Jeg har valgt en diskret lyseblå farve til mit gulv!

Gulvmanden nævnte på dag 8 efter den akutte vandskade, at han stadig ikke havde fået en rekvisition på mit gulv, men at ejendomsfunktionæren blot havde nævnt, at der ville komme en på et tidspunkt. Gulvmanden ville derfor lade mig vælge en farve, imens han alligevel var i boligområdet.

Samtidig med at han nævnte, at han endnu ikke havde modtaget en rekvisition, nævnte han også, at vi snart går ind i ferietid, og at det eventuelt kunne ende med, at jeg først ville kunne få gulv på efter ferien engang. Selvfølgelig skal han og hans kolleger også kunne holde ferie, men jeg nåede at tænke: ”Det har vist lange udsigter, inden min lejlighed er istandsat igen…”.

Han henvendte sig igen fredag i ugen efter, hvor han lige ville tage mål. Vi planlagde egentlig, at han skulle presse det ind, så han kunne bruge 2-3 dage i denne uge på at lægge mit nye gulv på. Men det er godt, han ikke kom mandag i hvert fald, for det viste sig, at mit gulv skulle brækkes op igen efter taksatorens besøg. Mere om det i næste indlæg.

Gulvmanden har forklaret, at han først skal slibe det gamle gulv ned, og så skal det nye gulv lægges på. Planen er nu, at han kommer og lægger det på, når han har holdt ferie. Han regner med at kunne nøjes med at bruge 1 dag på at udføre arbejdet.

Kommer tid kommer råd… Her på dag 19 mangler jeg også stadig at få et nyt skab til min gang, jeg mangler også det ene køkkenskab, der er heller ikke malet og tapetseret. Gulvet bliver nok lagt i august, men jeg har intet hørt om en plan for, hvornår det øvrige i min lejlighed udbedres og erstattes?!

Tømrerne har i denne uge knoklet løs i lejligheden ovenpå min, hvor der slet ikke bor nogen. Det havde været rart, hvis de i stedet havde prioriteret at reparere og istandsætte min lejlighed, hvor jeg bor, og hvor jeg gerne snart vil kunne få mine ting på plads igen osv… Her på dag 19 efter den akutte vandskade…

I næste indlæg skriver jeg mere om, hvordan det hele skrider frem med renoveringen af min lejlighed, hvis det da skrider frem?!

Desuden fortæller jeg om, hvordan taksatorens besøg i min lejlighed gik. Vi i opgangen har en anden opfattelse af begivenhederne i forbindelse med den akutte vandskade, end ejendomsfunktionæren har… Han var også blot i min lejlighed i under 1,5 minut den pågældende aften, hvor vandet fossede ned!

Jeg har også i dag været i kontakt med en af de unge fyre fra skadeservice, som sammen med en kollega kom mig til undsætning, da vandet fossede ned i min lejlighed. Han tilkendegav i dag, at han og kollegaen også havde haft en klar fornemmelse af, at ejendomsfunktionæren virkelig bagatelliserede vandskaden i min lejlighed, og at han ikke ville have en affugter ind i min lejlighed!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 48 En kombineret indsats… Pacificeret i retssystemet? first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Hun skrev, at hun havde forhørt sig hos en advokat (ligesom jeg også sideløbende gjorde). Vi fik det samme svar fra advokaterne: ”Udlejer har pligt til at skaffe sig adgang til en aflåst lejlighed i tilfælde af akut vandskade”.

Hun fik et svar fra boliginspektøren – i modsætning til mig som aldrig fik en respons på min e-mail til ejendomsfunktionæren, hvor jeg mindede ham om, at de gerne må skaffe sig adgang til et lejemål i tilfælde af en akut vandskade…

Boliginspektøren valgte at svare hende om aftenen to dage efter den akutte vandskade. Han skrev: ”Boligorganisationen er bekendt med lovgivningen, og vi har taget aktion på opgaven med udbedring og herunder udtørring”.

Vi er flere – både i opgangen og andetsteds som ikke mener, boligforeningen tog aktion på opgaven med udbedring og herunder udtørring – ikke rettidigt i hvert fald!

