Efter at være blevet chikaneret og mobbet af blandt andre samleveren i flere år, begynder jeg at undre mig over, om hun direkte lider af ondskab.

I dette indlæg skriver jeg om samleverens nyeste rygtespredning om mig – hun er virkelig som en ustoppelig, ødelæggende maskine!

Det har været ret godt vejr det meste af ugen. Det har været skønt, og jeg har benyttet lejligheden til at have mine sommerkjoler på, inden de om kort tid skal pakkes væk indtil næste forår og sommer.

For mig har ugen været ganske normal og ret positiv – hvis man altså ser bort fra mandag aften, som jeg mere eller mindre spildte på at deltage i det årlige afdelingsmøde i boligområdet…

Desværre er jeg stødt på samleveren en hel del gange – på ærgerlig vis bor vi meget tæt på hinanden. Egentlig bor hun jo slet ikke i denne del af boligområdet, hvis man altså skal gå efter, hvor hun har folkeregisteradresse. Faktum er dog, at hun uden afbrud bor i spektaklets lejlighed sammen med spektaklet, hvilket betyder, at hun ulyksaligt konstant opholder sig i nærområdet…

Hver gang jeg er så uheldig at møde hende, stirrer hun enten ondt på mig, eller også er hun i fuld gang med at bagtale mig til en eller anden… Hun må virkelig mangle indhold i sit liv…

Så sent som her til morgen stod hun ved busstoppestedet og ventede på at skulle med bus 15. Jeg kom gående forbi og fik ærgerligt nok øjenkontakt med hende, da jeg kiggede mig for, inden jeg gik over vejen. Som altid stirrede hun ondt på mig og fastholdt blikket…

I går mødte jeg hende for enden af denne bygning, hvor hun var i færd med at sladre til en dame om, at jeg ifølge den aktuelle løgnehistorie havde været efter hende?!

Forleden ville skæbnen, at vi begge ankom til boligområdet på samme tid med bus 15. Jeg havde været afsted til yoga og gik stille og roligt hjemad og nød stadig at være lidt i zen efter at have lavet nogle fysiske og mentale øvelser.

Jeg bemærkede samleverens onde blik, da hun fik øje på mig, men min verden vælter jo heldigvis ikke blot, fordi hun er så nedrig, at hun konstant nedstirrer og bagtaler mig.

Der er ikke så mange veje hjem, når man ankommer med bussen til området, så jeg slentrede hjemad og nød solen. Pludselig blev den fredelige stemning dog afbrudt af, at samleveren vrissede: ”Hvorfor følger du efter mig?”

Hvis hun blot kunne fatte nok til rent faktisk at forstå, hvor lidt jeg ønsker på nogen mulig måde overhovedet at være i nærheden af hendes frastødende væsen, så ville hun ikke kunne mistænke mig for, at jeg rent faktisk fulgte efter hende, men jeg skulle jo hjem…

Jeg svarede hende stille og roligt, at hun skulle passe sig selv, og derefter ignorerede jeg hende blankt. Jeg har opgivet at appellere til fornuft i min kommunikation med samleveren, spektaklet og øvrige medsammensvorne!

Tidligere på ugen sad hun også ved 15’erens busstoppested og var i gang med at bagtale mig, da jeg gik forbi og var på vej op i Føtex. Det er som om dét at bagtale og være efter mig eller andre, simpelthen er det eneste sørgelige og tragiske indhold, hun har i sit liv…

Jeg er sikkert stødt på hende endnu flere gange i løbet af ugen, men jeg forsøger mest muligt at fortrænge, at hun overhovedet findes!

I hvert fald har jeg desværre set hende flere gange – også i denne uge…

Det nyeste rygte, hun spreder om mig, er som nævnt noget i stil med, at jeg har været efter hende?!

Jeg har fået flere udgaver af rygtet fortalt af beboere i området. Beboere, som samleveren nok regner med, er hendes fortrolige…

En har hørt, jeg skal have fulgt efter hende?! En anden har hørt, jeg vist skal have overfaldet hende?! En tredje fortæller, at jeg skal være gået efter hende helt hen til hoveddøren i opgang 34?!

Langt størstedelen i boligområdet ved godt, at samleveren for det meste bare lukker mundlort ud. Desværre er der nogle, der æder det råt, når samleveren løber med sladder og spreder rygter. Fyren, der overfaldt mig i november, havde i hvert fald også troet på, hvad han havde fået fortalt om mig. Ud fra hvad han skrev til mig i sms’er, så tyder meget på, at det desværre netop er sladderen og rygterne, der motiverede ham til at overfalde mig i vaskeriet.

Det er mere eller mindre samme strategi, spektaklet, samleveren, boligforeningens ansatte og øvrige medsammensvorne benytter. De beskylder mig for alt muligt, men når der så bliver spurgt ind til facts og beviser, så falder alle deres LØGNE til jorden!

Spektaklet anklagede mig foran alle til Fritidsklubbens generalforsamling i januar 2023 for, at jeg skulle have sparket på hans dør?!

Han kunne dog ikke svare på, hvornår det skulle være sket, og han kunne heller ikke redegøre for, hvilken dør jeg angiveligt skulle have sparket på! Usle mandsperson! At han også kan finde på at injuriere mig foran alle på en generalforsamling – FØJ!

Samleveren anklager mig for alt muligt – i denne ombæring for at jeg skal have været efter hende?! Gad vide om hun mener i denne uge? Hvilken dag? Hvor er det sket? Hvad har jeg mon gjort ifølge det løgnagtige kvindemenneske? FØJ, usle krapyl!

Boligforeningen truede mig med, jeg kunne blive smidt ud af min lejlighed?! De kastede en masse paragraffer efter mig i deres truende brev.

Da jeg gentagne gange skrev til Alboa og spurgte ind til, hvad jeg angiveligt skulle have gjort, hvor det skulle være foregået henne samt, hvordan og hvor ofte det skulle være sket, fik jeg dog aldrig et svar?! Uprofessionelle og usaglige, magtsyge mennesker!

