Dryp-lydene kan stadig høres flere steder i min lejlighed – både i soveværelset, i køkkenet og på badeværelset?! Det har stået på i en måneds tid på nuværende tidspunkt, men heldigvis tyder intet på en vandskade – endnu i hvert fald?!

Det vil egentlig også undre, hvis dryp-lydene pludselig munder ud i en vandskade, for hvis der reelt var tale om et bristet vandrør, så var vandet derfra nok kommet til syne et eller andet sted efter så mange dage med dryp-lyde… Hvad forklaringen er, kan man kun gisne om…

I mandags, den 10. juni, fik jeg på ny bekræftet, at spektaklets samlever konstant forsøger at genere mig. Jeg kom gående stille og roligt op mod Skejby Centeret. Desværre ville skæbnen, at samleveren kom ud fra Skejby Centeret lidt før, jeg nåede derhen. Klokken 12.36 var jeg et godt stykke fra indgangen, da hun kom ud derfra. I stedet for at gå stille og roligt forbi mig, vendte hun dramatisk om. Derefter vraltede hun hastigt afsted, imens hun kiggede sig tilbage flere gange. Hun ”flygtede” ind i det nærliggende plejecenter. Desværre for hende var der vist ikke rigtig nogen (udover mig), der observerede hendes lille chikane-show. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at formålet med hendes lille scene uden tvivl var, at det skulle fremstå som om, hun er bange for mig, fordi jeg ifølge hende er et frygtindgydende monster…

Hvor må hun bare have meget lidt indhold i sit ynkelige liv! Det er vitterligt sørgeligt, at hun ikke har andet at tage sig til end at søge medynk og medsammensvorne, som skal hjælpe hende med at mobbe og ødelægge liv. Hvordan end hendes fortid har været, så er der intet, der kan retfærdiggøre, at hun er så modbydelig og nedrig, som hun nu engang desværre er!

Hun skulle skamme sig, men det gør én som hende med garanti ikke. Hun er så usympatisk og uempatisk et menneske, at man lige så godt på forhånd kan opgive at appellere til hendes fornuft. Hun er nok så ensom og ulykkelig, at hun ihærdigt stræber efter at ødelægge mest muligt for andre.

Jeg blev kortvarigt paf og undrede mig over hendes dramatiske opførsel i mandags, men efterhånden kan intet fra hendes side overraske mig. Jeg trak efterfølgende på skuldrene, og så skænkede jeg ikke hende flere tanker dén dag.

Hun er uden tvivl et irritationsmoment, og det er aldrig en fornøjelse at støde på hende!

Men vigtig er hun ikke!

Engang imellem oplever man at få hjælp fra uventet kant, og så privilegeret er jeg. Jeg har ikke decideret søgt om hjælp i Kampen for Retfærdighed, men jeg tager med kyshånd imod enhver håndsrækning. Mit eneste krav er, at det hele skal foregå ordentligt og lovligt. Jeg vil ikke være med til at synke ned på modparternes niveau!

Jeg er ikke velhavende. Havde jeg haft råd, havde jeg for længst sagsøgt både spektaklet, samleveren, boliginspektøren, boligforeningens advokat, spektaklets advokat, beboerrådgiveren, boligforeningens bestyrelsesmedlem, ejendomsfunktionæren og måske flere. Jeg er i sandhed blevet gjort uret! Flere af de nævnte har handlet uetisk! De har nok også hver især overtrådt nogle love i deres bestræbelser på at få mig til at tie stille og give op.

Når jeg nu engang ikke har økonomiske midler til at anlægge civile retssager, kan det være, jeg kan ramme de implicerede strafferetligt. Ellers må det være en tilstrækkelig straf, når hele sandheden om dem alle kommer frem…

Formålet med at skrive min blog har fra starten af været at få sandheden frem. Når noget bliver italesat, gør det ofte også, at det derefter kan blive håndteret. Hvis ingen tør sige højt, hvad der foregår, så får det med stor sandsynlighed lov til fortsat at ske.