Udover tømreren – som ville have sat en affugter ind i min lejlighed 15 timer og 31 minutter, efter den akutte vandskade blev meldt – henvendte ingen sig til mig i min lejlighed! Ikke én eneste!

Der gik en uge, før ejendomsfunktionæren troppede op sammen med en fugttekniker og to tømrere.

En uge hvor jeg ikke kunne færdes frit omkring i min lejlighed og ej heller kunne åbne min køleskabsskuffe. Køleskabet havde fyrene fra skadeservice været nødt til at slæbe ud midt på køkkengulvet, da de kom mig og de øvrige til undsætning den 25. maj. Køleskabet stod tæt nok på mine to ophængte køkkenskabe til, at jeg ikke kunne åbne lågen helt op, og derfor kunne jeg ikke komme til maden og medicinen i min køleskabsskuffe…

Ejendomsfunktionæren var i opgangen mindst to gange dagen efter den akutte vandskade, men han tog på intet tidspunkt kontakt til mig i min lejlighed, hvor vandet stadig dryppede ned?!

Allerede klokken 7.00 om morgenen stod en tømrer og ejendomsfunktionæren klar til at udbedre skader i lejligheden på 2. sal. Beboeren overhørte en samtale mellem de to, hvor ejendomsfunktionæren fortalte tømreren, at der var sket vandskade i lejligheden på 2. sal og på 1. sal – han nævnte ikke min lejlighed i stueetagen?!

Havde han nu gidet ulejlige sig med at besigtige min lejlighed, så ville han have erfaret, at vandet over 12 timer efter stadig dryppede ned i min lejlighed, og det kunne måske have sparet mig for den nedrige kommentar, jeg fik i en e-mail fra ledelsessekretariatet: ”Hvis der er så vådt i din lejlighed, som du siger…”.

Underforstået mente hun nok – ”du lyver om, at det rent faktisk larmer, når spektaklet bruger boremaskine i værkstedet i det ikke lydisolerede betonbyggeri, så derfor lyver du nok også om, at der er vådt og fugtigt i din lejlighed efter en akut vandskade…”.

Ejendomsfunktionæren havde også bagatelliseret vandskaden i min lejlighed, da han stormede ind i og ud af min lejlighed lige efter, at vandskaden var sket. Han sagde både foran skadeservice, beboeren på 2. sal, mig og måske flere, at det godt nok var billigt sluppet, og så smilte han med et måske lidt for stort smil, og så forlod han lejligheden for ikke at vende tilbage…

Det tog under 1,5 minut for ham at besigtige min lejlighed og negligere vandskaden, hvor vandet fossede ned flere steder…

Man kan overleve meget, men det var en lang og hård uge for mig, hvor jeg desperat nærmest tiggede boligforeningen om hjælp og om i det mindste at give mig et skadesnummer, som jeg kunne give videre til min forsikring, så de kunne overveje en eventuel genhusning. Jeg var syg og meget skidt tilpas!

Hvis Alboas hensigt er at lade mig mærke, at de er vrede på mig over, at jeg ikke vil finde mig i larmen fra det hidtil hemmeligholdte violinbyggerværksted i kælderen lige under min lejlighed, så er budskabet gået klart igennem! Det ændrer dog ikke på, at der stadig er regler og lovgivning, der skal følges!

Torsdag i ugen efter den akutte vandskade, skulle der laves et fugttjek i min lejlighed – ligesom i de to øvrige lejligheder. Endelig kom der nogen og kiggede i min lejlighed…

Jeg er taknemmelig for, at beboeren på 2. sal sørgede for også at være til stede for at bevidne det forskellige. Derudover var der fugtteknikeren, to tømrere og ejendomsfunktionæren.

Beboeren konkluderede også efterfølgende, at ejendomsfunktionæren nok udelukkende ville have valgt at udskifte det synligt, beskadigede skab i gangen, hvis det havde stået til ham…

Godt, der var saglige fagfolk tilstede også!