Et af eksemplerne på medsammensvorne kunne være boligforeningens advokat og spektaklets advokat, der begge skriver usandt i processkrifter ind til Retten om, at der angiveligt er foretaget lydprøver, der skal have bevist, at det ikke larmer fra værkstedet?!

Dén løgn faldt dog til jorden med et brag, da boliginspektøren – på skrift vel at mærke – var nødt til at indrømme overfor byggesagsbehandleren i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, at der ALDRIG er foretaget lydprøver. LØGN PÅ LØGN PÅ LØGN PÅ LØGN!

Et andet eksempel er den nøgleansvarlige i Fritidsklubben, som bor sammen med et af medlemmerne af boligområdets afdelingsbestyrelse. Han har injurieret mig på boligområdets Facebookside, og det er pure opspind, hvad han skriver om mig… SØRGELIGE OG ONDSKABSFULDE TABER!

På mange måder er jeg ikke overrasket over, at samleveren kan finde på at anklage mig for hvad som helst. Dog er jeg alligevel på sin vis chokeret over, at hun virkelig ikke har en form for stopklods!

Hvad har den kvinde dog været udsat for i sit liv, som har gjort hende til den, hun nu engang er? Man kan næsten ikke lade være med at have ondt af hende…

Hun må være et MEGET ensomt menneske. Hun hyggesnakker ALDRIG med folk! Hun er ALTID negativ! Hun løber KONSTANT med sladder og har til hver en tid gang i at sprede et eller andet rygte! Hun snager i ALT muligt, og det er påfaldende nok ALDRIG andre, der opsøger hende! Det er ALTID hende, der henvender sig til forskellige for at lukke MUNDLORT ud!

Jeg har ikke ondt af hende. Jeg mærker om nogen, den ondskab hun besidder.

Det mest ærgerlige i alt dette er, at spektaklet, samleveren, Alboas ansatte, advokaterne og de øvrige medsammensvorne alle lukker en masse ud uden hold i.

Hvis man undersøger nærmere, om der er hold i, hvad de påstår, så falder langt størstedelen omgående til jorden.

I forhold til samleveren så er hun som nævnt virkelig ikke en, jeg opsøger! Det er spektaklet for den sags skyld bestemt heller ikke!

Da jeg hørte de nævnte lydoptagelser første gang, føltes det som om, jeg fik en mavepuster. De to nedrige mennesker lyver om så meget forskelligt på de lydoptagelser, at det er helt uhyggeligt. At høre på deres løgne om mig, tog simpelthen pusten helt fra mig – et øjeblik i hvert fald.

Efterhånden har jeg hørt lydoptagelserne en hel del gange. Lydoptagelserne er jo vægtige bevismaterialer i forhold til, hvor meget løgnagtigt mundlort de to ærgerlige skabninger lukker ud!

Når jeg først bliver nysgerrig, så er jeg nok på sin vis mere ihærdig og grundig end Politiets Efterretningstjeneste…

Eksempelvis omtaler spektaklet på en af lydoptagelserne samleveren som lungeekspert… Det er i sammenhæng med, at han er i gang med at belære vedkommende, der har lavet lydoptagelserne, om, at jeg ikke er fysisk syg men psykisk syg – altså ifølge ham, det magtliderlige bæst og hans giftige samlever…

I og med at jeg desværre er ramt af forskellige fysiske sygdomme, så kommer jeg af og til på forskellige sygehusafdelinger. Jeg klarer mig heldigvis ret godt, men ind imellem er jeg nødsaget til enten at blive indlagt eller i hvert fald blive tjekket på en sygehusafdeling. Det er hovedsageligt reumatologiske afdelinger, lungeafdelinger eller akutafdelinger, jeg færdes på.

Spektaklet omtaler som nævnt samleveren som lungeekspert på en af lydoptagelserne. Som lungeekspert må man gå ud fra, hun har arbejdet på Aarhus Universitetshospital eller et andet sted, hvor lungesygdomme varetages…

Altså med mindre ”lungeekspert” blot er en titel, spektaklet har givet samleveren for, at det skal lyde klogere, når hun også lukker mundlort ud i sine bestræbelser på at ødelægge mit liv og mit ry…

Jeg har flere gange nævnt samleverens navn på sygehuset. Hverken læger, garvede sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter har kunnet nikke genkendende til navnet. Man kan dermed konkludere, at hun i hvert fald ikke er en af landets førende lungeeksperter… Ikke at jeg på noget tidspunkt har troet det, men alt skal jo undersøges til bunds!

En beboer i boligområdet har siden fortalt mig, at samleveren har været hjælper på et ældrecenter. Af en eller anden grund gik det ikke med den ansættelse, så samleveren dedikerer nu al sin tid til at løbe med sladder, sprede rygter og derved optrappe konflikter…

Jeg ved ikke, om samleveren læser med i bloggen, men mit råd er, at hun så sandelig skal melde mig til politiet, hvis hun i ramme alvor mener, jeg skal have overfaldet hende!

Skulle politiet modtage en anmeldelse, så vil samleveren nok blive spurgt ind til hvor, hvornår, hvordan og hvorledes. Da det hele – som sædvanlig – er pure opspind, så er det nok trods alt klogere af samleveren at lade være med at lave en anmeldelse. Politiet tager nok ikke det med at blive løjet for helt så pænt…

De næste indlæg kommer til at handle om de fortsat manglende svar fra boligforeningens side. Desuden går jeg i et indlæg mere i dybden med, at beboerrådgiveren ifølge statistikker rent faktisk får mere i månedsløn for sine 35 timer om ugen end en fuldtidsansat praktiserende læge i gennemsnit får…