Meget af hvad jeg er blevet udsat for, er så grotesk, voldsomt, groft og forkert, at jeg vil gå langt for, at andre ikke skal kunne blive udsat for en lignende behandling. Ikke alle har det i sig at turde sige fra, men det har jeg! Udover at jeg kæmper for at beskytte andre, stræber jeg også efter at stille hver og en af de implicerede til regnskab for, hvad de har udsat mig for af ondskabsfuldt og ulovligt.

Jeg kan med glæde fortælle, at flere, end jeg havde regnet med, følger med i, hvad jeg skriver om i bloggen om Kampen for Retfærdighed. Man kan sige sådan lidt kækt, at ”bigbrother is watching”. Dermed mener jeg, at en hel del ressourcestærke mennesker har tilbudt mig forskellige former for hjælp. Blandt andet har jeg fået tilbudt, at nogen vil komme og tjekke min lejlighed grundigt for skimmel og skimmelsporer, hvis og når jeg ønsker det. Andre vil stille aflytningsudstyr til rådighed. En af instanserne har eksempelvis oplyst mig op, at de gerne stiller udstyr op, der kan måle ethvert lydniveau. Nogle vil se nærmere på den praksis, der i det hele taget udøves.

Det hele vil komme til at foregå i det skjulte, hvis og når noget iværksættes og udføres. Som dokumentarserien ”Den Sorte Svane” på TV 2 har bevist, så kommer mange af de lyssky affærer frem i lyset, når observationerne er skjulte.

Tusind Tak til alle jer, der går med i Kampen for Retfærdighed. Jeg er virkelig taknemmelig!

Jeg startede ud med at kæmpe for ro i mit hjem. Da jeg så efter flere års kamp langt om længe fik sat en stopper for spektaklets evindelige larm i værkstedet med store maskiner og larmende værktøjer, så ændrede mit fokus sig.

Mobning, chikane, injurier, karaktermord, forfalskning af bevismidler, intimidering af vidner, trusler, overfald, pligtforsømmelse, embedsmisbrug, magtmisbrug osv. Mange kategorier er i spil.

Når man som jeg tillader sig den frækhed at gå imod strømmen, så vil man uvægerligt møde modstand. Men det er heldigvis ikke alle mennesker, der kan finde på at ty til så beskidte kneb og ulovlige metoder. Desværre er jeg nok stødt på nogle af de mest brodne kar.

Det er en fryd, at jeg og de øvrige i opgangen stadigvæk har ro i vores hjem (udover dryp-lydene altså…). Spektaklet holder sig klogt nok væk fra kælderlokalerne, hvor han plejede at have larmende og brandfarligt værksted.

I flere år var jeg på traumatiserende vis jaget vildt i mit hjem på grund af spektaklets larm i det værksted, Alboa af uforklarlige årsager tillod ham at have i kælderlokalerne lige under min lejlighed. Især weekenderne gruede jeg for. Lørdage og søndage yndede han at larme løs i mange timer ad gangen. Jeg husker tydeligt, at jeg weekend efter weekend var nødt til at gardere mig med vidner. Et udvalg af dem skal vidne i Retten om det larmende spektakels for omgivelserne altødelæggende foretagende. Ligeledes kan flere af dem bevidne, hvad spektaklet, samleveren og Alboa har udsat mig for af uretfærdigheder og lovbrud.

Afslutningsvis vil jeg endnu engang takke jer, der bidrager positivt.

Det er igen blevet en fornøjelse for mig at færdes rundt i området. Langt størstedelen hilser pænt på mig, og flere hyggesnakker med mig.

Enkelte har tilkendegivet, at det med tiden er gået op for dem, hvad der er op og ned på det hele. Jeg har også fået et par undskyldninger fra nogle, der havde ladet sig gribe med, fordi de havde troet på de komplet usande, ondskabsfulde og ødelæggende rygter om mig.

De brodne kar holder sig på afstand, og det nyder jeg godt af.