Fugtteknikeren slukkede som noget af det første for affugteren i min lejlighed, hvorefter alle vinduer blev åbnet. Jeg var skidt tilpas, stakåndet og hostede, men min helbredstilstand bekymrede i hvert fald ikke ejendomsfunktionæren…

Fugtteknikeren begyndte at tage prøver rundt omkring i lejligheden. Tømreren viste ham, hvor han mente, der var sket skader, og jeg viste, hvor der havde fosset vand ned. I forbindelse med den akutte vandskade løb der vand ned i stuen, i soveværelset, i køkkenet og i gangen. Desuden buler mit tapet ud på badeværelset efter vandskaden.

Jeg fik ros af fugtteknikeren for, at jeg havde været så grundig med at tørre vand op de steder, hvor der synligt løb vand ned. Han sagde, jeg havde passet godt på lejligheden, og at det havde set noget værre ud for bygningen, hvis jeg ikke havde været hjemme.

Jeg fortalte ham om, hvordan jeg på skift havde tørret vand op rundt omkring, vredet vand ud af håndklæderne, båret de våde håndklæder i en balje igennem lejligheden og ud i haven, så de kunne hænges til tørre osv. Det var et større projekt at stå med helt selv.

Det var ret kaotisk, da vandskaden skete. Beboerne i opgangen og de to fyre fra skadeservice skal have stor ros. De var alle hjælpsomme og omsorgsfulde.

Da alle sent torsdag aften havde forladt min lejlighed, var jeg alene tilbage med vandet, det fugtige inventar, mine våde, beskidte og fugtige ejendele og affugteren, som gjorde sit for at udtørre fugten.

Den første nat var især lidt af et mareridt. Jeg havde jo desværre fået et ildebefindende tidligere på aftenen. Jeg burde nok have ligget i min seng, så jeg kunne sove og få det bedre, men jeg kæmpede desperat for at tørre vand væk hver gang, der løb vand ned et eller andet sted i lejligheden.

På et tidspunkt stod jeg og tørrede vand op inde i det store skab i gangen, og så opdagede jeg, at der også løb vand ned henover elskabet. Jeg skyndte mig ned fra stigen og fik tørret vandet væk dér også, og så pakkede jeg mit elskab ind i håndklæder – som jeg dog måtte udskifte efter noget tid, da de var gennemblødte. Da jeg kom ind på soveværelset, opdagede jeg, at det også løb ned af min væg bag fjernsynet. Det var lidt som en skrue uden ende…

Tømreren gjorde under fugttjekket i min lejlighed ejendomsfunktionæren opmærksom på, at det havde ødelagt mit linoleumskøkkengulv, at køleskabet var blevet trukket ud midt på gulvet. Ejendomsfunktionæren mente dog, at det var skader, der ikke skulle udbedres. Der skulle blot tages billeder, og så skulle jeg ikke hæfte for de skader ved en eventuel fraflytning?!

Mit køkkengulv var ødelagt ude midt på… Jeg passer generelt rigtig godt på min lejlighed og mine ting, og så er det da ærgerligt, hvis jeg pludselig skulle leve med et ødelagt og mindre pænt køkkengulv…

Held i uheld så konkluderede fugtteknikeren, at mit køkkengulv skulle brækkes op, og at jeg derfor uanset hvad skulle have et nyt køkkengulv.

Fugtteknikeren dannede et overblik over, hvilke skader der skulle udbedres i min lejlighed, og han fandt frem til de steder i lejligheden, hvor der stadig var fugt efter den akutte vandskade.

Jeg spurgte samme dag – på dag 7 efter den akutte vandskade, om vi så ikke hurtigst muligt skulle få det fugtige inventar væk, så der ikke ville kunne danne sig skimmelsporer og / eller skimmelsvamp.

Jeg fik dog besked på, at der først ville komme en tømrer i ugen efter for at påbegynde arbejdet…

På dag 13 efter den akutte vandskade påbegyndte to tømrere arbejdet i min lejlighed og fjernede det beskadigede og fugtige inventar.

Greenline.dk skriver på deres hjemmeside ”Alt du bør vide om skimmelsvamp”, at skimmelsvamp ikke blot er dårligt for lejligheden men i høj grad også for indeklimaet, og at skimmelsvamp i sidste ende kan føre til helbredsmæssige problemer. Der står endvidere, at skimmelsvamp kan forværre symptomerne, hvis man lider af høfeber eller astma. Hovedpine, træthed, svimmelhed og luftvejsinfektioner er blot nogle af symptomerne.