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 64 Har ondskab mon sin egen diagnosekode? first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Dette og de to forrige indlæg er de allersværeste at skrive, fordi jeg genoplever, hvor ubehagelig en behandling jeg længe har været udsat for. Men chikanen mod mig er desværre langt fra ved at stoppe. I dag henvender en beboer i opgangen sig til mig. Han har tidligere på dagen ud af sine vinduer set, at nogle damer har stået udenfor mit vindue og peget og sladret. Jeg oplevede det også selv. Jeg sad inde i soveværelset med vinduet åbent og ordnede nogle papirer, og jeg kunne godt høre, at der blev snakket og grint lidt hånligt udenfor. De lægger ikke engang skjul på, hvad de gør mod mig. Det hele foregår åbenlyst…

På den nok værste af de nævnte lydoptagelser, starter samleveren med at sige til beboeren, at jeg aldrig lufter ud?! Hun gentager det flere gange?! Selvfølgelig lufter jeg ud! Det gør jeg flere gange hver dag – oftest i længere tid ad gangen. Har jeg ikke vinduerne åbne ud til pladsen foran, så har jeg min terrassedør eller et vindue ud til haven åbent. Samleveren bor ikke engang, så hun kan se mine vinduer hjemmefra. Hvordan skulle hun kunne holde øje med det selv, hvis det var sandt?

Dét rygte er en del af dét karaktermord, hvor spektaklet og samleveren beskriver mig som en person med pinlige og skamfulde karaktertræk, og hvor de på ondsindet og uberettiget vis ødelægger mit rygte.

Dernæst siger samleveren, at jeg kun udgiver mig for at være fysisk syg for at få opmærksomhed?! Hvis opmærksomhed mener hun, jeg prøver på at få? Jeg forsøger at leve mit liv på bedste vis med de begrænsninger, jeg nu engang har i forbindelse med blandt andet at have Systemisk Lupus Erythematosus / SLE. Mange af os kronisk syge kan nok nikke genkendende til, at man helst skjuler sine skavanker og ”leger” rask på de dage, hvor det kan lykkes.

Det, at hun overhovedet ved, at jeg er syg, skyldes nok, at jeg i min gamle opgang flere gange måtte indlægges på grund af konstante hoste og vejrtrækningsbesvær. Jeg blev også hentet med ambulance nogle gange. De indlæggelser på lunge- og akutafdelinger er dem, som spektaklet og samleveren omtaler som indlæggelser på psykiatrisk afdeling?!

Næstefter gør samleveren lidt nar af, at jeg skrev til boliginspektøren inden dialogmødet, at jeg ikke ville have spektaklet og samleveren ind i min lejlighed. De havde som nævnt allerede dengang opført sig mindre pænt over for mig, og jeg havde allerede da bemærket, at de holdt øje med mig, så jeg havde ikke lyst til at få dem ind i mit hjem.

Men hvorfra ved hun, at jeg har skrevet det pågældende til boliginspektøren? Det eneste svar er, at han har fortalt det, hvilket nok er endnu et brud på hans tavshedspligt. Om ikke andet er det i hvert fald et tillidsbrud! Man skal kunne henvende sig til ens boliginspektør om noget, uden at han udbasunerer det til andre beboere! Ved at videregive den information har han godt været klar over, at det ikke ville gøre spektaklet og samleveren mere venlig stemt over for mig…

På lydoptagelsen nævner samleveren de to foregående beboere i min lejlighed – en ældre herre, som engang imellem kunne høre larmen fra værkstedet og en ældre kvinde, som samleveren omtaler som rablende dement. Samleveren mener, at kvinden kun har brokket sig over larmen, fordi hun var syg?!

Jeg mistede min højtelskede far til demenssygdommen, Alzheimers. Jeg kan slet ikke klare tanken om, hvis han havde skullet leve med værkstedslarmen i sin sidste tid og ikke havde været i stand til at kommunikere omkring, at han ikke kunne holde larmen ud. Den omtalte kvinde stod i opgangen og trampede i gulvet og sagde ”stop nu, stop nu”, men ingen vidste, hvad hun mente, for værkstedet var hemmeligholdt… Det er trist at tænke på!

Samleveren siger efterfølgende, at boliginspektøren har sagt om værkstedet og retssagen ”hvis hun kan få dét lukket, så skal alt lukkes”. Her mener han alle Fritidsklubbens aktiviteter og andre kælderforetagender, forklarer samleveren.

Efter vores henvendelse til Østjyllands Brandvæsen og til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har det som nævnt vist sig, at værkstedet i kælderen under os og andre foretagender i kældre er ikke-lovlige forhold.

Har boliginspektøren hele tiden været klar over, at det er ulovlige foretagender? Det får mig igen til at tænke på bestyrelsesformandens / revisorens udtalelse ”ja, det er ulovligt, det har altid været ulovligt, hvad vil I gøre ved det? Proppe det op et sted, hvor der ikke er lys?” Boliginspektøren og ejendomsfunktionæren reagerede slet heller ikke på den udtalelse, da den flere gange kom fra bestyrelsesformandens mund under den årlige generalforsamling.

Det er bekymrende, at det virker til for nogen, der har med boligområdet at gøre, at være almen viden, at der foregår ulovligheder! Også dét at boliginspektøren lyver over for myndigheder…

Der bliver sagt en masse mere på lydoptagelsen, men bemærkelsesværdigt i forhold til larmen fra værkstedet er, at samleveren siger til beboeren ”for tiden står han blot med en pensel og en klud i værkstedet, så hvis hun siger, hun hører larm, så ved du, at hun lyver”. Allerede dagen efter larmede han løs i værkstedet, og vi kunne høre, at han brugte en elektrisk sav til at skære de store brædder over. Det kunne tydeligt høres, at stykkerne blev skåret over, og ligeledes når de ramlede ned på gulvet! De lyver og bedrager om alt muligt!

Samleveren siger, at beboerklagenævnet ikke engang valgte at foreslå lydisolering i værkstedet grundet min psykiske tilstand?! Hun griner og lyder skadefro, da hun siger, at beboerklagenævnet nok har vurderet mig med en psykolog… HVORFOR ER DER IKKE ÉN ENESTE INSTANS, DER HAR KONTAKTET MIN LÆGE ELLER INDHENTET JOURNALER PÅ MIG? JEG ER IKKE PSYKISK SYG! DET LARMER I VÆRKSTEDET!