Jeg vil ønske alle en god weekend. Det kommer vist til at regne, men her i lejligheden kan man jo i forvejen høre dryp-lyde…

Næste blogindlæg kan læses senest tirsdag, den 18. juni 2024.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 108 Hjælp fra uventet kant… first appeared on Kampen for Retfærdighed.

Boliginspektøren har aldrig svaret mig på den mail?! Som boliginspektør bør han sørge for, at samtlige beboere efterlever Husordenens regler. Flere af de mangeårige beboere i området har dog frit spil og er ikke underlagt nogen som helst regler?! Desuden bør han som et minimum svare på indkomne e-mails. Vi er mange beboere, der har erfaret, at han udelukkende svarer på de e-mails, han ønsker at svare på, og han svarer ofte usagligt og i øst og vest, når man endelig får et svar fra ham…

Beboerrådgiveren svarede mig til gengæld og skrev, at jeg skulle komme ned i beboerrådgivningen dagen efter, så vi kunne snakke lidt om det hele. Min henvendelse handlede om, at der skulle sættes en stopper for larmen! Jeg hverken havde og har behov for eller lyst til at snakke med hende om noget som helst. Hun havde ageret uprofessionelt og var yderst partisk under dialogmødet, og hendes referat fra dialogmødet var helt hen i vejret! Jeg skrev og spurgte, om vi kunne ringe sammen i stedet. Hendes svar var ”vil gerne prioritere face to face, personlig samtale”. Jeg skrev tilbage ”hvad er det egentlig, du gerne vil snakke om?” og gjorde opmærksom på, at forespørgslen om lydisolering egentlig var rettet til boliginspektøren.

På det tidspunkt havde hun for længst ”glemt”, at samleveren under mødet aftenen før havde fortalt, at hun også bruger værkstedet til forskellige formål. Hun skrev tilbage, at spektaklet havde fortalt hende, at han ikke havde været i værkstedet klokken 13.06 dagen før. Hun var derfor overbevist om, at der ikke havde været nogen i værkstedet i kælderen, og igen konkluderede hun, at det nok måtte være noget andet, jeg havde hørt. Hun skrev ”jeg vil rigtig gerne hjælpe dig”. Jeg havde brug for hjælp til at få larmen stoppet! Jeg havde og har ikke brug for samtaler med hende! Jeg skrev tilbage, at der blev arbejdet og larmet klokken 13.06 i værkstedet om tirsdagen og skrev ”om det var spektaklet eller samleveren, eller en anden, der måske har en nøgle, det ved jeg ikke. Jeg gik endda i kælderen for at sikre mig, at lydene kom fra værkstedet”. Jeg sluttede min mail af med at skrive ”det gør mig utryg, at der spilles beskidt spil”. Hun skrev tilbage ”kom forbi og snak om det. Det, at snakke om tingene, kan i sig selv have en lindrende effekt. Og jeg vil rigtig gerne hjælpe”. Havde hun mon tænkt sig at snakke støj-generne væk?… Jeg skrev tilbage ”det giver ingen mening, hvis jeg skulle lyve om larm, der ikke var der?! Det inkriminerer mig som person, at det påstås, jeg lyver. Jeg må dokumentere på alle mulige måder fremover. Det viser sig jo, at det er nødvendigt”. Hun skrev en sidste mail inden jul, som jeg valgte helt at lade være med at svare på… Hun skrev ”Pyt-knappen, kender du den? Ellers vil jeg meget gerne introducere dig. Den har hjulpet mange, inklusiv mig selv. Jeg bruger den tit og ofte. Men det kan vi snakke meget mere om, når vi mødes”.

Jeg blev rasende bare ved tanken om, at hun i ramme alvor mente, at jeg skulle sig ”Pyt med at der evig og altid kommer larm fra værkstedet, så jeg forstyrres i mit hjem i tide og utide”.

Jeg ringede til en af mine veninder og fortalte, hvad beboerrådgiveren havde skrevet. Min veninde spurgte med det samme ”tror hun, du er psykisk syg, eller hvad har hun gang i?” Samme reaktion fik jeg fra flere, jeg drøftede beboerrådgiverens e-mails med.