Der forklares på hjemmesiden, at skimmelsvamp ikke egentlig kan nedbryde bygningens konstruktion, og at bebyggelsen ikke kan blive ”svækket” af skimmelsvamp som sådan. Det bliver dog påpeget, at skimmelsvamp kan gå ind og påvirke helbredet og i værste fald kan give varige mén. De skriver: ”Det er derfor ekstremt vigtigt, at du tager skimmelsvamp alvorligt og tager aktion på udbruddet og jo før, desto bedre!”

På skimmel.dk skriver Landsbyggefonden, Grundejernes Investeringsfond og BUILD (tidligere Statens Byggeforskningsinstitut, SBi), at varmt vejr kan give fugten grobund for skimmelsvampe på få dage.

Vi oplever tørke for tiden i Danmark, og det fugtige inventar blev først fjernet på dag 13 efter vandskaden – det sidste af det fugtige gulv endda først på dag 14…

Jeg håber inderligt ikke, der har dannet sig hverken skimmelsvamp eller skimmelsporer i min lejlighed. Det er blot ret mange dage, jeg var overladt til mig selv, hvor min lejlighed med det fugtige inventar fik lov til at stå…

Flere i opgangen bemærkede under besøg i min lejlighed efter den akutte vandskade, at der lugtede lidt jordslået eller muggent i min lejlighed. Det gør der heldigvis ikke mere. Det gør en stor forskel, at det fugtige inventar er væk, og at jeg igen må lufte ud.

I går var jeg i kontakt med en tømrer fra Sjælland – en af mine veninders mand. Han sagde, at der – på grund af vandskaden, og fordi min lejlighed har fået lov til at stå så længe med fugtigt inventar i – skal laves en skimmelrapport, at der skal rives op alle steder, hvor der har været vådt og gerne 1 meter ekstra deromkring, og at der skal skimmelsaneres.

Jeg måtte fortælle ham, at Alboa vist nøjes med en fugtrapport, og at der er brækket gulv op og fjernet tapet og vægplader de påvirkede steder og bestemt ikke 1 meter ekstra omkring. Der er heller ingen planer om skimmelsanering. Han undrede sig, og det bekymrer mig!

I forvejen har jeg og andre ikke en opfattelse af, at det hele foregår, som det bør…

På dag 14 efter den akutte vandskade fik jeg meddelelse om fra ledelsessekretariatet, at der langt om længe var oprettet et skadesnummer, og at boligforeningens forsikring havde besluttet at sende en taksator for at besigtige skaderne.

Taksatoren kommer på mandag, og så er det vist planen indtil videre i hvert fald, at flere af skaderne i min lejlighed skal udbedres derefter.

I den forløbne uge har vi i opgangen på ny anmodet om aktindsigt hos Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Vi håber på at få aktindsigt i dokumenterne i næste uge.

Der må pt. slet ikke arbejdes i det ulovlige værksted, da blandt andet de brand-, ventilations- og lydmæssige forhold ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Desværre blev beboeren på 2. sal og jeg i stueetagen torsdag aften omkring klokken 17 og frem til klokken 18.03 forstyrret i hver vores lejlighed. Der blev skramlet med forskelligt og hamret i værkstedet. Vi har orienteret Teknik og Miljø i Aarhus Kommune om, at der fortsat arbejdes og larmes i det ulovlige værksted!

Boliginspektøren har skrevet en hel del usandheder – både til os i opgangen, til beboerklagenævnet, til retten (eller det har boligforeningens advokat sørget for at gøre), og han har også direkte løjet om flere forhold overfor Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. At han er villig til at omgå sandheden omkring brandforhold overfor en myndighed – det er skræmmende. At han ikke har skrupler omkring at lyve om det resterende også – blandt andet om lydforhold, det er sindsoprivende og alarmerende!

Én af de mange løgne handler om, at boliginspektøren har påstået overfor Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, at der ER foretaget lydprøver, der har bevist, at det ikke larmer i og fra værkstedet.