Det næste, samleveren siger, får mig til at tro på, at jeg rent faktisk er pacificeret i det danske retssystem. Hun siger, at boliginspektøren, da han gik ud fra mødet i beboerklagenævnet sammen med spektaklet og samleveren, har sagt ”så er den sag lukket! Nu kan hun ikke klage mere!”

Hvordan vidste boliginspektøren, at de havde vundet over mig allerede, da han forlod mødet? Dommerne havde ikke voteret?! Vi havde ikke modtaget en afgørelse?! Men det passer ret godt sammen med, at den ene beboerklagenævns dommer, som er organisationsbestyrelsesmedlem i boligforeningen, allerede sagde til mig, inden jeg forlod lokalet, og inden dommerne havde haft mulighed for at votere, at jeg havde tabt den her sag… ER JEG PACIFICERET I DET DANSKE RETSSYSTEM? ER DET DERFOR, DOMMEREN I DEN VERSERENDE RETSSAG HAR SAGT NEJ TIL LYDPRØVER I EN SAG OM LARM OG HAR FÅET MINE SKRIFTLIGE VIDNEERKLÆRINGER FJERNET? Jeg forstår ikke alt dette, og det virker simpelthen så forkert og uretfærdigt!

Samleveren siger på lydoptagelsen desuden ”der har aldrig været de maskiner i værkstedet, som Malene påstår”. VI I OPGANGEN KAN JO DESVÆRRE HØRE SPEKTAKLET BRUGE DE MASKINER I VÆRKSTEDET, DU PÅSTÅR, IKKE ER DER, SAMLEVER!

Da beboeren spørger ind til, om det virkelig er rigtigt, at det blev besluttet på dialogmødet, at jeg skal sende spektaklet en sms, når jeg forlader mit hjem, så siger samleveren ”nej, det blev fuldstændig afvist”. DET BLEV IKKE AFVIST! DET STÅR I REFERATET! JEG AFVISTE DET BLANKT, DA JEG LÆSTE DET HÅRREJSENDE REFERAT FRA DIALOGMØDET IGENNEM!

Beboeren siger ”godt” til, at de ikke mener, jeg skal sende en sms, når jeg forlader mit hjem. Hun siger, det ville være absurd og grænseoverskridende! Meget passende beskrivelse for, hvad jeg rent faktisk er udsat for!

Da beboeren forsøger at runde samtalen af, kommer spektaklet på banen igen. Han siger ”for lige at komme tilbage til udgangspunktet…” – udgangspunktet er at bagtale og nedgøre mig. Han siger ”hvis du snakker med Malene, sig ikke, hvad du har fået at vide af mig, observér hvad hun siger, nu har du jo lidt en anden baggrund for at observere”.

Den mand er ustoppelig… Han fortsætter med om mig ”hun er dybest set syg, det er det, der problemet”, og så siger han, at han ikke vil sparke til en, der ligger ned, og så pointerer han, at jeg ligger ned psykisk! I overført betydning kan man sige: Han sparker løs på mig!

Han belærer beboeren om, at det er nemmere at sige, at man er lungepatient end at sige, man er psykiatrisk patient?!  Imens han griner, slynger han ud ”man siger jo ikke, man skal på psyk”. Er ”psyk” mon en gængs forkortelse for psykiatrisk afdeling, eller er spektaklet i berøring med sådan en instans, eller er han blot så vant til at fortælle løgne om mig, at de glider let ud af munden?

Samtalen bliver afbrudt, og da de ringer sammen igen, beder han hende igen om at observere mig.

Gad vide hvor mange i området de har bedt om at observere mig?

Beboeren siger, at det jo er synd for mig, hvis jeg virkelig er så psykisk syg, som spektaklet og samleveren siger. Spektaklet mumler lidt og siger, at beboerrådgiveren, da han har brokket sig til hende over mine klager over larm, har sagt om mig ”hvem tror du, der har det værst?”

Har beboerrådgiveren mon virkelig drøftet mig med en anden beboer i området uden min tilstedeværelse og uden mit samtykke? Jeg har aldrig betroet mig til hende, men selv hvis, så står der i beboerrådgiverens jobbeskrivelse ”Beboerrådgivningens tavshedspligt skal overholdes til punkt og prikke – i forhold til alt og alle.

Spektaklet siger, at jeg brænder mig, fordi jeg har sat ild til skuret?! Den påståede ildspåsættelse må være et synonym for, at jeg har tilladt mig at klage over larmen fra hans værksted. Når han siger, jeg som straf derfor brænder mig, mener han så tilsvinelsen? Urinen på min dør? De psykiatriske diagnoser? Sladderen? Rygterne? Løgnene? Pacificeringen i retssystemet? Man kan kun gisne…

Da telefonsamtalen er ved at slutte, giver spektaklet udtryk for, at det kun er, fordi han har mødt så mange specielle mennesker med psykiske problemer, at han er i stand til at håndtere mig så professionelt… Jeg har et helt andet ord for, hvordan du behandler mig, spektakel!

Hvor har han mødt alle de psykisk syge mennesker? Han arbejder på en møbelfabrik…

Han slutter af med at deklarere om mig ”hun kan dybest set ikke gøre noget som helst”, ”hun er pacificeret i retssystemet”, og så fortæller han, at jeg ikke har råd til at køre en retssag. Han siger, at en advokat koster 10.000 til 15.000 kroner i timen…

Det er en barsk omgang og en meget beskidt affære… Men jeg giver ikke op!

Jeg vil kæmpe for retfærdighed og formålet er at få sandheden frem!

I næste indlæg skriver jeg om, da boligforeningen sendte mig et brev med trussel om opsigelse af mit lejemål.

