Jeg begyndte at klage skriftligt over larmen fra værkstedet under min lejlighed i september 2021. Månederne gik, meget skete på ærgerlig vis, og i oktober 2022 så jeg mig nødsaget til at omdele en seddel til alle beboere i området med faktuelle oplysninger om hele denne misere. Chikanen, mobningen og hetzen mod mig skulle stoppes!

På det tidspunkt var jeg endnu ikke blevet overfaldet, men jeg var blevet antastet på forskellig vis, og urin var kort tid forinden blevet hældt på min hoveddør, ind ad min brevsprække og smurt på mit dørhåndtag.

Jeg begyndte at miste lysten lidt til overhovedet at forlade min lejlighed og opgang, for jeg vidste aldrig, hvad jeg blev mødt af. Ville jeg igen blive kaldt ”kælling”? Ville én endnu engang vælge at fnyse højlydt ind i hovedet på mig? Ville jeg atter engang blive spyttet efter? Ville jeg – som jeg flere gange desværre havde oplevet – blive ignoreret blankt af nogen, jeg ellers plejer at hilse pænt på og hyggesnakke med?

To måneder, inden jeg sammen med to veninder omdelte min seddel, havde jeg fået overbragt lydfilerne, som en beboer i området havde valgt at lave af de graverende telefonsamtaler med spektaklet og samleveren. Jeg var derfor godt klar over, at jeg blev løjet og sladret om i stor stil, samt at der blev spredt nogle meget grimme rygter om mig.

Lydoptagelserne er – udover de mange ærgerlige og ødelæggende hændelser – beviser på, at spektaklet og samleveren har gjort en aktiv indsats for at ødelægge mit ry og krænke min ære. Desuden har de ihærdigt forsøgt at få beboere i området med på vognen i hetzen og mobningen mod mig. De har desværre haft held med at vende mange imod mig…

Spektaklet injurierede mig – som nævnt i et tidligere indlæg – også foran alle på Fritidsklubbens generalforsamling. Han påstod, at jeg skulle have sparket på hans dør?! Han ville ikke svare på hvilken dør, eller hvornår det skulle være sket, men så fik han da også lige fremstillet mig som aggressiv – udover psykisk syg, farlig, og hvad han ellers har lukket ud af mundlort om mig…

Et eksempel på en af de desværre mange letpåvirkelige beboere i området er en ældre dame, som antastede mig en morgen, hvor jeg var på vej ind i min nabos have for som lovet at vande hans blomster. Han var bortrejst i forbindelse med ramadanen. Jeg havde allerede i flere dage forinden været i hans have for at vande blomsterne.

Dén morgen stod hun nærmest og ventede på mig udenfor haven. Mon jeg på spektaklets opfordring var blevet observeret i dagene forinden?

Da jeg gik ud af min havelåge for at gå ind i min nabos have, hilste jeg pænt på hende. Hun hilste ikke tilbage men udbrød i stedet ”du bor ikke der!” Jeg smilte og forklarede kort, at det var efter aftale, fordi min nabo var bortrejst. Hun kom så med kommentaren ”uha, du vil så gerne virke sød og høflig”. Jeg studsede lidt over bemærkningen men fortsatte blot med at vande min nabos blomster. Da jeg igen kom ud af havelågen for at gå ind i min lejlighed og fylde vandkanden op, stod hun fortsat blot og stirrede på mig uden at fortrække en mine. Da jeg kom ud med vandkanden og var på vej ind i min nabos have igen, sagde hun noget, der triggede en forurettet følelse i mig. Hendes bemærkning var ”tror du ikke godt, jeg ved, hvordan du rigtig er…”.

Jeg blev omgående fuldstændig klar over, at hun var en af de beboere, der helt uden at danne sig sit eget indtryk troede på spektaklets og samleverens mangfoldige løgne, nedrige sladder og ondskabsfulde rygter.

Kort tid forinden havde jeg drøftet med politiet, at samleveren forsøgte at indsamle falske underskrifter for at få mig smidt ud af min lejlighed. Betjenten havde i den forbindelse nævnt ordet ”dokumentfalsk” for mig.

Jeg stoppede op og sagde lidt henslængt ”nåh… Du er en af dem, der måske har skrevet under på en falsk klage over mig… Hvad var det nu lige, politiet kaldte det… ”Dokumentfalsk” – det er strafbart! Lad os håbe for din egen skyld at du kan stå ved, hvad du har skrevet under på, når du skal stå til ansvar i retten”.

Hun tabte helt mælet og udbrød ”jamen, jeg fik lovning på, at boligforeningen lader mig være anonym!”

Jeg forklarede hende på pædagogisk vis, at boligforeningen nok gerne lader hende være anonym, men at hun vil være nødsaget til at stå ved, hvad hun har skrevet under på, når sagen kommer for retten.

Jeg spurgte, hvordan hun mon ville have det, hvis hun selv blev udsat for, hvad de udsætter mig for, så smilte jeg til hende, ønskede hende en god dag og gik ind i min nabos have for at vande de sidste blomster. Da jeg kom ud igen, var hun gået…

En beboer i opgangen havde stået ved sit åbne vindue og overhørt vores samtale. Undrende spurgte vedkommende ”hvordan dælen kan du blive ved med at være så høflig over for de mennesker?”