Der er ikke foretaget lydprøver – på noget som helst tidspunkt! Det er 100 % løgn!

Den ikke objektive boliginspektør og den partiske beboerrådgiver har brugt deres ører til at vurdere, at det IKKE larmer, når deres medsammensvorne spektakel borer, hamrer, filer, sliber, bruger industristøvsuger og nedstryger i metal – blot for at nævne nogle af hans mange larmende remedier i dét værksted, som forpester mit hjemmeliv – og som også generer øvrige i opgangen i hver deres hjem.

Både i stueetagen, på 1. sal og på 2. sal generer larmen fra værkstedet i kælderen!

Boliginspektøren har sammen med sine medsammensvorne løjet om mangt og meget. Beboerklagenævnet stillede ingen spørgsmål til det forskellige og havde ingen interesse i at forholde sig til sagens faktiske omstændigheder. Spektaklet skulle bare have lov til at arbejde og larme, og jeg skulle holde min mund og finde mig i larmen…

Heller ikke i forbindelse med den verserende retssag har én eneste bedt om at se dokumentation for de påståede lydprøver?! Desuden har dommeren givet modparterne medhold i, at der i hvert fald ikke skulle foretages professionelle lydprøver, der ville kunne bevise, at det larmer helt vildt, når der blandt andet bores og bruges nedstryger i metal i værkstedet, som på ingen måde er lydisoleret…

Det er udelukkende Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, som rent faktisk stiller spørgsmålstegn ved de forskellige selvmodsigende påstande, boliginspektøren kommer med, og byggesagsbehandleren har udbedt sig dokumentation for de lydprøver, som boliginspektøren har skrevet, at der er lavet…

Vi i opgangen er spændte på at se i aktindsigten, hvordan boliginspektøren vil forsøge at komme ud af den knibe. Man er vel i knibe, når man lyver overfor en myndighed – især når vi gang på gang kan afsløre ham i det…

Han indrømmer nok ikke, at han har løjet overfor myndigheden for at gennemtvinge en lovliggørelse af det brandfarlige og larmende værksted. Gad vide om han er villig til at begå dokumentfalsk og rent faktisk fremstille nogle fiktive dokumenter med målinger, som angiveligt er blevet lavet tilbage i 2021, og som angiveligt har ”bevist”, at det er en lydløs boremaskine, spektaklet bruger osv… Det må tiden vise….

Det er langt ude og SÅ grotesk og forkert, at jeg nok næppe ville tro på det hele, hvis jeg ikke stod midt i mareridtet og havde skriftlig dokumentation og lydoptagelser…

Jeg har fået det bedre – medicinen og den friske luft har hjulpet.

Jeg er stadig øm i min fod, efter jeg faldt i hullet i køkkenet forleden, men én skavank fra eller til…

I næste indlæg skriver jeg mere om, hvordan det hele skrider frem med renoveringen af min lejlighed. Hvis vi får aktindsigt i, hvad boliginspektøren har fundet på at skrive til Teknik og Miljø i denne omgang, så beretter jeg også om det.

Jeg håber, alle nyder weekenden og det gode vejr. Endnu engang tak til alle jer, der kommer med kommentarer og gode råd. Det gør mig ondt at læse, at andre også kan berette om lignende, de har været og er udsat for. Det er netop også med til, at det er en vigtig kamp at kæmpe.

Alle bør behandles ordentligt og med respekt! Danmark er et retssamfund med love, som alle og enhver bør rette sig efter!

Måske har de forskellige, der er blandet ind i hele denne misere, blot vænnet sig til efter mange år, at det er sådan, de gør det forskellige, og det skal ingen blande sig i…

Det er en hård kerne at kæmpe imod, men jeg tror på, at det i sidste ende er kampen værd! Det er desværre nødvendigt at tage kampen, så sandheden kommer frem! De forskellige skal tvinges til at bremse op og kan forhåbentlig komme tilbage på rette vej!

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 47 Ny status på dag 16 efter den akutte vandskade og en løgn er, som en snebold der ruller…! first appeared on Kampen for Retfærdighed.