Tak, fordi du / I læste med og er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 24 Pacificeret i retssystemet med karaktermord som våben? first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Den første gang, hun ringer op, beder han hende om at ringe tilbage igen efter klokken 19.00. Han skulle nok lige nå at arbejde og larme i værkstedet som vanligt, inden han på ny skulle svine mig til og fortælle løgne om mig…

Da beboeren ringer op igen, foreslår spektaklet, at de skal mødes, så de kan drøfte mig. Han siger, hun må komme hjem til ham og samleveren og få en ordentlig snak om, hvad der er op og ned. Beboeren fortæller, at hun er meget træt efter nærmest ikke at have sovet om natten på grund af de sindsoprivende oplysninger, hun havde fået om mig. Hun nævner, at hun har mødt mig i Føtex om dagen og slet ikke har vidst, hvordan hun lige skulle tackle det.

Beboeren beskriver mig som tilforladelig, sød og rar og spørger spektaklet ”er jeg fuldstændig blind?” (Hun mener – siden hun i løbet af årene i boligområdet slet ikke selv har opfanget, hvis jeg rent faktisk skulle være farlig og psykisk syg…).

Spektaklet siger ”altså, nu var det jo en stor lektie, du fik i går, så der er meget at fordøje”. Han inviterer hende igen på besøg hjemme hos ham og samleveren, og han tilbyder også, at de kan komme over til beboeren for at drøfte mig.

Beboeren siger, hun er træt og blot gerne vil have lov til at stille et par spørgsmål i forhold til den lektie om mig, spektaklet har givet hende dagen forinden.

Spektaklet sagde dagen forinden, at jeg ikke har valgt at gå videre med sagen efter nederlaget i beboerklagenævnet. Beboeren siger, at jeg har nævnt noget med en advokat og byretten og spørger, om han har hørt noget til det. Han svarer ”nej, det har jeg ikke, men det, som jeg kan sige med sikkerhed, er, at hun har tabt i beboerklagenævnet”. Han påstår igen, at jeg kun kan stævne boligforeningen, hvis boligforeningen er indstillet på det, og det forsikrer han om, at boligforeningen ikke er.

Han rømmer sig flere gange og siger ”I princippet kan man altid lave civile søgsmål, men der er ikke ret meget sag nogen steder”. JO SPEKTAKEL, DER ER EN SAG! DU LARMER I DET VÆRKSTED, OG DET ER MEGET GENERENDE AT HØRE PÅ I SIT HJEM!

Spektaklet har dagen før blandt andet belært beboeren om, at jeg er psykisk syg, kan være farlig og har brug for psykiatrien og bør styres medicinsk. Hvor er han nedrig og magtsyg!

Beboeren kan ikke få det på plads i sit hoved i forhold til, hvordan hun selv har oplevet mig gennem årene og spørger undrende ”når hun er så syg, kan hun så godt bo i lejligheden? Kan man få hende smidt ud? Altså hvis hun er sådan til gene?”

Spektaklet begynder at fortælle om en af sine tidligere naboer, som decideret var til fare for sig selv. Han fortæller om gule og hvide papirer i forbindelse med tvangsindlæggelsen. Samleveren bryder ind i baggrunden, retter på ham og siger ”gule og røde papirer”, hvorefter han retter det overfor beboeren. Han referer dernæst fra den samtale, han mener at have overhørt, hvor politiet skal have overtalt naboen til at lade sig indlægge.

Beboeren beretter om nogle ting, jeg har sagt til hende, hvortil spektaklet svarer ”hendes sandhed – den version er meget fin. Den er en anden end den, jeg har oplevet”. Han sladrer løs om mig og siger, at jeg skaber mig?!

JEG KAN BEVISE, HVAD JEG KOMMER MED. KAN DU, SPEKTAKEL? NEJ, FOR DET ER LØGN!

Han begynder at sige, at jeg har været til gene for mange i området, og at jeg også er til gene for beboere i min nuværende opgang?! At jeg har mobbet en beboer i opgang 32 verbalt, og at han derfor er flyttet?! Han siger også, at nogle i min gamle opgang skulle være flyttet, fordi de var bange for mig?!

Da jeg hørte optagelsen første gang, måbede jeg, for spektaklets beskrivelse tegner et billede af mig som et ubehageligt menneske, og det hele er pure opspind! Jeg aner for det første ikke, hvilke to beboere i min gamle opgang, der skulle være flyttet af frygt for mig?!

For det andet har vi det godt med hinanden i min nuværende opgang! Jeg har det godt med alle nuværende beboere og har også haft det godt med alle tidligere beboere. Jeg holder stadig kontakten med dem, der er flyttet.

Beboeren, som spektaklet mener, jeg har jaget væk ved verbalt at mobbe ham – han flyttede, fordi han havde svært ved at klare trapperne helt op på anden sal. Han er en hyggelig og flink mand, og jeg har stadig kontakt med ham den dag i dag. Han bliver efterfølgende kaldt kammeraten i bloggen.

Imens kammeraten boede i opgangen, havde vi nogle hyggelige snakke, og jeg hjalp ham en dag, hvor han var syg og havde ondt. Da han flyttede, forærede han mig en fin, hvid Holmegaard vase, som han havde arvet fra sin mor. Han sagde, jeg skulle have den som tak for at være en sød pige.

Da jeg hørte optagelsen første gang, tog jeg omgående kontakt til kammeraten og fortalte ham om, hvad spektaklet har sagt. Han var helt paf og kunne slet ikke nikke genkendende til, at han skulle være flyttet på grund af mig!

I forbindelse med at spektaklet dagen forinden havde informeret beboeren om, at jeg er psykisk syg og ikke fysisk syg, så giver han telefonrøret videre til samleveren, som er fuldt ud klar til at sladre om mig og sprede – hvis muligt – endnu grimmere rygter end spektaklets.

Samleveren starter ud med at fortælle, at jeg har jaget kammeraten væk, og at han er flygtet fra området uden at opsige sin lejlighed?!

Han sagde sin lejlighed op med det samme, han fik en stuelejlighed tilbudt. Jeg husker stadig, han var glad for endelig at kunne komme til at bo i stueplan.

Samleveren siger også, at jeg går ind til min nabo i tide og utide – også selvom hans kone og børn er på besøg?!