Selv hvis jeg havde været psykisk syg, så ville det ej heller på nogen mulig måde berettige dem til at behandle mig, som de gjorde og desværre stadig gør, og en psykisk syg burde heller ikke skulle tvinges til at være jaget vildt i sit hjem og aldrig kunne regne med fred og ro!

Men jeg er ikke psykisk syg! Jeg er fysisk syg og kæmper blandt andet med forskellige udfordringer i forhold til, at mit immunforsvar angriber mig i stedet for at beskytte mig. Derudover er jeg et glad og velfungerende menneske.

Efter at have hørt lydoptagelserne, som en beboer i området har lavet, hvor spektaklet og samleveren blandt andet kalder mig psykisk syg og siger, at jeg burde tvangsindlægges, så siger de derudover, at beboerrådgiveren også har kaldt mig psykisk syg, og at det nok var derfor, beboerklagenævnet havde behandlet mig, som de gjorde og ikke engang foreslog lydisolering i deres afgørelse. Også mere om det i et af de næste indlæg.

Jeg skrev i en e-mail til beboerrådgiveren ”har du udtalt dig til spektaklet og samleveren om, at jeg angiveligt skal have det svært psykisk? Hvis du har, hvilket belæg har du for en sådan udtalelse?” Jeg skrev straks efter i en anden e-mail ”har du udtalt dig til nogen som helst om, at jeg angiveligt skal have det svært psykisk. Jeg ser frem til dine skriftlige svar”. Hendes umiddelbare respons burde have været ”nej, selvfølgelig har jeg ikke det”.  Men hun svarede i stedet ”jeg ønsker ikke at ordkløves over mail. Du er velkommen her i beboerrådgivningen, og vi kan snakke om tingene”. Hun foreslog også, at vi skulle gå en tur sammen?! Jeg skrev tilbage ”vi skal bestemt ikke ordkløves. Jeg vil blot gerne have et ja eller et nej. Jeg kommer gerne forbi, men så skal du vide, at jeg er nødsaget til at dokumentere vores samtale. Det er voldsomt, hvad jeg er udsat for. Vil du svare på, om du har udtalt dig til nogen som helst om, at jeg angiveligt skal have det svært psykisk? Jeg ønsker blot et ja eller et nej”. Hun svarede tilbage ”sorry Malene – men det lyder næsten som om, jeg er ved at blive lokket i en fælde. Kan vi ikke bare gå en afslappet tur i det gode vejr og se lidt lyst på tingene? Har du set de flotte blomster nede på bakken ved fodboldbanen?” Hun skrev også i en anden mail i august måned ”du er altid velkommen her i beboerrådgivningen, hvis du vil drøfte vind og vejr eller situationen i øvrigt. Vi kan for eksempel ta’ en walk and talk. Uha tiden flyver – inden vi får set os om, så er det snart jul igen. Måske hvid jul i år?” Hun forsøgte vist at fjerne mit fokus fra sagens kerne…

Jeg gik på beboerrådgiverens opfordring ned i beboerrådgivningen og spurgte hende direkte ”har du udtalt dig til nogen som helst om, at jeg angiveligt er psykisk syg”, hvortil hun med et smørret smil på læben svarede ”jeg skal da ikke kunne sige, om jeg har svaret på nogle spørgsmål på en måde, der har fået dig til at fremstå som psykisk syg”…?!

Jeg fik altså bekræftet, at beboerrådgiveren havde misbrugt sin magt og sit embede til at fremstille mig som psykisk syg for, at spektaklet og boligforeningen skulle vinde over mig i beboerklagenævnet. Det er kritisk og ødelæggende! Der er tale om karaktermord og slet spil!

Jeg har aldrig betroet mig til beboerrådgiveren om noget som helst, men selv hvis jeg havde, så ville hun være underlagt at skulle overholde sin tavshedspligt til punkt og prikke i forhold til alt og alle! Det står under de centrale principper i beskrivelsen af beboerrådgivningen i Vejlby Vest.