Det enkle svar er nok, at jeg er høflig, stille og rolig af natur, og hvis jeg begynder at gøre og være som dem, så synker jeg ned på deres niveau, og det vil jeg ikke! Jeg vil have sandheden om det hele og om alt og alle implicerede frem!

Min hensigt med at skrive og omdele sedlen var at oplyse områdets beboere om sagens faktiske omstændigheder. Jeg havde ikke fortalt vidt og bredt om sagen, og jeg løber ikke med sladder, så områdets beboere var kun blevet fyldt med løgne om forskelligt i stedet for faktuelle oplysninger om det hele og sandheden om mig.

Min hensigt var, at sagens faktiske omstændigheder skulle få beboerne i området og chikane-udøverne deriblandt til lige at træde et skridt tilbage og betragte det hele objektivt. Dermed håbede jeg på, chikanen mod mig og hærværk mod mine ting ville stoppe.

Mange i området har stolet blindt på, hvad de er blevet fortalt af spektaklet, samleveren og andre implicerede. Flere er desværre stadig af den overbevisning, at jeg er en, der burde tvangsindlægges, og at jeg er farlig, aggressiv og hvilke andre ødelæggende labels spektaklet, samleveren og implicerede ellers har påduttet mig…

Det er barsk at være udsat for, og det gør mig trist og også vred… Sandheden skal frem, og de forskellige skal komme til at stå til ansvar!

Jeg startede med på sedlen at præsentere mig med for- og efternavn og skrive min adresse samt sætte mit billede ind. Dernæst skrev jeg, at jeg mener, Vejlby Vest skal være et rart sted for alle at bo, og at reglerne bør gælde for alle.

Det næste i skrivelsen handler om de 90 privatudlejede kælderrum i området, hvor elforbruget betales via fællesudgifter. Der står ifølge afdelingsbestyrelsesformanden – stik imod Husordenens regler – kummefrysere, og der drives værksteder. Jeg skrev ”der er tale om rigtig mange timers elforbrug, som vi alle betaler fælles for. Hver burde betale for sit eget, private elforbrug!”

Som det næste beskrev jeg et af de store problemer i boligområdet – at nogle mangeårige beboere føler de ”ejer” området. Jeg skrev også, at boligforeningen tillader de selvsamme beboere at bryde Husordenens regler, og jeg påpegede, at der forskelsbehandles i stor stil. Jeg nævnte også det faktum, at mange beboere i området desværre bliver væk fra generalforsamlingerne på grund af den dårlige stemning. Også fordi nærmest samtlige stillede forslag forkastes og nedstemmes af ”det grå guld”. “Det grå guld” var bestyrelsesformandens betegnelse for gruppen af mangeårige beboere, som han selv er en del af. Jeg skrev ”der er ikke meget demokrati tilbage i Vejlby Vest”.

Jeg skrev så, at jeg overtog min lejlighed den 1. juni 2021. Jeg huskede det som 1. juni, men det var reelt den 15. maj – ikke at det gør den store forskel. De første mange dage gik også med at gøre den gamle lejlighed hovedrent.

Som det næste skrev jeg om, at der desværre ligger et privat, larmende violinbyggerværksted i kælderen under min lejlighed. Jeg beskrev, at der som regel 6 til 7 dage om ugen larmes med boremaskine, hammer, fil, nedstryger i metal, stiksav samt andre maskiner og værktøjer.

Jeg påpegede, at enhver, der bor i etagebygningerne i området, ved, hvor lydt der er, og hvor tydeligt lyde kan høres.

Jeg forklarede, at jeg intet anede om værkstedet inden min indflytning. Jeg skrev ”meget få ville takke ja til en lejlighed, hvis de vidste, de skulle høre på værkstedslarm i 6-7 dage om ugen – ind imellem fra morgen til aften. Mange aner intet om, at værkstedet ligger der. Andre før mig har også kunnet høre larmen. Beboere i opgangen kan også nu”.

Som det næste beskrev jeg, hvordan jeg igennem tre måneder havde forsøgt at kontakte spektaklet selv om larmen. Jeg forklarede, at han blot lejer de to kælderlokaler, men at han selv bor to opgange væk – ovenpå beboerrådgivningen, hvor der er lydisoleret. Jeg nævnte samtidig, at der tillige er lydisoleret i Fritidsklubbens træværksted, men at der ikke må larmes med metal i Nyringen 79.

Jeg skrev så om det private værksted i kælderen i Næringen 32: ”Der er slet ikke lydisoleret i værkstedet under mit hjem, og der bliver flittigt larmet med nedstryger i metal og andet”.

I næste indlæg skriver jeg mere om min seddel.

Tak, fordi du / I læste med og muligvis er med til at sprede budskabet og gøre en forskel.

The post 34 Min omdelte seddel med faktuelle oplysninger om sagen first appeared on Kampen for Retfærdighed.