Min nabo og jeg har et godt naboskab. Vi hjælper hinanden i haven ind imellem, og vi hilser pænt og sludrer gerne, når vi mødes. Jeg har tre gange været inviteret ind til min nabo til te og mandler. Ellers har jeg aldrig været i hans lejlighed!

Hans hoveddør er ligesom min og andres generelt låst, så jeg ved ikke, hvordan samleveren mener, at jeg bare skal vade ud og ind?!

Min nabo er fra Libyen, og hans kone og børn bor et andet sted, så de besøger hinanden, når muligheden byder sig. Jeg har hilst på hans kone og vinket til hans børn nogle gange, men jeg har aldrig været i min nabos lejlighed, imens de har været der!

Samleveren siger, at min nabo endelig har fået fred for mig, fordi boligforeningen har givet mig en advarsel?! Hun påstår, at han har beklaget sig til hende over mig.

Min nabo så helt forvirret ud, da jeg spurgte ham, om han nogensinde på nogen mulig måde havde følt sig chikaneret eller generet af mig!

Samleveren fortæller løs under telefonsamtalen. Hun siger, at jeg var efter kammeraten, da han boede i opgangen. Ifølge samleveren skal jeg have anklaget ham for at tømme sit askebæger ud ad vinduet?! Og jeg skal have forbudt ham og en ven at sidde udenfor på en bænk og ryge?! Hun siger, at jeg i min gamle opgang, da jeg boede på anden sal, klagede over larm fra værkstedet i kælderen, og at jeg brokkede mig over, når min nabo i lejlighed to gik fra sit køkken ud på sin altan?! LØGN PÅ LØGN PÅ LØGN!

Jeg sætter billedet med sladder og rygter ind igen, da det er højaktuelt i denne forbindelse, hvor jeg svines til og lyves om – alt sammen om noget, der ingen beviser er for, og som der ikke er hold i!

Samleveren siger, kammeraten desværre ikke har haft den modstandskraft, som hun og spektaklet kan udvise. Hun fortæller, spektaklet og hun har været sammen i 18 år. Hun gentager, at folk flygter fra området på grund af mig?!

VED DU HVAD, SAMLEVER? NÅR JEG MØDER FOLK I OMRÅDET, HYGGESNAKKER JEG MED DEM OM LØST OG FAST ELLER HILSER BLOT PÆNT. DU ER ALTID PÅ ROV! FOLK BERETTER OM, AT DU ER SVÆR AT SLIPPE FRA, FORDI DU ER SÅ IVRIG EFTER AT SLADRE OG BAGTALE! JEG HAR SELV MÅTTET LÆGGE ØRE TIL, AT DU HAR BAGTALT FORSKELLIGE I OMRÅDET! DU MÅ HAVE DET SVÆRT OG LEVE ET ULYKKELIGT LIV!

Beboeren er paf over de endnu mere voldsomme oplysninger, hun får om mig under samtalen og spørger, om jeg kan smides ud. Samleveren svarer: “Jo, hun kan smides ud, hvis hun fortsætter”. FORTSÆTTER MED HVAD, SAMLEVER? HVOR LANGT ER DU OG SPEKTAKLET VILLIGE TIL AT GÅ FOR AT FÅ JERES VILJE MED DET LARMENDE VÆRKSTED? ER DER EN GRÆNSE?

Samleveren fortæller om, at den tidligere beboerrådgiver i området skal have sagt til en nu fraflyttet beboer: “Hvis du kommer her i beboerrådgivningen igen, så har du sagt dig selv op”. Samleveren proklamerer, at jeg nok har fået det samme at vide?!

Hun fortæller om, at de psykisk syge er svære at flytte, og at folk i området selv har måttet gå til advokater. Hun mener dermed, at det er sværere at få psykisk syge beboere smidt ud end ellers. Gad vide hvor mange før mig der har fået en hård medfart af spektaklet og samleveren?

HVIS DET ENDELIG SKAL VÆRE, ER DER MEGET, JEG HELLERE VIL FEJLE END AT KOMME TIL AT LIDE AF DEN ONDSKAB og NEGATIVITET, SOM SPEKTAKLET OG SAMLEVEREN I HØJ GRAD LIDER AF!

Hun begynder dernæst at gøre nar ad min påklædning, fordi hun har observeret mig komme ud ad en bybus iført en lyserød nederdel?!

Dagen efter, jeg hørte optagelsen, mødte jeg samleveren iført en skinnende, blå, lårkort nederdel. Jeg synes, det er frisk, når man iklæder sig farvestrålende tøj, men hvorfor har hun behov for at dømme og nedgøre mig, når hun selv godt kan li’ farvestrålende, måske lidt udfordrende tøj?

Hun griner, imens hun fortæller om min påklædning og nedgør mig. Efterfølgende kritiserer hun mit hjem, som hun aldrig har været i, men hun mener, at hun har fået min gamle lejlighed beskrevet af en, som syntes, jeg ikke havde indrettet mig, som jeg burde?!

Flere, der kender til spektaklets og samleverens adfærd, har bemærket, at der er stablet op med kasser og ting i deres vinduer. Dem om det, men igen – hvorfor har hun behov for at udskamme og kritisere mit hjem og mig? Kan hver ikke bare passe sit?

Hun siger dernæst, at beboerrådgiveren har sagt ”den, der har det sværest, er Malene selv”?!

Det er korrekt, at jeg har det svært med larmen, men det er slet ikke dét, modparterne mener.

Beboerrådgiveren har jo også med et smørret smil på læben sagt ”jeg skal da ikke kunne sige, om jeg har svaret på nogle spørgsmål på en måde, der har fået dig til at fremstå som psykisk syg”…

Jeg har aldrig haft samtaler med beboerrådgiveren – udover at være i samme lokale som hende under dialogmødet med den skjulte dagsorden, men det kan man vist ikke kalde en samtale.