Jeg sendte en e-mail til boligforeningen og informerede dem om, at jeg havde været i beboerrådgivningen og forklarede, at beboerrådgiveren havde indrømmet, at hun nok havde svaret på spørgsmål på en måde, der havde fået mig til at fremstå som psykisk syg. Jeg skrev til boligforeningen ”beboerrådgiveren er suppleant til boligforeningens organisationsbestyrelse… Hvor sammenspist er hele dette foretagende”.

I starten af september modtog jeg et brev fra driftschefen i boligforeningen, som blandt andet skrev ”Alboa er blevet informeret om, at der den 25. august 2022 har været en episode mellem dig og beboerrådgiveren i afdelingen”. Ja, det havde jeg jo netop selv skrevet og informeret dem om!

Han skrev yderligere ”ifølge det oplyste skulle du have optaget en samtale på beboerrådgiverens kontor uagtet, at beboerrådgiveren bad om, at samtalen ikke skulle optages. Vi anser det som chikane, når du fortsætter med at optage en samtale, du er blevet oplyst om, at beboerrådgiveren ikke ønsker skal optages. Det bør du respektere”.

Jeg skrev omgående tilbage til boligforeningen, at jeg havde skrevet sammen med beboerrådgiveren, inden hun bad mig om at komme ned i beboerrådgivningen, og at jeg havde informeret hende om på forhånd, at jeg var nødsaget til at optage samtalen. Jeg skrev også ”det er ikke ulovligt at optage en samtale, når man selv er med i samtalen. I burde mere fokusere på, om det er en lovlig praksis jeres beboerrådgiver udøver. Dette fokus har I næppe, da hendes adfærd styrker jeres sag…”.

Jeg sluttede af med at skrive ”jeg chikanerer ingen. Jeg påpeger blot, hvad jeg kan bevise!”

Kort tid efter tog chikanen mod mig til. Bestyrelsesformanden, der også er revisor i området, og som flere gange udtalte på den årlige generalforsamling ”ja, det er ulovligt, hvad vil I gøre ved det? Proppe det op et sted hvor der ikke er lys” skrev i en sms til mig: ”Har du tænkt på, at man ikke nødvendigvis får et godt liv, selvom man har retten på sin side”. Det er en trussel!

Kort tid efter blev min elcykel godt og grundigt smadret, sengetøj blev ødelagt i min have, der blev tegnet med mel på min dør, min postkasse blev flere gange fyldt med toiletruller samt gamle, våde aviser og andet affald. Min hoveddør er to gange blevet overhældt med urin, som også blev hældt ind ad brevsprækken og smurt på dørhåndtaget. Jeg blev overfaldet i vaskeriet, og samleveren har forsøgt at indsamle falske underskrifter for at få mig smidt ud af min bolig osv.

Jeg har virkelig fået at mærke, hvad prisen er for at klage over en af de mangeårige beboere i området. Mere om chikanen mod mig i senere indlæg.

På generalforsamlingen i 2022 spurgte vi ind til posten med de 575.000 kroner i beboerrådgivningen. Bestyrelsesformanden / revisoren svarede os, at det er beboerrådgiverens løn. Hvis bestyrelsesformandens udtalelse, om at hun får 575.000 kroner om året, er sand, så tjener hun 47.916 kroner pr. måned. Hun er ansat 35 timer pr. uge. Vi har tjekket, hvad den gennemsnitlige månedsløn er for en socialrådgiver. Ifølge jobindex tjener en socialrådgiver gennemsnitligt 33.375 kroner om måneden. Mon den noget højere løn så er belønningen for, at hun er villig til gå den ekstra mil og diagnosticere vilkårlige beboere med psykisk sygdom, hvis det kan hjælpe boligforeningen. Det er vi flere, der undrer og bekymrer os over…

I næste indlæg skriver jeg om kontakten med byens gratis retshjælp og involveringen af boligforeningen og beboerklagenævnet.

Tak, fordi du / I læste med og måske er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 8 Kommunikationen med den partiske beboerrådgiver first appeared on Kampen for Retfærdighed.