Det var nærmere en fadæse, hvor de øvrige mødedeltagere henover hovedet på mig besluttede at lave et larmeskema over mit hjem?! Og hvor beboerrådgiveren skrev i referatet fra dialogmødet, at jeg skal sende spektaklet en sms, når jeg forlader mit hjem?!

Desværre har spektaklet og samleveren meget mere sladder og mange flere rygter at pøse ud af under telefonsamtalen, så det kommer mit næste indlæg til at handle om.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 23 Spektaklets og samleverens munddiarré first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Den 18. marts skrev boliginspektøren et brev til mig, hvor han sendte afgørelsen med som bilag og skrev (jeg citerer ordret) ”da beboerklagenævnet er kommet frem til denne afgørelse vil nye klager eventuelt kun blive behandlet, hvis denne er underskrevet af flere beboere som også er generet af for eksempel støj”.

Da jeg her til morgen fandt boliginspektørens brev frem, fandt jeg en lyserød påklistret label, hvor jeg dengang havde skrevet ”AT HAN VIL VÆRE DET BEKENDT!”. Bare ved at læse brevet kan jeg igen mærke, hvor vred og forarget jeg bliver over, at han tillader sig at sende et brev, hvor han nærmest hoverer over, at de har vundet, så spektaklet kan fortsætte med at larme og forstyrre os i vores hjem. MEN DET VAR JO IKKE ENGANG EN REEL SEJR!

Spektaklet skrev fejlfyldt, inkriminerende og usandt til beboerklagenævnet og løj også over for beboerklagenævnet! Boliginspektøren skrev usandt om faktiske forhold og nedsættende om mig, og desuden afgav han ukorrekte oplysninger under mødet i beboerklagenævnet. Beboerklagenævnet burde slet ikke have behandlet sagen, da de ikke kan tage stilling til sager om erhvervslejemål. Og deres sagsbehandling, jamen…

DET SKRIGER TIL HIMLEN…

Boliginspektøren forklarer afgørelsen for mig som om, han ikke har fattet, at jeg også har modtaget afgørelsen, og at jeg rent faktisk godt kan læse…

Nævnet havde fundet det godtgjort, at spektaklet i enkelte tilfælde havde anvendt værkstedet på tidspunkter, der ikke er i overensstemmelse med Husordenen.

Hvis de rent faktisk havde gidet læse min klage og tjekke min medsendte dokumentation, så ville de have erfaret, at spektaklet ofte også arbejder i værkstedet om søndagen! Desuden:

1. I HUSORDENEN STÅR DER, AT DER IKKE MÅ STØJES I KÆLDEREN!
2. DER STÅR I SPEKTAKLETS KONTRAKT, AT HAN IKKE MÅ LAVE NOGET, DER KAN VÆRE TIL GENE FOR OMKRINGBOENDE!
3. DET ER IKKE EN 61-TIMERS-LARME-REGEL, DER GÆLDER FOR SPEKTAKLETS VÆRKSTED – HAN MÅ SLET IKKE STØJE!
4. DER MÅ IKKE ENGANG VÆRE ET VÆRKSTED!
5. LOKALET ER BEREGNET TIL OPBEVARING!

Nævnet havde også fundet det godtgjort, at spektaklet i enkelttilfælde havde overskredet tålegrænsen for støjniveau.

FORMANDEN HAVDE IKKE LÆST MIN KLAGE OG SAGDE ”JA JA”, NÅR JEG FORSØGTE AT BEVISE, AT SPEKTAKLET I MANGE TILFÆLDE HAR ARBEJDET OG LARMET PÅ ALLE MULIGE TIDSPUNKTER ALLE UGENS SYV DAGE!

1. DET ER IKKE ET TÅLELIGT STØJNIVEAU, NÅR LARMEN FRA VÆRKSTEDET GENERER I SAMTLIGE RUM I MIN LEJLIGHED!
2. LARMEN FRA VÆRKSTEDET KAN HØRES HELT OP PÅ ANDEN SAL!
3. LARMEN GENERER I 6 UD AF 12 LEJLIGHEDER I OPGANGEN!

ER DET ET TÅLELIGT STØJNIVEAU? NEJ! NEJ! NEJ!

Dét at boliginspektøren skriver, at nye klager eventuelt kun vil blive behandlet, hvis de er underskrevet af flere beboere, det holder jo ikke engang stik. Vi i opgangen og øvrige vidner har sendt flere klager med mange og forskellige underskrifter på, og alligevel ignorerer boliginspektøren klagerne, eller også angiver han, at han ikke forstår klagerne som om, at der klages over larmen fra værkstedet?! Han har også i et enkelt tilfælde skrevet til os i opgangen, at spektaklet hverken havde været i bebyggelsen eller i værkstedet den lørdag aften klokken 21.10, hvor vi seks mand havde hørt larmen fra værkstedet og efterfølgende havde klaget over larmen. Han skrev til os, at spektaklet havde fremvist dokumentation på ikke at have været i hverken bebyggelsen eller i værkstedet. Vi bad om at se dokumentationen, men det fik vi ikke lov til.

Larmen kom fra værkstedet den lørdag aften klokken 21.10 – der blev hamret! Spektaklet er den registrerede lejer og har ansvaret for værkstedet. Der står i boligforeningens bestemmelser: ”Lejeren af lokalerne har det FULDE ansvar for sine gæsters opførsel og handlinger, og det understreges, at der skal vises hensyn til de omkringboende”. Selv hvis det ikke var ham selv, så er det hans ansvar! Boliginspektøren går virkelig langt for at tilgodese spektaklet!

Gad vide om boliginspektøren og de øvrige modparter ville behandle mig pænt og med respekt, hvis jeg var mere medgørlig? Hvis jeg uden protester blot havde taget et lån og betalt den ublu og helt forkerte elregning på 11.866,30 kroner… Hvis jeg ganske enkelt havde kunnet og villet finde mig i at høre på værkstedslarm i mit hjem i mere end 61 timer om ugen… Hvis jeg lod være med at dokumentere, så jeg ikke ville være i stand til at bevise, hvad de forskellige har gang i… Ville andre mon bare finde sig i alt dette?

Spektaklet og samleveren siger på de tidligere nævnte lydoptagelser, at boliginspektøren under et møde i januar 2022 har sagt til dem, at jeg skal smides ud af min bolig, fordi jeg er, som jeg – ifølge dem – er?! De siger på optagelsen, at han har sagt ”jeg må egentlig ikke sige det, men…”.

Boliginspektøren har ved flere lejligheder brudt sin tavshedspligt, så det er ikke komplet usandsynligt, at spektaklet og samleveren ikke lyver om lige netop dét… I ”4 Den farceagtige telefonsamtale med boliginspektøren” beskriver jeg, at man på lydoptagelsen fra telefonsamtalen med boliginspektøren kan høre, at han flere gange siger, at han egentlig har tavshedspligt, men at han godt kan afsløre…

Jeg kommer nærmere ind på det i et andet indlæg, men på et tidspunkt fik jeg et brev fra boligforeningen om, at jeg kunne miste mit hjem. I brevet var der forskellige paragraffer… Blandt andet giver boligforeningen udtryk for fuldt ud at kunne stå inde for boliginspektøren, og de forbyder mig at påtale, at han både agerer uprofessionelt og er partisk samt, at han taler usandt og bryder sin tavshedspligt. Men det er sandt, og jeg kan bevise det!

Jeg kæmper kampen for retfærdighed og vil gerne have sandheden frem. Jeg kæmper både for mig selv og for andre. Med den hårdhændede behandling jeg får, hvor der nærmest virker til at være en systematisk fremgangsmåde, så er der ingen tvivl om, at mange i lignende situationer nok vælger at flytte eller holde mund.

Jeg kæmper ikke alene, og jeg er privilegeret i forhold til mit netværk og min personlige styrke, men det skal da ikke være en hemmelighed, at alt dette tager utroligt hårdt på mig. Der er sket meget siden 2021. Det står stadig i klar erindring, hvordan jeg brød sammen foran politimanden, efter jeg var blevet overfaldet i vaskeriet. Ligeledes knækkede min lille glade sjæl lidt, da jeg under et besøg hos min mor blev ringet op af en fra min opgang om, at der endnu engang var blevet hældt urin på min dør og ind ad min brevsprække, og at der i samme tidsrum var stjålet en pakke foran min dør.

Det viste sig, at pakken foran min dør indeholdt et hjælpemiddel, jeg skulle have afhentet hos Sahva, men som ved en fejl var blevet leveret hjem til mig. DAO havde lagt pakken foran min dør. Som førnævnt er jeg fysisk syg med et immunforsvar, der bekæmper mig i stedet for at beskytte mig. Det giver nogle følgesygdomme og skavanker, hvor symptomerne for det meste kan afhjælpes med et hjælpemiddel. Dette hjælpemiddel er blevet bevilliget, og det havde kostet 7.619,20 kroner at fremstille. Jeg kom ikke til at hæfte for det stjålne hjælpemiddel økonomisk, men det ændrer ikke på, at jeg måtte undvære mit hjælpemiddel, indtil et nyt blev lavet. Ingen andre kan have haft gavn af hjælpemidlet, da det er specialfremstillet til mig og mine behov.

Da pakken blev stjålet samtidig med, at der igen blev hældt urin på min dør og ind ad min brevsprække, så er der højest sandsynligt tale om den samme gerningsmand. Hvem gør sådan noget? Jeg forstår det ikke…

Spektaklet og samleveren gør, hvad de kan for at udskamme mig i området. Endnu et eksempel herpå er: Da en nuværende beboer i opgangen var ved at flytte ind i sin lejlighed, henvendte samleveren sig på indflytterdagen og sagde, at man skal passe på i forhold til mig, fordi jeg er skør, og at man aldrig skal udlevere sit telefonnummer til mig, for så begynder jeg at chikanere?! Samleveren nævnte mig ved navn og pegede på min lejlighed.

Heldigvis for mig er beboeren en person, der danner sig sine egne indtryk, så hun lod sig ikke påvirke. Samleverens intention var uden tvivl at udskamme mig. Spektaklet og hun siger også på optagelserne, at de har forsøgt at få mig tvangsindlagt, men at jeg desværre er for velfungerende?! De siger ligeledes, at jeg chikanerer mine naboer, og at jeg går ind til min nabo i undertøj?! De lyver om mangt og meget, men det er barsk, for desværre er der en hel del beboere i området, som tror og reagerer på de ondskabsfulde rygter. Det mærker jeg på forskellig vis.

På optagelserne siger de også til beboeren, som har lavet lydoptagelserne, at hun ikke skal sige til mig, at hun har snakket med dem, men at hun nu har en anden baggrund for at observere mig?! De fortæller, at jeg dybest set er psykisk syg og fortsætter med ”at sige man skal ind på lungeafdelingen er mere normalt end at sige, man skal ind på psyk”. Derefter griner spektaklet og konstaterer, at det er meget naturligt, at man ikke skildrer med psykisk sygdom…

Efterfølgende giver han udtryk for, at han ingen interesse har i at kue mig ned, at han tackler mig professionelt, og at jeg er pacificeret i retssystemet…

Spektaklet og samleveren forsøger virkelig at kue mig og få mig udstillet negativt og forkert. De mobber og chikanerer mig. De ødelægger mit omdømme. Hvor er det ondt…

På den ene optagelse fortæller spektaklet om, at en tidligere nabo, han har haft, blev tvangsindlagt. Han griner og lyder helt glad, da han fortæller om tvangsindlæggelse.

Jeg synes, det er skræmmende og uhyggeligt, og tanken om spektaklets og samleverens systematiske håndtering af folk, der tillader sig at klage, gør mig helt utilpas.

I næste indlæg skriver jeg mere om chikanen og om, at jeg blev nægtet at låne nøglen til Fritidsklubbens træværksted, som jeg selv er med til at betale for via huslejen.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 19 Boliginspektørens lidt hoverende brev og flere chikane tiltag first appeared on Kampen for Retfærdighed.